Bekendtgørelse for Grønland om Rådet for Politiklagesager i Grønlands virksomhed
Justitsministeriet
BEK nr 1559 af 19/12/2022 I medfør af § 64, stk. 7, i retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december 2016, som senest ændret ved lov nr. 572 af 10. maj 2022, fastsættes:
§ 1. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) indhenter som led i undersøgelsen eller efterforskningen af en sag, der er omfattet af kapitel 42 a og 42 b i retsplejelov for Grønland, en vejledende udtalelse fra Rådet for Politiklagesager i Grønland.
§ 2. Rådet for Politiklagesager i Grønland består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af justitsministeren efter indstilling fra hhv. Advokatrådet og Inatsisartut, jf. § 64, stk. 2-4, i retsplejelov for Grønland.
(Stk. 2)
§ 3. Rådets formand tilrettelægger rådets arbejde, fastlægger mødedagene og leder møderne. Stk. 2. Rådets formand stiller sekretærbistand til rådighed for rådet.
(Stk. 2)
§ 4. Alle rådets medlemmer skal deltage i sagens behandling, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Et medlem af rådet kan ikke deltage i behandlingen af en sag, når vedkommende er inhabil efter kapitel 2 i forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1188 af 27. december 1994.
(Stk. 3)
§ 5. Sagerne behandles mundtligt. Stk. 2. Formanden kan bestemme, at en sag eller visse typer af sager skal behandles skriftligt. Såfremt et medlem anmoder om det, behandles sagen dog mundtligt. Stk. 3. Rådets møder kan afholdes som telefonmøder eller virtuelle møder.
§ 6. Rådets møder er ikke offentlige.
(Stk. 2)
§ 7. Rådets medlemmer har tavshedspligt, jf. § 27 i forvaltningslovens som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1188 af 27. december 1994. Stk. 2. Rådets medlemmer må ikke uden Politiklagemyndighedens samtykke overlevere det modtagne materiale til andre
§ 8. Rådets vejledende udtalelse udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden eller den, formanden bemyndiger dertil.
(Stk. 2)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser og cirkulæreskrivelse ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 774 af 8. oktober 1999 om forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland.
- Bekendtgørelse nr. 775 af 8. oktober 1999 om politiklagenævnet i Grønland (Politiklagenævnets sammensætning m.v.).
- Cirkulæreskrivelse nr. 9693 af 6. oktober 2008 om vederlæggelse af formænd for og medlemmer af politiklagenævn. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1559 af 19/12/2022 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Marie Green/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. december 2022