TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område

DanmarkBekendtgørelse2021

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 826 af 28/04/2021 I medfør af § 6 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, § 16, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, og § 14, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, fastsættes efter forhandling med skatteministeren og efter bemyndigelse:

Særskilt vederlæggelse

skat
§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 2 kan beslutte, at institutionen yder særskilt vederlag til bestyrelsens formand, næstformand, medlemmer af forretningsudvalget samt øvrige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter:

  1. institutioner omfattet af lov om erhvervsrettet uddannelse,
  2. institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og
  3. institutioner omfattet af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Stk. 3. Bestyrelsens beslutning om at yde særskilt vederlag har virkning indtil udløbet af valgperioden for formanden, næstformanden eller bestyrelsesmedlemmet, medmindre bestyrelsen har besluttet noget andet. Stk. 4. Bestyrelsens beslutning om særskilt vedlæggelse ydes inden for de rammer, der er fastsat i bilag 1, der gælder for institutioner omfattet af stk. 2, nr. 1, og inden for de rammer, der er fastsat i bilag 2, der gælder for institutioner omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, jf. dog §§ 2 og 3.

Undtagelser for varetagelse af hvervet som medlem af et forretningsudvalg

§ 2

§ 2. For varetagelse af hvervet som medlem af et forretningsudvalg kan der ikke ydes særskilt vederlag til

  1. medlemmer, der modtager honorar som formand eller næstformand, eller
  2. medlemmer, hvis deltagelse i bestyrelsesvirksomheden indgår som led i deres tjenstlige opgaver i hovedstillingen.

Undtagelser for bestyrelsens øvrige medlemmer

§ 3

§ 3. Til bestyrelsens øvrige medlemmer kan der ikke ydes særskilt vederlag til:

  1. medlemmer, hvis deltagelse i bestyrelsesvirksomheden indgår som led i deres tjenstlige opgaver i hovedstillingen,
  2. medlemmer, der er udpeget som repræsentanter for interesseorganisationer,
  3. medlemmer, der er udpeget af en kommunalbestyrelse, og som tillige er medlem af denne,
  4. medlemmer, der er udpeget af en kommunalbestyrelse, og som uden at være medlem af denne modtager diæter for varetagelsen af hvervet som medlem af institutionens bestyrelse, jf. §16 a i lov om kommunernes styrelse, og
  5. medlemmer, der er repræsentanter for institutionens medarbejdere og elever eller kursister.

Regulering m.v.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Beløbene i bilag 1 og 2, jf. § 1, stk. 4, er anført i årligt grundbeløb niveau pr. 31. marts 2012. Beløbene procentreguleres efter lønjusteringsaftalens regler. Stk. 2. Vederlaget reduceres forholdsmæssigt i tilfælde, hvor vederlaget ikke ydes for et helt år. Stk. 3. Det påhviler revisor årligt at kontrollere, at reglerne i §§ 1 og 3 overholdes.

§ 5

§ 5. I øvrigt gælder reglerne i Finansministeriets cirkulære af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Ikrafttræden

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. maj 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 420 af 23. maj 2001 om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet ophæves.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Julie Elm Vig Albertsen\nDirektør / Nicolai Hornnes/

Bilag 1

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Institutioner omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, kan yde særskilt vederlag pr. kalenderår inden for følgende rammer: Årselever Formand Næstformand Medlem af forretningsudvalg Øvrige medlemmer > 5.000 86.100 43.100 18.100 6.300 2.000-4.999 78.000 39.000 15.600 4.700 1.000-1.999 62.400 31.200 15.600 4.700 500-999 46.800 23.400 7.800 4.700 < 500 31.200 15.600 7.800 4.700 Beløbene er angivet i grundbeløb niveau pr. 31. marts 2012.

Bilag 2

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Institutioner omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, kan yde særskilt vederlag pr. kalenderår inden for følgende rammer: Årselever Formand Næstformand Medlem af forretningsudvalg Øvrige medlemmer > 2.000 65.000 32.500 13.000 3.900 1.000-1.999 52.000 26.000 13.000 3.900 500-999 39.000 19.500 6.500 3.900 < 500 26.000 13.000 6.500 3.900 Beløbene er anført i årligt grundbeløb niveau pr. 31. marts 2012.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
7. maj 2021