TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for motorankenævn

DanmarkBekendtgørelse2022

Skatteministeriet

BEK nr 1043 af 22/06/2022 I medfør af § 10, stk. 5 og 6, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:

skat

Motorankenævnenes funktion og kompetence

§ 1

§ 1. Motorankenævn afgør klager over Skatteforvaltningens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1, jf. dog § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.

skat

Motorankenævnenes organisering

Sagsfordeling mellem motorankenævnene

§ 2

§ 2. Klage over en afgiftspligtig værdi m.v. af motorkøretøjer behandles af det motorankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl eller hjemsted på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Havde klageren hverken bopæl eller hjemsted i Danmark på dette tidspunkt, behandles klagen af Motorankenævn Sydjylland-Fyn.

Overførsel af sager mellem motorankenævn

moms
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger hertil, kan overføre en sag til behandling i et andet ankenævn i følgende situationer:

  1. Der er store forskelle i mængden af sager i motorankenævnene.
  2. Der foreligger særlige omstændigheder.
  3. Der i øvrigt er tvivl om, hvilket ankenævn der skal behandle sagen. Stk. 2. Hvis en afgørelse fra domstolene betyder, at et klagepunkt skal behandles på ny, skal det behandles af et andet ankenævn end det ankenævn, der tidligere har behandlet klagepunktet. Direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger dertil, beslutter, hvilket andet ankenævn der skal behandle sagen.
skat

Motorankenævnenes sammensætning

Valg af formand og næstformand

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Det enkelte ankenævn afholder snarest muligt efter udnævnelsen det konstituerende møde. Mødet kan afholdes før funktionsperiodens start. Det medlem, der længst har været medlem af ankenævnet, indkalder til mødet. Hvis flere har været medlem lige længe, indkalder det ældste af disse medlemmer. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger ankenævnet blandt sine medlemmer en formand. Valget sker ved et flertalsvalg og ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget har gyldighed for hele funktionsperioden, jf. dog § 6. Stk. 3. Ved valg af formand er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af ankenævnets tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende kandidat. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. Stk. 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger ankenævnet en næstformand. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foregår i øvrigt efter samme regler som formandsvalget.

Afbud til møder m.v.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Afbud til møder meddeles til Skatteankestyrelsen, der orienterer formanden. Stk. 2. Meddeler et medlem afbud, skal en suppleant indkaldes i følgende situationer:

  1. Det konstituerende møde.
  2. Det medlem, der ikke kan deltage, forlanger det.
  3. Det er på forhånd kendt, at medlemmet vil være fraværende i mindst 2 måneder.
  4. Når formanden i øvrigt træffer beslutning herom. Stk. 3. En suppleant, der deltager i stedet for formanden eller næstformanden, deltager som almindeligt medlem af ankenævnet.

Fritagelse for hvervet som formand eller næstformand

skat
§ 6

§ 6. Ankenævnet kan fritage formanden eller en næstformand for hvervet som formand eller næstformand for resten af funktionsperioden, hvis den pågældende anmoder om det. Når en formand eller en næstformand fritages for sit hverv, udtræder af ankenævnet eller har fået bevilget orlov i funktionsperioden, vælges der ny formand, respektive næstformand, jf. § 4, stk. 2-4. Valget har gyldighed for resten af funktionsperioden. Ved orlov har valget alene gyldighed i orlovsperioden.

Møder i motorankenævnene

Afholdelse af møder

§ 7

(Stk. 9)

