Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2022

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til investeringer i projekter angående anlæg og pleje af skov på privatejede landbrugsarealer. Stk. 2. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, EU-Tidende 2014, nr. L 193, s. 1.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Tast Selv: Tast Selv som tilgås via Landbrugsstyrelsen hjemmeside.
2. IMK: Internet Markkort der tilgås via Tast Selv.
3. Projektareal: De samlede tilplantede delarealer, der indtegnes i IMK i forbindelse med ansøgning om tilskud.
4. Delareal: Et sammenhængende tilplantet areal af kerneskov med skovbryn indtegnet i IMK i forbindelse med ansøgning om tilskud.
5. Dybdegående jordbearbejdning: Jordbearbejdning der går dybere end landbrugets eksisterende pløjelag, f. eks. dybde- eller reolpløjning, boringer, gravning eller grubning.
6. Beboelse: Bygning, der er registreret i Den Offentlige Informationsserver.
7. Kvælstofindsatsbehov: Det kvælstofindsatsbehov, der er opgjort som summen af den forventede effekt af privat skovrejsning og den udskudte indsats i bilag 1 til vandområdeplaner 2015-2021, som er afsat til privat skovrejsning, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.
8. Delvandopland: Geografisk vandopland, som fremgår af vandområdeplanerne 2015-2021, jf. bilag 6 og det tilhørende kortgrundlag.
9. Skov: Et areal, der er bevokset med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og som hovedregel er større end 0,50 ha og mere end 20 meter bredt. Vurderingen baseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type.
10. Mark: Et sammenhængende jordstykke, som i tilsagnsskema anmeldes med et marknummer, og et sammenhængende jordstykke, som i fællesskema anmeldes med et marknummer og en afgrødekode.
11. Utilplantede arealer: Arealer på mere end 0,10 ha som ikke er tilplantede.
12. Tilskudsmyndigheden: Miljøministeriet eller den myndighed, som i henhold til skovlovens § 43 er tillagt kompetence til at administrere denne bekendtgørelse.

§ 3. Landbrugsstyrelsen kan give private ejere af landbrugsarealer tilsagn om tilskud til investeringer i følgende projekter:

1. Anlæg og pleje af skov ved plantning uden anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter.
2. Opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn. Stk. 2. Der kan gives tilsagn om forhøjet tilskud til investeringer i projekter omfattet af stk. 1, nr. 1, såfremt anlæg og pleje af skoven sker uden brug af dybdegående jordbearbejdning. Stk. 3. Der kan kun gives tilskud til opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn, jf. stk. 1, nr. 2, såfremt der samtidigt opnås tilskud til anlæg og pleje af skov ved plantning på de samme arealer, jf. stk. 1, nr. 1. Tilskud til opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn kan også gives til arealer med naturlig tilgroning. Stk. 4. Såfremt en hegnstrækning, jf. stk. 3, bidrager til indhegning af mere end et tilplantet areal, kan der kun gives tilskud i forbindelse med det ene tilplantede areal. Landbrugsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige dette.

§ 4. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter kan indgives i perioden fra den 1. juli til den 30. september 2022. Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast Selv i ansøgningsperioden. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:

1. Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 2.
2. Indtegning af tilplantede marker og marker med naturlig tilgroning som indgår i projektarealet i IMK.
3. Følgende vedlagte bilag: a) Skovkort. b) Tilplantningsplan. c) Nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder til at gennemføre projektet. d) Udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum. Stk. 4. Skovkortet, jf. stk. 3, nr. 3, litra a, skal være i digitalt format (PDF-format) og skal som minimum indeholde følgende:
4. Fredskovsrids i form af et kort som viser forslag til den ydre afgrænsning af det eller de arealer, der ønskes pålagt fredskovspligt, hvis de ikke allerede er fredskovspligtige.
5. Placering af eventuelt hegn.
6. Arealer der tilplantes.
7. Arealer til naturlig tilgroning.
8. Utilplantede arealer.
9. Veje og huse.
10. Eksisterende bevoksninger der ønskes medtaget i fredskovspligten.
11. Matrikulære grænser, matrikelnumre og ejerlav. Stk. 5. Tilplantningsplanen, jf. stk. 3, nr. 3, litra b, skal være i digitalt format (PDF-format) og skal som minimum vise arealer med henholdsvis løvskovbryn, løvskov, nåleskov, arealer udlagt til naturlig tilgroning og utilplantede arealer i projektet. For tilplantede arealer skal hovedtræart eller hovedtræarter angives. Stk. 6. Der kan kun indgives én ansøgning for hvert projektareal, hvor der søges om tilsagn om tilskud til projekter. Stk. 7. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen, jf. stk. 1, såfremt fristoverskridelsen skyldes ganske særlige forhold.

