Tilbage
Lov om ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden (Deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter)
DanmarkLov2022
Erhvervsministeriet
LOV nr 1592 af 28/12/2022 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov nr. 527 af 28. maj 2014 om Nordsøenheden og Nordsøfonden foretages følgende ændringer:
- I § 2, stk. 1, indsættes efter »§ 8«: »og § 23 y«, og efter »gas«: »samt involvering i enhver form for CO 2 -lagringsaktiviteter«.
- I § 7, stk. 1, indsættes efter »kulbrinter«: »og den statslige deltagelse i licenser vedrørende CO 2 -lagring og dertil relaterede aktiviteter«.
- I § 7 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Nordsøfonden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaftaler og lign. i Danmark og i udlandet.«
- I § 8 indsættes efter »tariffer«: »og indtægter fra sin andel af CO 2 -lagringsaktiviteterne«.
- Efter § 10 indsættes i kapitel 3: »§ 10 a. Staten indtræder i Nordsøfondens og dennes datterselskabers rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Erhvervsministeren kan i forbindelse med statens deltagelse i kulbrinteaktiviteter og CO 2 -lagringsaktiviteter stille garanti for Nordsøfondens aktiviteter.«
- § 12, stk. 2, ophæves.
- I § 13 indsættes efter »olie- og gasområdet«: »og CO 2 -lagringsaktiviteterne«.
selskab
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. december 2022