Bekendtgørelse om afvikling af større menighedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
By-, Land- og Kirkeministeriet
BEK nr 852 af 09/05/2021 I medfør af § 3, stk. 3, § 32, § 36, § 64 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Der kan efter reglerne i denne bekendtgørelse i lokaler eller på lokaliteter, som folkekirken og trossamfund uden for folkekirken råder over, hvortil offentligheden har adgang, afvikles indendørs og udendørs menighedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken med siddende deltagere, hvor der er flere deltagere til stede end det antal personer, der fremgår af § 1 i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19.
Indendørs og udendørs arrangementer med siddende publikum
(Stk. 3)
§ 2. Fysiske eller juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der er ansvarlige for arrangementer omfattet af denne bekendtgørelse, skal sikre, at lokalet eller lokaliteten, hvor arrangementet afholdes, er opdelt i klart adskilte sektioner med egne ind- og udgange og egne servicefaciliteter (salgs-, sanitets- og garderobeområder m.v.), og at der maksimalt tillades adgang for 500 deltagere i hver sektion. Deltagere i en sektion må ikke tillades adgang til en anden sektion. For indendørs arrangementer omfattet af denne bekendtgørelse, må der i alt maksimalt tillades adgang for 2.000 deltagere. Stk. 2. Deltagere i de enkelte sektioner skal i al væsentlighed sidde ned på faste pladser med retning mod en scene, en oplægsholder eller lignende, og der skal fremad, bagud og til siderne være 1 meters afstand eller mindst ét sædes afstand imellem hver siddende deltager, dog ikke imellem personer fra samme husstand og tilsvarende nære kontakter. Medfører et tomt sæde mellem to deltagere ikke, at der er 1 meter imellem disse, skal den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for arrangementet, iværksætte supplerende smitteforebyggende tiltag, herunder sikre, at der er øget adgang til vand og sæbe eller hånddesinfektion, at der er behørig ventilation i lokalerne, og at det er muligt for deltagerne at holde afstand til hinanden. Stk. 3. Medarbejdere i lokalet eller på lokaliteten, hvor arrangementet afholdes, skal på tidspunktet for afviklingen af arrangementet være instrueret i korrekt håndtering af fødevarer, korrekt håndhygiejne og brug af værnemidler.
Krav om coronapas
(Stk. 7)
§ 3. Ved et coronapas forstås dokumentation for
- et negativt resultat af en covid-19-test, jf. stk. 2, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget,
- et positivt resultat af en PCR-test, jf. stk. 3, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget, eller
- et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 5. Stk. 2. Ved en covid-19-test forstås en test, der er foretaget som en PCR-test, jf. stk. 3, eller en antigentest, jf. stk. 4. Stk. 3. Ved en PCR-test forstås en polymerase chain reaction-test. Stk. 4. Ved en antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Stk. 5. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis. Stk. 6. Dokumentation efter stk. 1 kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Stk. 7. Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
(Stk. 2)
§ 4. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal deltagere kunne forevise et coronapas ved ankomst til det pågældende lokale eller lokalitet omfattet af stk. 2. Dokumentation efter 1. pkt. skal forevises til personale eller andre personer tilknyttet lokalet eller lokaliteten. Stk. 2. Stk. 1 omfatter lokaler og lokaliteter, som folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, råder over, og hvortil offentligheden har adgang, når lokalet eller lokaliteten anvendes til afholdelse af større menighedsarrangementer omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 5. § 4, stk. 1, gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år.
- Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test.
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test.
§ 6. Kan der ikke fremvises et coronapas, jf. § 4, stk. 1, kan der ske bortvisning, jf. dog § 5.
§ 7. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler eller lokaliteter omfattet af § 4, stk. 2, skal opfylde følgende krav:
- Der skal i eller ved lokalerne og lokaliteterne opsættes informationsmateriale om kravet i § 4, stk. 1, og muligheden for bortvisning efter § 6.
