Bekendtgørelse om konditionalitet

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM-krav) samt regler om anvendelse af administrative sanktioner i forbindelse med overdragelse af arealer og om digital kommunikation. Bekendtgørelsen supplerer reglerne om konditionalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Braklagt areal: Omdriftsareal uden produktion af afgrøder eller afgræsning, som opretholdes i en stand, der gør det egnet til landbrugsproduktion uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner.
2. Græs eller andet grøntfoder: Alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsningsarealer eller enge i Danmark.
3. Jorddække: Dække for at undgå bar jord, der kan bestå af eksempelvis vinter- eller efterafgrøder, planterester eller naturligt fremspiret vegetation.
4. Landbrugsareal: Omdriftsarealer, arealer med permanente afgrøder og arealer med permanent græs.
5. Omdriftsareal: Areal med produktion af afgrøder, der ikke anses som permanente afgrøder eller permanent græs, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.
6. Permanent græs: Græs eller andet grøntfoder, som har udgjort jorddække i mere end fem på hinanden følgende år.
7. Permanente afgrøder: Afgrøder, der holdes ude af omdriften, og som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år, bortset fra græs og permanent græs.

Minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM-krav)

§ 8. På omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder skal der være jorddække fra høst til og med den 1. oktober, med mindre en længere periode følger af stk. 2 eller 3, jf. dog stk. 5, eller arealet er undtaget efter stk. 4. Stk. 2. På omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder, der har jordbundstypeklassifikationerne JB 5, 6, 10 og 11, jf. kortlaget "Jordbundstype 5, 6, 10 og 11" på https://kort.lbst.dk/22, skal der være jorddække fra høst til og med den 20. oktober, jf. dog stk. 4 og 5. Kravet om jorddække efter 1. pkt. gælder tilsvarende for alle arealer, hvor der senest er dyrket gartneriafgrøder, jf. tabel 1 i bilag 5 til plantedækkebekendtgørelsen for planperioden 2022/2023 eller den tabel, der i senere planperioder træder i stedet herfor, eller flerårige vedplanter. Kravet om jorddække gælder for så vidt angår arealer, hvor der senest er dyrket flerårige vedplanter, fra fjernelsen af disse. Stk. 3. På omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder, der har jordbundstypeklassifikationerne JB 1-4, jf. kortlaget ”Jordbundstype 1-4” på https://kort.lbst.dk/22, skal der være jorddække fra høst til og med den 1. februar i det følgende år, jf. dog stk. 4 og 5. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for arealer, hvor der senest er dyrket gartneriafgrøder som nævnt i stk. 2 eller flerårige vedplanter. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for:

1. Arealer med omdriftsgræs og permanent græs.
2. Arealer, hvor der senest er høstet kartofter.
3. Planteskoler. Stk. 5. Stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for arealer, hvor der senest er høstet roer.

§ 10. Mindst 35 procent af omdriftsarealet på en bedrift skal udlægges til en anden afgrødekategori, end der blev dyrket på det pågældende areal i det foregående kalenderår. Stk. 2. Der må ikke dyrkes den samme afgrødekategori på samme omdriftsareal i mere end tre kalenderår i træk. Dette gælder fra og med kalenderåret 2022 og fremover. Stk. 3. Afgrødekategorien i henhold til stk. 1 og 2 følger afgrøden på arealet fra og med den 15. maj til og med den 25. juli i hvert kalenderår, jf. dog stk. 5-7. Stk. 4. En afgrødekategori i henhold til stk. 1 og 2 er én af følgende, jf. dog stk. 5 og 6: Vinterafgrøder og vårafgrøder betragtes dog som tilhørende forskellige afgrødekategorier, også selv om de tilhører samme slægt.

1. En planteslægt som defineret i den botaniske klassifikation af afgrøder.
2. En art tilhørende en af følgende plantefamilier: Brassicaceae , Solonaceae og Cucurbitaceae.
3. Braklagt jord.
4. Græs eller andet grøntfoder. Stk. 5. På arealer, hvor der dyrkes majs, anses græs sået i udlæg med hensyn til kravene i stk. 1 og 2 som en ny afgrødekategori, når græsset er sået senest ved udgangen af juni måned og fastholdes på arealet til og med den 1. februar i det efterfølgende år. Hvor den praksis, der er nævnt i 1. pkt., anvendes til opfyldelse af kravet i stk. 2, skal udsåningen og fastholdelsen af græsudlægget på arealet ske i hvert kalenderår fra 2023 og frem, hvor der dyrkes majs på arealet. Stk. 6. På arealer, hvor der dyrkes tidligt høstede spisekartofler, anses efterafgrøder med hensyn til kravene i stk. 1 og 2 som en ny afgrødekategori, når kartoflerne er taget op senest den 30. juni, og efterafgrøderne er etableret senest den 1. august og fastholdes på arealet til og med den 20. oktober. Hvor den praksis, der er nævnt i 1. pkt., anvendes til opfyldelse af kravet i stk. 2, skal udsåningen og fastholdelsen af efterafgrøderne på arealet ske i hvert kalenderår fra 2023 og frem, hvor der dyrkes tidligt høstede spisekartofler på arealet. Stk. 7. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for braklagte arealer, arealer med græs eller andet grøntfoder, arealer med de flerårige afgrøder, der fremgår af bilag 1, samt arealer med de afgrøder, som fremgår af bilag 2.

