Bekendtgørelse om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af COVID-19
Kulturministeriet
BEK nr 68 af 19/01/2021 I medfør af akt nr. 179 af 20. maj 2020, akt nr. 181 af 20. maj 2020, akt nr. 259 af 25. juni 2020, akt nr. 305 af 17. september 2020, akt nr. 308 af 17. september 2020, akt nr. 325 af 1. oktober 2020, akt nr. 66 af 3. december 2020 og akt nr. 99 af 10. december 2020, fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1. Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation som bidrag til dækning af stedbundne faste omkostninger for foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. på Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område, hvor offentligt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, og som har en forventet kommerciel omsætningsnedgang på minimum 35 pct., som følge af at være ramt af én eller flere af følgende COVID-19-relaterede restriktioner:
- Forbud mod at holde åbent, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af COVID-19, fra og med den 19. august 2020 og så længe forbuddet er gældende, dog senest til og med den 31. januar 2021.
- Forbud mod at holde åbent i afgrænset tidsrum, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af COVID-19 eller senere beslægtede bekendtgørelser, i forhold til institutionens normale åbningstider.
- Forbud mod forsamlinger på over 500 personer i henhold til bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af COVID-19, hvor en institution oplever omsætningsnedgang direkte relateret til arrangementer, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19 i perioden efter stk. 3 og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, jf. dog § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger.
- Forbud mod forsamlinger på over 50 personer i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af COVID-19, for institutioner, der ernærer sig ved at være direkte leverandør til private arrangementer uden for private hjem for mere end 50 personer, der er ramt af forbud mod forsamling på mere end 50 personer.
- Grænselukninger, hvor en institution kan dokumentere en af følgende forhold: a) Mere end 50 pct. af institutionens omsætning i perioden den 1. juli 2019 til den 31. august 2019 kom fra udenlandske kunder. b) Før den 9. marts 2020 har en registreret hjemstedsadresse i en lufthavnsterminal og yder services i tilknytning til passagerer i lufthavnen, der er eller vil kunne være omfattet af litra a. c) Mere end 50 pct. af institutionens omsætning i perioden den 1. juli 2019 til den 31. august 2019 kom fra flyvninger eller kontrakter direkte knyttet til opgaver, som er midlertidigt nedlagt som følge af grænselukningen eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
- Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvor en institution: a) der pr. den 9. marts 2020 var medlem af en godkendt rejsegarantiordning eller kan dokumentere, at institutionen på kontrakt transporterer kunder på vegne af en anden institution, som pr. den 9. marts 2020 var medlem af en godkendt rejsegarantiordning, og b) hvor mindst 50 pct. af omsætningen i perioden den 1. juli 2019 til den 31. august 2019 er opnået ved salg af rejser, der helt eller delvist går til destinationer, der fra og med den 26. januar 2020 er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til.
(Stk. 4)
Stk. 2. Leverandører, hvis omsætning er direkte relateret til institutioner, der er omfattet af restriktionen om forbud mod at holde åbent, jf. stk. 1, nr. 1 eller restriktionen om begrænset åbningstid, jf. stk. 1, nr. 2, er berettiget til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse for samme periode, som institutionen omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, vil være berettiget til. Stk. 3. Kompensationsordningen, jf. stk. 1 og 2, gælder fra og med den 19. august 2020 til og med den 31. januar 2021. Stk. 4. Organer inden for den offentlige forvaltning falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.
(Stk. 3)
§ 2. En institution omfattet af § 1 hører i relation til denne bekendtgørelse under Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område, hvis Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet eller deres underordnede myndigheder yder hovedparten af det statslige tilskud til institutionens ordinære driftsudgifter. Stk. 2. Statslige driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til drift, der er udlagt i delegeret tilskudsforvaltning til statslige armslængdeorganer eller en selvejende institution, forening m.v. Stk. 3. Modtager foreningen, den selvejende institution eller fonden m.v. kommunale eller regionale, men ikke statslige tilskud til dækning af institutionens ordinære driftsudgifter, fremgår det af en vejledning udstedt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvordan institutionen kan få oplyst, til hvilken myndighed ansøgningen skal indgives.
