TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign

DanmarkBekendtgørelse2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 216 af 04/02/2022 I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 og § 28 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9 og 18-19 i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at producere, koordinere og lede kommunikationsopgaver, markedsføringsopgaver og projekter i private og offentlige virksomheder og organisationer med speciel vægt på anvendelsen af lyd og informations- og kommunikationsteknologiske medier. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i lyddesign. Den engelske titel er Bachelor of Sound Design. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Sound Design.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsen består af:

  1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point.
  2. Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.
  3. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 35 ECTS-point.
  4. Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  5. Lyd i digitale produktioner.
  6. Lyddesign i kommunikation og markedsføring.
  7. Tværfaglige fag inden for projektstyring, erhvervsøkonomi, ophavsret og virksomhedskommunikation.
§ 4

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 517 af 21. maj 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i medie- og sonokommunikation ophæves. Stk. 3. Studerende, som er påbegyndt uddannelsen før den 1. september 2022 kan vælge, om de vil anvende den gamle titel, som følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 517 af 21. maj 2010, eller titlen der følger af denne bekendtgørelse § 2, stk. 2.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Emma Holm/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i lyddesign skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om

  1. lyd, lyddesign, æstetik, kommunikation, markedsføring og digital produktion,
  2. erhvervsretlige forhold og samfunds- og erhvervsøkonomi i relation til lydproduktion,
  3. organisatoriske forhold, innovation, ledelse og projektledelse samt erhvervets og fagområdets anvendelse heraf og
  4. forstår medie- og sonokommunikativ praksis, anvendt teori og metode og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder Den uddannede kan
  5. anvende medie- og sonokommunikative metoder og redskaber inden for auditiv analyse, interaktionsdesign, konceptudvikling, lydoptagelse, digital lydbehandling samt lyddesign,
  6. anvende medie- og sonokommunikative metoder og redskaber inden for branding, lydbranding, digital markedsføring og kampagner, e-læring, manualer, guides, firedimensionelt design, målgruppeanalyse, brugeranalyse, test og virksomhedskommunikation,
  7. vurdere medie- og sonokommunikative problemstillinger inden for kommunikation, markedsføring, organisation, innovation, ledelse og projektledelse, erhvervsret og økonomi samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for det medie-og sonokommunikative område og
  8. formidle medie- og sonokommunikative problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan
  9. i komplekse og udviklingsorienterede situationer håndtere planlægning, teknisk og æstetisk udførelse, test og evaluering af produkter inden for det sonokommunikative område, herunder lydbranding, lyddesign til onlinemedier, underholdnings- og læringsprodukter,
  10. selvstændigt arbejde fagligt og tværfagligt inden for gældende ophavsretsregler, markedsføringslovgivning og presse-etiske rammer samt
  11. identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for optageteknologi, lydsoftware og lydhardware samt ledelse.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
11. februar 2022