TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2023

DanmarkBekendtgørelse2022

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1062 af 28/06/2022 I medfør af § 7, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, fastsættes:

skat
§ 1

§ 1. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2020 korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven, lov nr. 1374 af 16. december 2014 om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love, lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, lov nr. 724 af 8. juni 2018 om ændring af ligningsloven og personskatteloven, lov nr. 1548 af 18. december 2018 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love, lov nr. 271 af 26. marts 2019 om ændring af ligningsloven og personskatteloven, lov nr. 91 af 31. januar 2020 om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven, lov nr. 93 af 31. januar 2020 om ændring af ligningsloven, lov nr. 1223 af 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om arbejdsmarkedets tillægspension, lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love, lov nr. 465 af 20. marts 2021 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love, og lov nr. 376 af 28. marts 2022 om ændring af ligningsloven, som beregnet af Indenrigs- og Boligministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2020 med 11,9 procent.

skat
§ 2

§ 2. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2023 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2020 korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven, lov nr. 1374 af 16. december 2014 om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love, lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, lov nr. 724 af 8. juni 2018 om ændring af ligningsloven og personskatteloven, lov nr. 1548 af 18. december 2018 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love, lov nr. 271 af 26. marts 2019 om ændring af ligningsloven og personskatteloven, lov nr. 91 af 31. januar 2020 om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven, lov nr. 93 af 31. januar 2020 om ændring af ligningsloven, lov nr. 1223 af 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om arbejdsmarkedets tillægspension, lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love, lov nr. 465 af 20. marts 2021 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love, og lov nr. 376 af 28. marts 2022 om ændring af ligningsloven, som beregnet af Indenrigs- og Boligministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2023 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2020 med 11,9 procent.

skat
§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Indenrigs- og Boligministeriet /P.M.V. \nIngrid J. Melchiorsen / Dorte Lemmich Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
29. juni 2022
Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2023 | TheLawyer.sh