§ 3. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer kompensationsordningen efter denne bekendtgørelse.
Definitioner
§ 4. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Institution: En juridisk person, der er organiseret som selvejende institution, fond, forening, selskab, organisation eller enkeltmandsvirksomhed, og som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) der inden den 19. august 2020 er registreret i Det Centrale Institutionsregister (CVR), jf. dog nr. 6.
- Tilskud til drift: Den andel af offentligt tilskud som institutionen anvender til at dække ordinære driftsudgifter. Tilskud til drift omfatter ikke offentlige køb af varer og ydelser samt anlægstilskud.
- Offentligt tilskud: Statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud.
- Ordinære driftsudgifter: Alle udgifter, der ikke er ekstraordinære, f.eks. lønninger og personale- og rejseomkostninger, husleje m.v., af- og nedskrivninger, udgifter til vedligeholdelse af bygninger og andre anlægsaktiver, ejendomsskatter, udgifter til revision og telefoni samt renteomkostninger.
- Vedvarende dækker ordinære driftsudgifter: Tilskud til drift, der med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove m.v. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner og regioner forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på mindst tre på hinanden følgende regnskabsår.
- Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner, hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.
- COVID-19-relaterede restriktioner: Restriktioner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-6.
- Leverandør: En institution, der har en omsætning som følge af direkte transaktioner, salg eller leverancer til institutioner m.v., der er ramt af COVID-19 restriktioner. Omsætningen skal komme fra gentagende transaktioner m.v. mellem disse institutionstyper m.v.
- Faste stedbundne omkostninger: Dokumenterbare og faktisk afholdte omkostninger til institutionens husleje, renter og bidrag på lån i ejendommen, forbrugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og -skatter.
- Omsætning: Institutionens samlede indtægter, herunder salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., offentlige tilskud, frivillige bidrag, sponsorater, jf. dog nr. 12, indtægter fra indsamlinger m.v. Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. opgøres efter fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Omsætningen skal opgøres ud fra de samme principper som i det senest godkendte regnskab. Hvis institutionen ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, opgøres omsætningen i overensstemmelse med den for institutionen gældende regnskabslovgivning.
- Omsætning direkte knyttet til restriktioner: Omsætning defineres svarende til det under nr. 10, angivne. Institutionen skal kun medtage omsætning fra: a) De af institutionens lokaler, som har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, eller leverancer til disse institutioner, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. b) De af institutionens lokaler, som har begrænset åbningstid, eller leverancer til disse institutioner, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. c) Arrangementer, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19 i perioden efter § 1, stk. 3, og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, jf. dog § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger. d) Udenlandske kunder, der som følge af COVID-19-relaterede restriktioner ikke krydser grænsen til Danmark. e) Institution med registreret hjemstedsadresse i en lufthavnsterminal, hvor der ydes services i tilknytning til passagerer i lufthavnen, der er eller vil kunne være omfattet af litra c. f) Flyvninger eller kontrakter direkte knyttet til opgaver, som er midlertidigt nedlagt som følge af grænselukningen eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger. g) Salg af rejser, der helt eller delvist går til destinationer, der fra og med den 26. januar 2020 er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til.
- Kommerciel omsætning: Institutionens indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser m.v. efter fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Kommerciel omsætning omfatter også sponsorater, der er betinget af en ikke ubetydelig modydelse. Den kommercielle omsætning skal opgøres ud fra de samme principper som i det senest godkendte regnskab. Hvis institutionen ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, opgøres den kommercielle omsætning i overensstemmelse med den for institutionen gældende regnskabslovgivning.
- Omsætningsnedgang: Forskellen mellem institutionens omsætning i referenceperioden og kompensationsperioden. Omsætningsnedgangen beregnes som: I) omsætning direkte knyttet til restriktioner i referenceperioden minus omsætning direkte knyttet til restriktioner i kompensationsperioden, divideret med II) samlet omsætning i referenceperioden.
- Kommerciel omsætningsnedgang: Omsætningsnedgang beregnet i forhold til institutionens kommercielle omsætningsandel af den samlede omsætning.