Afgørelse på baggrund af prioriteringen

§ 5. Der træffes afgørelse om tilsagn eller afslag på ansøgning om tilskud på grundlag af en samlet prioritering af alle ansøgninger inden for de bevillingsmæssige rammer, der er fastsat på finansloven. Stk. 2. Der tildeles ansøgninger point efter pointsystemet i bilag 5. Ansøgninger rangordnes efter de tildelte point fra højest til lavest. Stk. 3. Såfremt der i samme ansøgningsrunde indkommer ansøgninger om etablering af privat skovrejsning til samme delvandopland, der tilsammen reducerer med mere end kvælstofindsatsbehovet, prioriteres ansøgningerne efter faldende pointscore, indtil kvælstofindsatsbehovet for privat skovrejsning i det pågældende delvandopland som angivet i bilag 1 er nået, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Den i bilag 1 angivne samlede udskudte indsats for kvælstofreduktion fra delvandoplandet medregnes i begrænsningen i stk. 3, hvis der fortsat vurderes, at være et uudnyttet reduktionsbehov, og overstigningen ikke bidrager til at den samlede reduktion af kvælstofbelastning ved gennemførelse af privat skovrejsning overstiger den samlede sum af kvælstofindsatsbehovet i bilag 1. Stk. 5. Begrænsningen i stk. 3 og 4, kan fraviges i ganske særlige tilfælde, såfremt det vurderes, at der fortsat er et behov for kvælstofreduktion i delvandoplandet og overstigningen ikke bidrager til at den samlede reduktion af kvælstofbelastning ved gennemførelse af privat skovrejsning overstiger den samlede sum af den kvælstofindsatsbehovet i bilag 1. Såfremt der sker en fravigelse, prioriteres projektet med den højeste pointscore, som ikke blev prioriteret efter stk. 3 og 4. Stk. 6. For ansøgninger, der ikke prioriteres efter stk. 3-5, genberegnes pointscoren svarende til, at projekterne ligger uden for delvandoplande med kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 5. Ansøgningerne prioriteres efterfølgende efter faldende pointscore. Stk. 7. Der tildeles tilsagn til ansøgninger efter prioriteringen, jf. stk. 2-6, efter faldende pointscore, indtil bevillingsrammen er nået. I tilfælde af pointlighed prioriteres ansøgninger således, at større projektarealer går forud for mindre projektarealer. I tilfælde af fortsat pointlighed mellem ansøgninger, bliver de resterende ansøgninger udvalgt til tilsagn på baggrund af lodtrækning.

§ 6. Tilsagn om tilskud er betinget af følgende:

1. Projektet er ikke påbegyndt, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. dog § 18, stk. 3.
2. Projektet etableres på ansøgers eget areal.
3. Ansøger har opnået de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, inden ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes.
4. Projektarealet er minimum 2,00 ha.
5. Projektarealet skal have været i erhvervsmæssig landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret og indtil anlæg af skoven påbegyndes eller have været udtaget af drift med tilskud til miljøvenligt landbrug efter regler udstedt under et landdistriktsprogram eller efter grundbetalingsordningen efter regler udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven.
6. Projektarealet er ikke bevokset med skov, læhegn, krat og remiser på ansøgningstidspunktet.
7. Projektarealet er ikke fredskovspligtigt, jf. dog stk. 2.
8. Projektarealet anvendes ikke som puljeskov efter regler udstedt i medfør af skovlovens § 39.
9. Projektarealet er ikke omfattet af en servitut, der forhindrer at der kan rejses skov.
10. Ansøger er ikke forpligtet til at gennemføre projektet i henhold til anden lovgivning eller tinglyste servitutter på arealer, der indgår i projektet.
11. Ansøger har ikke indgået driftsoverenskomst med en offentlig myndighed eller modtager driftstilskud fra en offentlig myndighed for arealer, der indgår i projektet.
12. Ansøger modtager ikke eller har ikke tidligere modtaget tilskud finansieret af EU til samme projekt.
13. Ansøger modtager ikke eller har ikke modtaget tilskud til samme projekt fra anden offentlig myndighed. Stk. 2. Kriteriet i stk. 1, nr. 7, fraviges, såfremt det fremgår af en afgørelse om fredskovspligt på arealet efter skovlovens § 4, at fredskovspligt ikke er til hinder for at opnå tilsagn om tilskud til skovrejsning på arealet.

Forpligtelser

§ 7. Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagn om tilskud er opnået:

1. Eje investeringerne i det projekt, der etableres.
2. Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder i overensstemmelse med det i tilsagnet anførte areal og hegnslængde, den endeligt godkendte placering af projektarealet og eventuelle vilkår.
3. Sikre, at projektet anlægges og plejes i projektperioden, jf. nr. 5, uden brug af pesticider og biocidholdige produkter. Der kan dog anvendes pesticider og biocidholdige produkter i dyrkningssæsonen frem til den 1. september forud for tilplantning, såfremt landbrugsarealet, hvor skoven skal anlægges, fortsat er i landbrugsmæssig drift.
4. Informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte når det er relevant, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014.
5. Afslutte og indsende anmodning om udbetaling af tilskud til projektet senest 2 år efter den dato, hvor der er modtaget tilsagn, jf. dog §§ 11, 18 og § 20.
6. Sikre, at de i projektet realiserede investeringer er nye.
7. Gennemføre projektet uden brug af dybdegående jordbearbejdning, såfremt der er givet tilsagn om forhøjet tilskud, jf. § 3, stk. 2.
8. Sikre, at projektarealet bliver pålagt fredskovspligt efter skovlovens § 4. Stk. 2. Tilsagnshaver er endvidere forpligtet til at anlægge en eller flere af følgende bevoksninger med følgende mindstekrav til antallet af levende vedplanter pr. ha:
9. Løvtræsbevoksninger: 4.000.
10. Løvskovbryn: 4.000.
11. Nåletræsbevoksninger: 2.800. Stk. 3. I opretholdelsesperioden kan der ske en 10 pct. naturlig planteafgang af det krævede antal vedplanter. Stk. 4. Tilsagnshaver skal endvidere opfylde forpligtelserne i §§ 8-16. Stk. 5. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringer i et projekt, dispensere fra stk. 1, nr. 3. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter.

