TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 995 af 25/05/2021 I medfør af § 11, stk. 3, § 11 a, § 12, stk. 3 og 4, § 13, stk. 2, § 14, stk. 4-6, § 15, § 17, stk. 1, § 35, § 37 a, stk. 1 og 2, og § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26. oktober 2020, § 50 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, og § 9, stk. 3, og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2 og 4, og § 13, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen omhandler dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om tilladte lægemidler til dyr og forbud mod og begrænsning i anvendelsen af visse hormoner m.v.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Besætning: Et enkelt eller en samling af fødevareproducerende dyr eller pelsdyr af samme dyreart, der anvendes til et bestemt formål, der er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.
  2. Dyr: Dyr, der er i menneskelig varetægt.
  3. Dyreejer: Enhver, som har dyr i sin varetægt.
  4. Fødevareproducerende dyr: Kvæg, svin, får, geder, dyr af hesteslægten (herefter benævnt heste), bortset fra heste, der er udelukket fra konsum, jf. § 37, opdrættede hjortedyr og fjervildt, strudsefugle, kaniner, fjerkræ, herunder duer, akvakulturdyr, honningbier og andre dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum.
  5. Pelsdyr: Ræve opdrættet i henhold til bekendtgørelse om opdræt af ræve samt mink, ilder (fritte), mårhund, nutria, chinchilla og andre dyr, der må opdrættes landbrugsmæssigt med henblik på at udnytte pelsen.
  6. Produktionsdyr: Fødevareproducerende dyr og pelsdyr.
  7. Lægemiddel til dyr: En vare, der præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos dyr, eller som kan anvendes i eller gives til dyr, enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose.
  8. Lægemidler på udleveringstilladelse: Lægemidler, som efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen i henhold til lov om lægemidler kan anvendes til dyr og mennesker.
  9. Magistrelt lægemiddel: Et lægemiddel, der i henhold til lov om lægemidler tilberedes på et apotek efter ordinering fra en dyrlæge.
  10. Antibiotika: Antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler.
  11. Homøopatisk lægemiddel: Et lægemiddel fremstillet af stoffer (homøopatiske stammer) efter en homøopatisk fremstillingsmetode som beskrevet i Den Europæiske Farmakopé, der har officiel status i et EU/EØS-land. Et homøopatisk lægemiddel kan indeholde flere aktive bestanddele.
  12. Maksimalgrænseværdi for restkoncentration (MRL): Den maksimale restkoncentration af et farmakologisk virksomt stof (udtrykt som mg/kg eller µg/kg vådvægt), som kan tillades i animalske fødevarer, jf. artikel 1, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004.
  13. Ordineringsperiode: Det tidsrum, hvortil dyrlægen må ordinere medicin.
  14. Behandlingsperiode: Det nøjagtige antal dage indenfor ordineringsperioden, som dyrene skal behandles for den diagnosticerede sygdom.
  15. Besætningsdiagnose: Entydig diagnose for en sygdom, som optræder regelmæssigt i besætningen, og som er karakteriseret ved de af dyrlægen specifikt beskrevne symptomer.
  16. Lovpligtig vaccination: Vaccination, som er pålagt af Fødevarestyrelsen i henhold til lov.
§ 2
  1. Goldbehandling: Behandling af en bakteriel infektion med indgivelse af antibiotika i yveret i forbindelse med ophør med malkning.
  2. Terapeutisk behandling: Individuel indgivelse til fødevareproducerende dyr af et lægemiddel med indhold af følgende: a) Beta-agonister til heste til behandling af luftvejsproblemer, hovsenebensbetændelse eller forfangenhed eller til fremkaldelse af vesvækkelse (tocolyse). b) Allyltrenbolon (altrenogest) til brunststyring af konkurrence- eller cirkusheste. c) Progesteron samt de derivater, der ved hydrolyse let danner den oprindelige forbindelse efter absorption fra indgiftsstedet, til behandling af forstyrrelser i ovariefunktionen.
  3. Zooteknisk behandling: Indgivelse af et lægemiddel til dyr med følgende: a) Østrogen eller gestagen virkning med henblik på brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation hos fødevareproducerende dyr. b) Androgen virkning med henblik på kønskonvertering af akvakulturdyr i en gruppe af avlsdyr.
  4. Tilbageholdelsestid: Den periode, der skal iagttages fra den sidste behandling af dyret med det receptpligtige lægemiddel, til dette dyr må anvendes til fremstilling af fødevarer, for at beskytte folkesundheden ved at sikre, at sådanne fødevarer ikke indeholder restkoncentrationer, der overstiger maksimumsgrænseværdierne for restkoncentrationer af aktive stoffer som fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 470/2009, jf. artikel 1, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fælleskabskodeks for veterinærlægemidler.
  5. Forskrift: En entydig skriftlig instruktion, som besætningsdyrlægen har udfærdiget for lægemiddelanvendelsen i forbindelse med den enkelte besætningsdiagnose, og som skal omfatte oplysning om præparatnavn, dosis, behandlingsperiode, tilbageholdelsestid samt instruktion i anvendelsen af det pågældende præparat. 22) Besætningsnummer: Et unikt nummer inden for hver dyreart, der anvendes i CHR til identifikation af en besætning.

Tilladte lægemidler til dyr

§ 3

§ 3. Til behandling af dyr skal anvendes lægemidler, der har markedsføringstilladelse til dyr fra Lægemiddelstyrelsen eller har fællesskabsmarkedsføringstilladelse til dyr i Den Europæiske Union efter regler fastlagt herom af Rådet for Den Europæiske Union.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Findes der ikke et lægemiddel, som er godkendt til markedsføring, jf. § 3, kan dyrlægen undtagelsesvist under sit direkte personlige ansvar, især for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr, anvende, udlevere eller ordinere følgende lægemidler til behandling af en tilstand:

  1. Et lægemiddel, som har markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller fællesskabsmarkedsføringstilladelse til en anden dyreart eller til samme dyreart mod en anden tilstand, eller, hvis et sådant lægemiddel ikke findes.
  2. Et lægemiddel, som har markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller fællesskabsmarkedsføringstilladelse til brug til mennesker, eller et lægemiddel på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, eller, hvis et sådant lægemiddel ikke findes.
  3. Et magistrelt lægemiddel, som fremgår af bilag 2, til den dyreart og indikation, som er anført i bilaget. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra kravet i stk. 1, nr. 3, således at andre lægemidler end de i bilag 2 anførte kan anvendes, hvis dette er nødvendigt under hensyn til dyrs sundhed. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.
§ 5

§ 5. Til behandling af fødevareproducerende dyr er det en betingelse for at anvende reglen i § 4, at lægemidlets farmakologisk aktive stoffer er opført i tabel 1 i bilag til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer, og at dyrlægen fastsætter en passende tilbageholdelsestid, jf. § 39.

§ 6

§ 6. Homøopatiske lægemidler til dyr kan uanset § 4 anvendes til behandling af andre dyr end fødevareproducerende dyr under dyrlægens ansvar.

§ 7

§ 7. Homøopatiske lægemidler, der er beregnet til fødevareproducerende dyr, og hvis aktive stoffer er opført i tabel 1 i bilag til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer, kan uanset § 4 anvendes til behandling af fødevareproducerende dyr under dyrlægens ansvar.

