TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier

DanmarkBekendtgørelse2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 1614 af 28/12/2022 I medfør af § 34, stk. 2, 4 og 6, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, og efter forhandling med rigsrevisor fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, nr. 26 og 28, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

Regnskab og årsrapport

regnskab
§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Institutionen er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v., bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Stk. 2. Institutionen fører regnskab efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens konterings- og fordelingsvejledning, der fastsætter en fælles kontoplan for uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Konterings- og fordelingsvejledningen offentliggøres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest den 1. oktober i året inden regnskabsåret. Stk. 3. Institutionen opstiller og aflægger årsrapport, inklusiv målrapportering, efter den årsrapportskabelon, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat.

Revision

regnskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Institutionsrevisor reviderer institutionens årsregnskab. Stk. 2. Institutionsrevisor kontrollerer tilskudsgrundlaget, jf. bilag 1, og afgiver erklæring på indberetninger, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet kræver særskilt revisorerklæring.

regnskab
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Revisionen udføres i overensstemmelse med almindeligt gældende krav og standarder for godkendte revisorers virksomhed samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et årsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at institutionsrevisor gennemfører juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som led i opgaven. Stk. 2. Revisionen udføres i overensstemmelse med den revisionsinstruks, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat. Stk. 3. Institutionsrevisor skal påse, at forudsætningerne for, at institutionsrevisor kan acceptere og gennemføre opgaven, er opfyldt. Institutionen skal give institutionsrevisor de oplysninger, som må anses at have betydning for institutionsrevisors opgavevaretagelse. Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forsynes med en revisionspåtegning efter det til enhver tid gældende erklæringsparadigme for den uafhængige institutionsrevisors påtegning, jf. standarderne for offentlig revision. Stk. 5. Institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud er omfattet af institutionsrevisors påtegning af regnskabet.

regnskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bliver institutionsrevisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, påhviler det institutionsrevisor straks at give institutionens bestyrelse meddelelse herom. Institutionsrevisor skal sikre, at institutionen giver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen meddelelse herom inden 3 uger. Hvis institutionen ikke giver meddelelsen, har institutionsrevisor pligt til at orientere Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Institutionsrevisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, jf. stk. 1, hvis:

  1. Fortsættelsen af driften er usikker af økonomiske eller andre årsager.
  2. Institutionsrevisor agter at fratræde opgaven, fordi forudsætningerne for at gennemføre en revision efter gældende etiske og faglige krav og standarder ikke længere er til stede, og det skyldes institutionens forhold.
regnskab
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Institutionsrevisor udarbejder revisionsprotokollat om den udførte revision, der skal indeholde de oplysninger, som institutionsrevisor skriftligt kommunikerer til institutionens øverste ledelse som led i revisionen. Stk. 2. Revisionsprotokollatet skal indeholde institutionsrevisors rapportering af konklusionerne af revisionen efter § 3, stk. 1. Stk. 3. Institutionsrevisor udarbejder revisionsprotokollat om revisionen af årsregnskabet efter den revisionsinstruks, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat. Stk. 4. Revisionsprotokollatet skal underskrives af bestyrelsen.

Indsendelse

regnskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Institutionen sender årsrapporten til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest den 15. april i året efter regnskabsåret. Stk. 2. Institutionen sender regnskabsdata til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter de retningslinjer, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat, senest den 15. april i året efter regnskabsåret. Stk. 3. Institutionen sender revisionsprotokollat til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest den 15. april i året efter regnskabsåret.

Ikrafttræden

regnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023 og finder anvendelse for revisionen af institutionens årsregnskab fra og med regnskabsåret 2023 og for kontrol af institutionens oplysninger, der indsendes efter ikrafttrædelsen til brug for fastsættelse af tilskud. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1291 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier for videregående uddannelser ophæves, men finder dog anvendelse for revisionen af det aflagte årsregnskab for 2022 og for kontrol af institutionens oplysninger for fastsættelse af tilskud til og med finansåret 2022. Stk. 3. Reglerne i bekendtgørelse nr. 1721 af 21. december 2010 om anvendelse af statens regnskabsvæsen m.v. for uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets ressortområde finder ikke anvendelse for erhvervsakademier fra og med regnskabsåret 2023, da disse institutioner skal følge reglerne i denne bekendtgørelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Anders Christian Lauger/

Bilag 1 Institutionsrevisors opgaver ved revision af tilskudsgrundlaget

For så vidt angår revision af tilskudsgrundlaget, omfatter institutionsrevisors opgaver: Tilskud Institutionsrevisor kontrollerer, at institutionens oplysninger til brug for beregningen af tilskud er korrekte, herunder at institutionens registrering af antallet af årsstuderende er i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. og tilskudsinstruks for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner sammenholdt med reglerne om de pågældende uddannelser og reglerne om uddannelser udbudt som åben uddannelse, før de indsendes. I forbindelse med attestationen af oplysninger vedrørende tilskudsudbetaling og -beregning påser institutionsrevisor, at opgørelsen af institutionens antal af årsstuderende på de enkelte uddannelser, herunder registrering af forhold om de enkelte studerende og deres uddannelse med relevans for tilskuddet, er korrekt, jf. tilskudsinstruks for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner. Tilskud til åben uddannelse m.v. Institutionen skal over for institutionsrevisor kunne dokumentere, at tilskudsgrundlaget for indberetninger af aktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. er i overensstemmelse med lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau og bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet uddannelse, herunder at

  1. de tilskudsbetingelser, der er fastsat i §§ 12-13 i bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau, er opfyldt, 2) hvor der er fastsat supplerende regler for opgørelse af antallet af årselever i tilskudsinstruks for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner eller underliggende myndighedskrav på baggrund af bestemmelser i bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau eller i bekendtgørelse om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. er opfyldt, 3) institutionen er godkendt til det udbud (uddannelse, enkeltfag m.v.), som institutionen indberetter aktivitet for, og 4) deltagerbetalingen er fastsat inden for frister, der er fastsat i tilskudsinstruks for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner.
regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
28. december 2022
Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier | TheLawyer.sh