Bekendtgørelse om brødhvede
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1163 af 10/08/2022 I medfør af § 13, stk. 4, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelse af kvælstofnormen for brødhvede
(Stk. 2)
§ 1. I denne bekendtgørelse fastlægges de kriterier, som sorter af hvede skal opfylde, for at virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, ved dyrkning kan anvende kvælstofnormen for brødhvede, jf. den for planperioden gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning. Stk. 2. Bekendtgørelsen berører ikke supplerende krav for at anvende kvælstofnormen for brødhvede, der følger af anden lovgivning.
§ 2. En virksomhed kan anvende kvælstofnormen for brødhvede for følgende hvedesorter:
- Sorter af vinterhvede, der opfylder kriterierne til kvalitet og dyrkningsstabilitet, jf. § 6, stk. 1, og vurderes egnet til brødproduktion, jf. § 8.
- Sorter af vinterhvede, der er afprøvet som brødhvede i et andet EU-medlemsland under sammenlignelige dyrkningsmæssige forhold, og som opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse eller kriterier, der giver tilsvarende sikkerhed for sortens egnethed til brødproduktion.
- Sorter af vårhvede, der i den pågældende planperiode er optaget på EU’s fælles sortsliste over landbrugsplantearter.
- Sorter, der fremgår af brødhvedelisten, jf. bilag 1, tabel 3, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning.
Afprøvning
§ 3. Ved afprøvning af en sort skal der foretages prøvedyrkning af sorten og referencesorter, analyser af prøver fra prøvedyrkning, og en vurdering af, om sorten opfylder kriterierne til kvalitet og dyrkningsstabilitet og er egnet til brødproduktion, jf. §§ 4-9.
Krav til prøvedyrkning
(Stk. 4)
§ 4. En sort, der afprøves, skal dyrkes på mindst seks geografisk adskilte lokaliteter sammen med fem referencesorter. Stk. 2. Som referencesorter skal anvendes de i Danmark fem mest dyrkede sorter af brødhvede, jf. § 2, i det år, hvor afprøvningen foretages. Stk. 3. Såfremt der ikke er fem referencesorter, skal sorten der afprøves dyrkes sammen med samtlige referencesorter, der er dyrket i det år, hvor afprøvningen foretages. Stk. 4. Dyrkning efter stk. 1 skal ske med tildeling af kvælstof svarende til brødhvedenormen og efter bedste praksis for dyrkning af brødhvede.
(Stk. 2)
§ 5. Lokaliteter der ved prøvedyrkning, jf. § 4, hvor det for alle dyrkede sorter gælder, at det gennemsnitlige faldtal er under 250 sekunder, den gennemsnitlige rumvægt er under 750 gram per liter, eller det gennemsnitlige indhold af protein i kernen er under 11 pct., kasseres. Lokaliteter kan derudover alene kasseres på baggrund af fejl i forsøgets gennemførelse eller i tilfælde af ekstraordinære forhold af betydning for forsøgenes egnethed som vurderingsgrundlag for analyserne i §§ 6-9. Stk. 2. I tilfælde af at færre end to lokaliteter accepteres, anvendes de to bedste lokaliteter i det videre analysearbejde.
Kriterier vedrørende kvalitet og dyrkningsstabilitet
(Stk. 3)
§ 6. Prøver fra sorten, der afprøves, skal i hvert af to uafhængige dyrkningsår for hver lokalitet opfylde følgende kriterier, jf. dog stk. 2 og 3 og § 7:
- Protein i kerne ≥ 11,0 pct.
- Faldtal ≥ 250 sekunder bestemt i henhold til Hagberg-Perten metoden.
- Rumvægt ≥ 750 g/l.
- Brødvolumen ≥ 90 pct. af den gennemsnitlige værdi for referencesorterne bestemt ved prøvebagning. Stk. 2. Kriterierne i stk. 1, nr. 1-3, anses for opfyldt for et dyrkningsår, uanset at der for hvert kriterium er prøve fra én lokalitet, hvor grænseværdien ikke overholdes. Stk. 3. Kriteriet i stk. 1, nr. 4, anses for opfyldt for et dyrkningsår, hvis et samlet gennemsnit af resultatet for prøver fra minimum to lokaliteter overholder grænseværdien. Prøver fra sorten, der afprøves, og prøver fra referencesorterne, skal udvælges fra de samme to lokaliteter.
(Stk. 2)
§ 7. En sort, der i ét af de to dyrkningsår ikke opfylder et af kriterierne i § 6, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 6, stk. 2, men som vurderes egnet til brødproduktion af begge møllervirksomheder, jf. § 8, kan dyrkes i ét yderligere år. Stk. 2. For sorter, der er dyrket i tre uafhængige dyrkningsår, jf. stk. 1, skal alle kriterierne i § 6, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 6, stk. 2, være overholdt i to af de tre dyrkningsår.
Vurdering af egnethed til brødproduktion
(Stk. 2)
§ 8. Til brug for en vurdering af, om sorten er egnet til brødproduktion, skal der foreligge en udtalelse fra to anerkendte møllervirksomheder. Stk. 2. Sorten vurderes egnet, hvis mindst én af møllervirksomhederne vurderer sorten egnet til brødproduktion.
§ 9. Vurdering af egnethed til brødproduktion skal gennemføres på baggrund af analyse af prøver fra 2. dyrkningsår fra mindst to lokaliteter.
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 5)
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. august 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1132 af 6. juli 2022 om brødhvede ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse på sorter, for hvilke afprøvning sættes i gang efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på sorter, for hvilke afprøvning er sat i gang før bekendtgørelsens ikrafttræden efter tilsvarende kriterier som i denne bekendtgørelse. Stk. 5. Sorter, for hvilke afprøvning er sat i gang før bekendtgørelsens ikrafttræden efter den hidtidige ordning, kan afprøves i overensstemmelse med den hidtidige ordning eller kan overgå til afprøvning efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Landbrugsstyrelsen /Louise Piester / Dipeke Krishnarajah/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. august 2022