§ 8

§ 8. Vaccine, som ikke har markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller fællesskabsmarkedsføringstilladelse, kan uanset § 3 anvendes til lovpligtig vaccination.

Forbud mod og begrænsning i anvendelsen af visse hormoner m.v.

§ 9

§ 9. Anvendelse af de i bilag 3 nævnte lægemidler eller stoffer til fødevareproducerende dyr er forbudt.

§ 10

§ 10. Anvendelse af lægemidler eller stoffer med androgen, gestagen eller østrogen virkning samt af beta-agonister til produktionsdyr er forbudt, jf. dog §§ 13-16.

§ 11

§ 11. Anvendelse af lægemidler eller stoffer med hormonel eller hormonlignende effekt til produktionsdyr til vækst- eller ydelsesfremmende formål er forbudt.

Terapeutisk og zooteknisk behandling

§ 12

§ 12. Terapeutisk og zooteknisk behandling, jf. § 2, nr. 18 og 19, må ikke foretages på brugsdyr, herunder udtjente avlsdyr, jf. dog §§ 13-16.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Terapeutisk behandling, som nævnt i § 2, nr. 18, litra a og c, er tilladt på betingelse af, at:

  1. behandlingen foretages af dyrlægen personligt, jf. dog stk. 2,
  2. behandlingen, jf. § 2, nr. 18, litra c, kun sker i form af injektion eller vaginalspiral på entydigt identificerede fødevareproducerende dyr,
  3. der til behandlingen kun anvendes lægemidler, der opfylder betingelserne i § 3, eller § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage, for beta-agonister dog højst 28 dage, og
  4. dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 40, stk. 1. Stk. 2. Til efterbehandling af en hest, der er behandlet i henhold til stk. 1 med beta-agonister mod luftvejsproblemer, hovesenebensbetændelse eller forfangenhed, må dyrlægen udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler med indhold af beta-agonister på betingelse af, at:
  5. behandlingen foretages under dyrlægens ansvar,
  6. de udleverede eller ordinerede receptpligtige lægemidler opfylder betingelserne i § 3, eller § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, er til indgivelse gennem munden, og har en tilbageholdelsestid på højst 28 dage,
  7. dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 40, stk. 1, og
  8. dyrlægen anfører dato for indledning og afslutning af behandlingen.
§ 14

§ 14. Terapeutisk behandling, som nævnt i § 2, nr. 18, litra b, er tilladt på betingelse af, at:

  1. lægemidlet indgives peroralt af dyrlægen eller under dennes ansvar,
  2. behandlingen kun foretages på dyr, der er entydigt identificeret,
  3. der til behandlingen kun anvendes lægemidler, der opfylder betingelserne i § 3 eller § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage, og
  4. dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 40, stk. 1.
§ 15

§ 15. Zooteknisk behandling er tilladt på betingelse af, at:

  1. behandlingen foretages af dyrlægen eller under dennes ansvar,
  2. behandlingen foretages på avlsdyr, der ikke viser tegn på reproduktionsforstyrrelser, og som er tydeligt identificerede,
  3. der til behandlingen kun anvendes lægemidler, der opfylder betingelserne i § 3 eller § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som ikke er implantater eller tabletter til implantation, og som har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage, og
  4. dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 40, stk. 1.
§ 16

§ 16. Dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler med androgen virkning til behandling af yngel af akvakulturdyr med henblik på kønskonvertering, jf. § 2, nr. 19, litra b, på betingelse af, at:

  1. behandlingen foretages under dyrlægens ansvar,
  2. behandlingen foretages på yngel af dambrugsfisk på under 3 måneder,
  3. der til behandlingen kun anvendes lægemidler, der opfylder betingelserne i §§ 3 og 4, og som er ordineret ved en recept til engangsudlevering, og som ikke er implantater eller tabletter til implantation,
  4. den ansvarlige for besætningen skriftligt instrueres om, at hormonbehandlede dyr ikke må anvendes til konsum,
  5. dyrlægen straks efter behandlingen skriftligt underretter Fødevarestyrelsen om navn og adresse på dambruget, navn og mængde på anvendte lægemidler, samt tidspunkt for indledning og afslutning af behandlingen, og
  6. dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 40, stk. 1.

Lægemidler til dyr forbeholdt dyrlægers anvendelse

§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Behandling af dyr med receptpligtige lægemidler med nedennævnte indhold må kun foretages af dyrlægen personligt, og dyrlægen må ikke udlevere eller ordinere følgende:

  1. Lægemidler med analgetisk effekt til injektion, dog undtagen non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler.
  2. Anæstetika til inhalation eller injektion.
  3. Opioider, opiater, barbiturater, benzodiazepiner og psykosedativa, jf. dog stk. 2.
  4. Selenholdige lægemidler til injektion.
  5. Parasympatomimetika til injektion og parasympatolytika til injektion.
  6. Sympatomimetika til injektion og sympatolytika til injektion.
  7. Følgende hormoner og forbindelser med hormonlignende effekt til injektion: a) Adrenocorticotrope hormoner. b) Naturlige og syntetiske binyrebarksteroider. c) Naturlige og syntetiske kønshormoner, herunder anabole steroider. d) Oxytocin og oxytocinanaloger. e) Prostaglandiner og prostaglandinanaloger.
  8. Lægemidler, der udelukkende er godkendt til intravenøs indgivelse, jf. dog § 19, stk. 2. Stk. 2. Dyrlægen må dog udlevere eller ordinere opioider, opiater, barbiturater, benzodiazepiner og psykosedativa til indgift gennem munden til behandling af andre dyr end fødevareproducerende dyr. Til behandling af heste, som er udelukket fra anvendelse til konsum, må dyrlægen kun udlevere eller ordinere de i stk. 1, nr. 3, nævnte lægemidler til anvendelse i indtil 4 uger i forbindelse med genoptræning efter alvorlig sygdom. Stk. 3. Dyrlægen kan dog, uanset stk. 1, nr. 7, litra d, udlevere eller ordinere oxytocin og oxytocinanaloger til anden sygdomsbehandling end vestimulation til anvendelse i følgende:
  9. Svinebesætninger uden sundhedsrådgivningsaftale eller med en basisaftale til efterbehandling i indtil 5 dage på betingelse af, at dyrlægen har indledt behandlingen af hvert enkelt dyr.
  10. Svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul i indtil 50 dage, jf. § 24, stk. 1.
  11. Kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 1 i indtil 42 dage, jf. § 25, stk. 2.
  12. Kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 1 til en periode uden fastsat øvre tidsgrænse, jf. § 25, stk. 5, når følgende betingelser er opfyldt: a) Den besætningsansvarlige har meddelt besætningsdyrlægen og SEGES Kvæg, at anvendelse af lægemidler ønskes registreret i DMS Dyreregistrering. b) Besætningsdyrlægen har indberettet til VetStat på https://vetstat.fvst.dk/, at den besætningsansvarlige foretager elektronisk indberetning om anvendelse af lægemidler til DMS Dyreregistrering. c) Besætningsdyrlægen foretager indberetning til DMS Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler inden 2 dage.
  13. Kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2 i indtil 35 dage, jf. § 25, stk. 4, nr. 1.
  14. Kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftaler med tilvalgsmodul 2, der er omfattet af § 25, stk. 5, til en periode uden fastsat øvre tidsgrænse. Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2-6, må dyrlægen kun udlevere lægemidler til de første 5 dage.
§ 17

