Bekendtgørelse om fornyelse af bymidter
Social- og Boligministeriet
BEK nr 1129 af 23/06/2022 I medfør af § 7, stk. 3, og § 100 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021, som ændret ved lov nr. 889 af 21. juni 2022, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser for anvendelse af den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter i henhold til § 93 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Opgørelse af den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter
(Stk. 2)
§ 2. Hvert år opgør Bolig- og Planstyrelsen størrelsen af den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter til fordeling mellem de ansøgningsberettigede kommuner. Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter omfatter den på finansloven fastsatte årlige statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter med tillæg af overført ubrugt udgiftsramme til fornyelse af bymidter fra de forudgående finansår.
Kommunal ansøgning om udgiftsramme til fornyelse af bymidter
(Stk. 4)
§ 3. Kommunalbestyrelsen i de ansøgningsberettigede kommuner kan ansøge Bolig- og Planstyrelsen om at få del i den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 2, stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker en mindre del end kommunens andel af den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, angives det i ansøgningen, jf. § 4, stk. 1. Stk. 2. Ansøgninger om at få del i den samlede udgiftsramme til fornyelse af bymidter skal hvert finansår indsendes til Bolig- og Planstyrelsen senest den 1. februar i det enkelte finansår, jf. dog stk. 4. Er den 1. februar en lørdag eller søndag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag. Bolig- og Planstyrelsen kan under særlige omstændigheder dispensere fra fristen i 1. pkt. Stk. 3. Kommunen skal i ansøgningen angive, i hvilke byer tiltagene påtænkes gennemført. Stk. 4. Ansøgninger om at få del i den samlede udgiftsramme til fornyelse af bymidter for finansåret 2022 skal indsendes til Bolig- og Planstyrelsen senest den 1. oktober 2022.
Fastsættelse af udgiftsramme til kommunerne
(Stk. 3)
§ 4. Den enkelte kommune får andel i den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter efter en fordelingsnøgle, udarbejdet af Bolig- og Planstyrelsen på grundlag af objektive kriterier, jf. stk. 3. Stk. 2. Kommunens andel af udgiftsrammen opgøres i hele kroner. Stk. 3. Fordelingen af den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter sker på grundlag af følgende objektive kriterier:
- Kommunens byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere har over en årrække oplevet en negativ befolkningsudvikling.
- Kommunen har over en årrække oplevet en negativ eller stagnerende befolkningsudvikling.
- Indkomstniveauet i den ansøgende kommune ligger under det gennemsnitlige indkomstniveau på landsplan.
- Andelen af tomme boliger i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.
- Der er geografisk spredning mellem byerne, så der så vidt muligt indgår byer fra alle landsdele.
- Negativ udvikling i antallet af årsværk inden for detailhandel i kommunens byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.
(Stk. 3)
§ 5. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter hvert år i forbindelse med udmelding af kommunernes andele af udgiftsrammen en frist, inden for hvilken kommunerne kan hjemtage udgiftsramme via det administrative edb-system BYF2012. Rammeåret løber fra udmeldingen af udgiftsrammen og til udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist. Stk. 2. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist bortfalder den del af kommunens udgiftsramme, som ikke er hjemtaget. Stk. 3. Kommunens andel af udgiftsrammen tilbageføres til kommunens udgiftsramme, hvis kommunen via det administrative edb-system BYF2012 lader udgiftsrammen bortfalde i samme rammeår, som den er hjemtaget og inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.
Anvendelse af den tildelte udgiftsramme til fornyelse af bymidter
(Stk. 3)
§ 6. Udgiftsrammen skal anvendes af kommunalbestyrelsen senest 24 måneder fra tildelingen af rammen. Stk. 2. Udgiftsrammen anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at yde støtte efter de i § 8 nævnte bestemmelser. Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 1, såfremt særlige forhold taler herfor.
(Stk. 4)
§ 7. Kommunalbestyrelsen i to eller flere af de ansøgningsberettigede kommuner kan indgå aftale om mellemkommunal overdragelse af midler fra udgiftsrammen. Stk. 2. Den kommune, der afgiver udgiftsramme, skal anmode Bolig- og Planstyrelsen om overdragelse af ramme med følgende oplysninger:
- Navn på den eller de modtagende kommuner.
- Størrelsen af det afgivne beløb fordelt på de under nr. 1 nævnte kommuner. Stk. 3. Beløbet i stk. 2, nr. 2, skal være opgjort i hele kroner. Stk. 4. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at oplysningerne i den i stk. 2 nævnte erklæring er tilstrækkelige og korrekte.
(Stk. 4)
§ 8. Udgiftsrammen til fornyelse af bymidter kan anvendes i bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, jf. dog stk. 2, i henhold til §§ 3-6, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1-3, nr. 5 og 6, § 8, stk. 4 og 5, §§ 12-18, § 20, § 21, nr. 1 og 2, § 22, stk. 1, stk. 3 og 4, §§ 26-33, § 35, §§ 36-38, §§ 38 c, 38 d og 38 f, kapitel 6, §§ 58-72, § 74, §§ 75-81, § 83, §§ 84-92, § 99, §§ 102-107 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Stk. 2. De fire ø-kommuner, hvor den største by har under 4.000 indbyggere, kan ansøge med deres største by (Læsø, Samsø, Ærø og Fanø). Stk. 3. Ved bymidte, jf. stk. 1, forstås den gældende afgrænsning af bymidten som fastsat i kommuneplanen, jf. planlovens § 5 m. Stk. 4. Administrative forskrifter fastsat i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, der regulerer de i stk. 1 nævnte bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre og afslutte beslutninger om bygningsfornyelse m.v. eller områdefornyelse i BYF2012 eller BOSSINF-Område inden for en frist på højst 5 år fra datoen for tilsagn. Gennemføres beslutningen ikke inden for fristen, vil udbetalt statslig refusion kræves tilbagebetalt. Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 1.
§ 10. Staten refunderer 60 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter de i § 8 nævnte bestemmelser.
Kommunernes brug af administrative edb-systemer
§ 11. Beslutninger om fornyelse af bymidter efter de i § 8, stk. 1, nævnte bestemmelser skal registreres i de administrative edb-systemer BYF2012 og BOSSINF-Område, jf. § 94, stk. 6, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
(Stk. 2)
§ 12. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at indberette alle de oplysninger, som kræves af BYF2012 og BOSSINF-Område. Stk. 2. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de oplysninger, som indberettes til BYF2012 og BOSSINF-Område, er tilstrækkelige og korrekte.
Ikrafttræden
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. juli 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet /Christian Rabjerg Madsen / Anitta Hilda Vandman Bugenhagen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. juli 2022