Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 1567 af 19/12/2022 I medfør af § 7 a, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1 og 2, og § 47 i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022, fastsættes:
§ 1. Miljøministeriet og dets institutioner udfører de opgaver, som tildeles de kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte med senere ændringer (POP-forordningen), jf. forordningens artikel 19, jf. dog § 3, stk. 1.
(Stk. 2)
§ 2. Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne i POP-forordningen i overensstemmelse med reglerne i lov om kemikalier, kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse og POP-forordningen, jf. dog § 3, stk. 2. Miljøstyrelsen fungerer i den forbindelse som markedsovervågningsmyndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011. Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
(Stk. 3)
§ 3. Kommunalbestyrelsen udfører de opgaver, som tildeles de kompetente myndigheder i henhold til POP-forordningens artikel 7, stk. 4, litra b. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i POP-forordningens artikel 7 i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse og POP-forordningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1894 af 4. oktober 2021 om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte ophæves.
Miljøministeriet /Magnus Heunicke / Henrik Søren Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. december 2022