TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling

DanmarkBekendtgørelse2022

Erhvervsministeriet

BEK nr 161 af 28/01/2022 I medfør af § 7 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. De beføjelser, der i henhold til loven er tillagt erhvervsministeren, henlægges til Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. Beføjelser i henhold til lovens § 1, stk. 3, § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 1 og 3, og § 9 f, stk. 1 og 3, henlægges dog ikke.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser, der træffes af regioner, kommuner og andre myndigheder, som i medfør af lovens § 13, stk. 1, er bemyndiget til helt eller delvist at fungere som administrationsmyndighed, kan indbringes for Erhvervsstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 3. Afgørelser, der træffes af offentlige eller private juridiske enheder, som i medfør af lovens § 8, stk. 2, og § 13, stk. 2, er bemyndiget til at varetage administrationsmyndighedsopgaver, kan indbringes for Erhvervsstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 4. Afgørelser, der træffes af overvågningsudvalg og styringsudvalg for programmer med dansk deltagelse i medfør af artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter er endelige, og kan ikke indbringes for nogen dansk administrativ myndighed.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1806 af 28. december 2018 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond ophæves.

Erhvervsministeriet /Simon Kollerup / Cecilie Solstad/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
31. januar 2022