TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2022/2023

DanmarkBekendtgørelse2022

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1153 af 29/07/2022 I medfør af § 17, stk. 3 og 4, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1 og 3, § 44, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, og § 53, stk. 3, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og som har efterafgrødegrundareal beliggende i de kystvandoplande, som er anført i bilag 1 og afgrænset i bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande. Stk. 2. Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres i overensstemmelse med plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 1. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder,

  1. der har et efterafgrødegrundareal, som udgør mindre end 10 hektar, eller
  2. der den 1. februar 2022 er autoriseret eller certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.
§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Plantedækkebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2022 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2022/2023, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser for planperioden 2022/2023.
  2. Blomsterbrak: En blanding, som defineret i § 2, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
  3. Bestøverbrak: En blanding, som defineret i § 2, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 792 af 2. juni 2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Krav om målrettede efterafgrøder

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Virksomheden skal i planperioden 2022/2023 udlægge arealer etableret med målrettede efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret, jf. dog § 5. Virksomheden skal sikre, at arealer med målrettede efterafgrøder efterfølgende i planperioden anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde eller udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak eller holdes som brak til opfyldelse af GLM 8, jf. bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013. Stk. 2. Arealet med målrettede efterafgrøder skal udgøre en procentdel af den del af virksomhedens efterafgrødegrundareal, der er beliggende i det pågældende kystvandopland. Procentdelen for de enkelte kystvandoplande er fastsat i bilag 1. Stk. 3. For virksomheder, der deltager i den frivillige ordning i medfør af bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v., reduceres det målrettede efterafgrødekrav, jf. stk. 2, med følgende:

  1. Det antal hektar i kystvandoplandet, opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, for hvilke Landbrugsstyrelsen har givet virksomheden tilsagn om tilskud, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022.
  2. Den reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2021/2022, som Landbrugsstyrelsen har godkendt, at virksomheden deltager med i den frivillige ordning, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022, omregnet til hektar målrettede efterafgrøder for kystvandoplandet. Stk. 4. Landbrugsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra virksomhedens efterafgrødekrav i planperioden 2022/2023, som opgjort efter stk. 2, jf. § 1, stk. 2, hvis Landbrugsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at dispensationen ikke har betydning for den kvælstofreducerende effekt. Ansøgning om dispensation skal være skriftlig og være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. marts 2023.

Afgrødetyper, etableringsfrister m.v. for målrettede efterafgrøder

§ 4

§ 4. Bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens §§ 6-9 finder tilsvarende anvendelse for målrettede efterafgrøder.

Alternativer til målrettede efterafgrøder

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. En virksomhed kan vælge helt eller delvist at opfylde det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden, jf. § 3, stk. 2, ved at anvende et eller flere af de alternative virkemidler, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens §§ 10-18. Stk. 2. Bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens §§ 10-14, § 15, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 16-18, og § 28 finder tilsvarende anvendelse for alternativer til målrettede efterafgrøder. Stk. 3. Ved anvendelse af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til målrettede efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, skal virksomheden med det målrettede efterafgrødekrav sikre, at arealer med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter efterfølgende anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde. Stk. 4. Ved anvendelse af de alternative virkemidler til målrettede efterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til målrettede efterafgrøder ved anvendelse af den omregningsfaktor, der er fastsat for det enkelte alternative virkemiddel i plantedækkebekendtgørelsens §§ 10-18.

Krav til beliggenhed m.v.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Marker med målrettede efterafgrøder eller med alternativer til målrettede efterafgrøder, der anvendes til at opfylde det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden i det pågældende kystvandopland, skal være beliggende i kystvandoplandet. Stk. 2. En mark henføres i dens helhed som beliggende i det ID15-område, hvor hele eller hovedparten af markens indtegnede areal er beliggende. Hvis markens indtegnede areal omfatter flere ID15-områder, og markens beliggenhed ikke kan fastlægges efter bestemmelsen i 1. pkt., henføres marken under det ID15-område, der har det laveste områdenummer. Marken henføres herefter til det kystvandopland, hvori ID15-området er beliggende.

§ 7

§ 7. Efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, der anvendes til at opfylde virksomhedens krav om målrettede efterafgrøder, jf. § 3, må ikke samtidig være omfattet af tilsagn om tilskud i den frivillige ordning i medfør af bekendtgørelse nr. 131 af 26. januar 2022 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v.

§ 8

§ 8. Efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, der anvendes til at opfylde virksomhedens krav om målrettede efterafgrøder, jf. § 3, må ikke samtidig anvendes til:

  1. Opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, herunder ikke anvendes som overskud af efterafgrøder til at opfylde krav om efterafgrøder i medfør af anden lovgivning.
  2. Opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
  3. Opfyldelse af de betingelser for tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal, der er fastsat i bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, jf. § 14, stk. 2, og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Markplan og indberetning af målrettede efterafgrøder og alternativer til målrettede efterafgrøder m.v.