(Stk. 7)

Stk. 5. Dyrlægen kan dog, uanset stk. 1, nr. 2, udlevere eller ordinere lægemidler med lokalbedøvende effekt til den besætningsansvarlige til brug for lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration, hvis den besætningsansvarlige har gennemført et kursus herom, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og § 9, stk. 4, i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr. Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet i stk. 1. Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for dispensationen. Stk. 7. Undtaget fra stk. 1 er autoriserede veterinærsygeplejersker, som udfører de behandlinger, der er nævnt i § 7, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.

leje

Indgivelse af lægemidler til dyr

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Subkutane og intramuskulære injektioner skal på svin foretages så tæt bag ørerne som muligt, på får og geder midt på halsen, på kvæg midt på halsen eller umiddelbart foran boven, og på heste, som ikke er udelukket fra konsum, midt på halsen eller i bringen. På svin kan vaccination ved hjælp af særligt udstyr, som ikke indebærer anvendelse af kanyle, endvidere foretages ved haleroden. Subkutan injektion af jern- og vitaminpræparater kan foretages i lyskefolden på pattegrise. Stk. 2. Indgivelse af lægemidler med lokalbedøvende, lokalt smertestillende eller anden lokal effekt til injektion, er undtaget fra stk. 1.

§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Injektion i blodårer, i bughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal samt anbringelse af lægemidler i livmoderen må kun foretages af dyrlægen, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Dyrlægen må til besætningsansvarlige, som har indgået aftale om sundhedsrådgivning i kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2, og som opfylder betingelserne i § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr, udlevere eller ordinere calciumholdige lægemidler uden indhold af magnesium, som er godkendt til intravenøs indgift, til den besætningsansvarliges behandling af køer lidende af kælvningsfeber 0-4 døgn efter kælvning, hvis der foreligger en besætningsdiagnose for kælvningsfeber. Besætningsdiagnosen skal opfylde de krav, der fremgår af bilag 1 til ovennævnte bekendtgørelse. Det skal fremgå af besætningsdiagnosen, at besætningsansvarlige kun må udføre én behandling af hver enkelt ko. Stk. 3. Dyrlægen må til besætningsansvarlige, som har indgået aftale om sundhedsrådgivning i kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2, og som opfylder betingelserne i § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr, udlevere eller ordinere uteritorier til den besætningsansvarliges behandling af køer lidende af tilbageholdt efterbyrd med infektion 12-72 timer efter kælvning, hvis der foreligger en besætningsdiagnose for tilbageholdt efterbyrd med infektion. Besætningsdiagnosen skal opfylde de krav, der fremgår af bilag 2 til ovennævnte bekendtgørelse. Det skal fremgå af besætningsdiagnosen, at besætningsansvarlige kun må udføre én behandling af hver enkelt ko. Stk. 4. Dyrlægen må til besætningsansvarlige med besætninger af akvakulturdyr udlevere eller ordinere vaccine til injektion i fiskens bughule.

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Dyrlæger må afholde følgende kurser for besætningsansvarlige og ansatte:

  1. Kursus i anvendelse af lægemidler til produktionsdyr.
  2. Kursus i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration.
  3. Kursus i behandling af køer, der lider af kælvningsfeber eller tilbageholdt efter byrd med infektion. Stk. 2. Kursusplan og -indhold skal indsendes til Fødevarestyrelsen til godkendelse forud for afholdelse af kurset. Stk. 3. Kursusudbyder skal senest 3 uger før kursusafholdelse underrette Fødevarestyrelsen om kursussted og tidspunkt med reference til det godkendte kursus, jf. stk. 2.

Anvendelse, udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Behandling af dyr med antibiotika må udelukkende finde sted, hvis behandlingen er rettet mod konkrete, diagnosticerede infektioner og har et helbredende sigte, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Antibiotikabehandling er tilladt i tilslutning til operative indgreb, som indebærer en særlig risiko for infektion. Stk. 3. I forbindelse med eksport, hvor modtagerlandet kræver det, må dyr behandles med antibiotika, uden at behandlingen er rettet mod konkrete, diagnosticerede infektioner, og uden at behandlingen har et helbredende sigte. Dyrlægen skal føre optegnelser, der begrunder anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.

§ 22

§ 22. Behandling af produktionsdyr i henhold til §§ 23-29 forudsætter, at dyrene er klinisk syge eller skønnes at befinde sig i en veldefineret sygdoms inkubationsfase.

§ 23

(Stk. 8)

§ 23. I besætninger, som ikke er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning, og i kvæg- og svinebesætninger med basisaftale om sundhedsrådgivning, må dyrlægen udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 5 dage til den besætningsansvarliges behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til besøget i besætningen selv har diagnosticeret hos produktionsdyr, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Dyrlægen må udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler, jf. stk. 1 til behandling af enkeltdyr eller en gruppe af dyr, jf. dog stk. 3-5. Stk. 3. Ved behandling af enkeltdyr, jf. stk. 1 og 2, skal dyrlægen selv indlede behandlingen af hvert enkelt dyr. Stk. 4. Dyrlægen må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til kvæg, jf. stk. 1-3, til behandling af handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet. Stk. 5. Dyrlægen må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til en gruppe af får eller geder, jf. stk. 1 og 2, til behandling af lam og gedekid på under 1 år. Stk. 6. Til behandling af akvakulturdyr må dyrlægen uanset stk. 1, ordinere receptpligtige lægemidler i indtil 10 dage. Lægemidler til anæstesi af akvakulturdyr er undtaget fra denne tidsbegrænsning. Stk. 7. Til de behandlinger, der er nævnt i stk. 6, må dyrlægen kun udlevere receptpligtige lægemidler til de første 5 dage. Stk. 8. Receptpligtige lægemidler, der er godkendt til markedsføring til dyr til forebyggende behandling, er undtaget fra stk. 1-6, jf. § 33. Dette gælder dog ikke antibiotika.

§ 24

(Stk. 4)

§ 24. I svinebesætninger, som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul, må dyrlægen til den besætningsansvarliges behandling af en sygdom, som dyrlægen i forbindelse med et besøg i besætningen selv har diagnosticeret og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i 50 dage. Stk. 2. Når de i stk. 1 nævnte besætninger alene består af slagtesvin (30 kg - slagtning), må dyrlægen til den besætningsansvarliges behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg i besætningen selv har diagnosticeret, og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 63 dage. Stk. 3. Ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling af svin til behandling af en sygdom, for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, må kun foretages i forbindelse med et rådgivningsbesøg, jf. bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Stk. 4. Til behandling af en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, må dyrlægen kun ordinere receptpligtige lægemidler efter reglerne fastsat i § 23, stk. 1 og 2.

