Bekendtgørelse om kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1602 af 28/12/2022 I medfør af § 20 i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Landbrugsstyrelsens kortbilag kundgøres ikke i Lovtidende, men på Landbrugsstyrelsens kortportal www.kort.lbst.dk. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen er ansvarlig for kortportalen og varetager udvikling og drift af det produktionssystem, der anvendes til indhold, der kundgøres på kortportalen.
(Stk. 2)
§ 2. Indholdet på kortportalen er tilgængeligt for offentligheden på www.kort.lbst.dk. Stk. 2. Kortbilag kundgjort på kortportalen forbliver tilgængelige, efter de er ændret eller ophævet. Det skal tydeligt fremgå, at der er tale om tidligere, ikke længere gældende udgaver.
(Stk. 3)
§ 3. Landbrugsstyrelsen træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for en effektiv opretholdelse, drift og beskyttelse af kortportalen og sikrer, at kortbilagene er frit tilgængelige for offentligheden. Tilgængeligheden kan i kortere perioder begrænses eller afskæres i forbindelse med ajourføring, systemvedligeholdelse eller nedbrud m.v. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen sikrer, at der findes et identisk anlæg med identiske systemer, der kan anvendes i tilfælde af nedbrud eller anden skade. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at brugere, der uberettiget forsøger at hindre adgang til eller at manipulere kortbilagene, afskæres fra at få adgang.
§ 4. Landbrugsstyrelsen træffer foranstaltninger til sikring af autenticitet og integritet af indhold, der er kundgjort på kortportalen og opbevarer eksakte elektroniske kopier af dette i et bestandigt format.
§ 5. Landbrugsstyrelsen sikrer, at anlæg og systemer, der anvendes til kundgørelse og produktion af kortbilagene lever op til de til hver en tid gældende offentlige standarder for It- og datasikkerhed, herunder ISO 27001. Landbrugsstyrelsen fastsætter nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de regler, der fremgår af denne bekendtgørelse. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer.
(Stk. 2)
§ 6. Kun de personer, som er autoriseret hertil, må have adgang til kortportalens produktionssystem. Landbrugsstyrelsen autoriserer brugere i styrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt personer, der udfører opgaver for virksomheder, som styrelsen har indgået aftale med om gennemførelse af revision eller varetagelse af drifts- og systemtekniske opgaver. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan meddele preview-adgang til kortportalens produktionssystem.
§ 7. Landbrugsstyrelsen foretager maskinel registrering (logning) af de opdateringer og ændringer, som styrelsens brugere foretager i kortportalens produktionssystem.
(Stk. 2)
§ 8. Landbrugsstyrelsen kan lave omtryk af kundgjort indhold på kortportalen. Dette forudsættes alene at ske i helt særlige tilfælde, i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indholdets kundgørelse, og alene for så vidt angår åbenlyse fejl, hvor det vurderes at være tydeligt for enhver, hvori fejlen består. Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, at der er sket omtryk.
§ 9. Når indhold omfattet af § 2 er kundgjort, påhviler det Landbrugsstyrelsen at drage omsorg for opbevaring af den version, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har godkendt, i overensstemmelse med arkivloven.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Jacob Jensen / Helle Agerdal Olsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. december 2022