Bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og lokaliteter på Kirkeministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
By-, Land- og Kirkeministeriet
BEK nr 33 af 13/01/2022 I medfør af § 3, stk. 3, § 32, § 34, § 36 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Definition på coronapas
(Stk. 9)
§ 1. Ved et coronapas forstås dokumentation for
- et negativt resultat af en covid-19-test, jf. stk. 2, der ved en PCR-test, jf. stk. 3, er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget, eller ved en antigentest, jf. stk. 4, der er højst 48 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget,
- et positivt resultat af en PCR-test, jf. stk. 3, der er mindst 11 dage og højst 5 måneder gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
- et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 5,
- et gennemført primært vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 6, som er givet til en person, der er under 18 år,
- et gennemført primært vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 6, som er givet til en person, der er 18 år eller derover, og hvor det højst er 5 måneder siden, at den afsluttende dosis blev givet,
- et gennemført primært vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 6, samt en revaccination, som er givet til en person, der er 18 år eller derover, jf. stk. 7, eller
- nr. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas”, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elementer og aktuelt klokkeslæt på skærmen eller ved verifikation i form af scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark”. Stk. 2. Ved en covid-19-test forstås en test, der er foretaget som en PCR-test, jf. stk. 3, eller en antigentest, jf. stk. 4, og hvor offentlige og private behandlingssteder, regionsråd, kommunalbestyrelser samt offentlige og private skoler og uddannelsesinstitutioner forestår eller foretager testen og er omfattet af anmeldepligten til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelse om anmeldelse af covid-19. Stk. 3. Ved en PCR-test forstås en polymerase chain reaction-test. Stk. 4. Ved en antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Stk. 5. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis. Stk. 6. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to doser, anses det primære vaccinationsforløb for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Stk. 7. Ved revaccination forstås en anden eller tredje dosis efter et gennemført primært vaccinationsforløb, jf. stk. 6. Stk. 8. Dokumentation efter stk. 1, nr. 1-6, kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Stk. 9. Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort. 1. pkt. gælder ikke for dokumentation efter stk. 1, nr. 7, samt i sundhedsmyndighedernes app ”MinSundhed” med bevægelige elementer, der beskytter mod kopiering fra appen.
Krav om coronapas
(Stk. 4)
§ 2. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal deltagere ved gudstjenester, religiøse handlinger, herunder dåb, vielser og begravelser, samt menighedsarrangementer kunne forevise et coronapas ved ankomst til et lokale eller en lokalitet omfattet af stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, samt §§ 4 og 15. Coronapasset skal forevises til personale eller andre personer udpeget af arrangøren, og som er tilknyttet lokalet eller lokaliteten, eller der kan ske automatisk scanning af QR-koden i appen ”Coronapas”, jf. § 1, stk. 1, nr. 7. Stk. 2. Stk. 1 omfatter følgende lokaler og lokaliteter, som folkekirken og trossamfund uden for folkekirken råder over, og hvortil offentligheden har adgang:
- Lokaler, der anvendes til afholdelse af gudstjenester og religiøse handlinger, herunder dåb, vielser og begravelser, samt menighedsarrangementer, jf. dog stk. 3.
- Lokaliteter, der anvendes til afholdelse af gudstjenester og religiøse handlinger, herunder dåb, vielser og begravelser, samt menighedsarrangementer, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lokaler, jf. stk. 2, nr. 1, hvis den fysiske eller juridiske person, herunder offentlige myndighed, sikrer, at der opholder sig 100 eller færre deltagere i lokalet eller lokalerne samtidig. Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lokaliteter, jf. stk. 2, nr. 2, hvis den fysiske eller juridiske person, herunder offentlige myndighed, sikrer, at der opholder sig 1.000 eller færre deltagere på lokaliteten samtidig.
(Stk. 2)
§ 3. På folkekirkens videregående uddannelser skal elever, studerende og besøgende samt andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen kunne forevise et coronapas som betingelse for fysisk fremmøde på uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 4. Stk. 2. Stk. 1 omfatter samtlige lokaler og lokaliteter, som uddannelsesinstitutionen råder over.
Undtagelser
(Stk. 2)
§ 4. § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år.
- Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, jf. stk. 2. Navnet på dokumentationen skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
- Elever, studerende og besøgende samt andre personer med tilknytning til en uddannelsesinstitution omfattet af § 3, stk. 1, hvor uddannelsesinstitutionen vurderer, at den pågældende ikke er omfattet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om selvisolation af smittede, selvom personen har et positivt testresultat af en PCR-test, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, der er mindre end 11 dage gammelt. Stk. 2. De kommunale borgerservicecentre udsteder dokumentation til personer, der sammen med et medbragt pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort, indleverer en erklæring på tro og love om, at personen af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test. Dokumentationen er gyldig i 3 måneder fra udstedelsen. Sundhedsministeriet stiller den erklæring på tro og love, der skal anvendes efter 1. pkt., til rådighed. Erklæringen skal indeholde en udtømmende oplistning af de årsager, der kan føre til undtagelse for covid-19-test efter stk. 1, nr. 2.
Mulighed for bortvisning
§ 5. Kan der ikke fremvises et coronapas, jf. § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, kan der ske bortvisning, jf. dog § 4 og 15.
