TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelser herfor

DanmarkBekendtgørelse2022

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1452 af 24/11/2022 I medfør af § 82 c, stk. 2, og § 88, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 fastsættes:

Formål

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse har til formål at fastsætte regler for, hvordan og hvornår en elhandelsvirksomhed skal indberette oplysninger om antallet af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor.

Anvendelsesområde og definitioner

§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på elhandelsvirksomheder, jf. § 5, nr. 12, i lov om elforsyning.

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

  1. Elkunde: En fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.
  2. Forsyningsafbrydelse: En gennemført afbrydelse af elforsyningen til et aftagenummer på anmodning fra en elhandelsvirksomhed.
  3. Husholdningsforbruger: En elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

Indberetning

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Elhandelsvirksomheder skal indberette antallet af forsyningsafbrydelser til Forsyningstilsynet én gang årligt. Stk. 2. Afbrydelser, hvor elkunden selv har opsagt sin aftale med sin elhandelsvirksomhed, eller selv har anmodet om afbrydelse af aftagenummeret, er undtaget fra indberetningspligten, jf. stk. 1. Stk. 3. Antallet af forsyningsafbrydelser skal indberettes i følgende grupper:

  1. Husholdningsforbrugere, jf. § 5, nr. 19, i lov om elforsyning.
  2. Øvrige elkunder. Stk. 4. Antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningsforbrugere skal indberettes under følgende kategorier:
  3. Husholdningsforbrugerens manglende efterlevelse af krav om sikkerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 5, jf. stk. 3, jf. stk. 1, i bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.
  4. Øvrige begrundelser. Stk. 5. Antallet af forsyningsafbrydelser hos øvrige elkunder, jf. § 4, stk. 2, nr. 2 skal indberettes under følgende kategorier:
  5. Manglende betaling.
  6. Øvrige begrundelser.

Tidspunkt og format for indberetning

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Indberetning efter § 4 skal ske til Forsyningstilsynet senest den 1. april hvert år. Stk. 2. Indberetning jf. § 4 og § 5, stk. 1, skal omfatte forsyningsafbrydelser for det forudgående kalenderår.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Indberetning efter § 4 og § 5, stk. 1, skal ske via Forsyningstilsynets elektroniske anmeldelsessystem. Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal ved indberetningen anvende skemaet i Forsyningstilsynets elektroniske anmeldelsessystem. Stk. 3. Kan anmeldelse ikke ske i Forsyningstilsynets elektroniske anmeldelsessystem, jf. stk. 1, skal det ske på det indberetningsskema, der kan tilgås via Forsyningstilsynets hjemmeside. Indberetningsskemaet indsendes herefter per e-mail eller med Digital Post til Forsyningstilsynet.

Sanktionsbestemmelser

§ 7

§ 7. Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes efterlevelse af bestemmelserne i §§ 4-6.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Forsyningstilsynet kan meddele påtale eller påbud om efterlevelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 4 og 5 efter § 85 d, stk. 1, i lov om elforsyning. Stk. 2. Forsyningstilsynets påbud kan påklages til Energiklagenævnet efter § 89, stk. 1, i lov om elforsyning.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud udstedt med hjemmel i § 8, stk. 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

selskab

Ikrafttrædelse

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1401 af 29. november 2016 om elhandelsvirksomheders indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelser herfor ophæves.

Forsyningstilsynet /Carsten Smidt / Susanne Møller Svenssen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
24. november 2022