TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opnåelse af indsamlerbevis

DanmarkBekendtgørelse2022

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 1051 af 27/06/2022 I medfør af § 7, stk. 3, nr. 4, og stk. 4, § 79 b, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1 og 2, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022, som ændret ved lov nr. 898 af 21. juni 2022 fastsættes:

Anvendelsesområde og formål

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om indsamleruddannelsen og aflæggelse af prøve samt opnåelse af indsamlerbevis.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Virksomheder, der indsamler erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse og forbrændingsegnet erhvervsaffald efter reglerne i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, skal have mindst en person med ledelsesansvar for indsamlingen, som har bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet (indsamlerbevis). Stk. 2. Der skal være én person med indsamlerbevis for hver registreret CVR-nummer. Stk. 3. I virksomheder med flere produktionsenheder skal der i hver produktionsenhed være mindst én medarbejder med gyldigt bevis ansat, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 1. pkt. gælder ikke, hvis der i enheden er 9 eller færre medarbejdere ansat. Antallet af ansatte fastlægges som et årsgennemsnit.

Indsamlerbevis

§ 3

§ 3. Indsamlerbevis opnås ved at bestå indsamlerprøven.

§ 4

§ 4. Indsamlerbeviset følger den person, der har bestået indsamlerprøven. Indsamlerbeviset er personligt og kan ikke overdrages til andre.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Indsamlerbeviset er gyldigt i fem år fra udstedelsesdatoen. Stk. 2. Personer, som ønsker at forny deres indsamlerbevis, kan forny beviset ved at bestå indsamlerprøven på ny.

§ 6

§ 6. Indsamleruddannelsen er en webbaseret uddannelse. Indsamleruddannelsens undervisningsmateriale indeholder de emner, som fremgår af bilag 1.

§ 7

§ 7. En fysisk person (prøvedeltager) der ønsker at opnå indsamlerbevis, kan aflægge indsamlerprøven.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Prøvedeltageren opnår adgang til indsamlerprøven ved at anvende prøvedeltagerens elektroniske ID som identifikation. Stk. 2. Indsamlerprøven skal aflægges af den person, hvis elektroniske ID anvendes.

§ 9

§ 9. Indsamlerprøven består af spørgsmål, som prøvedeltageren besvarer i et elektronisk afkrydsningsskema med forskellige svarmuligheder (multiple choice).

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Miljøstyrelsen vurderer, om indsamlerprøven er bestået, og meddeler indsamlerprøvens resultat til prøvedeltager. Stk. 2. Prøvedeltageren modtager et elektronisk bevis for bestået indsamlerprøve (indsamlerbevis). Stk. 3. Bestået indsamlerprøve registreres i Affaldsregistret, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og godkendelse som indsamlingsvirksomhed.

Aflæggelse af indsamlerprøve på særlige vilkår

§ 11

§ 11. Prøvedeltagere, der på grund af særlige forhold, herunder fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ikke læser dansk, eller ikke har mulighed for at få et elektronisk ID, og derfor ikke kan aflægge prøve på sædvanlige vilkår, kan aflægge prøve på særlige vilkår.

§ 12

(Stk. 5)

§ 12. Ansøgning om at aflægge prøve på særlige vilkår skal ske skriftligt til Miljøstyrelsen senest to uger før prøvens aflæggelse. Stk. 2. Til ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de forhold, der danner grundlag for ansøgningen. Udgifter i forbindelse med dokumentation afholdes af prøvedeltager. Stk. 3. Ansøgningen skal ud over de i stk. 2 nævnte forhold indeholde navn og kontaktoplysninger på prøvedeltageren. Stk. 4. Miljøstyrelsen kan fastsætte vilkår om, at aflæggelse af prøven på særlige vilkår foregår i Miljøstyrelsen. Stk. 5. Prøvedeltageren skal selv tilvejebringe den ønskede hjælp, herunder tolkebistand. Prøvedeltageren skal selv afholde udgifterne forbundet hermed.

Gebyr

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Der betales et gebyr for aflæggelse af indsamlerprøven. Gebyret giver adgang til tre forsøg. Gebyret skal dække omkostninger til undervisning, prøveafholdelse og udstedelse af indsamlerbevis samt til den løbende opdatering af uddannelsessystemets faglige indhold som følge af regelændringer, omkostninger til drift af betalingsløsning, omkostninger til uddannelses- og prøvesystemets serverdrift samt øvrige omkostninger knyttet til videreudvikling og drift af uddannelsessystemet. Stk. 2. Gebyret er på 723 kr. (2022-niveau). Gebyret reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Den aktuelle gebyrsats offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Den første regulering finder sted den 1. januar 2023.

Administrative bestemmelser

§ 14

§ 14. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf og ikrafttræden m.v.

§ 15

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der lader en anden person aflægge indsamlerprøven på sine vegne, jf. § 8, stk. 2.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 927 af 13. maj 2021 om opnåelse af indsamlerbevis ophæves.

Miljøministeriet /Lea Wermelin / Christian Bruhn Rieper/

Bilag 1 Indhold af indsamleruddannelsen, jf. § 6.

Undervisningsmaterialet opdeles i følgende emner: I. Affaldsregistret

  1. Godkendelse og registrering II. Overdragelse af ansvar for affald III. Affaldsdatasystemet
  2. Indberetning
  3. Informationssøgning IV. Håndtering af affald
  4. Materialenyttiggørelse
  5. Sammenblandinger
  6. Sortering og forbehandling
  7. Elektronikaffald V. Farligt affald
  8. Anmeldelse til kommunen
  9. Transport af farligt affald VI. Eksport
  10. Modtagerland
  11. Affaldslister
  12. Behandling
  13. Procedure VII. Kommunale opgaver
  14. Kommunale ordninger
  15. Regulativer
  16. Klassificering af affald VIII. Affaldsregulering
  17. Affaldsdirektivet
  18. Miljøbeskyttelsesloven
  19. Affaldsbekendtgørelsen
  20. Centrale begreber

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
29. juni 2022
Bekendtgørelse om opnåelse af indsamlerbevis | TheLawyer.sh