§ 7. Ankenævnet udøver sin virksomhed i møder. Formanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen tid og sted for møderne i ankenævnet. Formanden kan bestemme, at medlemmernes deltagelse i møderne kan ske digitalt. Møderne er ikke offentlige. Lyd- og billedoptagelse af møderne må ikke finde sted. Stk. 2. Formanden kan beslutte, at en suppleant med særlig sagkundskab vedrørende en bestemt type køretøj indkaldes til møde, når der på mødet skal træffes afgørelse vedrørende den bestemte type køretøj. Stk. 3. Hvis en suppleant er indkaldt, jf. stk. 2, kan suppleanten være til stede under hele mødet. I de sager på mødet, som vedrører den bestemte type køretøj, indtræder suppleanten i stedet for et medlem. Formanden beslutter på mødet, hvilket medlem suppleanten indtræder i stedet for. Medlemmet, som suppleanten træder i stedet for, kan være til stede under behandlingen af de sager, hvor suppleanten deltager. Medlemmet har under behandlingen af de sager, hvor suppleanten deltager, ikke stemmeret. Stk. 4. Medlemmerne og den suppleant, som skal indkaldes, jf. stk. 2, skal indkaldes til møde med mindst en uges varsel, medmindre særlige forhold gør en kortere frist påkrævet. Stk. 5. Når mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til et møde. Stk. 6. Formanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen dagsordenen til de enkelte møder. Stk. 7. Skatteankestyrelsen udsender dagsordenen og for hver sag følgende materiale til medlemmerne og til den suppleant, som skal indkaldes til mødet, jf. stk. 2:

  1. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse samt klagerens eventuelle bemærkninger hertil.
  2. Skatteankestyrelsens begrundede indstilling til sagens afgørelse.
  3. Oplysninger om, hvorvidt klager ønsker at udtale sig mundtligt over for ankenævnet. Stk. 8. Hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet, sendes det ikke igen. Hvis der er tale om et antal enslydende sager, kan Skatteankestyrelsen beslutte, at der kun sendes materiale vedrørende én sag, som angives som eksempel for alle sagerne. Stk. 9. Ansatte i Skatteankestyrelsen er til stede ved ankenævnets møder, men uden stemmeret. Ansattes deltagelse i møderne kan ske digitalt.

Mødeledelse og afstemning

opsigelseskat
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Formanden for ankenævnet leder møderne i ankenævnet. Næstformanden indtræder i formandens stilling, når formanden er forhindret i at udøve sin virksomhed som formand. Stk. 2. Ankenævnet træffer afgørelse ved afstemning. Hvis der alene deltager medlemmer fysisk på mødet, foregår afstemningen ved håndsoprækning. Hvis et eller flere medlemmer deltager digitalt på mødet, foregår afstemning ved hvert medlems klare mundtlige tilkendegivelse om sin stemmeafgivelse. Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Undlader et medlem at stemme, anses medlemmet for at have stemt for det forslag, der er til afstemning. I tilfælde af stemmelighed er mødelederens stemme afgørende. Stk. 3. Afstemning kan undlades, hvis mødelederen uden videre kan konstatere, at der er flertal for en bestemt afgørelse. Er mødelederen i tvivl om, hvorvidt der er flertal for en afgørelse, eller et medlem ønsker afstemning, skal mødelederen iværksætte denne.

Mødeprotokol

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Skatteankestyrelsen fører protokol over mødet. Protokollen skal som minimum indeholde følgende:

  1. Dato og tidspunkt for mødets begyndelse og afslutning.
  2. Oplysning om mødedeltagere, herunder om en mødedeltager har deltaget digitalt i mødet, og om der har deltaget en suppleant efter formandens bestemmelse, jf. § 7, stk. 2. Stk. 2. For hver enkelt sag skal følgende fremgå af protokollen:
  3. Navn og adresse på klager.
  4. Stelnummer eller anden identifikation af køretøjet, hvis stelnummer ikke forefindes.
  5. Identifikation af sagen.
  6. Eventuel besigtigelse foretaget af nævnet eller Skatteankestyrelsen.
  7. Kort begrundelse for afgørelsen.
  8. Oplysninger om forskellige opfattelse under afstemningen både vedrørende resultatet og vedrørende begrundelsen samt stemmetallet for hver opfattelse, herunder angivelse af hvilke nævnsmedlemmer, der er uenige i afgørelsen. Stk. 3. Protokollen skal tillige påføres bemærkninger i hver sag, hvis en af følgende situationer opstår:
  9. Hvis en klage tilbagekaldes mundtligt i forbindelse med nævnsmødet.
  10. Hvis der træffes beslutning vedrørende et medlems habilitet i en sag.
  11. Hvis et eller flere medlemmer ønsker deres mindretalsudtalelse forelagt for Skatterådet. Stk. 4. Formanden godkender som mødeleder protokollen.

