Bekendtgørelse om den femte jordbaserede FM-radiokanal
Kulturministeriet
BEK nr 325 af 08/03/2022 I medfør af § 45, stk. 5, og § 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, fastsættes:
(Stk. 4)
§ 1. Radio- og tv-nævnet udbyder den femte jordbaserede FM-radiokanal som én samlet sendemulighed, jf. bilag 1. Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 kan ikke meddeles DR, tilladelseshaver til den fjerde FM-kanal, tilladelseshaver til den digitale public service-radiokanal med fokus på kultur eller deltagere i et konsortium bag disse kanaler med en ejerandel på over 10 pct. Stk. 3. Programvirksomheden, der udsendes, jf. stk. 1, skal stilles til rådighed såvel på FM-båndet som digitalt. Stk. 4. Det er ikke tilladt at opdele sendefladen geografisk, hvilket medfører, at et givet program eller en given reklame skal udsendes samtidig i hele tilladelseshavers sendeområde. Dette gælder såvel programvirksomheden på FM som på øvrige digitale platforme, kanalen distribueres på.
Public service-nyhedsdækning mv.
(Stk. 9)
§ 2. Programvirksomheden på den femte jordbaserede FM-radiokanal, jf. § 1, stk. 1, skal omfatte public service-nyhedsdækning bestående af mindst 400 timers nyhedsudsendelser pr. år eksklusiv eventuelle reklamer, der fordeles i tidsrummet kl. 6-24. Udsendelserne skal bringe nyheder fra hele Danmark. Nyhedsdækningen kan bestå af en kombination af kortere nyhedsudsendelser og længerevarende nyhedsmagasiner og skal herudover opfylde kravene i radio- og fjernsynslovens § 10. Stk. 2. Genudsendelser af hele nyhedsudsendelser kan ikke medregnes i opgørelsen af de 400 timers nyhedsudsendelser pr. år. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke anvendelse i nyhedsudsendelser af enkeltindslag fra tidligere nyhedsudsendelser. Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Stk. 5. Andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke sendes, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige normalt ikke hører udsendelserne. Når programmerne udsendes, skal der forud for dem gives en advarsel om programmernes indhold. Stk. 6. Programvirksomheden må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans. Stk. 7. Programvirksomheden må ikke på nogen måde fremme terrorisme. Stk. 8. Tilladelseshaver skal senest den 1. maj hvert år til Radio- og tv-nævnet indsende en redegørelse for det foregående år for opfyldelsen af kravene i tilladelsen om public service-nyhedsdækning. Stk. 9. Tilladelseshaver skal deltage i de brancheanerkendte officielle lyttermålinger i Danmark eller på anden måde gennemføre målinger, der er sammenlignelige med disse.
Udbud
(Stk. 5)
§ 3. Tilladelse tildeles af Radio- og tv-nævnet efter et udbud (skønhedskonkurrence). Stk. 2. Radio- og tv-nævnet fastsætter de nærmere vilkår for udbuddet i et udbudsmateriale, bl.a. fastsættes de nærmere regler for proceduren og ansøgningens udformning, herunder hvilke oplysninger og hvilken dokumentation og bilag, ansøgningen skal indeholde, samt frist for indlevering af ansøgning. Stk. 3. Deltagelse i udbuddet sker på grundlag af indgivelse af ansøgning. Med indgivelse af ansøgning accepterer ansøgerne de af Radio- og tv-nævnet udarbejdede vilkår i udbudsmaterialet. Stk. 4. Der skal ved indlevering af ansøgningen til udbuddet stilles en ubetinget og uigenkaldelig anfordringsgaranti på kr. 1 mio. Alternativt skal beløbet deponeres på en spærret konto i et anerkendt pengeinstitut. Garanti og deponering kan henholdsvis udstedes af eller foretages hos et pengeinstitut eller et forsikringsselskab godkendt af Finanstilsynet i Danmark eller tilsvarende tilsyn i et andet EU-/EØS-land. Stk. 5. Når tilladelsen er tildelt, vil anfordringsgarantier og eventuelle deponerede beløb blive frigivet.