§ 25

(Stk. 5)

§ 25. I kvægbesætninger, som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 1, må dyrlægen udlevere eller ordinere lægemidler til anvendelse i indtil 5 dage til den besætningsansvarliges efterbehandling af køer af en sygdom, som dyrlægen selv har indledt behandlingen af på hvert enkelt dyr. Stk. 2. I kvægbesætninger til behandling af handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, og som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 1, må dyrlægen til den besætningsansvarlige:

  1. til behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg i besætningen selv har diagnosticeret, og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 42 dage, jf. dog stk. 5, og
  2. til behandling af en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, kun ordinere receptpligtige lægemidler efter reglerne fastsat i § 23, stk. 1-3. Stk. 3. I kvægbesætninger, som alene består af handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, og som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 1, må dyrlægen:
  3. til den besætningsansvarliges behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg i besætningen selv har diagnosticeret, og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 63 dage, og
  4. til behandling af en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, kun ordinere receptpligtige lægemidler efter reglerne fastsat i § 23, stk. 1-3. Stk. 4. I kvægbesætninger, som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 2, må dyrlægen ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarlige til:
  5. behandling i indtil 35 dage, af de af besætningens kvæg, der forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, jf. dog stk. 5,
  6. efterbehandling i indtil 5 dage af kvæg for en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, og som dyrlægen har indledt behandlingen af på hvert enkelt dyr, og
  7. behandling i indtil 5 dage af en gruppe af handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet, for en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose. Stk. 5. I de i stk. 2, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, nævnte kvægbesætninger må dyrlægen ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser til anvendelse i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse, når følgende betingelser er opfyldt:
  8. Den besætningsansvarlige har meddelt besætningsdyrlægen og SEGES Kvæg, at anvendelse af lægemidler ønskes registreret i DMS Dyreregistrering.
  9. Besætningsdyrlægen har indberettet til VetStat på https://vetstat.fvst.dk/, at den besætningsansvarlige foretager elektronisk indberetning om anvendelse af lægemidler til DMS Dyreregistrering.
  10. Besætningsdyrlægen foretager indberetning til DMS Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler inden 2 dage.
§ 26

(Stk. 2)

§ 26. I minkfarme, som er omfattet af en obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, må dyrlægen til den ansvarlige for minkfarmens behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg i minkfarmen selv har diagnosticeret, og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 120 dage. I perioden 1. august til 1. december, begge dage inklusive, må dyrlægen dog kun ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 63 dage. Receptpligtige lægemidler ordineret inden 1. august må kun anvendes frem til 2. oktober. Stk. 2. Til behandling af enkeltdyr i minkfarme, som er omfattet af en aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning, for en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, må dyrlægen kun ordinere receptpligtige lægemidler efter reglerne fastsat i § 23, stk. 1 og 2. Til behandling af en gruppe af mink i minkfarme for en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, kan dyrlægen ordinere receptpligtige lægemidler i indtil 35 dage, hvis dyrlægen i forbindelse med et besøg i minkfarmen selv har diagnosticeret sygdommen.

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. I besætninger med får, geder eller med akvakulturdyr, som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning, må dyrlægen til den besætningsansvarliges behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg i besætningen selv har diagnosticeret og ved sit nære kendskab til besætningen har erfaring for, vil opstå hos andre dyr i besætningen, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 35 dage. Stk. 2. Lægemidler til anæstesi af akvakulturdyr er undtaget fra den i stk. 1 nævnte tidsbegrænsning.

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Dyrlægen må til den behandling, der er nævnt i § 24, § 25, stk. 2-5, §§ 26 og 27, kun udlevere receptpligtige lægemidler til de første 5 dage. Stk. 2. Dyrlægen må i de tilfælde, der er nævnt i § 24, § 25, stk. 2-5, §§ 26 og 27, på baggrund af en telefonkonsultation ordinere receptpligtige lægemidler til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste rådgivningsbesøg, såfremt dette sker inden ordineringsperiodens udløb. Til mælkeleverende kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 og med mindst 50 køer kan dyrlægen endvidere på baggrund af en telefonkonsultation foretage supplerende ordinering af receptpligtige lægemidler til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste statusbesøg, såfremt dette sker inden ordineringsperiodens udløb. Ved supplerende ordinering på baggrund af telefonkonsultation kræves ikke fornyet anvisning. Stk. 3. Receptpligtige lægemidler, der er godkendt til markedsføring til dyr til forebyggende behandling, er undtaget fra de ordineringsperioder, der fremgår af §§ 24-26 og § 27, stk. 1, jf. § 33. Dette gælder dog ikke antibiotika.

Antibiotika

§ 29

(Stk. 3)

§ 29. Til behandling af produktionsdyr må dyrlægen uanset §§ 23-27 kun anvende, udlevere eller ordinere lægemidler, der indeholder fluorokinoloner eller 3. og 4. generations cefalosporiner eller colistin, til brug i indtil 5 dage, hvis det ved en aktuel Minimal Inhibitory Concentration (MIC) resistensundersøgelse udført på et laboratorium med en akkrediteret metode er dokumenteret, at andre registrerede antibiotika ikke er anvendelige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved akut sygdom må behandlingen iværksættes, før resultatet af resistensundersøgelsen foreligger på betingelse af, at:

  1. der foreligger en resistensundersøgelse (MIC) fra tilsvarende sygdomstilfælde i besætningen,
  2. resistensundersøgelsen (MIC) er foretaget inden for de seneste 8 dage på et laboratorium med en akkrediteret metode,
  3. resistensundersøgelsen (MIC) dokumenterer, at andre registrerede antibiotika ikke er anvendelige, og
  4. dyrlægen kan dokumentere et akut sygdomsforløb med høj dødelighed i besætningen. Stk. 3. Den behandling, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal inden 14 dage efter behandlingens afslutning indberettes til Fødevarestyrelsen med oplysning om dato for behandlingens begyndelse og afslutning, hvilke og hvor mange dyr der er behandlet, diagnose, resultat af resistensundersøgelsen (kopi af laboratoriesvar), besætningens CHR-nummer, dyrlægens autorisationsnummer samt underskrift.
§ 30

(Stk. 7)

§ 30. Goldbehandling med antibiotika må kun finde sted, hvis:

  1. der inden for de seneste 42 dage er påvist behandlingskrævende yverpatogener i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr, eller
  2. der er påvist et somatisk celletal over 200.000 celler/ml i kirtelprøver fra det pågældende dyr ved mindst to undersøgelser foretaget med mindst 3 ugers mellemrum indenfor de seneste fire måneder før goldning af dyret. Stk. 2. Kirtelprøver skal udtages af en dyrlæge, en kvalitetsrådgiver fra SEGES Kvæg eller af den ansvarlige for besætningen. Stk. 3. Påvisning af behandlingskrævende yverpatogener i kirtelprøver skal ske ved bakteriologisk undersøgelse, som skal foretages af dyrlægen på dennes praksis- eller privatadresse eller på et eksternt laboratorium. Bakteriologisk undersøgelse på et eksternt laboratorium skal ske med en akkrediteret laboratorieundersøgelse. Senest 7 dage efter at resultatet af undersøgelsen foreligger, skal dyrlægen indberette resultatet til Kvægdatabasen. Stk. 4. Undersøgelse for somatisk celletal i kirtelprøver skal ske på et laboratorium med en akkrediteret laboratorieundersøgelse. Stk. 5. Dyrlægen skal inddrage resultatet af den bakteriologiske undersøgelse, jf. stk. 3, ved valg af antibiotika til goldbehandlingen. Stk. 6. Dyrlægen må til besætningsansvarlige, der har indgået aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul for en kvægbesætning, ordinere eller udlevere antibiotika til den i stk. 1 nævnte goldbehandling. Lægemidlerne må kun ordineres eller udleveres i form af engangsapplikatorer, og der må kun ordineres eller udleveres én engangsapplikator pr. kirtel. Stk. 7. Goldbehandling, jf. stk. 1, nr. 1, må kun finde sted på baggrund af en bakteriologisk dyrkning, hvis der er fundet mindre end tre patogener ved dyrkningen. Goldbehandling, jf. stk. 1, nr. 1, må kun finde sted på baggrund af en PCR-undersøgelse, hvis testen er positiv for mindst et behandlingskrævende yverpatogen.
§ 31

