TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.)

DanmarkLov2021

Social- og Boligministeriet

LOV nr 983 af 26/05/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. I lov nr. 1462 af 11. december 2018 om Den Sociale Investeringsfond foretages følgende ændringer:

  1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2:
  1. En investeringsfond.
  2. En udviklingsfond.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
  1. § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Der fastsættes årligt temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og ældreministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.«
  2. I § 4 ændres »§ 1, stk. 2 og 3« til: »§ 1, stk. 2 og 4«.
  3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »indsatser«: », jf. dog stk. 2«.
  4. I § 6, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »I sådanne tilfælde kan tildeling af tilskud ske uden gennemførelse af en ansøgningsrunde.«
  5. I § 6 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Social- og ældreministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tildeling af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud og om tilsyn og kontrol.«
  6. I § 7 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Private investorer kan investere i fondens portefølje. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter. Stk. 3. Fonden skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.«
  7. § 8 ophæves.
  8. I § 9, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 1, stk. 4«.
  9. Efter § 9 indsættes: »§ 9 a. Fondens forhold reguleres i en vedtægt. Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes af social- og ældreministeren.«
  10. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Årsregnskabet for fonden skal revideres af en statsautoriseret revisor udpeget af bestyrelsen. Stk. 2. Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for fonden som revisoren orientere social- og ældreministeren om årsagen til skiftet. Stk. 3. Efter revision af årsregnskabet forsyner revisoren dette med en påtegning om, at det er revideret. Stk. 4. Revisoren har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.«
  11. Efter § 12 indsættes i kapitel 3: »§ 12 a. Fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af fondens arbejde inden udgangen af 2021 og en handlingsplan, som skal danne grundlag for stillingtagen til fondens videre organisering.«
  12. I § 15 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.«
  13. Efter § 15 indsættes i kapitel 6: »§ 15 a.
regnskab
§ 1

(Stk. 4)

Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social- og ældreministeren. Social- og ældreministeren oversender redegørelsen til Folketinget.«

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 2021.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Astrid Krag/

Metadata

Type
Lov
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
26. maj 2021