Skovens areal

§ 8. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at den ydre grænse for det enkelte deltareal afgrænses til 1,5 meter fra de yderste planters stammer, med mindre der inden for denne afstand er en dyrkningsgrænse, som projektarealet kan afgrænses til. Grænsen mellem nål- og løvbevoksning lægges midt imellem stammerne af henholdsvis nål- og løvbevoksning. Spor inde i skoven på op til maksimalt 6 meter i bredden medregnes i arealerne med halvdelen til hver side, hvor kravene til plantetal skal være opfyldt for hver af de tilgrænsende bevoksningslitraer, som er en ensartet bevoksning med samme træarter og samme aldre, inklusive det halve spor. Stk. 2. Der kan ikke medregnes kørespor uden for skovbrynet. Utilplantede arealer og skovveje, søer, moser og andre udyrkede arealer, kan ikke medregnes i tilplantede skovarealer.

Skovens opbygning og arrondering

§ 9. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at det enkelte delareal er sammenhængende, velarronderet og tilpasset de landskabelige og terrænmæssige forhold på lokaliteten. Ved anlæg af bevoksninger skal vedplanterne plantes, så de er jævnt fordelt således, at mindstekravet til plantetallet skal dække hele arealet i det enkelte delareal og indblandingerne skal dække hele arealet i den enkelte bevoksningslitra, som er en kultur, der drives ensartet. Op til 10 pct. af det enkelte delareal kan anlægges ved naturlig tilgroning. Åbne arealer kan indgå i det enkelte delareal, såfremt de kan pålægges fredskovspligt. Stk. 2. Tilsagnshaver er endvidere forpligtet til at sikre, at bredden af det enkelte delreal alle steder er mindst 40 meter, og at der i mindst et delareal er en kerneskov, som er et sammenhængende, bevokset skovområde på mindst 50 meter gange 50 meter eksklusive løvskovbryn, hvor der kan udvikles skovklima, og som er uden eller med lav randvirkning. Stk. 3. Projektarealet kan være opdelt i flere tilplantede delarealer af et ikke tilskudsberettiget areal. Hvis det enkelte tilplantede delareal er fritliggende, skal det tilplantede delareal være mindst 1,00 ha og minimum 40 meter bredt på hvert led. Såfremt det tilplantede delareal grænser op til eksisterende skovbevokset fredskovsareal eller et areal, der pålægges fredskovspligt, skal det samlede fredskovspligtige areal være på minimum 1 ha og være beliggende på samme samlede faste ejendom. Den enkelte skovbevoksning kan ikke gennemskæres af et ubevokset tracé og stadigvæk blive regnet for ét sammenhængende delareal, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Det enkelte delareal kan dog gennemskæres af et tracé, som er 12 meter bredt eller derunder og stadigvæk blive regnet for et sammenhængende delareal, hvis tilplantning ikke er muligt. Tracéet skal i så fald pålægges fredskovspligt, medmindre det er en udmatrikuleret vej. Stk. 5. Der kan dispenseres fra stk. 2, såfremt arronderingsmæssige og landskabelige hensyn taler for det.

Afstandskrav

§ 11. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at såfremt der anvendes træarter, der optræder i bilag 2, må der kun benyttes planter, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og -planter i bilag 2, medmindre der anvendes eget materiale. Der skal anvendes træarter, som er egnede til skovdrift på lokaliteten. Stk. 2. Der må ikke anvendes planter af arterne bjergfyr, contortafyr, nobilis eller nordmannsgran eller planter opført i National-listen og EU-listen over invasive arter, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter. Stk. 3. Prydvækster, frugtplantager, pyntegrønt, juletræer, energiafgrøder, skovlandbrug og lignende bevoksning anses ikke for skov i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Der kan gives dispensation fra stk. 1, såfremt der ikke kan skaffes provenienser omfattet af bilag 2.

Ydre løvskovbryn

§ 12. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at der anlægges ydre løvskovbryn, som grænser op til kerneskoven i det enkelte delareal. Der kan kun anvendes arter, der er omfattet af bilag 3. De skal mod nord og vest være mindst 20 meter brede, og mod syd og øst skal de være mindst 10 meter brede. Stk. 2. Ydre løvskovbryn må i de yderste 10 meter i længderetningen ikke brydes af skovspor, veje eller lignende. Skovbryn skal bestå af 100 pct. løvtræer og buske. Der kan, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes op til ét stabilt nåletræ pr. 30 meter i et bryns længderetning. Stk. 3. I skovbryn skal mindst 20 pct. af det krævede antal planter være buske. Andelen af buske, små træer og ammetræer i skovbryn må maksimalt udgøre 40 pct. af det samlede antal planter i skovbrynet. Buskene skal enten fordeles jævnt i hele brynets bredde, eller plantes langs en gradient, så der plantes forholdsvis flest buske i de yderste rækker af skovbrynet. Stk. 4. Såfremt det enkelte delareal støder direkte op til eksisterende skovbevokset fredskovsareal eller skovbevokset areal, der pålægges fredskovspligt, fraviges kravet i stk. 1-3, for den del af projektarealet, som støder op til et sådant areal. Stk. 5. Der kan dispenseres fra stk. 1, 1. pkt. med hensyn til placering af skovbryn i forhold til kerneskov, såfremt der er særlige forhold, der taler for, at kerneskoven fortsat vil være beskyttet mod biotiske og abiotiske påvirkninger.