(Stk. 7)

§ 31. Til behandling eller efterbehandling af yverbetændelse hos kvæg må dyrlægen kun anvende, udlevere eller ordinere antibiotika af typen simple penicilliner. Dyrlægen skal udtage en kirtelprøve til bakteriologisk undersøgelse før behandling indledes, jf. dog bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. og bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, hvorefter kirtelprøven må udtages af den ansvarlige for den kvægbesætning, der er omfattet af aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 2. Stk. 2. Kravet i stk. 1 om anvendelse af simple penicilliner kan undtagelsesvist fraviges, når dyrlægen personligt indleder behandlingen. Stk. 3. Dyrlægen kan, uanset stk. 1, undlade at udtage en kirtelprøve, hvis der er udtaget en kirtelprøve fra det pågældende dyr inden for de seneste 8 dage, som er undersøgt, jf. stk. 4. Stk. 4. Kirtelprøver, der er udtaget af dyrlægen eller den ansvarlige for besætningen efter bestemmelsen i stk. 1, skal undersøges af dyrlægen på dennes praksis- eller privatadresse eller på et eksternt laboratorium med en akkrediteret metode hurtigst muligt og senest syv dage efter behandlingens indledning. Undersøgelse af kirtelprøven på et eksternt laboratorium skal ske med en akkrediteret metode. Senest 7 dage efter at resultatet af undersøgelsen foreligger, skal dyrlægen indberette resultatet til Kvægdatabasen. Stk. 5. Kun fund af behandlingskrævende yverpatogener må være årsag til behandling af yverbetændelse. Det må kun behandles på baggrund af en bakteriologisk dyrkning, hvis der er fundet mindre end 3 patogener ved dyrkningen. Der må kun behandles på baggrund af en PCR-undersøgelse, hvis testen er positiv for mindst 1 behandlingskrævende yverpatogen. Stk. 6. Hvis der foreligger resultat af en Minimal Inhibitory Concentration (MIC) resistensbestemmelse på en kirtelprøve foretaget af dyrlægen på dennes praksis- eller privatadresse eller på et eksternt laboratorium med en akkrediteret metode, der dokumenterer resistens, hvor agens ikke er følsomt for simple penicilliner, skal dyrlægen korrigere eller afbryde antibiotikabehandlingen af dyret. Dyrlægen skal straks give meddelelse herom til den ansvarlige for besætningen. Stk. 7. I kvægbesætninger, som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 2, må dyrlægen kun udlevere og ordinere andre antibiotika end simple penicilliner til behandling af en besætningsdiagnose for yverbetændelse, når kravene for at foreskrive behandling med andre antibiotika end simple penicilliner i en forskrift vedrørende yverbetændelse, jf. bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, er opfyldt.

Anvendelse, udlevering og ordinering af receptpligtige antiparasitære lægemidler

§ 32

(Stk. 4)

§ 32. Uanset § 23, stk. 1, §§ 24-26, § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1 må dyrlægen udlevere eller ordinere receptpligtige antiparasitære lægemidler til gennemførelse af én behandling i overensstemmelse med lægemidlets godkendte produktresumé af det eller de dyr, for hvilke dyrlægen har stillet en diagnose, således at dyreejeren selv må indlede behandlingen. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Fødevarestyrelsen tillade anvendelse, udlevering eller ordinering af receptpligtige antiparasitære lægemidler uden forudgående diagnose. Fødevarestyrelsen offentliggør på www.fvst.dk, i hvilke tilfælde behandling uden forudgående diagnose må finde sted, samt evt. betingelser herfor. Stk. 3. I forbindelse med eksport og ved rejse med kæledyr, hvor modtagerlandet kræver det, må receptpligtige antiparasitære lægemidler anvendes, udleveres eller ordineres uden forudgående diagnose. Stk. 4. Dyrlægen skal i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde føre optegnelser, der begrunder anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.

Forebyggende behandling med receptpligtige lægemidler

§ 33

(Stk. 4)

§ 33. Receptpligtige lægemidler, der er godkendt til markedsføring til dyr til forebyggende behandling, må anvendes, udleveres eller ordineres, uden at der forud er konstateret sygdom på betingelse af, at dyrlægen har et sådant kendskab til dyrets eller dyrenes helbredstilstand, at det er fuldt forsvarligt at indgive lægemidlet til dyret eller dyrene, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Dyrlægen må, i forbindelse med lovpligtig vaccination anvende, udlevere eller ordinere vaccine, uden at dyrlægen har et særligt kendskab til besætningen og til dyrenes helbredstilstand. Stk. 3. Antibiotikaholdige lægemidler og endoparasitære lægemidler er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning meddele dispensation til anvendelse af andre lægemidler end de i stk. 1 nævnte. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.

Udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til pattegrise i forbindelse med kastration

§ 34

(Stk. 5)

§ 34. Til lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration må dyrlægen, jf. § 17, stk. 5 ordinere receptpligtige lægemidler med lokalbedøvende effekt til anvendelse i følgende antal dage:

  1. I svinebesætninger som ikke er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning, og i svinebesætninger med basisaftale om sundhedsrådgivning: 5 dage.
  2. I svinebesætninger som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul: 50 dage. Stk. 2. Til smertebehandling af pattegrise i forbindelse med kastration, må dyrlægen ordinere receptpligtige non-steroide anti-inflamatoriske lægemidler til anvendelse i følgende antal dage:
  3. I svinebesætninger som ikke er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning, og i svinebesætninger med basisaftale om sundhedsrådgivning: 5 dage.
  4. I svinebesætninger som er omfattet af en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul: 50 dage. Stk. 3. Dyrlægen må kun udlevere de receptpligtige lægemidler, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, til anvendelse i de første 5 dage efter kastration. Stk. 4. Dyrlægen må kun ordinere de receptpligtige lægemidler, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, i forbindelse med et besøg i besætningen. Stk. 5. Dyrlægen må i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og stk. 2, nr. 2, på baggrund af en telefonkonsultation ordinere receptpligtige lægemidler til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste rådgivningsbesøg, såfremt det sker inden ordineringsperiodens udløb.