§ 9

§ 9. Bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens § 23, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for virksomhedens indberetning af målrettede efterafgrøder og alternativer til målrettede efterafgrøder.

§ 10

§ 10. Plantedækkebekendtgørelsens § 24 finder tilsvarende anvendelse for virksomhedens ændring af den i § 9 omhandlede indberetning i tilfælde, hvor arealer med målrettede efterafgrøder eller med alternativer til målrettede efterafgrøder, der anvendes til at opfylde det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden, reduceres.

§ 11

§ 11. Indberetninger og ændring af indberetninger, jf. §§ 9 og 10, skal ske på et af Landbrugsstyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages elektronisk ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Hvis det ved kontrol på stedet konstateres, at der ikke er etableret målrettede efterafgrøder eller alternativer til målrettede efterafgrøder på et areal, der er indberettet som et areal med målrettede efterafgrøder eller med alternativer til målrettede efterafgrøder, jf. §§ 9-11, kan et andet areal etableret med efterafgrøder eller med alternativer til efterafgrøder anvendes til opfyldelse af det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

  1. Arealet er indtegnet på det markkort, der skal indberettes i medfør af § 9.
  2. De øvrige betingelser for arealer med målrettede efterafgrøder eller med alternativer til målrettede efterafgrøder er opfyldt for arealet, jf. § 3, stk. 1, og §§ 4-8.
  3. Kontrolmyndigheden har adgang til arealet i forbindelse med kontrol på stedet. Stk. 2. Det samlede areal med målrettede efterafgrøder i det pågældende kystvandopland kan ikke overstige det samlede areal med målrettede efterafgrøder, der er indberettet for kystvandoplandet. Det samlede areal med det pågældende alternativ til målrettede efterafgrøder i det pågældende kystvandopland kan ikke overstige det samlede areal med det pågældende alternativ til målrettede efterafgrøder, der er indberettet for kystvandoplandet.

Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden

§ 13

§ 13. Hvis virksomheden ikke indsender indberetningen inden fristen, jf. § 9, eller hvis virksomheden ikke indberetter tilstrækkeligt med målrettede efterafgrøder eller alternativer til målrettede efterafgrøder til at opfylde det målrettede efterafgrødekrav for virksomheden, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den kvælstofeffekt, som efterafgrøderne skulle have leveret. Ved beregning af reduktionen anvendes bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 2 og 3.

Administration, straf og ikrafttræden

§ 14

§ 14. Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

§ 15

§ 15. Landbrugsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 3, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 17

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.

Landbrugsstyrelsen /Bente Koudal Sørensen / Jesper Loldrup/

Bilag 1 Krav om målrettede efterafgrøder i kystvandoplande

Kystvandoplandets navn Kystvandoplandets nummer Efterafgrødekravets størrelse i kystvandoplandet angivet i procent af efterafgrødegrundarealet Åbne vandomr. Gr. VI - Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9) 2300003 19,9 Åbne vandomr. Gr. I - Skagerak og Vesterhavet (221) 11000084 24,0 Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak (156) 12000070 26,6 Mariager Fjord (159, 160) 13000073 22,0 Nissum Fjord (129, 130, 131) 14000060 19,0 Åbne vandomr. Gr. I - Skagerak og Vesterhavet (133) 14000062 18,3 Randers Fjord (135, 136, 137) 15000063 26,0 Ringkøbing Fjord (132) 18000061 18,3 Horsens Fjord (127, 128) 19000059 29,4 Norsminde Fjord (146) 19000068 27,9 Åbne vandomr. Gr. VI - Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201) 24000075 1,8 Karrebæk Fjord (35) 25000013 22,2 Avnø Fjord (37) 25000015 18,8 Åbne vandomr. Gr. V - Storebælt og Smålandsfarvandet (41, 45) 25000017 8,3 Smålandsfarvandet, åbne del (206) 25000076 16,0 Præstø Fjord(47) 26000020 16,9 Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen 41000052 15,6 Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb (107, 111, 120, 121) 110000052 23,1 Åbne vandomr. Gr. I - Skagerak og Vesterhavet (119) 110000056 12,1 Åbenrå Fjord(102) 111000049 29,3 Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord (103, 104, 105) 111000050 27,5 Haderslev Fjord (106) 111000051 27,9 Avnø Vig(108) 111000053 29,0 Flensborg Fjord og Nybøl Nor (110, 113, 114) 111000055 25,7 Vejle Fjord (122, 123) 111000057 26,1 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt (216, 217, 224) 111000082 27,4 Bredningen (74) 112000035 28,6 Aborg Minde Nor (82) 112000040 25,4 Helnæs Bugt (87) 112000043 26,3 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt (216, 217, 224) 112000082 28,3 Nærå Strand (59) 113000024 7,1 Odense Fjord (92, 93) 113000046 25,6 Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj (86, 83) 114000041 28,2 Nakkebølle Fjord(63) 115000027 27,3 Kløven(72) 115000034 27,9 Langelandssund (90) 115000045 31,0 Det sydfynske Øhav, åbne del (214) 115000081 18,2

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
29. juli 2022