Tilbage
Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
DanmarkBekendtgørelse2022
Statsministeriet
BEK nr 1036 af 10/06/2022 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelig resolution af 7. juni 2022 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:
§ 1
§ 1. Kompetencen til i medfør af § 38 e i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022, at fastsætte regler for så vidt angår jordbrug om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå der erhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre journal over brugen af disse midler, overføres fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til miljøministeren.
§ 2
§ 2. Kompetencen til i medfør af § 41 a i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022, at fastsætte regler for så vidt angår jordbrug om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne, overføres fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til miljøministeren.
Statsministeriet /Mette Frederiksen / Carsten Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. juni 2022