Løvskov

§ 13. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at mindst 75 pct. af det samlede antal planter er løvtræer i løvtræsbevoksninger. Stk. 2. Såfremt der anvendes nåletræsholme, skal hver enkelt nåletræsholm være mindre end 0,10 ha stor og omkranset af kernebevoksningen. Afstanden mellem nåletræsholmene skal mindst være 20 meter. Stk. 3. Mindst 50 pct. af det samlede planteantal i en løvskovbevoksning skal bestå af hjemmehørende træarter omfattet af bilag 4. Stk. 4. Mindst 10 pct. af det samlede planteantal i en løvtræsbevoksning skal være af en anden blivende træart end hovedtræarten. Stk. 5. Andelen af buske, små træer og ammetræer, som ikke forventes at skulle indgå i det fremtidige kronetag i en løvtræsbevoksning, må maksimalt udgøre 20 pct. af det samlede antal planter.

Nåleskov

§ 14. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at træartsblandingen i nåleskovbevoksninger af det samlede antal planter skal bestå af enten minimum 10 pct. løvtræer eller af mindst 3 forskellige nåletræsarter, hvor hver nåletræart har en udbredelse på mindst 10 pct. i den enkelte nåletræsbevoksning. Stk. 2. Andelen af buske, små træer og ammetræer, som ikke forventes at skulle indgå i det fremtidige kronetag i en nåletræsbevoksning, må maksimalt udgøre 20 pct. af det samlede antal planter.

Kulturhegn

§ 15. Såfremt der gives tilskud til kulturhegn, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, er tilsagnshaver forpligtet til at sikre, at kulturhegn med en højde på minimum 140 cm opsættes om nye trækulturer, for at afværge skader på de unge træplanter forårsaget af vildt. Kulturhegn skal opsættes og vedligeholdes, herunder holdes lukket, så det opfylder formålet med at holde vildt ude af indhegningen, indtil dets beskyttende funktion ikke længere er nødvendig for at sikre den nye vedplantekulturs fortsatte gode vækstmuligheder. Stk. 2. Den enkelte indhegning må ikke overstige 5,00 ha. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra dette. Stk. 3. Arealer, hvor skoven anlægges ved naturlig tilgroning, skal indhegnes særskilt.

Andre forpligtelser

§ 16. Tilsagnshaver skal efter projektets afslutning:

1. Sikre, at projektet opretholdes i 5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling, herunder sikre, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår.
2. Sikre, at projektet plejes i opretholdelsesperioden, jf. nr. 1, uden brug af pesticider og biocidholdige produkter, jf. dog stk. 2.
3. Holde gældende tilsagnsbrev og udbetalingsanmodning med tilhørende bilag tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
4. Holde dokumentation for de plantede træarter og provenienser tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
5. Sikre, at tilskudsmyndigheden har adgang til projektet og projektmaterialet i forbindelse med kontrol. Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringer i et projekt, dispenseres fra stk. 1, nr. 2. Der kræves skriftlig godkendelse fra tilskudsmyndigheden forud for anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter.

Tilskudssatser

§ 18. Der kan godkendes ændring af et tilsagn til et projekt, herunder forlængelse af projektperioden efter § 19, såfremt projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 5 og projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. § 7, og såfremt der ikke ændres på, om projektet gennemføres med eller uden dybdegående jordbearbejdning ved anlæg og pleje af skoven, jf. § 3, stk. 2. Dispensation efter § 7, stk. 4, betragtes ikke som en ændring af et projekt. Stk. 2. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt indgives via Tast Selv og skal opfylde kravene til ansøgningen fastsat i § 5, stk. 3. Godkendelse af ændring af et tilsagn til et projekt forudsætter fornyet fredskovsafgørelse samt fornyede tilladelser og dispensationer fra offentlig myndigheder, hvis det er nødvendigt for at gennemføre ændringen. Stk. 3. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal godkendes af tilskudsmyndigheden, dog må ændring af et projekt påbegyndes for egen regning og risiko, inden ændringen er godkendt, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal være modtaget senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning modtaget, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Projektarealet kan ikke udvides, og tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Stk. 6. Ansøgning om ændring af projekt kan indsendes samtidig med anmodning om udbetaling af tilskud, jf. § 21, i følgende tilfælde:

1. Det tilskudsberettigede projektareal skal ligge inden for samme matrikel, der er omfattet af tilsagn om tilskud.
2. Der er ikke oprettet nye marker eller ændret på marknavne i det ændrede projekt.

§ 19. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning indsendt. Forlængelse af projektperioden kan dog ikke ske med en senere afslutning af projektet end 31. december 2024. Forlængelse kan kun forventes imødekommet, såfremt der er særlige klimatiske, biotiske eller andre omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse. Stk. 2. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal indeholde følgende:

1. En redegørelse for årsagen til at projektet er forsinket og ikke kan gennemføres inden for fristen.
2. Angivelse af dato for hvornår projektet kan være afsluttet.
3. En begrundet redegørelse for, hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den ansøgte forlængelse af projektperioden.