(Stk. 4)
§ 4. Ansøgere skal oplyse likviditetsgrad og soliditetsgrad for de seneste 3 regnskabsår, eller evt. færre afhængig af, hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed. Der skal for konsortier eller lignende redegøres for hver enkelt deltagers likviditetsgrad og soliditetsgrad. Er ansøgeren et konsortium eller lignende, skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse for opfyldelse af forpligtelser og udpege en fælles befuldmægtiget. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere redegøre for og dokumentere eventuel erfaring med at drive kommerciel radiovirksomhed eller anden kommerciel medievirksomhed. Stk. 3. Ansøgere kan alternativt fremlægge dokumentation for indgåelse af aftale med foretagender, der har den i stk. 2 nævnte erfaring. Stk. 4. Ansøgere skal redegøre for, hvordan de vil sikre, at den kanal, som sendes på den femte jordbaserede FM-radiokanal, også er tilgængelig digitalt. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, på hvilke digitale platforme kanalen vil blive udsendt.
(Stk. 4)
§ 5. Radio- og tv-nævnet udsteder tilladelse til den ansøger, som af nævnet vurderes at være bedst egnet til at drive kanalen ud fra en samlet bedømmelse af ansøgningerne i forhold til følgende evalueringskriterier
- Ansøgers økonomi vurderet på ansøgers likviditetsgrad og soliditetsgrad, jf. § 4, stk. 1. Denne vurdering vægter 40 pct.
- Ansøgers erfaring med at drive kommerciel radiovirksomhed eller anden kommerciel medievirksomhed jf. § 4, stk. 2 og 3. Erfaring med at drive national radiovirksomhed tæller mere end erfaring med at drive lokal radiovirksomhed, der tæller mere end erfaring med anden medievirksomhed. Nyere erfaring vægter højere end ældre erfaring. Denne vurdering vægter 40 pct.
- Hvordan ansøger vil sikre, at den kanal, som sendes på den femte jordbaserede FM-radiokanal, også er tilgængelig digitalt, jf. § 4, stk. 4. Tilgængeliggørelse på digitale platforme, hvor en større del af den digitale radiolytning foregår, vægter mere end tilgængeliggørelse på platforme, hvor en mindre del af den digitale radiolytning foregår, jf. de officielle brancheanerkendte lyttermålinger. Denne vurdering vægter 20 pct. Stk. 2. Radio- og tv-nævnet opstiller en pointskala, der for hvert af de ovennævnte evalueringskriterier anvendes ved bedømmelsen af ansøgningerne. Radio- og tv-nævnet vil ved sin vurdering af kriterierne lægge vægt på realiteten i ansøgers økonomi, erfaring, og redegørelse for digital tilgængeliggørelse, herunder eventuelt tillige dokumentationen herfor. Herefter beregnes den samlede bedømmelse ved anvendelse af de i stk. 1 nævnte procentvægte. Pointskalaen fremgår af udbudsmaterialet. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan indhente sagkyndig bistand fra en revisor, et konsulentfirma eller lignende i forbindelse med sin vurdering af evalueringskriterierne i stk. 1. Stk. 4. Såfremt to eller flere ansøgere opnår samme højeste pointantal, jf. stk. 2, foretages udvælgelsen af vinderen ved lodtrækning af en notar.
§ 6. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at aflyse udbuddet, hvis der ikke fremkommer egnede ansøgninger.
