TheLawyer.sh
Tilbage

Listebekendtgørelsen

Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

BEK nr 1007 af 27/06/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Bekendtgørelsen fastsætter lister over overførbare dyresygdomme til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (dyresundhedsloven) samt til lov om hold af dyr.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder anvendelse på de personer, som har dyr i sin varetægt, samt dyrlæger og ansatte på diagnostiske laboratorier. Disse personer har pligt til at anmelde dyresygdomme, der er opført på liste 1 eller 2 i bilag 1.

Stk. 3

Anmeldepligten gælder for de listeopførte dyresygdomme uanset hvilken dyreart, herunder vildtlevende dyr, der er mistænkt for sygdommen eller uanset hvor sygdommen konstateres.

Stk. 4

Dyresygdomme der er opført på liste 3 eller 4 i bilag 1 kan bekæmpes.

§ 2

De personer, som har dyr i sin varetægt, skal underrette en dyrlæge ved mistanke om en anmeldepligtig dyresygdom, eller ved abnorm dødelighed og andre tegn på alvorlig sygdom, herunder ved markante fald i produktionen af ukendte årsager, med henblik på yderligere undersøgelser, herunder prøveudtagning til laboratorieundersøgelse, når situationen kræver det.

§ 3

Dyrlæger og ansatte på diagnostiske laboratorier skal ved mistanke om en sygdom, der er opført på liste 1, straks anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2

En dyrlæge skal ved mistanke om en sygdom, der er opført på liste 1, blive på husdyrbruget, indtil Fødevarestyrelsen ankommer, medmindre der foreligger anden aftale med Fødevarestyrelsen.

Stk. 3

Dyrlægen må ikke i 48 timer efter det seneste besøg på et husdyrbrug med mistanke om en sygdom, der er opført på liste 1, have direkte eller indirekte kontakt med dyr, der kan smittes af den mistænkte sygdom, medmindre mistanken i mellemtiden er afkræftet eller andet er aftalt med Fødevarestyrelsen.

Stk. 4

Følgende sygdomme er undtaget fra kravet i stk. 2 og 3:

  1. Paratuberkulose.
  1. Porcin reproduktions- og respirationssygdom.
  1. Infektion med equin arteritis-virus.
  1. Kontagiøs equin metritis.
  1. Mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. melagridis).
  1. Koi herpes virus.
Stk. 5

Dyrlæger og ansatte på diagnostiske laboratorier skal underrette Fødevarestyrelsen ved påvisning af en af de sygdomme der er opført på liste 1.

§ 4

Dyrlæger skal, medmindre andet er aftalt med Fødevarestyrelsen, ved mistanke om forekomst af en sygdom, der er opført på liste 2, udtage og indsende materiale til undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.

Stk. 2

Dyrlæger og ansatte på diagnostiske laboratorier skal underrette Fødevarestyrelsen ved påvisning af en af de sygdomme der er opført på liste 2.

§ 5

Med bøde straffes den, der:

  1. undlader at kontakte Fødevarestyrelsen efter § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2,
  1. overtræder § 2, § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, eller
  1. uden aftale med Fødevarestyrelsen udøver arbejde efter § 3, stk. 3.
Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene ophæves.


Fødevarestyrelsen

/P.D.V.\nCharlotte Vilstrup / Jacob Neumann Freisleben/

Bilag 1

Liste 1

Anmeldelse

Listen omfatter sygdomme, hvor en dyrlæge skal tilkaldes, og hvor dyrlægen straks skal anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen.

Sygdomme hos flere dyrearter

Ebolavirussygdom

infektion med Aujeszkys sygdom-virus

infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

infektion med Brucella abortus, B. melitensis , B. suis

infektion med Mycobacterium tuberculosis -kompleks ( M. bovis, M. caprae, M. tuberculosis )

infektion med rabiesvirus

infektion med Rift Valley-feber-virus

japansk hjernebetændelse

miltbrand

mund- og klovesyge

Nipah-virus-hjernebetændelse

paratuberkulose

Q-feber

Surra ( Trypanosoma evansi )

transmissibel spongiform encephalopati (TSE), herunder bovin spongiform encephalopati (BSE)

vesikulær stomatitis

vestnilfeber

Sygdomme hos hjortedyr

chronic wasting disease (CWD)

infektion med epizootisk hæmoragi-virus

Sygdomme hos kvæg m.v.