Kontrol af coronapas
(Stk. 2)
§ 6. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler eller lokaliteter omfattet af § 2, stk. 2, skal sikre, at der alene tillades adgang for deltagere, der overholder kravet i § 2, stk. 1, jf. dog §§ 4 og 15. Stk. 2. Det er en betingelse for, at uddannelsesinstitutionen kan modtage elever, studerende, besøgende samt andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen, at institutionen mindst to gange ugentligt gennemfører kontrol af, at eleverne eller de studerende opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, jf. dog §§ 4 og 15.
Skiltning
§ 7. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler og lokaliteter omfattet af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal ved lokalerne og lokaliteterne opsætte informationsmateriale om kravet i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, og mulighed for bortvisning, jf. § 5.
Krav om mundbind eller visir
Krav om mundbind eller visir i lokaler, som folkekirken og trossamfund uden for folkekirken råder over
(Stk. 3)
§ 8. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal besøgende og deltagere på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, som folkekirken og trossamfund uden for folkekirken råder over, og hvortil offentligheden har adgang, jf. dog §§ 10-12. Stk. 2. Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet det pågældende lokale og har kontakt til besøgende og deltagere. 1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang. Stk. 3. Besøgende og deltagere, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan bortvises, jf. dog §§ 10-12.
Krav om mundbind eller visir på videregående uddannelsesinstitutioner i folkekirken
(Stk. 4)
§ 9. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal følgende personer på 12 år og derover på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og folkekirkens kirkemusikskoler, have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på uddannelsesinstitutionen:
- Elever, kursister, deltagere og studerende, medmindre de a) deltager i undervisning eller uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, prøvesale m.v., b) alene er sammen med elever, kursister, deltagere eller studerende fra deres stamklasse eller -hold, eller c) aflægger prøve.
- Lærere, undervisere, oplægsholdere, medarbejdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet den pågældende uddannelsesinstitution m.v., medmindre de ikke har kontakt til andre personer eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil elever, kursister, deltagere, studerende og besøgende ikke har adgang. 1. pkt. finder ikke anvendelse for lærere og undervisere m.v., som den pågældende dag underviser to eller færre klasser eller hold, når de gennemfører undervisning eller uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, prøvesale m.v. Stk. 2. Geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner, som ikke gennemfører uddannelsestilbud, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 3. Uddannelsesinstitutioner omfattet af stk. 1 kan bortvise elever, kursister, deltagere, studerende, oplægsholdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet, men ikke ansat ved den pågældende uddannelsesinstitution m.v., der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 4. Personalet og andre personer tilknyttet de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på uddannelsesinstitutionen.
Undtagelser til krav om mundbind eller visir
(Stk. 2)
§ 10. Kravet om mundbind eller visir i § 8, stk. 1, finder ikke anvendelse, når den besøgende eller deltagende sidder ned. Stk. 2. Kravet om mundbind eller visir i § 8, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for forkyndere, medvirkende, optrædende og udøvere under gennemførelse af gudstjenester, religiøse handlinger eller menighedsarrangementer.
§ 11. Kravet om mundbind eller visir i § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de hverken er i stand til at bære mundbind eller visir.
§ 12. Uanset § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis det er nødvendigt, og der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:
- Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted.
- Under indtagelse af medicin.
- Under samtale med personer, der mundaflæser.
- Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
- Hvis politiet skal foretage identifikation.
- Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.
Definition af mundbind og visir
(Stk. 2)
§ 13. Ved mundbind forstås i §§ 8 og 9 engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet. Stk. 2. Ved visir forstås i §§ 8 og 9 skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.
§ 14. Folkekirken og trossamfund uden for folkekirken, der har rådighed over lokaler omfattet af § 8, stk. 1, og uddannelsesinstitutioner omfattet af § 9, stk. 1, skal opfylde følgende krav:
- Der skal i eller ved lokalerne og på uddannelsesinstitutionerne opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 8, stk. 3 og § 9, stk. 3.
- Der må alene tillades adgang for besøgende og deltagere, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 8, stk. 1, jf. dog §§ 10-12.
- Der må alene tillades adgang for elever, kursister, deltagere og studerende, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 9, stk. 1, nr. 1, jf. dog §§ 11 og 12.
- Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne omfattet af § 8, stk. 1, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 8, stk. 2, jf. dog § 10-12.
- Det skal sikres, at lærere, undervisere, oplægsholdere, medarbejdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet uddannelsesinstitutioner omfattet af § 9, stk. 1, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 9, stk. 1, nr. 2, jf. dog §§ 11 og 12.
Generelle undtagelser
(Stk. 2)
§ 15. Bekendtgørelsen gælder ikke for Folketinget og domstolene. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke i forbindelse med politiske meningstilkendegivelser.
Strafbestemmelse
(Stk. 3)
§ 16. Med bøde straffes den, der overtræder § 6, § 7 eller § 14. Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke forlader lokaler eller lokaliteter omfattet af § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, eller § 8, stk. 1, efter at være blevet bortvist, jf. § 5 og § 8, stk. 3, i forbindelse med den håndhævelse, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, foretager af kravet om coronapas, jf. § 6, og af kravet om mundbind eller visir, jf. § 14, stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. februar 2022. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 2483 af 18. december 2021 om restriktioner for lokaler, lokaliteter og uddannelsesinstitutioner på Kirkeministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Kirkeministeriet /Ane Halsboe-Jørgensen / Kasper Hyllested/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. februar 2022