TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der gennemfører danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2022

Udlændinge- og Integrationsministeriet

BEK nr 37 af 13/01/2022 I medfør af § 32, § 34, § 64 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:

Krav om mundbind eller visir

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal personer på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i et borgerservicecenter, jf. dog § 3 og § 4. Stk. 2. Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet det pågældende borgerservicecenter og har kontakt til personer. 1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang. Stk. 3. Personer, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan bortvises.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal følgende personer på 12 år og derover på institutioner, der udbyder danskuddannelse efter lov om dansk uddannelse for voksne udlændinge m.fl., have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på institutionen m.v., jf. dog § 3 og § 4:

  1. Kursister, medmindre de a) deltager i undervisning eller uddannelsesaktiviteter i holdlokaler mv., b) alene er sammen med kursister fra deres hold, eller c) aflægger prøve.
  2. Undervisere, medarbejdere, besøgende på 12 år og derover samt andre personer, der er tilknyttet den pågældende institution m.v., medmindre de ikke har kontakt til andre personer eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil kursister, ikke har adgang. 1. pkt. finder ikke anvendelse for undervisere m.v., som den pågældende dag gennemfører undervisning eller uddannelsesaktiviteter i holdlokaler, m.v. Stk. 2. Kursister, besøgende på 12 år og derover og andre personer, der er tilknyttet, men ikke ansat ved den pågældende institution m.v., der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan bortvises. Stk. 3. Personale og andre personer, der er tilknyttet institutioner omfattet af stk. 1, har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på institutionen m.v.

Undtagelser til kravet om mundbind eller visir

§ 3

§ 3. Kravet om mundbind eller visir i § 1 og § 2 gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør at de hverken er i stand til at bære mundbind eller visir.

§ 4

§ 4. Uanset § 1 og § 2 kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis det er nødvendigt, og der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

  1. Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted.
  2. Under indtagelse af medicin.
  3. Under samtale med personer, der mundaflæser.
  4. Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
  5. Hvis politiet skal foretage identifikation.
  6. Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.

Definition af mundbind og visir

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Ved mundbind forstås i § 1 og § 2 engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet. Stk. 2. Ved visir forstås i § 1 og § 2 skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.

Øvrige krav, herunder om opsætning af informationsmateriale m.v.

§ 6

§ 6. Juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler omfattet af § 1 og § 2 skal opfylde følgende krav:

  1. Der skal i eller ved lokalerne og på uddannelsesinstitutionerne opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 1 og § 2 og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2.
  2. Der må alene tillades adgang for personer, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 1 og § 2, jf. dog § 3 og § 4.
  3. Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne omfattet af § 1, stk. 1, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 1, stk. 2, jf. dog § 3 og § 4.
  4. Det skal sikres, at undervisere, medarbejdere, besøgende på 12 år og derover og andre personer, der er tilknyttet lokalerne omfattet af § 2, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 2, stk. 1, nr. 2, jf. dog § 3 og § 4.
  5. Det skal sikres, at personer, der undtagelsesvis ikke har medbragt mundbind m.v. ved fremmøde i borgerservicecentre omfattet af § 1, som har pligt til at møde op i borgerservicecenteret, men som ikke med rimelighed i situationen kan fremskaffe mundbind m.v., vederlagsfrit kan få udleveret mundbind til brug for den konkrete situation.

Genrelle undtagelser

opsigelse
§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen gælder ikke for Folketinget og domstolene.

Straffebestemmelse

§ 8

§ 8. Med bøde straffes den person, der ikke forlader lokaler omfattet af § 1 efter at være blevet bortvist, jf. § 1, stk. 3, i forbindelse med den håndhævelse, som borgerservicecentre foretager i medfør at § 6, nr. 2, jf. § 1.

Ikrafttræden

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. februar 2022. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 2486 af 18. december 2021 om mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der gennemfører danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.

Udlændinge- og Integrationsministeriet /Mattias Tesfaye / Anne Marie Fjord Abildskov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
1. februar 2022