TheLawyer.sh
Tilbage

Karakterskalabekendtgørelsen

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

BEK nr 1125 af 04/07/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 1

Ved numerisk bedømmelse af en eksamenspræstation anvendes karakterskala (7-trins-skalaen), jf. bilag 1.

Stk. 2

På eksamensbeviset anvendes 7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen, som fremgår af bilag 2.

§ 2

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

§ 3

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

§ 4

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med en del mangler.

§ 5

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med adskillige væsentlige mangler.

§ 6

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.

§ 7

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.

§ 8

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

§ 9

En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, ophæves.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 548 af 29. april 2022 om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, ophæves.

§ 11

For studerende, som har karakterer givet efter 13-skalaen, og som ikke har gennemført og bestået deres uddannelse finder stk. 2-4 anvendelse.

Stk. 2

På eksamens-, prøve- eller afgangsbeviser udstedt den 1. september 2007 eller senere konverteres karakterer givet efter 13-skalaen til karakterer efter 7-trins-skalaen. En eventuel gennemsnitskvotient, jf. § 17, stk. 2 og 3, skal i så fald beregnes på basis af karaktererne efter 7-trins-skalaen. For konverterede karakterer skal karakteren efter 13-skalaen tillige fremgå af beviset.

Stk. 3

En delkarakter, som er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen, hvis en eller flere delkarakterer er givet efter 7-trins-skalaen, sådan at den samlede karakter gives efter 7-trins-skalaen.

Stk. 4

Konvertering sker efter oversættelsesskala i bilag 3.


Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

/Niels Christian Beier / Rikke Lise Simested/

Bilag 1 7-trins-skalaen

12 For den fremragende præstation 10 For den fortrinlige præstation 7 For den gode præstation 4 For den jævne præstation 02 For den tilstrækkelige præstation 00 For den utilstrækkelige præstation -3 For den ringe præstation

Bilag 2 7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen og engelsk beskrivelse af karaktererne i 7-trins-skalaen

7-trins- skalaen ECTS-skalaen Engelsk beskrivelse af de enkelte karakterer i 7-trins-skalaen 12 A For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses 10 B For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses 7 C For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses 4 D For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses 02 E For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance 00 Fx For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance -3 F For a performance which is unacceptable in all aspects

Bilag 3 Oversættelsesskala

13-skalaen 13 11 10 9 8 7 6 5 03 00 7-trins- skalaen 12 12 10 7 7 4 02 00 00 -3

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
5. juli 2022
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område | TheLawyer.sh