Tilladelsen
(Stk. 9)
§ 7. Tilladelse udstedes for en periode af 8 år af Radio- og tv-nævnet til vinderen af udbuddet. Tilladelsen træder i kraft den 20. november 2022 og udløber den 19. november 2030. Stk. 2. Programvirksomheden skal udføres i overensstemmelse med tilladelsen i hele tilladelsesperioden. Radio- og tv nævnet skal godkende alle væsentlige ændringer i forhold til det i tilladelsen forudsatte, forinden disse ændringer sættes i værk. Ved væsentlige ændringer forstås bl.a. udskiftning af konsortiedeltagere eller udskiftning af væsentlige underleverandører. Stk. 3. Tilladelseshaver skal i forhold til ansatte beskæftigede med programvirksomheden følge de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, som arbejdsmarkedets parter identificerer som relevante. De nærmere vilkår fastsættes i forbindelse med udstedelse af programtilladelsen. Stk. 4. Tilladelsen kan inddrages midlertidigt eller endeligt af Radio- og tv-nævnet, hvis
- tilladelseshaver overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelserne er ofte gentagne,
- tilladelseshaver tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på,
- tilladelseshaver i forbindelse med skønhedskonkurrencen og udstedelsen af tilladelsen har afgivet urigtige oplysninger, eller
- tilladelsesindehaver gennemfører væsentlige ændringer i tilladelsen, der ikke er godkendt i overensstemmelse med stk. 2. Stk. 5. Tilladelseshaver skal påbegynde programvirksomheden på alle de frekvenser og platforme, som tilladelsen omfatter, den 20. november 2022 gældende fra kl. 00.00. Radio- og tv-nævnet kan dog dispensere herfra, hvis særlige forhold tilsiger dette. Stk. 6. Tilladelsen kan overdrages, hvis tilladelseshaver inden overdragelsen har indhentet Radio- og tv-nævnets forudgående godkendelse heraf. Radio og tv-nævnet kan af tilladelseshaver kræve de oplysninger, som nævnet skønner nødvendige for en stillingtagen til, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter overdragelsen. Stk. 7. Overdragelser efter stk. 5 omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelser af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer med hensyn til den bestemmende indflydelse over tilladelseshaver. Stk. 8. Der betales frekvensafgift i henhold til frekvenslovgivningens bestemmelser. Stk. 9. Radio- og tv-nævnet kan uanset bestemmelsen i stk. 1 til enhver tid uden kompensation inddrage tilladelsen med to års varsel, såfremt der eventuelt træffes beslutning om slukning af de analoge FM-signaler i tilladelsesperioden.
Koncessionsafgift
(Stk. 3)
§ 8. Der betales en variabel omsætningsafhængig koncessionsafgift på 5 pct. af den del af tilladelseshavers afgiftsgrundlag, jf. § 9, det pågældende år, der ligger over kr. 75 mio. (2022-PL) og op til kr. 100 mio. (2022-PL), 10 pct. af afgiftsgrundlaget fra og med kr. 100 mio. (2022-PL) op til kr. 200 mio. (2022-PL) og 15 pct. af afgiftsgrundlaget fra og med kr. 200 mio. (2022-PL) og derover. Stk. 2. Tilladelseshaver forpligter sig til at betale variabel koncessionsafgift i hele tilladelsesperioden eller frem til tilladelsen tilbageleveres eller inddrages, jf. § 11. Stk. 3. Den variable koncessionsafgift betales bagud hvert år senest en måned efter Radio- og tv-nævnets modtagelse af årsregnskab og opgørelse af afgiftsgrundlaget, dog senest den 1. juni.
(Stk. 2)
§ 9. Grundlaget for beregning af den variable afgift, jf. § 8, stk. 1, er de samlede direkte og indirekte indtægter, eksemplificeret og præciseret i bilag 3, vedrørende programvirksomheden tilknyttet tilladelsen, med undtagelse af
- løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
- ansatte i henhold til jobskabelsesordning,
- aktionærtilskud til underskudsdækning, og
- finansielle indtægter. Stk. 2. Værdien af lovlige egenreklamer indgår ikke i afgiftsgrundlaget.
