TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter

DanmarkBekendtgørelse2022

Erhvervsministeriet

BEK nr 1397 af 04/10/2022 I medfør af § 2, stk. 5 i lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit og akt nr. 251 af 12. maj 2022 fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for kapitalindskud i EKF Danmarks Eksportkredit til styrkelse af eksportindsatsen gennem kommercielle storskala demonstrationsprojekter, hvor virksomheder kan skalere ny grøn teknologi i stor skala. Stk. 2. EKF Danmarks Eksportkredits administration af egenkapitalindskuddet til kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter, jf. stk. 1, sker i henhold til bestemmelserne i lov om EKF Danmarks Eksportkredit samt de for EKF Danmarks Eksportkredit i øvrigt gældende regler og politikker med de ændringer og tilpasninger, der følger af denne bekendtgørelse.

Rammer for kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter

§ 2

§ 2. EKF Danmarks Eksportkredit kan mod vederlag anvende kapitalindskuddet til at yde lånefinansiering og risikoafdækning til kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter fra 1. januar 2022.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Kommercielle: Projekter eller virksomheder, hvor private finansielle aktører indgår som del af EKF Danmarks Eksportkredits finansiering af et projekt eller en virksomhed, og hvor EKF Danmarks Eksportkredit forventer et positivt finansielt afkast.
  2. Storskala demonstrationsprojekter: Projekter og virksomheder, hvor de relevante teknologier og forretningsmodeller skal opskaleres.
  3. Grøn teknologi: Omfatter bl.a.: a) Vedvarende energiprojekter inden for fx power-to-X, CO2-fangst, anvendelse og lagring, ny vindmølleteknologi såsom flydende vind, forsøgsvindmøller, biomasse og biogas, pyrolyse, mv. b) Omstilling af industri, herunder tung industri, så produktionen overgår til at være mere energieffektiv og bæredygtig. c) Omstilling af transport, herunder land-, sø- og lufttransport, så transport bliver mere energieffektiv og bæredygtig bl.a. ved at overgår til anvendelse af vedvarende energikilder. Stk. 2. Lånefinansiering og risikoafdækning til kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter skal ske inden for rammerne af Danmark Grønne Fremtidsfonds politik for finansiering/investering.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Anvendelse af kapitalindskuddet skal følge relevante statsstøtteretlige regler, herunder EU᾽s retsakter vedrørende offentligt støttede eksportkreditter. Stk. 2. Lånefinansiering og risikoafdækning i medfør af denne bekendtgørelse forudsætter Europa-Kommissionens godkendelse af kapitalindskuddet, jf. også akt nr. 251 af 12. maj 2022.

Tilsyn og revision

regnskab
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Kapitalindskuddet indgår i EKF Danmarks Eksportkredits årsrapport og revideres i overensstemmelse med reglerne fastsat i lov om EKF Danmark Eksportkredit § 11, stk. 2. Stk. 2. EKF Danmarks Eksportkredits indtægter og udgifter, herunder administrationsomkostninger, vedrørende kapitalindskuddet indgår i EKF Danmarks Eksportkredits generelle forretning. Stk. 3. Erhvervsministeriet fører tilsyn med EKF Danmarks Eksportkredits anvendelse af kapitalindskuddet til kommercielle storskala demonstrationsprojekter som en del af det almindelige tilsyn med EKF Danmarks Eksportkredit. Stk. 4. EKF Danmarks Eksportkredit har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, der vedrører anvendelsen af kapitalindskuddet til kommercielle storskala demonstrationsprojekter.

Ikrafttræden

§ 6

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2022.

Erhvervsministeriet /Simon Kollerup / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
12. december 2023