- Den kommercielle andel: Den kommercielle omsætnings forholdsmæssige andel af institutionens samlede omsætning.
- Kompensationsperioden: Perioden, for hvilken der ydes kompensation for institutionens faste stedbundne omkostninger. Institutionen kan søge om kompensation fra og med den 19. august 2020 og så længe, de COVID-19-relaterede restriktioner, jf. § 1, stk. 1, er gældende, dog senest til og med den 31. januar 2021. Institutioner der er stiftet og registreret i CVR-registreret i perioden fra og med den 20. juli 2020 til og med den 18. august 2020, anvender en kompensationsperiode, når betingelsen i § 5, stk. 1, om én måneds omsætning, er opfyldt.
- Referenceperiode: Den sammenligningsperiode, institutionens nedgang i omsætning opgøres i forhold til. Referenceperioden gælder for hele institutionens kompensationsperiode efter denne bekendtgørelse, og er én af følgende perioder: a) Fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog litra e. b) Hvis institutionen er registreret i CVR-registreret senere end 1. september 2019 er referenceperioden tre måneder fra stiftelsestidspunktet, jf. dog litra c, d og e. c) Hvis institutionen er registreret i CVR-registreret senere end den 21. maj 2020, bliver referenceperioden fra stiftelsestidspunktet til og med den 18. august 2020, jf. dog litra d og e. d) Hvis institutionen er registreret i CVR-registreret senere end den 20. juli 2020, skal institutionen kunne dokumentere at have haft omsætning i minimum én måned forud for den periode, som institutionen søger kompensation for. e) Hvis institutionen grundet helt særlige omstændigheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 7, ikke vurderer, at referenceperioden efter litra a, giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionen, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 18. august 2020, jf. dog litra a-d.
Kompensationsberettigede omkostninger og krav
(Stk. 9)
§ 5. Ret til kompensation omfatter institutioner, som har haft en omsætning på minimum én måned op til institutionens kompensationsperiode, og som har haft en kommerciel omsætningsnedgang på minimum 35 pct. som følge af at være ramt af en eller flere COVID-19-relaterede restriktioner, jf. § 1, stk. 1. Stk. 2. Der ydes kompensation for 50 pct. af den kommercielle omsætnings forholdsmæssige andel af følgende faktiske afholdte faste stedbundne omkostninger, som institutionen har anvendt og afholdt i Danmark, uagtet om den faktiske betaling for omkostningen falder i kompensationsperioden:
- Husleje.
- Renter og bidrag på lån i ejendommen.
- Forbrugsudgifter til el, vand og varme.
- Ejendomsforsikring og -skatter. Stk. 3. Kompensation efter stk. 2, kan maksimalt være på 50.000 kr. pr. måned pr. institution. Stk. 4. Kompensationen for faste stedbundne omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i den kommercielle omsætning fra referenceperioden til kompensationsperioden. Stk. 5. For at modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr. efter ordningerne for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse 890 af 17. juni 2020 om kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), bekendtgørelse nr. 1647 af 4. november 2020 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriets område samt denne bekendtgørelse, er det en betingelse, at institutionen ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 8, stk. 3, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i institutionen eller institutionens datterselskab eller institutionens bestyrelsesmedlemmer indgået før den 9. marts 2020. Stk. 6. Der ydes ikke kompensation til institutioner omfattet af § 1, stk. 1 og 2, hvis kommercielle omsætnings andel af de faste stedbundne omkostninger udgør mindre end 4.000 kr. pr. måned, for en given kompensationsperiode. Stk. 7. Der kan ikke ydes kompensation for faste stedbundne omkostninger i kompensationsperioden, som institutionen med rimelighed kunne have afværget. Stk. 8. Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i omsætning må anses at være forårsaget af, at institutionen uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden. Stk. 9. Kompensationen ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 2020/972 af 2. juli 2020. En institution må samlet modtage op til 200.000 EUR i de minimis-støtte over en periode på tre regnskabsår. Perioden regnes bagud fra institutionens indeværende regnskabsår.