Regnskab og opgørelse af afgiftsgrundlag
(Stk. 3)
§ 10. Tilladelseshaver skal hvert år senest den 1. maj indsende et selvstændigt årsregnskab for programvirksomheden tilknyttet tilladelsen med opgørelse af afgiftsgrundlag til Radio- og tv-nævnet. Afgiftsgrundlaget skal opgøres i regnskabet således, at de samlede indtægter, herunder reklame- og sponsorindtægter og anden direkte og indirekte støtte til programvirksomheden, uanset om de oppebæres af tilladelseshaver eller af tredjemand, herunder reklamesalgs- og produktionsselskaber, og uanset om sendetiden er solgt til anden side, fremgår særskilt. Ved indirekte støtte forstås refusion af tilladelsens udgifter, eller at andre afholder omkostninger for programvirksomheden. Alle beløb opgøres eksklusiv moms. Stk. 2. Regnskabet og opgørelsen af afgiftsgrundlaget skal opfylde følgende krav
- Der skal udarbejdes en forretningsgang med heri indbyggede interne kontroller, der sikrer, at alle indtægter faktureres og medtages i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at fordelingen af indtægter ved reklamekampagner sker til markedspris, og at der sker en korrekt fordeling af indtægterne.
- En statsautoriseret eller registreret revisor skal underskrive en revisorerklæring, hvori revisoren indestår for, at de nævnte principper for opgørelse af afgiftsgrundlaget er fulgt. Revisor skal endvidere erklære, at de ovenstående forretningsgange og de heri indbyggede interne kontroller har fungeret tilfredsstillende i hele perioden. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet har som tilsynsmyndighed mulighed for at foretage kontrol af opgørelsen af afgiftsgrundlaget ved egen revisor. Tilladelsesindehaver skal i så fald give Radio- og tv-nævnets egen revisor de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for at bedømme opgørelsen.
Ophør af tilladelsen
(Stk. 3)
§ 11. Tilladelseshaver er ved tilbagelevering af tilladelsen til Radio- og tv-nævnet forpligtet til at betale variabel koncessionsafgift for perioden frem til tilbageleveringen af tilladelsen, jf. § 8, stk. 1. Stk. 2. Hvis tilladelsen inddrages endeligt af Radio- og tv-nævnet i henhold til radio- og fjernsynslovens § 50 eller § 51, er tilladelsesindehaveren forpligtet til at betale variabel koncessionsafgift frem til inddragelsen af tilladelsen. Stk. 3. Regnskab og opgørelse af afgiftsgrundlaget, jf. § 10, skal indsendes til Radio- og tv-nævnet senest ved udgangen af den fjerde måned efter tilbageleveringen eller inddragelsen, jf. stk. 1 og 2. Den variable koncessionsafgift for perioden frem til tilbageleveringen eller inddragelsen skal betales senest ved udgangen af den femte måned efter tilbageleveringen eller inddragelsen, jf. stk. 1 og 2.
Klageadgang
§ 12. Radio- og tv-nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2014 om Radio- og tv-nævnets genudbud af den femte jordbaserede FM radiokanal ophæves den 20. november 2022. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 303 af 8. marts 2022 om den femte jordbaserede FM-radiokanal ophæves.
Kulturministeriet /Ane Halsboe-Jørgensen / Ann Giessing/
Bilag 1 Senderettigheder til FM5-sendenettet