Genordinering af receptpligtige lægemidler

§ 35

(Stk. 2)

§ 35. Dyrlægen må kun genordinere rester af receptpligtige lægemidler inden for ordineringsperioden og på betingelse af, at dyrlægen aflægger et nyt besøg i besætningen og derved:

  1. personligt stiller en aktuel diagnose, som begrunder genordinering af de pågældende receptpligtige lægemidler, eller
  2. ved sit nøje kendskab til besætningen vurderer, at behandlingsbehov vil opstå inden for den kommende ordineringsperiode. Stk. 2. Genordinering forudsætter, at dyrlægen på ny giver den besætningsansvarlige en anvisning, jf. § 40.

Behandling af heste med lægemidler, for hvilke der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi

§ 36

(Stk. 2)

§ 36. Findes der ikke et egnet lægemiddel til behandling af heste, må dyrlægen uanset §§ 3-5 under sit direkte personlige ansvar anvende stoffer, som er opført på bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1950/2006 af 13. december 2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af hestefamilien, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 122/2013 af 12. februar 2013. Anvendelse skal ske i overensstemmelse med det i forordningen anførte, herunder fastsættelse af en tilbageholdelsestid på mindst 6 måneder. Stk. 2. Dyrlægen angiver de nødvendige oplysninger om lægemidlet i identifikationsdokumentets afsnit II, del III, i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF.

§ 37

(Stk. 3)

§ 37. Findes der ikke et egnet lægemiddel, jf. §§ 3-5 og § 36, må dyrlægen til behandling af heste anvende lægemidler med indhold af aktive stoffer, som ikke er opført i tabel 1 i bilag til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer. Stk. 2. Dyrlægen fastslår i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF, forud for behandlingen i henhold til stk. 1 dyrets status som enten:

  1. bestemt til slagtning til konsum, hvilket er standardproceduren, eller
  2. ikke bestemt til slagtning til konsum, jf. identifikationsdokumentets afsnit II, del II. Stk. 3. Hvis dyret er bestemt til slagtning til konsum, jf. stk. 2, nr. 1, påser dyrlægen inden behandlingen i henhold til stk. 1, at dyret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF, uigenkaldeligt erklæres udelukket fra konsum, ved at:
  3. udfylde og underskrive identifikationsdokumentets afsnit II, del II, og
  4. ugyldiggøre identifikationsdokumentets afsnit II, del III, i overensstemmelse med instrukserne i afsnit II, del III.

Tilbageholdelsestider

§ 38

§ 38. Når dyrlægen til fødevareproducerende dyr anvender eller på anvisningen, jf. § 40, stk. 2, anfører en større dosis af et lægemiddel end angivet i det godkendte produktresumé, skal dyrlægen fastsætte en passende længere tilbageholdelsestid for at sikre, at der ikke forekommer restkoncentrationer, der overskrider maksimalgrænseværdierne, når tilbageholdelsestiden er udløbet.

§ 39

(Stk. 2)

§ 39. Er der ikke for den pågældende dyreart angivet en tilbageholdelsestid for de i § 4 nævnte lægemidler, skal dyrlægen for behandlede dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum, i alle tilfælde fastsætte en passende tilbageholdelsestid. Denne tilbageholdelsestid skal være mindst:

  1. 28 døgn før slagtning,
  2. 7 døgn før levering af mælk og æg, og
  3. 500 graddage, fx. 100 dage á 5 °C vandtemperatur, før levering af fisk. Stk. 2. Den tilbageholdelsestid, der er nævnt i stk. 1, sættes til nul for homøopatiske lægemidler til dyr, hvis aktive stoffer er optaget i tabel 1 i bilag til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer med bemærkning om, at MRL ikke er påkrævet.

Dyrlægens optegnelser, anvisning og indberetning til VetStat

§ 40

(Stk. 9)

§ 40. Ved anvendelse, udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal dyrlægen foretage optegnelser over:

  1. dyrlægens navn og autorisationsnummer,
  2. den besætningsansvarliges navn og adresse,
  3. det besætningsnummer, hvor dyrene er registreret,
  4. hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet/skal behandles (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit, eller tilsvarende opdeling),
  5. anvendte, udleverede eller ordinerede lægemidler og mængden heraf,
  6. dato for anvendelse, udlevering eller ordinering,
  7. nøjagtig angivelse af lægemidlernes dosering, administrationsvej og behandlingsperiode,
  8. den stillede diagnose, og
  9. de meddelte tilbageholdelsestider. Stk. 2. Dyrlægen skal udlevere en skriftlig, læselig anvisning med de oplysninger, der fremgår af stk. 1, til den besætningsansvarlige. Stk. 3. Ved ordinering til mere end 5 dages forbrug skal dyrlægen endvidere skriftligt give den besætningsansvarlige anvisning om:
  10. kliniske symptomer, der skal være konstateret, før behandling indledes,
  11. ordineringsperioden,
  12. hvad der er aftalt for at løse problemet, således at behovet for behandling ophører, og
  13. dyrlægens begrundelse for, at dyrene skønnes at befinde sig i en veldefineret sygdoms inkubationsfase, jf. § 22, eller at sygdommen vil brede sig i besætningen. Stk. 4. Anvisningen skal underskrives af dyrlægen. Ved udlevering og ordinering skal anvisningen endvidere underskrives af den ansvarlige for besætningen. Stk. 5. Dyrlægen skal i 5 år efter datoen for anvendelse, udlevering, ordinering eller genordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, samlet, overskueligt og i datoorden opbevare kopier af anvisninger og på forlangende forevise eller udlevere disse til kontrolmyndigheden. Stk. 6. Ved behandling af heste finder stk. 1, nr. 3, ikke anvendelse. Stk. 7. Ved behandling af pelsdyr finder stk. 1, nr. 9, ikke anvendelse. Stk. 8. Ved ordinering af receptpligtige lægemidler til behandling af akvakulturdyr i indtil 10 dage finder stk. 3 ikke anvendelse. Stk. 9. Lægemidler, der er godkendt til markedsføring til dyr til forebyggende behandling, er undtaget fra kravet om anvisning. Dette gælder dog ikke antibiotikaholdige lægemidler.
§ 41

(Stk. 4)

§ 41. Dyrlægen skal mindst en gang om måneden indberette oplysninger om enhver anvendelse eller udlevering af receptpligtige lægemidler, herunder vacciner og sera, til produktionsdyr til VetStat på https://vetstat.fvst.dk/. Oplysningerne skal omfatte følgende:

  1. Dato for anvendelse eller udlevering.
  2. Dyrlægens autorisationsnummer.
  3. Det besætningsnummer, hvor dyrene er registreret.
  4. Lægemidlets varenummer.
  5. Anvendt mængde.
  6. Kode for dyreart, jf. bilag 1.
  7. Kode for aldersgruppe, jf. bilag 1.
  8. Kode for ordineringsgruppe, jf. bilag 1. Stk. 2. Dyrlægen skal elektronisk indberette oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, til VetStat på https://vetstat.fvst.dk/. Samtlige data for en kalendermåned skal være indberettet senest den 10. i den efterfølgende måned. Dyrlægen skal opbevare data i mindst 1 år efter indberetning og på forlangende forevise eller udlevere disse til kontrolmyndigheden. Stk. 3. Dyrlægen skal logge på VetStat på https://vetstat.fvst.dk/ en gang om måneden for at håndtere eventuelle fejlindberetninger, der fremgår af fejlhåndteringsmodulet i VetStat, og som er indberettet på dyrlægens autorisationsnummer. Dyrlægen skal håndtere fejlindberetninger, som dyrlægen modtager besked om via fejlhåndteringsmodulet ved enten selv at rette fejlene eller at tage kontakt til Fødevarestyrelsen via VetStat på https://vetstat.fvst.dk/. Fejl skal være håndteret senest tre måneder efter indberetningen. Stk. 4. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når dyrlægen anvender eller udleverer receptpligtige lægemidler, herunder vacciner og sera, til heste.

Dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse, udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til dyr

§ 42

(Stk. 3)

§ 42. Dyrlæger skal indkøbe receptpligtige lægemidler på apoteker eller hos andre af Lægemiddelstyrelsen godkendte forhandlere. Stk. 2. Dyrlæger må kun opbevare lægemidler på praksisadressen, under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 3. Lægemidler må kun opsplittes, omhældes eller ompakkes i overensstemmelse med bekendtgørelse om dyrlægers og apotekers opsplitning og udlevering af lægemidler til veterinært brug, og apotekers registrering til ordningen m.v., jf. dog § 43, stk. 4.

§ 43

(Stk. 7)

§ 43. Når dyrlægen udleverer lægemidler til produktionsdyr, skal dyrlægen forsyne emballagen med følgende oplysninger:

  1. Besætningsnummer, hvor dyrene er registret.
  2. Den besætningsansvarliges navn.
  3. Dyreart.
  4. Fastsat tilbageholdelsestid.
  5. Dato for udlevering.
  6. Dyrlægens autorisationsnummer. Stk. 2. Når dyrlægen udleverer lægemidler til andre dyr end produktionsdyr, skal dyrlægen forsyne emballagen med følgende oplysninger:
  7. Dyreejerens navn.
  8. Dyreart.
  9. Diagnose.
  10. Dosering, administrationsvej og behandlingsperiode.
  11. Dato for udlevering.
  12. Dyrlægens autorisationsnummer. Stk. 3. De oplysninger, som, jf. stk. 1 og stk. 2, skal påføres lægemiddelpakningen, skal være anført på en etiket, der placeres på emballagen. Hvis pakningen består af flere dele, skal etiketten så vidt muligt placeres på inderemballagen. Stk. 4. Uanset § 42, stk. 3, må dyrlægen i forbindelse med udlevering af lægemidler bryde den ydre emballage med henblik på opsplitning af pakningen i mindre pakninger (inderpakninger), hvis disse er forsynet med særskilt varenummer og i øvrigt med de samme oplysninger, som den oprindelige ydre emballage. Stk. 5. Ved udlevering af lægemidler til heste finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse. Stk. 6. Ved udlevering til pelsdyr finder stk. 1, nr. 4, ikke anvendelse. Stk. 7. Oplysningerne i stk. 1 kan erstattes med en fortrykt etiket med et nummersystem, som entydigt henviser til den pågældende anvisning, jf. § 40.
§ 44

(Stk. 4)

§ 44. Dyrlæger skal ved anvendelse eller udlevering af lægemidler til behandling af andre dyr end produktionsdyr fastsætte forbrugerprisen for den anvendte eller udleverede pakning efter § 1 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler. Stk. 2. For lægemidler til produktionsdyr, jf. lægemiddellovens § 60, stk. 3, udgøres forbrugerprisen af dyrlægens indkøbspris fra apotek eller virksomhed godkendt til forhandling af sådanne lægemidler efter lægemiddellovens § 39. Stk. 3. Når dyrlægen anvender eller udleverer en pakning, der udgør en del af en multipakning, skal forbrugerprisen beregnes forholdsmæssigt ud fra multipakningens forbrugerpris. Stk. 4. Når dyrlægen kun anvender eller udleverer en del af en pakning, skal forbrugerprisen beregnes forholdsmæssigt ud fra forbrugerprisen på den anvendte pakning med tillæg af 10 pct.

§ 45

§ 45. Dyrlæger, der anvender eller udleverer magistrelt fremstillede lægemidler, skal beregne forbrugerprisen for den anvendte eller udleverede pakning efter § 8 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler.

§ 46

§ 46. Ved udlevering af lægemidler i hele pakninger må dyrlæger kun opkræve et gebyr på indtil 5 pct. af forbrugerprisen.

§ 47

§ 47. Dyrlægen skal sikre, at betaling for de af dyrlægen anvendte og udleverede lægemidler ikke indbefattes i betaling for ydet dyrlægehjælp. På regninger skal beløbet for hvert enkelt lægemiddel opføres særskilt med angivelse af lægemidlets navn og mængde, samt hvorvidt lægemidlet er anvendt eller udleveret.

Straf og ikrafttræden

§ 48

(Stk. 3)

§ 48. Med bøde straffes den, der:

  1. overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 5, § 7, §§ 9-16, § 17, stk. 1-4 eller 7, § 18, stk. 1, § 19, § 20, stk. 2 eller 3, § 21, stk. 1 eller 3, § 22, § 23, stk. 1-7, §§ 24-26, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1 eller 2, §§ 29-30, § 31, stk. 1 eller 4-7, § 32, § 33, stk. 1 eller 3, §§ 34-36, § 37, stk. 2 eller 3, §§ 38-39, § 40, stk. 1-5, § 41, stk. 1-3, § 42, § 43, stk. 1-4, §§ 44-47, eller § 49, stk. 3 eller 4,
  2. overtræder artikel 37, stk. 2, stk. 3, eller stk. 6, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF (hestepasforordningen),
  3. overtræder artikel 16, stk. 1 i forordning (EF) nr. 470/2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004, eller
  4. ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 4, stk. 2, § 17, stk. 6, eller § 33, stk. 4. Stk. 2. Ved overtrædelse af § 3, § 4, stk. 1, § 5, § 7, §§ 9-16, § 17, stk. 1-4 eller 7, § 18, stk. 1, § 19, § 20, stk. 2 eller 3, § 21, stk. 1 eller 3, § 22, § 23, stk. 1-7, §§ 24-26, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1 eller 2, §§ 29-30, § 31, stk. 1 eller 4-7, § 32, § 33, stk. 1 eller 3, §§ 34-36, § 37, stk. 2 eller 3, §§ 38-39, § 40, stk. 1-5, § 41, stk. 1-3 , jf. stk. 1, kan straffen efter § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er:
  5. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
  6. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 49

(Stk. 4)

§ 49. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1227 af 19. november 2019 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr ophæves. Stk. 3. De i § 41, stk. 1-2 nævnte indberetninger, der vedrører perioden til og med den 31. maj 2021, skal indberettes på CHR-nummer til VetStat på https://vetstat.dk senest den 10. juni 2021. Indberetninger, der vedrører juni måned skal indberettes på besætningsnummer til VetStat på https://vetstat.fvst.dk/ fra og med den 14. juni 2021 og senest den 10. juli 2021. Stk. 4. Fejlindberetninger af medicin, jf. § 41, stk. 3 registreret i perioden fra og med den 1. juni 2021 til og med den 10. juni 2021, skal håndteres i VetStat på https://vetstat.fvst.dk/ fra og med den 14. juni 2021. Fejl skal være håndteret senest tre måneder efter indberetningen.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Eyd Anni Nilssen/