§ 20. Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet i forbindelse med ejerskifte overdrages til en anden, der kan være tilsagnshaver. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan finde sted. Stk. 2. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til tilskudsmyndigheden. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om overdrager og erhverver og skal indsendes til Landbrugsstyrelsen via e-mail. Ansøgning skal indsendes senest tre måneder efter overtagelsesdatoen for arealet.

§ 21. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse af det etablerede areal med:

1. Løvskov.
2. Løvskovbryn.
3. Nåleskov. Stk. 2. Udbetaling af tilskud sker tillige på baggrund af tilsagnshavers opgørelse af længden af det etablerede kulturhegn på projektarealet. Stk. 3. Anmodning om udbetaling af tilskud, som indgives via Tast Selv, skal indeholde følgende:
4. Det udfyldte udbetalingsanmodningsskema.
5. Opdateret indtegning i IMK af marker, som indgår i projektet.
6. Opdateret skovkort og tilplantningsplan. Stk. 4. Anmodning om udbetaling skal være modtaget, senest to år efter den dato hvor tilsagnet er givet, jf. dog § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. Stk. 5. Tilskud udbetales, når projektet er gennemført, vilkår i tilsagn er opfyldte og udbetalingsanmodning efter stk. 3, er modtaget og godkendt. Stk. 6. Den samlede udbetaling kan ikke overskride tilsagnsbeløbet. Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilskud for arealer, som ligger uden for projektarealet, jf. dog § 18, stk. 6.

§ 23. Der træffes afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis:

1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter skovlovens § 50, § 56, stk. 2, eller pligter efter regler, der er fastsat efter skovlovens § 59, eller
3. et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 6 ikke er overholdt.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

§ 25. Tilskuddet nedsættes som følger, hvis projektet afsluttes senere end datoen fastsat i tilsagnet, jf. § 7, stk. 1, nr. 5:

1. 1-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.
2. 31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.
3. 61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.
4. Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn. Stk. 2. Et projekt anses for afsluttet, når udbetalingsanmodningen er indsendt.

§ 27. Tilskuddet kræves delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes i 5 år fra datoen for slutudbetaling, jf. § 16, stk. 1, nr. 1. Der anvendes følgende procentsatser:

1. Hvis projektet kun er opretholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.
2. Hvis projektet kun er opretholdt i mere end 18 måneder, men op til 36 måneder, kræves 40 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.
3. Hvis projektet kun er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, kræves 20 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør af bekendtgørelse nr. 1102 af 2. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1039 af 29. juni 2020, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet i medfør heraf og som ikke er færdigbehandlede.

Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Asger Petersen/

Bilag 1 Kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning

Hovedvandopland Nøgle delvandopland Delvandopland Forventet effekt (tons pr. år) Omfordelt fleksibilitet 09/05/2022 Reserveret N-indsats til aktive sager for privat skovrejsning pr 09/05/2022 (tons N) Samlet resterende indsatsbehov for privat skovrejsning (tons N) 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 11000084 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(221) 0,2 4,8 1,1 3,9 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 11000069 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(154, 222, 225 Nordlige Kattegat, Skagerrak) 0 0,0 1,0 0,0 1.10 Vadehavet 110000052 Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb(107, 111, 120, 121) 5,6 244,1 14,1 235,6 1.10 Vadehavet 110000056 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(119 Vadehavet) 0,7 2,4 0,3 2,8 1.11 Lillebælt/Jylland 111000050 Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord(103, 104, 105) 2 31,0 0,3 32,7 1.11 Lillebælt/Jylland 111000053 Avnø Vig(108) 0,4 7,4 0,0 7,8 1.11 Lillebælt/Jylland 111000055 Flensborg Fjord og Nybøl Nor(110, 113, 114) 1,1 3,9 0,2 4,8 1.11 Lillebælt/Jylland 111000048 Genner Bugt(101) 0,3 1,6 0,1 1,8 1.11 Lillebælt/Jylland 111000051 Haderslev Fjord(106) 1,3 19,2 0,5 20,0 1.11 Lillebælt/Jylland 111000054 Hejlsminde Nor(109) 0,8 11,5 0,3 12,0 1.11 Lillebælt/Jylland 111000058 Kolding Fjord(124, 125) 2 29,3 1,6 29,7 1.11 Lillebælt/Jylland 111000057 Vejle Fjord(122, 123) 5,5 5,8 2,6 8,7 1.11 Lillebælt/Jylland 111000049 Åbenrå Fjord(102) 0,5 12,3 0,3 12,5 1.11 Lillebælt/Jylland 111000082 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224 - Jylland) 2,7 20,5 0,6 22,6 1.12 Lillebælt/Fyn 112000040 Aborg Minde Nor(82) 0,8 0,0 0,1 0,7 1.12 Lillebælt/Fyn 112000035 Bredningen(74) 0,9 0,7 0,0 1,6 1.12 Lillebælt/Fyn 112000039 Bågø Nor(81) 0 0,0 0,0 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000036 Emtekær Nor(75) 0,1 0,4 0,1 0,4 1.12 Lillebælt/Fyn 112000038 Gamborg Fjord og Nor(78, 80) 0,5 0,6 0,0 1,1 1.12 Lillebælt/Fyn 112000043 Helnæs Bugt(87) 2 1,1 0,4 2,7 1.12 Lillebælt/Fyn 112000037 Orestrand(76) 0 0,0 0,0 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000080 Torø Vig og Torø Nor(213) 0 0,0 0,0 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000082 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224 - Fyn) 5,4 9,9 1,0 14,3 1.13 Odense Fjord 113000025 Dalby bugt(61) 0,1 0,0 0,0 0,1 1.13 Odense Fjord 113000026 Lillestrand(62) 0,1 0,0 0,0 0,1 1.13 Odense Fjord 113000024 Nærå Strand(59) 1 3,4 0,1 4,3 1.13 Odense Fjord 113000046 Odense Fjord(92, 93) 9,5 47,1 4,5 52,1 1.13 Odense Fjord 113000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Odense Fjord) 0 0,0 0,0 0,0 1.14 Storebælt 114000042 Kerteminde Fjord, Kertinge Nor(84, 85) 0,3 0,3 0,3 0,3 1.14 Storebælt 114000041 Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj(86, 83) 2,5 7,9 0,3 10,1 1.14 Storebælt 114000047 Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt SV og NV(95, 96) 1 0,0 1,8 0,0 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000081 Det sydfynske Øhav, åbne del(214) 2,7 1,0 0,1 3,6 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000079 Faaborg Fjord(212) 0,2 0,4 0,1 0,5 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000034 Kløven(72) 0,3 0,9 0,0 1,2 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000045 Langelandssund(90) 1,1 0,0 0,5 0,6 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000030 Lindelse Nor(68) 0,4 0,0 0,0 0,4 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000044 Lunkebugten(89) 0,1 0,2 0,0 0,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000027 Nakkebølle Fjord(63) 0,7 3,5 0,4 3,8 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000032 Salme Nor(70) 0 0,0 0,0 0,0 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000028 Skårupøre Sund(64) 0,1 0,2 0,0 0,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000029 Thurø Bund(65) 0 0,0 0,0 0,0 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000033 Tryggelev Nor(71) 0,1 0,0 0,0 0,1 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000031 Vejlen(69) 0,1 0,2 0,0 0,3 1.2 Limfjorden 12000071 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning(157) 3,9 103,1 2,1 104,9 1.2 Limfjorden 12000072 Hjarbæk Fjord(158) 4,3 137,3 2,9 138,7 1.2 Limfjorden 12000070 Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak(156) 27,7 168,4 10,9 185,2 1.3 Mariager Fjord 13000073 Mariager Fjord(159, 160) 3,7 7,7 1,3 10,1 1.4 Nissum Fjord 14000060 Nissum Fjord(129, 130, 131) 2,4 121,2 5,8 117,8 1.4 Nissum Fjord 14000062 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133 Nissum Fjord) 0,1 0,1 0,1 0,1 1.5 Randers Fjord 15000063 Randers Fjord(135, 136, 137) 17,1 4,2 7,2 14,1 1.6 Djursland 16000065 Ebeltoft Vig(141) 0 0,0 0,0 0,0 1.6 Djursland 16000064 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(138, 139, 140 Djursland) 0 0,0 0,7 0,0 1.7 Aarhus Bugt 17000066 Stavns Fjord(142) 0 0,0 0,0 0,0 1.7 Aarhus Bugt 17000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Århus Bugt) 0 0,0 0,1 0,0 1.7 Aarhus Bugt 17000067 Århus Bugt, Kalø Vig, Begtrup Vig og Knebel Vig (144, 145, 147) 0 0,0 0,6 0,0 1.8 Ringkøbing Fjord 18000061 Ringkøbing Fjord(132) 4,7 249,2 12,1 241,8 1.8 Ringkøbing Fjord 18000062 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133 Ringkøbing Fjord) 0 0,0 0,0 0,0 1.9 Horsens Fjord 19000059 Horsens Fjord(127, 128) 4,1 43,0 1,7 45,4 1.9 Horsens Fjord 19000068 Norsminde Fjord(146) 0,9 7,8 0,2 8,5 1.9 Horsens Fjord 19000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Horsens Fjord) 0 0,0 0,3 0,0 2.1 Kalundborg 21000011 Kalundborg Fjord(29) 0 0,0 0,0 0,0 2.1 Kalundborg 21000074 Åbne vandomr. Gr. II – Storebælt og Smålandsfarvandet(200) 0 0,0 0,0 0,0 2.1 Kalundborg 21000010 Åbne vandomr. Gr. V – Sejerøbugt, Jammerland Bugt(28, 204) 0 0,0 0,5 0,0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200007 Isefjord(24, 165) 2,7 0,0 2,7 0,0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200002 Roskilde Fjord, indre(2) 3,4 0,0 0,6 2,8 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200001 Roskilde Fjord, ydre(1) 0 0,0 0,1 0,0 2.3 Øresund 23000074 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(200, 205 Øresund) 0 0,0 0,3 0,0 2.3 Øresund 2300003 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9, Øresund)) 0,5 60,7 0,2 61,0 2.4 Køge Bugt 24000075 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201 Køge Bugt) 0,2 0,0 0,7 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 25000015 Avnø Fjord(37) 0,5 0,0 0,1 0,4 2.5 Smålandsfarvandet 2500005 Basnæs Nor(17) 0,2 0,0 0,1 0,1 2.5 Smålandsfarvandet 25000014 Dybsø Fjord(36) 0,2 0,0 0,1 0,1 2.5 Smålandsfarvandet 25000016 Guldborgsund(38) 0 0,0 0,3 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500006 Holsteinborg Nor(18) 0 0,0 0,0 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 25000013 Karrebæk Fjord(35) 9,7 0,0 2,3 7,4 2.5 Smålandsfarvandet 2500004 Korsør Nor(16) 0 0,0 0,0 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500009 Musholm Bugt, indre(26) 1,9 0,0 1,5 0,4 2.5 Smålandsfarvandet 25000077 Nakskov Fjord(207) 0 0,0 0,3 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500008 Skælskør Fjord og Nor(25) 0 0,0 0,1 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 25000012 Smålandsfarvandet, syd(34) 1,6 0,0 0,3 1,3 2.5 Smålandsfarvandet 25000076 Smålandsfarvandet, åbne del(206) 1,6 21,3 0,1 22,8 2.5 Smålandsfarvandet 25000017 Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt og Smålandsfarvandet(41, 45) 1 0,0 0,1 0,9 2.6 Østersøen 26000020 Præstø Fjord(47) 0,9 0,0 0,5 0,4 2.6 Østersøen 26000078 Rødsand(209) 0,6 0,0 0,1 0,5 2.6 Østersøen 26000021 Stege Bugt(48) 0 0,0 0,1 0,0 2.6 Østersøen 26000022 Stege Nor(49) 0,2 2,7 0,0 2,9 2.6 Østersøen 26000019 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46 Østersøen) 0,8 0,0 0,3 0,5 2.6 Østersøen 26000018 Åbne vandomr. Gr. VII – Østersøen (44, 208) 0 0,0 0,0 0,0 3.1 Bornholm 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII – Østersøen, Bornholm(56, 57) 0 0,0 0,5 0,0 4.1 Kruså-Vidå 41000052 Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen 1,4 41,8 1,2 42,0 Hovedtal 149,4