bovin genital campylobakteriose

bovin virusdiarré

enzootisk kvægleukose

infektion med kvægpestvirus

infektion med lumpy skin disease-virus

infektion med Mycoplasma mycoides subsp. mycoides SC (oksens ondartede lungesyge)

infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

trichomoniasis

Sygdomme hos svin

afrikansk svinepest

infektion med porcin reproduktions- og respirationssygdom-virus

klassisk svinepest

smitsomt blæreudslæt hos svin

Sygdomme hos får og geder

epididymitis hos får (Brucella ovis)

fåre- og gedekopper

infektion med fåre- og gedepestvirus

ondartet lungesyge hos geder

scrapie (klassisk og atypisk)

Sygdomme hos heste

afrikansk hestepest

equin infektiøs anæmi

hesteencephalomyelitis (østlig og vestlig)

infektion med Burkholderia mallei (snive)

Dourine (ondartet beskelersyge)

infektion med equin arteritis-virus

kontagiøs equin metritis

venezuelansk hesteencephalomyelitis

Sygdomme hos fjerkræ og andre fugle

højpatogen aviær influenza

infektion med lavpatogen aviær influenza-virus

infektion med Newcastle disease-virus

infektion med paramyxovirus 1(PMV-1) hos duer

infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum, S. arizonae

Mycoplasmose hos fugle ( Mycoplasma gallisepticum og M. melagridis)

ornitose

Sygdomme hos pelsdyr og kaniner

infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) hos mink og ildere i en besætning, der har pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Husdyrbrugsregister

transmissibel minkencephalopati (TME)

Sygdomme hos akvakulturdyr

epizootisk hæmatopoietisk nekrose

epizootisk ulcerativt syndrom (EUS)

forårsviræmi hos karper

infektion med Bonamia exitiosa

infektion med Bonamia ostreae

infektion med HPR-deleteret infektiøs lakseanæmi-virus

infektion med HPR0 infektiøs lakseanæmi-virus

infektion med Marteilia refringens

infektion med Microcytos mackini

infektion med Perkinsus marinus

infektion med Perkinsus olseni

infektion med Salmonid alphavirus (SAV)

infektion med Taura-syndrom-virus

infektion med white spot syndrome-virus

infektion med yellow head disease-virus

infektiøs hæmatopoietisk nekrose

koi-herpesvirus-sygdom

Oncorhynchus masou virus

viral hæmoragisk septikæmi

Sygdomme hos padder

infektion med Batrachochytrium salamandrivorans

Liste 2

Anmeldelse

Listen omfatter sygdomme, hvor en dyrlæge skal tilkaldes, og hvor der ved konstatering skal ske anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Sygdomme hos flere dyrearter

infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) undtagen mink og ildere i en besætning, der har pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Husdyrbrugsregister

infestering med Echinococcus granulosus

infestering med Echinococcus multilocularis

leptospirose hos kvæg eller svin

salmonellose

trikinose

tularæmi

Sygdomme hos svin

cysticerkose hos svin

overførbar gastroenteritis

porcin epidemisk diarré (PED)

smitsom svinelammelse

Sygdomme hos får og geder

caprin arthritis/encephalitis

maedi-visna

Sygdomme hos fjerkræ og andre fugle

fjerkrækolera

infektiøs laryngotracheitis (ILT)

Sygdomme hos pelsdyr og kaniner

plasmacytose

viral hæmoragisk sygdom hos kaniner

Sygdomme hos akvakulturdyr

bakteriel nyresyge

infektiøs pankreasnekrose (IPN)

lakselus (Lepeophtheirus salmonis)

Sygdomme hos padder

infektion med Batrachochytrium dendrobatidis

infektion med ranavirus

Liste 3

Bekæmpelse

Listen omfatter sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.