(Stk. 4)
§ 6. Institutionen kan ikke få kompensation efter denne bekendtgørelse for samme periode, hvor institutionen på ansøgningstidspunktet efter denne bekendtgørelse, har modtaget kompensation efter bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til institutioner i økonomisk krise som følge af COVID-19. Stk. 2. Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres institutionen på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19). Stk. 3. Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at institutionen for indkomståret 2020 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at institutionen ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med institutionen, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori institutionen indgår. Stk. 4. Såfremt institutionen indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem institutionen og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.
Ansøgning og dokumentation
(Stk. 2)
§ 7. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for ansøgning om udbetaling af kompensation. Slots- og Kulturstyrelsen kan behandle en ansøgning, selvom tidsfristen i 1. pkt. er overoverskredet, hvis fristoverskridelsen skyldes, at ansøgeren ved en fejl har ansøgt kompensationsordningen under en anden bekendtgørelse. Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via slks.dk. Skemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation, jf. § 8. Stk. 2. Institutionen kan kun ansøge og få kompensation udbetalt én gang for en kompensationsperiode.
(Stk. 3)
§ 8. Institutionens ansøgning om kompensation, jf. § 7, skal vedlægges følgende oplysninger:
- Erklæring om at offentligt tilskud til drift i det senest afsluttede regnskabsår udgjorde halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. Har institutionen ikke afsluttet et regnskabsår, afgives erklæringen efter 1. pkt. på grundlag af perioden fra institutionens stiftelse til og med den 9. marts 2020.
- Den kompensationsperiode, som institutionen ansøger om kompensation inden for.
- Redegørelse for at omsætningsnedgangen skyldes COVID-19-relaterede restriktioner, jf. § 1, stk. 1.
- Institutioner omfattet af § 1, stk. 2, skal dokumentere deres tilknytning til den restriktionsramte institution, som de er direkte leverandører til.
- Faste stedbundne omkostninger, der ansøges om kompensation for, herunder dokumentation for betalingsforpligtelsen.
- Samme faste stedbundne omkostninger efter nr. 5 opgjort for referenceperioden.
- Institutionens forventede omsætning, samt kommercielle omsætning, samt forventede omsætning og kommercielle omsætning direkte knyttet til restriktioner i kompensationsperioden, jf. § 4, nr. 11.
- Institutionens realiserede omsætning, samt kommercielle omsætning, samt realiserede omsætning og kommercielle omsætning direkte knyttet til restriktioner for referenceperioden. Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder, jf. § 4, nr. 17, litra b, ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionens forventede omsætning for kompensationsperioden, skal institutionen begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor det nødvendiggør en anden opgørelsesperiode end angivet i § 4, nr. 17, litra a eller c. Institutionen skal samtidig oplyse den realiserede omsætning, inklusive den kommercielle omsætning, for denne anden opgørelsesperiode.
- At institutionen har haft en omsætning i minimum én måned op til institutionens kompensationsperiode.
- Om institutionen har modtaget de minimis-støtte i indeværende og de to foregående regnskabsår i medfør af Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 eller øvrige de minimis-forordninger, jf. § 5, stk. 9. Stk. 2. Institutionen skal på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på slks.dk. Stk. 3. Institutioner, der ansøger om kompensation efter denne bekendtgørelse, der sammenlagt med kompensation efter bekendtgørelse 890 af 17. juni 2020 om kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)og senere bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til institutioner i økonomisk krise som følge af COVID-19, står til at modtage mere end 60 mio. kr., skal indsende en erklæring efter stk. 2 om, at institutionen ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 5, stk. 5.
(Stk. 4)
Stk. 4. Institutionen skal i ansøgningen på tro og love erklære, at institutionen for indkomståret 2020 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 6, stk. 3, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 6, stk. 3, jf. § 6, stk. 4, som hovedformål eller et af hovedformålene.
(Stk. 7)
§ 9. Slots- og Kulturstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre m.v. Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen af § 6, stk. 3 og 4 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation. Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb set i forhold til ansøgerens størrelse og omsætning, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling. Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 3 udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen. Stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge ansøgere, der i medfør af stk. 2, udtages til udvidet sagsbehandling at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor. Stk. 6. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 4 og 5 en frist for indsendelse af oplysningerne. Stk. 7. Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Slots- og Kulturstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 6.
