Bæredygtighedsbekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risikoen for, at produktionen af biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler eller til energiformål i virksomheder eller private husholdninger, sker ved en ikkebæredygtig anvendelse af biomasse og uden en tilstrækkelig begrænsning af drivhusgasemissioner set i forhold til anvendelse af fossile brændstoffer. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre, at Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtelser vedrørende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende:

1. Virksomheder, der anvender biomassebrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, opgraderet eller renset biogas eller forgasningsgas, varmeproduktion eller køling, eller der anvender biogas til transport eller procesformål.

1. Virksomheder, der anvender biomasse til energiformål i en virksomhed.

1. Importører og producenter af træpiller, træbriketter og brænde til energiformål.

1. Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgørelse eller i medfør af Håndbogen.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition.

1. Anden produktion: En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning.

1. Anlæg: En teknisk enhed, der anvender biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, varme, køling, brændsler eller til procesformål i virksomheder. Eksempler på anlæg er en kraftværksblok, en kedel og et biogasopgraderingsanlæg.

1. Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kommunalt fast affald af biologisk oprindelse.

1. Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.

1. Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse.

1. Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.

1. Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse.

1. Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas).

1. EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil reference som angivet i VE-direktivet.

1. Fast biomassebrændsel: Biomassebrændsel lavet af træ fra skov, landbrug og ikke-skov, træaffald og fast kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt affald og restprodukter fra træindustri og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion.

1. Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.

1. Frivillig ordning: En certificeringsordning, (eng. ”Voluntary Scheme”) som mindst indeholder samme krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissionen har godkendt kan dokumentere overholdelse heraf.

1. Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgasning af biomasse.

1. Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som land, stat/region eller kildeområde. I håndbogen fastsættes nærmere regler for angivelse af geografisk oprindelse.

1. Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål.

1. Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt, som kan tilføres et anlæg, og som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet, varme eller procesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer.

En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra landbrugsarealer, til produktion af elektricitet, varme, køling eller til produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-9, jf. dog stk. 2.

Biomassebrændsler, der anvendes af virksomheder i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrændsler og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, er undtaget fra kravet i stk. 1. For opgraderingsanlæg gælder, at anlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, er undtaget fra kravet i stk. 1.

Det skal sikres, at biomassebrændsler ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet, jf. dog stk. 2. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne bestemmelse et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne status:

1. Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved forstås skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.

1. Skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er blevet udpeget som et areal med høj biodiversitet, med mindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål.

1. Områder der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområde.

1. Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN).

1. Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer.

1. Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som arealer med høj biodiversitet, med mindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.

Kan det dokumenteres, at produktionen af råmaterialer fra områder omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, ikke forstyrrer de naturbeskyttelsesformål, som beskyttelsen af de ovenfor nævnte områder skal sikre, kan råmaterialer fra disse områder anvendes til fremstilling af biomassebrændsler.

Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:

1. Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede.

1. Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten.

1. Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med mindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelsen af metoden i bilag B i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 18 i denne bekendtgørelse.

Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

Det skal sikres, at der for biomassebrændsler, der er fremstillet af affald eller restprodukter, som stammer fra landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på bedrifts- eller leverandørniveau for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden på de landbrugsarealer, som affaldet eller restproduktet stammer fra.

Biogas skal ud over kriterierne i §§ 5-8, opfylde stk. 2, jf. stk. 3-6.

Produktion af biogas skal hovedsagelig baseres på anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I perioden fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2023 må der pr. indberetningsperiode højst anvendes 12 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. I indberetningsperioden fra den 1. august 2023 til og med den 31. juli 2024 må der højst anvendes 6 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. I indberetningsperioden fra den 1. august 2024 til og med den 31. juli 2025 må der højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. Der må også højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas i indberetningsperioden 1. august 2025 til og med den 31. juli 2026 og i efterfølgende indberetningsperioder. For de nævnte indberetningsperioder gælder dog særlige bundfradrag, jf. stk. 3.

I perioden 1. august 2023 til og med den 31. juli 2024 og i perioden 1. august 2024 til og med den 31. juli 2025 er det for hver periode tilladt, at anlæg af de første 50.000 ton biomasse (bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. I perioden 1. august 2025 til og med den 31. juli 2026 og i efterfølgende indberetningsperioder er det tilladt, at anlæg af de første 36.000 ton biomasse (bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. Betingelserne for energiafgrøder finder anvendelse for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets størrelse og størrelsen på de anlæg, der anvender biogassen til produktion af elektricitet, transport, proces, varme eller brændsler.

Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 og 3 opgøres som et gennemsnit pr. indberetningsperiode.

Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse energiafgrøder omfattet af bilag 1 i denne bekendtgørelse. Fra og med 1. august 2025 må majs dog ikke anvendes som en energiafgrøde, jf. stk. 2-4, og gas produceret af majs kan herefter ikke modtage støtte. Efter- og mellemafgrøder er ikke omfattet af kravene til energiafgrøder. Ved efter- og mellemafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny hovedafgrøde.

Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.

Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra skov, skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-15 er opfyldt, jf. dog § 11.

Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af affald og restprodukter fra træindustri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 12 og § 14 er opfyldt, jf. dog § 11.

Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af træbiomasse fra ikkeskov skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 16 er opfyldt, jf. dog § 11.

En virksomhed skal sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 opfyldes, når:

1. Virksomheden anvender faste biomassebrændsler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 5 megawatt eller derover, jf. dog stk. 2.

1. Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til energiformål i virksomheder, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 20 megawatt eller derover, jf. dog stk. 3.

1. Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 20.000 ton træpiller, jf. dog stk. 4-6.

1. Virksomheden anvender gasformige biomassebrændsler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 2 megawatt eller derover.

Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.

Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, til energiformål i anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.

Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for virksomheder, der årligt producerer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde, jf. dog stk. 6.

Hvor der foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 undlades for den pågældende mængde.

For virksomheder omfattet af § 11, stk. 1, nr. 3, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 undlades for træpiller henholdsvis produceret i Danmark eller importeret fra 1. november 2022 til og med 30. april 2024.

For at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, skal det sikres, at det land, hvor skovbiomassen blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, jf. dog stk. 2:

1. fældningens lovlighed,

1. at skove genetableres på fældede arealer,

1. at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes,

1. at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere skadevirkninger, og

1. at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.

Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1, ikke er tilgængelig på landeniveau for et eller flere af de under stk. 1, nr. 1-5 anførte kriterier, skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der sikrer, at de pågældende kriterier overholdes.

Dokumentation af kravene i stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.

For at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse, der har haft negativ effekt på biodiversiteten m.v., skal det sikres, at der ved forvaltningen af skoven ydes beskyttelse af biodiversitet, følsomme og bevaringsværdige områder og særlige arter.

Dokumentation af kravene i stk. 1, skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.

Det skal sikres, at landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomassen stammer, er part i Parisaftalen, og enten:

1. har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skov og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller

1. har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og –dræn, og det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og –dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

Dokumentation af kravene i stk. 1 og stk. 2 skal ske i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i Håndbogen.

Det skal sikres:

1. at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbiomassens oprindelsesland eller skovkildeområdet,

1. at skovene i kildeområdet er skovcertificeret, eller

1. at der kun anvendes restprodukter.

Dokumentation af kravene i stk. 1, nr. 1-3 skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.

Ved anvendelse jf. § 11 af træbiomasse fra ikkeskov skal følgende krav opfyldes:

1. Krav om genetablering.

1. Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.

Dokumentation skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.

En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, varme eller køling, skal sikre, at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæredygtighedskriterier:

1. Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter fra landbrugsarealer.

1. Kriterierne i §§ 12 og 14 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov, herunder affald og restprodukter fra skovbrug.

En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling, opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 4 og 5:

1. mindst 70 pct. i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 og til og med den 31. december 2025, og

1. mindst 80 pct. i anlæg, der sættes i drift den 1. januar 2026 eller senere.

Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler produceret ved anvendelse af biomassebrændsel er påbegyndt.

Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen.

Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrændsler og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, samt opgraderingsanlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.

Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der produceres ved anvendelse af husholdnings- eller husholdningslignende affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.

En virksomhed, der anvender biomassebrændsler, jf. § 10, til produktion af elektricitet, varme eller køling, til energiformål i virksomheder eller importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 2 og 3:

1. mindst 75 pct. frem til og med den 31. december 2024,

1. mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025, og

1. mindst 83 pct. fra den 1. januar 2028.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes for hvert anlæg i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen.

For anlæg med en kapacitet på 5 megawatt eller derover gælder kravene i stk. 1 frem til 29. juni 2023. Fra 30. juni 2023 gælder kravene i stk. 1 for anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover og for årlig import eller produktion af mindst 5.000 tons træpiller, træbriketter eller brænde.

En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference:

1. mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5. oktober 2015,

1. mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil den 31. december 2020, og

1. mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen.

Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis den fysiske produktion af flydende biobrændsler er påbegyndt.

En virksomhed, der anvender fast biomassebrændsel til at producere elektricitet, varme eller køling eller til energiformål i virksomheder, eller som importerer eller producerer træpiller, brænde eller briketter skal hvert forår indsende følgende oplysninger til Energistyrelsen:

1. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte råprodukter for det foregående kalenderår.

1. Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 24.

Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen.

Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på Energistyrelsens hjemmeside.

Energistyrelsen fastsætter frist for indsendelse af oplysningerne og offentliggør denne på Energistyrelsens hjemmeside.