Bilag 2 Provenienser

Når der plantes træarter anført som “EU- og OECD regulerede træarter” i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale, skal frø- og plantemateriale stamme fra kårede bevoksninger eller frøplantager (egne planter er dog undtaget). Det gælder særligt for anvendelsen af træarter på nedenstående liste, at der skal anvendes provenienser blandt de anførte på listen. Det gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer. Frø- og plantematerialet skal som udgangspunkt tilhøre kåringskategorierne udvalgt, kvalificeret (frøplantager) eller afprøvet . I enkelte tilfælde kan “lokalitetsbestemt” materiale accepteres, hvilket fremgår af provenienslisten. Materialet skal være kåret eller godkendt til vedproduktion eller til værn og læformål . Der ydes derfor ikke tilskud til materiale, der er kåret til alléer og parkformål. Bøg

1. Danske kårede bevoksninger. 2. Schweizisk bøg fra Zürich området. 3. Tysk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81001, 02, 03, 07, 09, 23). 4. Slovakisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Kakasovce eller Sigord). 5. Hollandsk og belgisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger. 6. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. breddegrad). Stilkeg
2. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Tysk stilkeg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81701, 02, 03). 3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager. 4. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad).
3. Norsk lokalitetsbestemt stilkeg fra Vestfold. Vintereg
4. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Norsk lokalitetsbestemt vintereg fra Agderkysten. 3. Tyske godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81801, 02, 03). 4. Polsk lokalitetsbestemt vintereg (frøkildezoner 313, 314 og 315). Ær
5. Danske kårede bevoksninger. 2. Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 80101 og 02). 3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger. Småbladet lind
6. Danske kårede bevoksninger. 2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 82301, 02 og 03). 3. Polsk lokalitetsbestemt småbladet lind fra frøzone 101-108, 152-154, 156-157, 301-307, 351-357 (Zonerne svarer til de ældre betegnelser 313, 314 og 315). Rødel
7. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Birk
8. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). 3. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 80401 og 80501). Rødgran
9. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Sitkagran
10. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for d. 57. breddegrad). Douglasgran
11. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Godkendt frøplantage FP 232, (Frankrig). Alm. ædelgran
12. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Italien/Calabrien, Gariglione nr. 120, 1600-1750 m. 3. Rumænien lokalitetsbestemt, Maramures / Lapos.

Skovfyr

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 85101, 85102, 85103). 3. Baltisk lokalitetsbestemt fyr (Letland, Litauen, Nordøstpolen). 4. Vestnorsk lokalitetsbestemt fyr. 5. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). Lærk
2. Danske kårede bevoksninger og frøplantager (europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk). 2. Europæisk lærk og japansk lærk fra nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 83701 og 83901). 3. Hybridlærk, fra svenske eller tyske godkendte frøplantager.