Klagerens møde med motorankenævnene

skat
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Hvis klageren har anmodet om at udtale sig mundtligt over for ankenævnet, eller hvis ankenævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Klageren kan til enhver tid mundtligt eller skriftligt frafalde en anmodning om at udtale sig mundtligt over for ankenævnet. Stk. 3. Klageren må ikke være til stede under ankenævnets drøftelser og afstemning.

opsigelse

Besigtigelse af køretøjer

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Besigtigelse af et køretøj, jf. skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 2, finder sted, hvor ankenævnet afholder møde. Klageren har ansvaret for at stille køretøjet til rådighed for en besigtigelse. Inden der foretages besigtigelse af et køretøj, skal ejeren have besked herom. Stk. 2. Billedoptagelse af køretøjet må kun finde sted efter ejerens tilladelse.

skat

Afgørelsens indhold m.v.

§ 12

(Stk. 5)

§ 12. Afgørelsen skal være dateret. Afgørelsen formuleres af formanden, eller ved formandens fravær af næstformanden, med bistand fra Skatteankestyrelsen. I sager med mindretalsopfattelser formuleres afgørelsen i fornødent omfang efter samråd med de øvrige medlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Stk. 2. Afgørelsen skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold. Begrundelsen skal angive ankenævnets stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse. Stk. 3. Ankenævnets afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 1. Stk. 4. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en afgørelse, og ankenævnet finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal ankenævnet i afgørelsen pålægge Skatteforvaltningen at genoptage afgørelsen. Stk. 5. Afgørelsen sendes til klageren og alle øvrige vedkommende. I den forbindelse vejledes klageren og eventuelle andre søgsmålsberettigede om fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene.

skat

Øvrige bestemmelser

Tilbagekaldelse m.v.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling tilbagekalde klagen skriftligt eller mundtligt, herunder i forbindelse med genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Ved enhver tilbagekaldelse skal Skatteankestyrelsen skriftligt meddele klageren, at sagen er henlagt som følge af tilbagekaldelsen af klagen. Stk. 2. Hvis klageren efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, indbringer sagen for domstolene uden at afvente ankenævnets afgørelse, anses klagen til ankenævnet for bortfaldet. Klageren meddeles skriftligt, at sagen herefter er henlagt.

Repræsentation

skat
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling bemyndige andre til at varetage sine interesser under sagen. Herefter betragtes den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne, indtil klageren meddeler, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, eller der på anden vis opnås kendskab til forhold, der medfører, at bemyndigelsen må anses for tilbagekaldt. Stk. 2. Uanset stk. 1 underretter Skatteankestyrelsen såvel klager som klagers repræsentant skriftligt om:

  1. Ankenævnets afgørelse af klagen.
  2. Ankenævnets henlæggelse af sagen, hvis klagen tilbagekaldes eller bortfalder, jf. § 13.

Vederlag og godtgørelser til ankenævnsmedlemmer og suppleanter

skat
§ 15

(Stk. 5)

§ 15. Medlemmer af ankenævn ydes et fast vederlag. Vederlaget er et årligt vederlag, som beregnes og udbetales månedsvis. Suppleanter modtager vederlag for de møder, som de deltager i. Vederlagets størrelse fremgår af bilag 1. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb er grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbene reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger. Stk. 3. Medlemmer af ankenævn og suppleanter ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende regler for ansatte i Skatteankestyrelsen. Stk. 4. Der udbetales ikke feriegodtgørelse til medlemmer af ankenævn eller suppleanter. Stk. 5. Der udbetales ikke vederlag under orlov til medlemmer af ankenævn.

skat

Ikrafttræden m.v.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 937 af 21. juni 2020 om forretningsorden for motorankenævn ophæves.

Skatteministeriet /Jeppe Bruus / Maiken Bøgelund Bek/

Bilag 1 Vederlag gældende fra den 1. juli 2022

Vederlag til medlemmer af motorankenævn i kroner: Vederlag Formand 118.000 Næstformand 96.025 Menigt medlem 85.100 Vederlag til suppleanter af motorankenævn i kroner: Vederlag Suppleanter 550 (pr. møde) Suppleanter, jf. § 7, stk. 2 4.250 (pr. møde)

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
29. juni 2022
Bekendtgørelse om forretningsorden for motorankenævn | TheLawyer.sh