§ 11. Følgende bedrifter er undtaget fra kravene i § 10:

1. Bedrifter, hvor mere end 75 % af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser.
2. Bedrifter, hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af afgrøder under vand enten i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller er omfattet af en kombination af sådanne anvendelser.
3. Bedrifter med op til 10 hektar omdriftsareal.

GLM 8

§ 12. Det er ikke tilladt at fjerne, ødelægge eller omfangsmæssigt reducere landskabstræk i form af:

1. En sø med tilhørende randbevoksning, der ikke er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, som i Landbrugsstyrelsen efter anmodning fra landbruger er registreret i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort som en GLM-sø, der skal fastholdes og vedligeholdes. Søen skal have et areal på mindst 100 m 2 og områdets samlede areal må ikke overstige 2000 m 2 .
2. Et fortidsminde og området inden for en afstand af 2 meter herfra, der er beskyttet efter museumslovens §§ 29 e og 29 f.

§ 13. Mindst 4 % af det samlede omdriftsareal på en bedrift skal være afsat til ét eller flere af følgende typer af ikke-produktive elementer og arealer:

1. Landskabstræk som nævnt i § 12.
2. Søer med et areal på op til 2000 m 2 , der er omfattet af § 3, stk. 1, 1. pkt., i naturbeskyttelsesloven.
3. Bræmmer på 3 meter langs søer og vandløb som nævnt i § 6. Bræmmerne skal slås minimum én gang i perioden fra den 15. marts til den 25. oktober.
4. Markbræmmer i form af arealer af op til 20 meters bredde, der er beliggende på markens dyrkningsflade, og hvori kan indgå bræmmer langs vandløb og søer som nævnt i nr. 3.
5. Markkrat i form af områder, der siden den 1. juni 2022 har fremstået som udyrkede arealer på op til 0,5 ha, der på intet sted er smallere end ti meter, og som er dækket af mindst 75 % træer og buske fordelt på hele arealet. Markkrattet skal siden den nævnte dato have været omkranset af omdriftsareal, så dette areal på alle steder er mindst 5 meter bredt målt fra markkrattets yderkant.
6. Braklagte arealer, herunder bestøverbrak og blomsterbrak.
7. Småbiotoper i form af delområder på marken på op til 1 ha, der efter den 31. december 2022 udlægges som områder uden landbrugsaktivitet. Stk. 2. Et element eller areal som omhandlet i stk. 1, nr. 3-7, skal mindst udgøre 100 m 2 . Stk. 3. Mindst 50 % af en mark, hvorpå elementer som nævnt i stk. 1, nr. 4, 5 og 7, er beliggende, skal være udlagt til omdriftsareal eller areal til opfyldelse af en bio-ordning med hensyn til biodiversitet og bæredygtighed under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115.

§ 14. På markbræmmer og braklagte arealer som nævnt i § 13, stk. 1, nr. 4 og 6, skal der udføres mindst én af følgende landbrugsaktiviteter:

1. Forårsslåning minimum én gang i perioden fra og med den 1. april til og med den 30. april.
2. Sommerslåning minimum én gang i perioden fra og med den 1. august til og med den 25. oktober.
3. Mekanisk jordbehandling og etablering af enten blomsterbrak, der pr. m 2 består af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter, som dog ikke alene må bestå af korn, raps eller majs eller en blanding af disse, eller bestøverbrak, der pr. m 2 består af mindst tre forskellige plantearter, som er omfattet af bilag 3 til denne bekendtgørelse. Jordbehandling og udsåning skal ske senest den 30. april. Den udsåede blomsterblanding skal udgøre mindst 50 pct. af plantedækket på arealet. Stk. 2. Plantematerialet fra slåning, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke fjernes fra arealerne. Stk. 3. Jordbehandling og etablering af blomster- og bestøverbrak, jf. stk. 1, nr. 3, skal mindst foregå hvert andet år, så den udsåede blomsterblanding på arealet til stadighed lever op til de angivne plantedækkekrav. Stk. 4. Slåning på arealerne må ikke ske i perioden fra og med den 1. maj til og med den 31. juli, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Slåning i perioden fra og med 1. maj til og med 31. juli kan dog ske, hvis
4. arealet er beliggende inden for de afstandsforpligtelser, der gælder efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markfrø og den til enhver til gældende bekendtgørelse om sædekorn, og landbrugeren har ansøgt om slåning for at undgå fremmed bestøvning fra plantedækket på de braklagte arealer af de frø eller sædekorn, der ønskes certificeret, eller
5. i forbindelse med selektiv bekæmpelse i form af slåning eller anvendelse af pesticider i forbindelse med bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter, som f.eks. flyvehavre eller kæmpebjørneklo.