Bilag 3 Liste med træ- og buskarter til skovbryn

Løvtræarter : ask ( Fraxinus excelsior ), avnbøg ( Carpinus betulus ), dunbirk ( Betula pubescens ), vortebirk ( Betula pendula ), bøg ( Fagus sylvatica ), stilkeg ( Quercus robur ), vintereg ( Quercus petrea ), rødel ( Alnus glutinosa ), fuglekirsebær ( Prunus avium ), småbladet lind ( Tilia cordata ), spidsløn ( Acer platanoides ) og ær ( Acer pseudoplatanus ). Små træer: navr ( Acer campestre), skov-æble ( Malus sylvestris ), mirabel ( Prunus cerasifera ), seljepil ( Salix caprea ), alm. røn ( Sorbus aucuparia ), seljerøn ( Sorbus intermedia ). Buskarter: benved ( Euonymus europaeus ), dunet gedeblad ( Lonicera xylosteum ), hassel ( Coryllus avellana ), havtorn ( Hippophaë rhamnoides ), almindelig hvidtjørn ( Crataegus laevigata ), engriflet hvidtjørn ( Crataegus monogyna ), koralhvidtjørn ( Crataegus rhipidophylla ), almindelig hyld ( Sambucus nigra ), almindelig hæg ( Prunus padus ), almindelig kristtorn ( Ilex aquifolium ), rød kornel ( Cornus sanguinea ), kvalkved ( Viburnum opulus ), femhannet pil ( Salix pentandra ), gråpil ( Salix cinerea ), krybende pil ( Salix repens ), øret pil ( Salix aurita ), fjeldribs ( Ribes alpinum ), blågrøn rose ( Rosa dumalis ), hunderose ( Rosa canina ), klitrose ( Rosa pimpinellifolia ), æblerose ( Rosa rubiginosa ), slåen ( Prunus spinosa ), tørst ( Rhamnus frangula ) og vrietorn ( Rhamnus catharticus ). Nåletræarter: skovfyr ( Pinus sylvestris ), østrigsk fyr ( Pinus nigra ), hvidgran ( Picea glauca ) og sitkagran ( Picea sitchensis ).

Bilag 4 Hjemmehørende træarter

Dansk navn Latinsk betegnelse Navr Acer campestre Spidsløn Acer platanoides Ær (Ahorn) Acer pseudoplatanus Rødel Alnus glutinosa Vortebirk Betula pendula Dunbirk Betula pubescens Avnbøg Carpinus betulus Bøg Fagus sylvestris Ask Fraxinus excelsior Skovæble Magus sylvestris Skovfyr Pinus sylvestris Bævreasp Populus tremula Fuglekirsebær Prunus avium Mirabel Prunus cerasifera Vintereg Quercus petrea Stilkeg Quercus robur Seljepil Salix caprea Alm. røn Sorbus aucuparia Seljerøn Sorbus intermedia Småbladet lind Tilia cordata

Bilag 5 Prioriteringsskema

Prioriteringskriterie Point Vægt 1. Beliggenhed inden for delvandoplande med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning, jf. § 6, stk. 3-5 55 pct. 50 pct. eller mere af projektarealet ligger inden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning 4 Andel af projektarealet på mindre end 50 pct. ligger inden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning 2 Hele projektarealet ligger uden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning 0 2. Omkostningseffektivitet i form af projektets pris pr. kg fjernet kvælstof pr. år 35 pct. Kvælstofretentionen er mindre end 20 pct. 4 Kvælstofretentionen er større eller lig med 20 pct. og mindre end 40 pct. 3 Kvælstofretentionen er større eller lig med 40 pct. og mindre end 60 pct. 2 Kvælstofretentionen er større eller lig med 60 pct. og mindre end 80 pct. 1 Kvælstofretentionen er større eller lig med 80 pct. 0 3. Kulstofbinding 5 pct. Projektarealet er større eller lig med 5,00 ha, og andelen af nåleskov er større eller lig med 40 pct. 4 Projektarealet er større eller lig med 5,00 ha, og andelen af nåleskov er større eller lig med 20 pct. 2 Projektarealet er mindre end 5,00 ha 0 4. Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger 5 pct. 50 pct. eller mere af projektarealet ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 4 Andel af projektarealet på mindre end 50 pct. ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 2 Hele projektarealet ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 0 5. Beliggenhed inden for delvandoplande med indsatsbehov for privat skovrejsning og jordbearbejdning - Projektarealet ligger helt eller delvist inden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er ansøgt om tilskud til anlæg og pleje uden brug af dybdegående jordbearbejdning. 12 Projektarealet ligger helt eller delvist inden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er kun ansøgt om tilskud til anlæg og pleje. 8 Projektarealet ligger uden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er ansøgt om tilskud til anlæg og pleje uden brug af dybdegående jordbearbejdning. 4 Projektarealet ligger uden for delvandopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er kun ansøgt om tilskud til anlæg og pleje. 0

Vurdering af prioriteringskriteriet omkostningseffektivitet, opgøres på baggrund af det nationale kvælstofretentionskort, jf. bilag 7. Da tilskudssatsen pr. ha er fast, kan retentionen anvendes direkte som udtryk for pris pr. kg kvælstof. Disse områder er udpeget i henhold til bekendtgørelse nr. 2071 af 11. november 2021 om udpegning af drikkevandsressourcer. Prioritetsscoren beregnes således: Prioritetsscore = 0,55 x point fra prioriteringskriterie 1 + 0,35 x (projektareal inden for delvandoplande med indsatsbehov / samlet projektareal) x point fra prioriteringskriterie 2 + 0,05 x point fra prioriteringskriterie 3 + 0,05 x point fra prioriteringskriterie 4 + point fra prioriteringskriterie 5.

Bilag 6 Kort over delvandoplande

Kortet viser delvandoplandene til de enkelte kystvandområder, jf. tabel i bilag 1.