Sygdomme hos flere dyrearter

infektion med bluetongue-virus (serotype 1-24)

infektion med Brucella abortus, B. melitensis, B. suis

infektion med Mycobacterium tuberculosis -kompleks ( M.bovis, M. caprae, M. tuberculosis )

infektion med rabiesvirus hos andre dyr end flagermus

infektion med Rift Valley-feber-virus

japansk hjernebetændelse

miltbrand

mund- og klovesyge

Q-feber

transmissibel spongiform encephalopati (TSE), herunder bovin spongiform encephalopati (BSE)

vesikulær stomatitis

vestnilfeber

Sygdomme hos hjortedyr

chronic wasting disease (CWD)

infektion med epizootisk hæmoragi-virus

Sygdomme hos kvæg

infektion med kvægpestvirus

infektion med lumpy skin disease-virus

infektion med Mycoplassma mycoides subsp. mycoides SC (oksens ondartede lungesyge)

Sygdomme hos svin

afrikansk svinepest

klassisk svinepest

Nipah-virus-hjernebetændelse

smitsomt blæreudslæt hos svin

Sygdomme hos får og geder

fåre- og gedekopper

infektion med fåre- og gedepestvirus

ondartet lungesyge hos geder

scrapie (klassisk og atypisk)

Sygdomme hos heste

afrikansk hestepest

infektion med Burkholderia mallei (snive)

Sygdomme hos fjerkræ og andre fugle

højpatogen aviær influenza

infektion med lavpatogen aviær influenza-virusinfektion med Newcastle disease-virus

Sygdomme hos pelsdyr

infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) hos mink og ildere i en besætning, der har pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Husdyrbrugsregister

Sygdomme hos akvakulturdyr

epizootisk hæmatopoietisk nekrose

infektion med Microcytos mackini

infektion med Perkinsus marinus

infektion med Perkinsus olseni

infektion med Taura-syndrom-virus

infektion med yellow head disease-virus

Liste 4

Bekæmpelse

Listen omfatter sygdomme af produktionsmæssig betydning.

Sygdomme hos flere dyrearter

infektion med Aujeszkys sygdom-virus

infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) undtagen mink og ildere i en besætning, der har pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Husdyrbrugsregister

infestering med Echinococcus granulosus

infestering med Echinococcus multilocularis

leptospirose hos kvæg eller svin

paratuberkulose

salmonellose

Surra ( Trypanosoma evansi )

trikinose

tularæmi

Sygdomme hos kvæg

bovin genital campylobakteriose

bovin virusdiarré

enzootisk kvægleukose

infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

trichomoniasis

Sygdomme hos svin

cysticerkose hos svin

infektion med porcin reproduktions- og respirationssygdom-virus

overførbar gastroenteritis

porcin epidemisk diarré (PED)

smitsom svinelammelse

Sygdomme hos får og geder

caprin arthritis/encephalitis

epididymitis hos får (Brucella ovis)

maedi-visna

Sygdomme hos heste

equin infektiøs anæmi

Dourine (ondartet beskelersyge)

hesteencephalomyelitis (østlig og vestlig)

infektion med equin arteritis-virus

kontagiøs equin metritis

venezuelansk hesteencephalomyelitis

Sygdomme hos fjerkræ og andre fugle

fjerkrækolera

infektion med paramyxovirus 1 (PMV-1) hos duer

infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum, S. arizonae

infektiøs laryngotracheitis (ILT)

Mycoplasma hos fugle ( Mycoplasma gallisepticum og M. melagridis)

ornitose

Sygdomme hos pelsdyr og kaniner

plasmacytose

transmissibel minkencephalopati (TME)

viral hæmoragisk sygdom hos kaniner

Sygdomme hos flagermus

infektion med rabiesvirus hos flagermus

Sygdomme hos akvakulturdyr

bakteriel nyresyge

epizootisk ulcerativt syndrom (EUS)

forårsviræmi hos karper

infektion med Bonamia exitiosa

infektion med Bonamia ostreae

infektion med HPR-deleteret infektiøs lakseanæmi-virus

infektion med Marteilia refringens

infektion med Salmonid alphavirus (SAV)

infektion med white spot syndrome-virus

infektiøs hæmatopoietisk nekrose

infektiøs pankreasnekrose (IPN)

koi-herpesvirus-sygdom

lakselus (Lepeophtheirus salmonis)

Oncorhynchus masou virus

viral hæmoragisk septikæmi

Sygdomme hos padder

infektion med Batrachochytrium dendrobatidis

infektion med Batrachochytrium salamandrivorans

infektion med ranavirus

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
3. februar 2023