§ 15. Elementer som nævnt i § 13, stk. 1, nr. 2, 5 og 7, samt søer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1, skal ligge i en afstand af mindst 5 meter fra

1. andre elementer af samme type, og
2. to eller flere elementer af de nævnte typer, der er placeret samlet i en gruppe uden indbyrdes afstand eller med en indbyrdes afstand på under 5 meter. Stk. 2. Grupper af elementer som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal ligge i en afstand af mindst 5 meter fra andre sådanne grupper af elementer. Stk. 3. Det samlede areal af to eller flere elementer som omhandlet i § 13, stk. 1, nr. 2, 5 og 7, samt søer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1, der er placeret samlet i en gruppe uden indbyrdes afstand eller med en indbyrdes afstand på under 5 meter, kan højst udgøre 1 ha. Stk. 4. Flere markbræmmer, jf. § 13, stk. 1, nr. 4, skal ligge i en indbyrdes afstand af mindst 5 meter til hinanden.

§ 19. Hvor rådigheden over et areal overdrages i løbet af et år, hvor reglerne om konditionalitet ikke overholdes på arealet, pålægges de administrative sanktioner, som er omhandlet i forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021, den, der i året har søgt støtte for det omhandlede areal, hvis den manglende overholdelse direkte kan tillægges jf. dog stk. 2.

1. den, som har overdraget arealet, eller
2. den, som har fået arealet overdraget, Stk. 2. Hvis den, som overtrædelsen direkte kan tillægges, har indgivet en støtteansøgning i overtrædelsesåret eller -årene, pålægges den administrative sanktion uanset stk. 1 på grundlag af summen af betalinger til denne, når denne støtte er omfattet af konditionalitet.

Obligatorisk digital kommunikation

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Steen Bonde/

Bilag 1 Oversigt over flerårige afgrøder, der efter § 10, stk. 7, er undtaget fra krav om afgrøderotation

Afgrødekategori Afgrøde Vårsået rajgræsfrø Rajgræsfrø, alm. Efterårssået rajgræsfrø Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt Vårsået rajgræsfrø Rajgræsfrø, ital. Efterårssået rajgræsfrø Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt Timothefrø Timothefrø Hundegræsfrø Hundegræsfrø Svingelfrø Engsvingelfrø Svingelfrø Rødsvingelfrø Vårssået rajsvingelfrø Rajsvingelfrø Svingelfrø Svingelfrø, stivbladet Svingelfrø Svingelfrø, strand- Eng- og rapgræsfrø Engrapgræsfrø (marktype) Eng- og rapgræsfrø Engrapsgræsfrø (plænetype) Eng- og rapgræsfrø Rapgræsfrø, alm. Hvenefrø Hvenefrø, alm. og krybende Vårsået rajgræsfrø Rajgræs, hybrid Efterårssået rajgræsfrø Rajgræs, efterårsudl. hybrid Efterårssået rajsvingelfrø Rajsvingelfrø, efterårsudlagt Kløver Kløverfrø Beder Bederoefrø Lucerne Lucerne, slæt. Kløver Kløver til slæt Lucerne Lucerne til fabrik Kløver Kløver til fabrik Solhat Solhat Planteskolekultur Medicinpl., stauder Planteskolekultur Stauder Jordbær Jordbær Planteskolekultur Snitblomster og snitgrønt Planteskolekultur Planteskolekulturer, stauder Beder Bladbedefrø, rødbedefrø Gulerod Gulerodsfrø Persille Persillefrø Kørvel Kørvelfrø Ager-kål Majroefrø Pastinak Pastinakfrø Skorzonerrod Skorzonerrod/skorzonerrodfrø Havrerod Havrerodfrø Løg Purløgsfrø Timian Timianfrø

Bilag 2 Oversigt over afgrøder, der efter § 10, stk. 7, er undtaget fra krav om afgrøderotation

