TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om deltagelse i en alkolåsordning

DanmarkBekendtgørelse2022

Transportministeriet

BEK nr 1523 af 16/12/2022 I medfør af § 60 e, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 4, § 132 a, stk. 5, 1.-3. pkt., og stk. 11, og § 134 a, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 2635 af 28. december 2021 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansøgning og deltagelse i en obligatorisk alkolåsordning efter færdselslovens § 60 a, stk. 3, eller en frivillig alkolåsordning efter færdselslovens § 132 a, stk. 1.

Ansøgning om deltagelse i en alkolåsordning

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ansøgning om deltagelse i en alkolåsordning indleveres til kommunen i forbindelse med ansøgning om generhvervelse af førerretten. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sender ansøgningen til Færdselsstyrelsen.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Færdselsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til at deltage i en alkolåsordning, fastsætter vilkårene for tilladelsen og opkræver betaling af gebyr, jf. bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område. Stk. 2. Inden der meddeles tilladelse til at deltage i en alkolåsordning, vejleder Færdselsstyrelsen ansøgeren om de rettigheder og pligter, der følger af ordningen, herunder om virkningen af vilkårsovertrædelser.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Det er en betingelse for deltagelse i den frivillige alkolåsordning, at ansøgeren har gennemgået en personundersøgelse. Har ansøgeren ikke gennemgået en personundersøgelse, indkalder kriminalforsorgen vedkommende efter anmodning fra Færdselsstyrelsen. Stk. 2. Konstateres det ved personundersøgelsen, at ansøgeren har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, fastsætter Færdselsstyrelsen vilkår om, at vedkommende underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst 1 års varighed.

Vilkår for tilladelsen

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. En tilladelse til deltagelse efter § 3, stk. 1, meddeles på vilkår af, at deltageren i alkolåsperioden

  1. kun fører et køretøj, hvori der er installeret en godkendt alkolås, jf. § 6,
  2. lader alkolåsen kontrollere i overensstemmelse med reglerne i § 6, stk. 3,
  3. ikke forsøger at manipulere eller deaktivere alkolåsen,
  4. ikke forsøger at starte køretøjet under omstændigheder omfattet af færdselslovens § 53,
  5. ikke lader andre foretage udåndingsprøver i alkolåsen i deltagerens sted og
  6. kun benytter sit alkolåskørekort til kørsel i Danmark. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår, der findes påkrævet for deltagerens gennemførelse af alkolåsordningen.
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Deltagere i alkolåsordningen må i alkolåsperioden kun føre et køretøj, hvori der er installeret en alkolås, som opfylder kravene i bekendtgørelse om alkolåse, der anvendes i forbindelse med kørekort med vilkår om alkolås. Stk. 2. Alkolåsen skal være installeret i et køretøj, som deltageren er registreret som ejer eller bruger af. Stk. 3. Det påhviler deltageren at påse, at alkolåsen installeres og løbende undergives service i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om alkolåse, der anvendes i forbindelse med kørekort med vilkår om alkolås.

Tilbagekaldelse af tilladelse

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde tilladelsen til at deltage i alkolåsordningen, hvis deltageren

  1. ikke overholder betingelserne for alkoholistbehandlingen, jf. § 4, stk. 2,
  2. overtræder et eller flere af de i § 5, stk. 1, nævnte eller efter § 5, stk. 2, fastsatte vilkår, eller
  3. selv udtræder af ordningen. Stk. 2. Når tilladelsen tilbagekaldes, bortfalder retten til at føre motordrevet køretøj i resten af alkolåsperioden.

Administrative bestemmelser

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de vilkår for tilladelsen, som er nævnt i § 5. Stk. 2. Kriminalforsorgen fører tilsyn med gennemførelsen af alkoholistbehandlingen, som er en betingelse for deltagelse i den frivillige alkolåsordning, jf. § 4, stk. 2.

§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Trafikstyrelsen. Stk. 2. Trafikstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Klager over Færdselsstyrelsens afgørelser efter § 7, stk. 1, kan ikke medføre udsættelse af gennemførelsen af afgørelserne. Stk. 4. Færdselsstyrelsens afgørelser efter § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, kan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Stk. 5. Fristen for klage efter stk. 1 er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1834 af 22. september 2021 om deltagelse i en alkolåsordning ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Færdselsstyrelsen /Brian Paust Nielsen / Christina Grace Overgaard Hagensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2022