Stationsnavn Position(længde- og breddegrad, WGS84) (1) Frekvens (MHz) Sende- effekt, ERP (W ERP) Polari- sation (2) Antenne- højde over terræn (m) Anvendelse af retnings- bestemt Antenne (3) Sydvestjylland 008E40 17/ 87,8 10.000 V 164 Ja 55N39 26 Århus 010E13 00/ 56N05 56 88,6 650 V 149 Ja Tinglev 009E15 53/ 54N56 53 88,8 48 V 21 Ja Sønderjylland 009E11 10/ 55N07 22 89,3 3.020 V 140 Ja Møgeltønder 008E51 59/ 54N57 21 92,4 30 V 32 Nej Fyn 010E28 29/ 55N16 59 93,4 1.000 V 139 Ja Grenå 010E55 08/ 56N24 39 98,6 400 V 97 Ja Broager (Ragebøl) 009E44 05/ 54N55 24 98,9 290 V 82 Nej Vejle 009E30 08/ 55N40 29 99,3 930 V 138 Ja Vendsyssel 010E18 06/ 57N30 01 102,4 1.000 V 138 Ja Vestjylland 008E40 24/ 56N23 10 103,4 60.256 H 178 Ja Horsens 009E51 38/ 55N52 05 103,6 180 V 35 Nej Nordjylland 009E49 26/ 57N00 14 106,0 5.600 V 150 Ja Sydals 009E59 07/ 54N56 12 106,6 70 V 30 Ja Middelfart 009E37 09/ 55N30 44 106,6 34 V 75 Nej Hirtshals 009E59 03/ 57N33 51 107,0 70 V 30 Nej Nordborg 009E45 15/ 55N02 20 107,5 50 V 32 Ja København 012E29 35/ 55N44 07 91,4 11.800 V 170 Ja Bornholm 014E52 44/ 55N08 57 92,2 1.000 V 131 Ja Sydsjælland 011E48 42/ 55N15 32 103,9 100.000 H 182 Ja Neksø 015E07 44/ 55N05 26 104,6 20 V 10 Nej Rønne 014E43 49/ 55N07 00 105,7 100 V 35 Nej Dueodde 014E54 57/ 55N04 27 106,2 32 V 47 Nej Hammeren 014E47 52/ 55N15 09 107,4 40 V 23 Nej
- Det anførte stationsnavn og positionen beskriver det geografiske sted, som senderettigheden kan benyttes fra. Det er en forudsætning for at tage senderettighederne i brug, at tilladelsesindehaveren har en frekvenstilladelse. Frekvenstilladelsen og programtilladelsen giver ikke ret til at etablere senderen på den pågældende station og position. Etablering af sendere i sendemaster på de nævnte positioner forudsætter en aftale med den relevante masteejer herom. Tilladelsesindehaveren har desuden mulighed for at ansøge Radio- og tv-nævnet om at flytte senderettighederne til en anden position. En flytning til en anden geografisk position vil kunne indebære ændringer i de anførte tekniske data.
- Polarisationen angives som V (Vertikal) eller H (Horisontal). 3) ”Ja” angiver, at der skal anvendes en retningsbestemt antenne med reduktioner af sendeeffekten i en eller flere retninger. ”Nej” betyder, at der kan anvendes en rundstrålende antenne. For alle ovennævnte frekvenser er det maksimale frekvenssving +75 kHz og maksimale MPX niveau 0 dBr. Beskyttelse af senderettighederne
(Stk. 3)
Der sker til stadighed ændringer i den øvrige anvendelse af FM-båndet (87,5-108,0 MHz) som følge af udstedelse af nye frekvenstilladelser, flytning af eksisterende sendepositioner og ændret frekvensanvendelse i udlandet. Ved de ovenfor nævnte løbende ændringer sikrer Erhvervsstyrelsen således i videst mulig omfang beskyttelse af eksisterende tilladelsesindehavere, herunder indehaveren af frekvenstilladelsen til sendenettet. I forhold til den udenlandske frekvensanvendelse bliver de enkelte senderettigheder i sendenettet beskyttet som beskrevet i slutdokumentet fra FM-planlægningskonferencen i Geneve 1984 (GE84) og andre relevante internationale aftaler. GE84-aftalen bliver i gensidig forståelse med Danmarks nabolande forvaltet således, at den enkelte ændring (nye og ændrede frekvenstilladelser i Danmark og i udlandet) maksimalt afstedkommer en forøgelse af forstyrrelsen (”usable field strength”) på 0,2 dB. Beskyttelsen i forhold til udenlandske sendere kan ændres som følge af nye eller ændrede internationale aftaler. I forhold til den indenlandske frekvensanvendelse bliver de enkelte senderettigheder i sendenettet beskyttet i videst muligt omfang og som minimum i samme omfang som i forhold til den udenlandske frekvensanvendelse, jf. beskrivelsen ovenfor.
Bilag 2 Vedrørende økonomiske forhold
Ansøgers økonomiske forhold forudsættes belyst ved nedenstående hoved- og nøgletal for de seneste 5 regnskabsår.