- Der må alene tillades adgang for deltagere, der overholder kravet i § 4, stk. 2, jf. stk. 1, jf. dog § 5.
Afholdelse af arrangementer og krav om sundhedsplaner
(Stk. 6)
§ 8. Den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for afvikling af arrangementer med flere end 500 deltagere, og som er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1, skal udarbejde en plan for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet. Planen skal være udarbejdet senest 14 dage, inden arrangementet afholdes. Planen skal indeholde en beskrivelse af de tiltag, der vil blive iværksat, herunder hvordan ankomst til, færden på og afgang fra lokalet eller lokaliteten samt sektionsopdeling m.v., vil blive håndteret, og hvor mange kontrollører der vil være til stede, samt hvordan mulighederne for smitteopsporing sikres. Hver enkelt plan kan omfatte en eller flere fremtidige arrangementer. Planen skal udarbejdes ved hjælp af en skabelon, som politiet under inddragelse af sundhedsmyndighederne stiller til rådighed. Stk. 2. Den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for arrangementet, skal med henblik på politiets kontrol efter anmodning fra politiet indsende planen for en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af arrangementet. Der kan i forbindelse med anmodningen fastsættes en anden frist end den, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Politiets kontrol efter stk. 2 foretages på baggrund af den udarbejdede plan sammenholdt med kapaciteten, indretningen, adgangsforholdene m.v. for arrangementet. Der skal i forbindelse med kontrollen bl.a. lægges vægt på, at det er muligt at overholde kravene i § 2. Stk. 4. Politiet kan fastsætte vilkår for afviklingen af arrangementet, herunder om at der skal foretages ændringer af planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet. Stk. 5. Politiet kan til enhver tid ændre de fastsatte vilkår nævnt i stk. 4, herunder fastsætte nye vilkår, hvis den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for arrangementet, gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet, hvis der er grund til at antage, at arrangementet ikke kan afvikles på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde, eller hvis der er sket overtrædelse af påbud meddelt efter § 9, stk. 1. Stk. 6. Politiet kan til enhver tid meddele den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for arrangementet, forbud mod at afvikle arrangementet, hvis den fysiske eller juridiske person gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet, hvis der er grund til at antage, at arrangementet ikke kan afvikles på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, eller hvis der er sket overtrædelse af påbud meddelt efter § 9, stk. 1.
(Stk. 2)
§ 9. Politiet kan i forbindelse med afviklingen af et arrangement omfattet af denne bekendtgørelse meddele den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for arrangementet, sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet, herunder tillige påbud om at arrangementet straks skal afbrydes eller afsluttes. Politiet kan ligeledes i forbindelse med afvikling af et arrangement omfattet af denne bekendtgørelse meddele påbud, som omfatter en eller flere efterfølgende arrangementer i det pågældende lokale eller på den pågældende lokalitet hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af de efterfølgende arrangementer. Stk. 2. Politiet kan meddele deltagere, som i forbindelse med arrangementet er til stede i lokalet eller på lokaliteten, sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet, herunder påbud om, at personerne skal forlade stedet.
§ 10. Politiets skønsudøvelse efter §§ 8 og 9 skal ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer og anbefalinger vedrørende smittefaren fra covid-19.
(Stk. 2)
§ 11. Politiet bemyndiges til at varetage kirkeministerens beføjelser efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til kirkeministeren. Afgørelserne kan påklages til rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager kan ikke påklages til justitsministeren.
Straffebestemmelser
(Stk. 2)
§ 12. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1 og 2, eller
- overtræder vilkår, forbud eller undlader at efterkomme et påbud efter § 8, stk. 4-6, eller § 9. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. maj 2021. Stk. 2. Bestemmelsen i § 8, stk. 1, 2. og 5. pkt., finder ikke anvendelse for arrangementer, der afvikles i perioden fra den 11. maj 2021 til den 25. maj 2021. Stk. 3. Bekendtgørelsen ophæves den 8. juni 2021.
Kirkeministeriet /Joy Mogensen / Anette Mia Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juli 2021