Udbetaling af kompensation
(Stk. 5)
§ 10. Udbetaling af kompensation vil ske direkte til institutionen, når institutionens fremsendte oplysninger, jf. §§ 8 og 9, er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Stk. 2. Der udbetales kompensation på baggrund af institutionens samlede kommercielle omsætningsnedgang fra referenceperioden til den valgte kompensationsperiode efter § 4, nr. 17. Slots- og Kulturstyrelsen omregner kommerciel omsætning for referenceperioden, så det modsvarer længden af kompensationsperioden. Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis institutionen ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 5, stk. 7. Stk. 4. Udbetaling af kompensation sker direkte til institutionens NemKonto. Stk. 5. Institutioner, der inden for de seneste tre regnskabsår har modtaget de minimis-støtte svarende til 200.000 EUR, kan ikke tildeles støtte efter denne bekendtgørelse, jf. § 5, stk. 9.
Kontrol, tilsyn og sanktioner
Efterregulering og tilbagebetaling af kompensation
(Stk. 5)
§ 11. Institutionen skal senest den 8. april 2021 indsende en opgørelse over institutionens faktiske omsætning og kommercielle omsætning samt institutionens faktiske afholdte faste stedbundne omkostninger i kompensationsperioden til Slots- og Kulturstyrelsen. Stk. 2. Hvis institutionens faktiske omsætning og kommercielle omsætning i kompensationsperioden eller øvrige oplysninger angivet efter § 6, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Slots- og Kulturstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker, jf. § 5, stk. 2, i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om institutionens oplysninger, jf. §§ 8 og 11, stk. 1, har resulteret i, at Slots- og Kulturstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation. Stk. 3. Hvis efterreguleringen af institutionens samlede kompensation efter ordningerne for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 890 af 17. juni 2020 og senere, bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriets område samt denne bekendtgørelse, resulterer i en opjustering, så det samlede kompensationsbeløb bliver på mere end 60 mio. kr., er det en betingelse for udbetaling af mere end 60 mio. kr., jf. § 5, stk. 5, at institutionen indsender en erklæring efter § 8, stk. 3. Stk. 4. Institutioner der, jf. stk. 3, har fået udbetalt kompensation på mere end 60 mio. kr. og derved omfattes af betingelsen i § 3, stk. 5, kan vælge at tilbagebetale kompensation modtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse, som er på mere end 60 mio. kr., og derved opnå at være undtaget fra betingelsen i § 3, stk. 5. Stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ikke den foreskrevne dokumentation indsendes inden for den i stk. 1, foreskrevne frist eller hvis dokumentationen i øvrigt vurderes utilstrækkelig.
(Stk. 4)
§ 12. Retten til kompensation bortfalder, hvis institutionen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 9, stk. 1. Stk. 2. Retten til kompensation bortfalder, hvis kompensationen er i strid med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (de minimis-forordningen), jf. § 3, stk. 9. Stk. 3. I de i stk. 1 og 2, nævnte tilfælde træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation. Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Slots- og Kulturstyrelsens behandling af data.
(Stk. 2)
§ 13. Slots- og Kulturstyrelsen kan af institutionen eller dens ledelse forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt. Slots- og Kulturstyrelsen kan endvidere stille krav om, at de i medfør af § 11 indsendte oplysninger dokumenteres med bistand fra en uafhængig, godkendt revisor. Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med den efterfølgende kontrol af § 4, stk. 3 og 4, vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.
Klage og ikrafttræden
Klageadgang
(Stk. 2)
§ 14. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Kulturministeriet. Klagefristen er fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende ansøger. Stk. 2. Klagen skal rettes til Slots- og Kulturstyrelsen, som videresender klagen med sagens materiale og en udtalelse til Kulturministeriet.
Ikrafttræden
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 2021.
Kulturministeriet /Joy Mogensen / Sune Thvilum-Kannegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. september 2021