- Nettoomsætning - Årets resultat - Aktiver i alt - Egenkapital - Likvider ultimo - EBIT-margin - Afkast af investeret kapital (ROIC) - Egenkapitalandel - Egenkapitalforrentning
Bilag 3 Vedrørende afgiftsgrundlaget
Nedenfor er angivet eksempler på direkte og indirekte indtægter, der skal medregnes afgiftsgrundlaget:
- Reklameindtægter inklusive barterindtægter (byttehandel). Værdien af eventuelle barterindtægter skal opgøres til mar- kedspris, det vil sige den pris, som for eksempel reklametid ville have indbragt ved salg i fri handel. Markedspris beregnes som den gennemsnitlige kontraktspris for det pågældende kvartal. - Sponsorindtægter og –bidrag. - Gaver. - Lytterbidrag, herunder overtakserede tjenester som for eksempel opkald via 90-numre og sms-tjenester. - Bingoindtægter. - Tilskud. - Administrationsbidrag. - Værdien af arbejdsydelser betalt af tredjemand for programvirksomheden tilknyttet tilladelsen eller til dennes drift. - Naturalieydelser. Der kan for eksempel være tale om betalt husleje. - Indtægter vedrørende salg af udsendelser, som indgår i programvirksomheden. - Direkte og indirekte indtægter hidrørende fra immaterielle rettigheder. - Værdien af andre ydelser stillet til rådighed af tredjemand. - Indtægter fra videretransmission via kabel og satellit. Vedrørende videretransmission på æterbårne stationer/frekvenser se nedenfor. Nedenfor er angivet præciseringer til opgørelsen af afgiftsgrundlaget:
- Ved videretransmission – helt eller delvist – af programvirksomheden på andre æterbårne stationer/frekvenser – men ikke videretransmission på kabel eller satellit – skal omsætningen (reklameindtægterne), inkluderes i afgiftsgrundlaget. Hvis der sker fælles salg af reklamer for programvirksomheden tilknyttet tilladelsen og andre æterbårne radioer i et samarbejde, skal reklameindtægterne inkluderes i afgiftsgrundlaget.
(Stk. 3)
- Hvis der i indtægterne indgår reklamekampagner, som kører i flere medier indenfor for eksempel en koncern eller et salgssamarbejde (for eksempel tv, internet, trykte medier eller andre radiostationer), skal indtægterne for den andel af kampagnen opgøres til markedspris, det vil sige den pris, som for eksempel reklametid ville have indbragt ved salg i fri han- del. Markedspris beregnes som den gennemsnitlige kontaktpris for det pågældende kvartal. - Hvis kampagnen er solgt til en samlet »pakkepris« eller kampagnepris, skal den til tilladelsen knyttede andel af »pakkepri- sen« svare til den andel den ville have haft, hvis alle reklamerne i »pakken« havde været solgt til deres respektive listepri- ser. Det vil sige at der ikke må være ydet en lavere rabatsats på de andre reklamer, end der bliver for reklamerne, der ind- går i den til tilladelsen knyttede programvirksomhed.
- Hvis reklamesalget og indgåelse af sponsoraftaler og aftaler om anden direkte og indirekte støtte sker gennem et salgs- selskab, reklamebureau eller lignende, der er en del af samme koncern 1 ) som tilladelseshaver eller tilladelseshaver ejes af, skal den samlede indtægt indregnes i afgiftsgrundlaget. Eventuel salgsprovision eller andre omkostninger må ikke fratrækkes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. - Hvis reklamesalget sker gennem en koncernforbundet virksomhed i henhold til ovenstående definition, skal der ske en adskillelse af prisen på »kreativ tid« og prisen for selve annonceringen, der indgår i den til tilladelsen knyttede programvirksomhed. Det er således kun prisen for annonceringen, der indgår i afgiftsgrundlaget. - Reklamespots skal opgøres til markedspris uanset, om der foreligger kontant betaling.
- Ved en koncern som tilladelseshaveren indgår i, forstås et selskab eller anden virksomhed som direkte eller indirekte – under hensyntagen til bestemmende indflydelse – ejes af samme ejerkreds eller koncern eller er et associeret selskab med en ejerandel på 20 % eller mere.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. marts 2025