TheLawyer.sh
Tilbage

Nødfjernundervisningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om tilskud til ekstraordinær fjernundervisning på uddannelsesinstitutioner mv. som følge af smittesituationen med covid-19

BEK nr 39 af 14/01/2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 1

Tilskud, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og private institutioner for gymnasiale uddannelser efter de almindeligt gældende tilskudsbestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, berøres ikke af, at institutionen efter de almindelige regler i lovgivningen ekstraordinært gennemfører undervisning som fjernundervisning i januar og februar måneder i 2022, jf. stk. 2.

Stk. 2

Tilskud efter stk. 1, omfatter almindelig undervisning, som institutionen har planlagt at gennemføre fysisk på institutionen for en eller flere klasser eller hold i en eller flere undervisnings- eller kursusdage, men som institutionen i stedet for gennemfører som fjernundervisning, fordi institutionens ledelse, på grundlag af de sundhedsfaglige anbefalinger, vurderer, at smittesituationen med covid-19 og den betydning, som smittesituationen har for institutionen og dens muligheder for at gennemføre almindelig undervisning, betyder, at klassen eller holdet ikke på forsvarlig og betryggende vis kan gives som almindelig undervisning fysisk på institutionen.

Ikrafttræden

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til undervisning fra og med den 3. januar 2022.

Stk. 3

Bekendtgørelsen ophæves den 5. februar 2022.


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

/Direktør \nJulie Elm Vig Albertsen / Kristian Brink/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
1. marts 2022
Bekendtgørelse om tilskud til ekstraordinær fjernundervisning på uddannelsesinstitutioner mv. som følge af smittesituationen med covid-19 | TheLawyer.sh