Afgrødekategori Afgrøde Agurk Asieagurker Selleri Bladselleri Kål Blomkål Kål Broccoli Mandelgræskar Courgette, squash Kål Grønkål Gulerod Gulerod Kål Hvidkål Ager-kål Kinakål Selleri Knoldselleri Løg Løg Pastinak Pastinak Persille Rodpersille Løg Porre Kål Rosenkål Beder Rødbede Kål Rødkål Salat Salat (friland) Kål Savoykål, spidskål Spinat Spinat Majs Sukkermajs Ært Ærter, konsum Solsikke Jordskokker, konsum Persille Bladpersille Løg Purløg Planteskolekultur Krydderurter (undtagen persille og purløg) Planteskolekultur Grøntsager, andre (friland) Vårsået blanding Grøntsager, blandinger Solhat Solhat Planteskolekultur Medicinplanter, en- og toårige Planteskolekultur Medicinplanter, stauder Planteskolekultur Stauder Planteskolekultur Blomsterløg Planteskolekultur En- og to-årige planter Tomat Tomater Agurk Agurker Salat Salat (drivhus) Planteskolekultur Grøntsager, andre (drivhus) Planteskolekultur Snitblomster og snitgrønt Planteskolekultur Planteskolekulturer, stauder Planteskolekultur Småplanter, en-årige Melon Melon Moskusgræskar Moskusgræskar Mandelgræskar Mandelgræskar Centnergræskar Centnergræskar

Bilag 3 Planteartsliste for bestøverbrak, jf. § 14, stk. 1, nr. 3

Dansk navn Videnskabeligt navn Sæson Varighed Svinenød Conopodium majus Jun-jun Flerårig Vild gulerod Daucus carota Jul-aug. Toårig Boghvede Fagopyrum esculentum Jul-aug. Enårig Engstorkenæb Geranium pratense Jul-aug. Flerårig Pyrenæisk storkenæb Geranium pyrenaicum Jun-sep. Toårig Almindelig hør Linum usitatissimum jun-aug. Enårig Moskus-katost Malva moschata Jul-sep. Flerårig Kransblomstret katost Malva verticillata Jul-sep. Toårig Gul sennep Sinapis alba Jun-sep. Enårig Agersennep Sinapis arvensis Jun-okt. Enårig Vild kørvel Anthriscus sylvestris Maj-jul. Flerårig Kommen Carum carvi Maj-jun. Toårig Brunelle Prunella vulgaris Jul-aug. Flerårig Hjulkrone Borago officinalis Jun-aug. Enårig Almindelig honningurt Phacelia tanacetifolia Jun-sep. Enårig Rundbælg Anthyllis vulneraria Jun-aug. Flerårig Humlesneglebælg Medicago lupulina Maj-sep. Toårig Markstenkløver Melilotus officinalis Jul-sep. Toårig Foderesparsette Onobrychis viciifolia Jun-aug. Flerårig Musevikke Vicia cracca Jun-aug. Flerårig Hvidkløver Trifolium repens Jun-sep. Flerårig Alsike-kløver Trifolium hybridum Jun-aug. Flerårig Havemorgenfrue Calendula officinalis Jul-sep. Enårig Cikorie Cichorium intybus Jul-sep. Flerårig Grøn høgeskæg Crepis capillaris Jul-aug. Flerårig Stivhåret borst Leontodon hispidus Jun-jul. Flerårig Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Jun-jul. Enårig Gul okseøje Glebionis segetum Jun-sep. Enårig Almindelig hulsvøb Chaerophyllum temulum Jun-jul. Toårig Agersnerle Convovulus arvensis Jun-sep. Flerårig Blod-kløver Trifolium incarnatum Jul-sep. Enårig Kornblomst Centaurea cyanus Jun-sep. Enårig Agersvinemælk Sonchus arvensis Jul-aug. Flerårig Almindelig merian Origanum vulgare Jun-sep. Flerårig Rødkløver Trifolium pratense Maj-okt. Flerårig Stor knopurt Centauria scabiosa Jul-sep. Flerårig Storblomstret kodriver Primula vulgaris Apr. -maj Flerårig Blåhat Knautia arvensis Jun-sep. Flerårig Almindelig kællingetand Lotus corniculatus Jun-sep. Flerårig Lucerne Medicago sativa Jul-sep. Flerårig Almindelig røllike Achillea millefolium Jul-okt. Flerårig Mælkebøtte Taraxacum agg Apr. -maj Flerårig Gul snerre Galium verum Jun-aug. Flerårig Farvegåseurt Anthemis tinctoria Jun-sep. Flerårig