Bilag 1 Koder til anvendelse ved indberetning til VetStat på https://vetstat.fvst.dk/, jf. § 41, stk. 1, nr. 6-8

Dyreart Dyr, ej specificeret (her under zoodyr mfl.) 00 Kvæg 12 Får 13 Geder 14 Svin 15 Vildsvin 16 Hjortedyr 21 Lamaer 22 Ræve 23 Mink 24 Chinchilla 25 Mårhunde (Finnracoon) 26 Kaniner 27 Ilder 28 Fjerkræ, generelt 30 Høns af æglægningstype 31 Høns af slagtetype 32 Kalkuner 33 Gæs 34 Ænder 35 Fjervildt, generelt 40 Perlehøns 41 Vagtler 42 Duer 43 Fasaner 44 Agerhøns 45 Gråænder 46 Strudsefugle 47 Rødhøns 48 Stenhøns 49 Fisk, generelt 50 Laksefisk 51 Gedder 52 Ål 53 Pighvar 54 Krebs 55 Blåmuslinger 56 Torsk 57 Sandarter 58 Koldtvandskarper 59 Tunger og skrubber 60 Stører 61 Europæisk østers 62 Stillehavsøsters 63 Rejer 64 Bier 71 Aldersgruppe Svin Pattegrise, søer, gylte og orner 55 Fravænnede smågrise op til 30 kg 56 Slagtesvin og polte 57 Kvæg Køer, samt tyre, kvier og stude over 24 mdr. 61 Kalve under 12 mdr. 62 Ungdyr mellem 12 og 24 mdr. 63 Får og geder Dyr over 12 mdr. 68 Lam eller kid under 12 mdr. 69 Fjerkræ, alle Kød, generelt 11 Kød, økologisk 13 Æg fra fjerkræ på friland 21 Æg fra burfjerkræ, stimulusberigede 22 Skrabeæg 23 Æg, økologisk 24 Opdrætning, produktion, økologisk 29 Stalddørsalg 34 Avl, generelt 41 Opdrætning, avl 45 Opdrætning, produktion 46 Formering 47 Formering, avl 49 For andre produktionsdyr udfyldes feltet med erstatningskoden 00. Ordineringsgrupper for kvæg, svin, får, geder og alle typer pelsdyr og andre produktionsdyr Reproduktion, urogenitalsystem 10 Yver 11 Gastrointestinale lidelser 12 Respirationsvejslidelser 13 Led, lemmer, klove, centralnervesystem, hud 14 Stofskifte, fordøjelse, kredsløb 15 Ordineringsgrupper for alle typer akvakultur Rødmundsyge 20 Furunkulose 21 Yngeldødelighedssyndromet 22 Ordineringsgrupper for alle typer fjerkræ Coccidiose 30 Enteritis 31 Hepatitis 32 Salpingitis 33 Respirationsveje og -organer 35 Ordinationsgrupper for alle typer dyr: Erstatningskode 00 Andet 98 Vacciner og sera 99

§ 49

(Stk. 4)

Bilag 2 Liste over magistrelle lægemidler, jf. § 4, stk. 1, nr. 3

Lægemiddelstof(fer) Dyreart Indikation(er) Lægemiddelform Styrke Pakningsstørrelse Varenr. Acetylcystein Heste Mekoniumforstoppelse hos føl Klysma 40 mg/ml 200 ml 686189 Acetylcystein-gentamycin Hunde og katte Øjenlidelser, hensmeltende sår på cornea Øjendråber 50 mg/ml 3 mg/ml 5 ml 686190 Atropin Fødevare- producerende dyr Præanæsteticum og behandling af forgiftning med esterasehæmmere Injektionsvæske 10 mg/ml 10 ml 686172 Kalium-natrium-glukose Alle dyr Væsketerapi Infusionskoncentrat KCl 15 g/l NaCl 23 g/l Glukosemono-hydrat 500 g/l 1000 ml 686175 Kaliumbromid Hunde Epilepsi Mikstur 100 mg/ml 500 ml 686192 Kaliumchlorid Alle dyr ) Væsketerapi Infusionskoncentrat 14,9 mg/ml 20 ml 686176 Kaliumiodid Kvæg Actinobacillose (trætunge) Afdelte pulvere 100 % 5 g 686177 L-lysinhydrochlorid Katte Okulære virusinfektioner Tabletter 500 mg 20 stk. 686195 Magnesiumtrisilikat Kvæg Løbesår Afdelte pulvere 100 % 50 g 686206 Mepyramin Heste 1) , hunde og katte Antihistamin Injektionsvæske 25 mg/ml 20 ml 686197 Methyltestosteron, 17 alfa Akvakultur Kønskonvertering Kun yngel under 3 mdr. Opløseligt pulver 100 % 20 mg 686178 Natriumbicarbonat Alle dyr Væsketerapi Infusionsvæske 84 mg/ml 500 ml 686179 Natriumdioctyl-sulfosuccinat Heste Forstoppelse Mikstur 50 mg/ml 100 ml 686155 Neostigmin Fødevareproducerende dyr Ileus, vomatoni og løbedislokation Injektionsvæske 2,5 mg/ml 10 ml 686182 Phenobarbital Hunde og katte Epileptiske kramper Injektionsvæske 10 mg/ml 100 mg/ml 5 x 1 ml 5 x 1 ml 686207 686208 Polyvidon Heste 1) Kejsersnit, bughuleoperation Skyllevæske 20 mg/ml 500 ml 686198 Prednisolon og mepyramin Heste 1) Allergiske luftvejslidelser Afdelte pulvere 40 mg og 1 g 10 stk. 686201 Ringer chlorid, stærk Alle dyr Væsketerapi Infusionskoncentrat KCl 3 g/lCaCl 5 g/lNaCl 86 g/l 1000 ml 686184 Ronidazol Katte Infektion med Tritrichomonas foetus Kapsler 30 mg 60 mg 120 mg 14 stk. 14 stk. 14 stk. 686209 686210 686211 Taurin Smådyr Hjerteproblemer Tabletter 250 mg 100 stk. 686203 Thiaminhydrochlorid Kalve CNS-forstyrrelser Injektionsvæske 250 mg/ml 10 ml 686144 Tylosin Hunde og katte Spirokætinfektioner og gastrointestinale lidelser forårsaget af tylosinfølsomme mikroorganismer Tabletter 50 mg 300 mg 10 stk. 10 stk. 686226 686227 Vismuthmikstur (bismuthsubsalicylat) Alle dyr Gastrointestinale lidelser Mikstur 35 mg/ml 200 ml 1000 ml 686212 686213 Vismuthmikstur til kat (bismuthsubnitrat) Katte Gastrointestinale lidelser Mikstur 3,3 g/100 g 200 ml 686214

  1. Må kun anvendes til heste, der er udelukket fra anvendelse til konsum, da der ikke er fastsat MRL-værdi(er) for et eller flere af de aktive indholdsstoffer

Bilag 3 Liste over forbudte stoffer

Liste A: Forbudte stoffer Thyreostatika Stilbener, stilbenderivater, salte og estere heraf

§ 49

(Stk. 4)

Østradiol 17 beta og esterlignende derivater heraf Liste B: Forbudte stoffer med undtagelser Beta-agonister.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
26. maj 2021
Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr | TheLawyer.sh