En virksomhed, der anvender biogas til at producere elektricitet, opgraderet eller renset biogas, eller anvender biogas til transport, procesformål, varme eller køling skal årligt og inden den 1. september hvert år indsende følgende oplysninger til Energistyrelsen, jf. dog stk. 4:

1. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte råprodukter for den foregående indberetningsperiode.

1. Oplysninger om, hvordan virksomheden i den foregående indberetningsperiode har overholdt krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 25.

Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen.

Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på Energistyrelsen hjemmeside.

For indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli 2021 skal alle støttemodtagere senest den 1. september 2021 indberette alle typer og mængder af biomasser, der er anvendt i biogasproduktionen fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021.

Ved indberetning for indberetningsåret 1. august 2021 til 31. juli 2022 skal alle virksomheder, der anvender biogas til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemodtagere eller ej, senest den 1. september 2022 indsende to separate indberetninger. Den ene indberetning skal indeholde de i stk. 1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2022. Den anden indberetning skal indeholde de i stk. 1 omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. juli 2021.

For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af § 9, gælder endvidere følgende:

1. Energistyrelsen kan kræve, at støttemodtageren for egen regning indsender en revisorerklæring, som bekræfter forhold vedrørende de anvendte råvarer samt produktionen og leveringen af biogas, og som påtegnes af en godkendt revisor.

1. Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplysninger om type og vægt af anvendte råvarer til rådighed for støttemodtageren. Oplysningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende registreres i en logbog.

1. Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra tilskudsmodtagere, producenter af biogas eller forgasningsgas og Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

1. Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.

Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for den godkendte revisors revision efter stk. 6, nr. 1.

Omkostninger ved indberetning og måling efter § 21 og 22 afholdes af virksomheden.

Virksomheden skal over for Energistyrelsen dokumentere, at der er etableret en forudgående uafhængig kontrol (verifikation) af de oplysninger, den forelægger for Energistyrelsen i henhold til §§ 21 og 22, og at denne kontrol er af en tilstrækkelig standard.

Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt.

For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, affald og restprodukter fra træindustri eller træbiomasse fra ikke-skov, skal en verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre certificering efter:

1. mindst én skovcertificeringsordning,

1. mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP,

1. mindst en sporbarhedscertificeringsordning, og

1. være godkendt af Europa-Kommissionen som overvågningsorgan (monitorering organisation) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EU’s tømmerforordning, EUTR).

Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste over de ordninger, der kan danne kvalifikationsgrundlag for verifikatorer.

For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifikator være godkendt eller akkrediteret til at udføre certificering efter mindst en frivillig ordning.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra et eller flere af kravene i stk. 1 og stk. 3.

En afgørelse efter stk. 4 kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet.

Oplysninger og dokumentation, der rapporteres eller indberettes til Energistyrelsen i henhold til § 9, §§ 21-22 og 24-25 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og retningslinjer, der er fastsat i Håndbogen.

Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direktivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., truffet afgørelse om, at en national eller international certificeringsordning, der fastsætter standarder for fremstilling af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data om drivhusgasbesparelser med henblik på overholdelse af VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser, at partier af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7, kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumentere opfyldelse af §§ 5-8 og 12 og 14. For § 12 og § 14 skal verifikator dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certificerede mængder. Certificeringsorganet kan blive underlagt tilsyn jf. § 29.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at virksomheder kan bruge bestemte nationale eller internationale certificeringsordninger til at dokumentere opfyldelse af bestemte krav.

Energistyrelsen kan forlange, at indberetninger, som virksomheder er forpligtet til at foretage i medfør af denne bekendtgørelse eller af Håndbogen, skal ske digitalt ved at anvende et af Energistyrelsen udarbejdet indberetningsskema, jf. dog stk. 2.

Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.

Energistyrelsen eller den, som klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørelse og Håndbogen.

Virksomhederne skal til en hver tid udlevere materiale til brug for Energistyrelsens tilsyn, der omfatter dokumentation af kravene i §§ 4-20.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indhente nødvendige oplysninger hos enhver juridisk og fysisk person om forhold vedrørende anvendelse og forbrug af energi fra vedvarende energikilder.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for bæredygtighed i §§ 5-9 eller §§ 12-17,

1. undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 18-20,

1. afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger i henhold til §§ 21-22,

1. undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i henhold til § 24 eller § 25, eller

1. undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i henhold til § 29, stk. 2.

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om fremme af vedvarende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2022.

Bekendtgørelse nr. 642 af 17. maj 2022 om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. ophæves.

Energistyrelsen

/Stig Uffe Pedersen / Lisbet Ølgaard/

Bilag 1 Liste over energiafgrøder

Afgrøde Majs 1) Kolber Helsæd 2) Roer Rod Korn Kerner Helsæd Græs 3) Helsæd fra arealer i omdrift Kløvergræs 4) Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift Jordskokker Rod

1. Majs udgår af listen over energiafgrøder pr. 1. august 2025. 2) Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet. 3) Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget. 4) Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.