Bekendtgørelse om import, transit og omladning af sendinger af planter og planteprodukter m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 436 af 08/04/2022 I medfør af § 3, stk. 1, § 5, § 10, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde m.v.
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for visse planter og planteprodukter m.v., der importeres til, er i transit gennem eller indføres til omladning i EU, samt for udpegning og godkendelse af grænsekontrolsteder og andre kontrolsteder.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1146/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.
- Kontrolforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og om reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) nr. 2016/429 og (EU) nr. 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØD, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF.
- Virksomhed: En professionel operatør, som defineret i artikel 2, nr. 9, i plantesundhedsforordningen, der importerer sendinger af planter og planteprodukter m.v. til Danmark, eller der indfører sendinger af planter og planteprodukter m.v. i transit gennem eller til omladning i Danmark.
- Gennemførelsesforordning 2019/2072: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019.
- Importkontrol: Plantesundhedsrelateret kontrol i forbindelse med import, herunder dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol.
- Ekspeditionsdag: Den dag importkontrollen skal udføres.
Registrering af virksomheder
(Stk. 2)
§ 3. Registrering af virksomheder efter artikel 65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen skal ske hos Landbrugsstyrelsen. Stk. 2. Anmodning om registrering indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
§ 4. Virksomheder, der udelukkende bringer sendinger i transit med Danmark som første indgangssted i EU eller som omlader sendinger på grænseindgangssteder i Danmark, skal registreres i henhold til artikel 65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, hvis virksomheden rekvirerer importkontrol af sendingen.
Kontrol
Kontrolmyndighed
§ 5. Importkontrol eller kontrol med transit og sendinger der omlades, som kræves i medfør af plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen udføres af Landbrugsstyrelsen.
Kontrolsted
§ 6. Importkontrollen udføres på et grænsekontrolsted, herunder en havn, jf. § 7, stk. 2, eller på et godkendt kontrolsted.
Indgangssteder
(Stk. 2)
§ 7. Import kan i Danmark ske via de godkendte grænsekontrolsteder i Billund Lufthavn eller Københavns Lufthavn, Kastrup, eller via et godkendt grænsekontrolsted i en anden EU-medlemsstat, når sendingen først fortoldes i Danmark. For virksomheder med et godkendt kontrolsted, kan sendingen importeres via ethvert toldmæssigt indførelsessted til det godkendte kontrolsted. Stk. 2. Som undtagelse fra stk. 1 kan import af træ og træprodukter samt maskiner, køretøjer og andre objekter, ske over alle havne godkendt af Toldstyrelsen.
Anmeldelse til importkontrol
(Stk. 2)
§ 8. Import af planter og planteprodukter m.v., der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 72 i plantesundhedsforordningen, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til importkontrol. Forhåndsanmeldelsen skal ske efter artikel 56 i kontrolforordningen ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES. Stk. 2. Import af træemballage omfattet af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/127 af 3. februar 2021 om fastsættelse af krav vedrørende indførelsen til Unionens område af træemballage, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i visse tredjelande, og vedrørende plantesundhedskontrol af materiale af denne type og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1137, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til stikprøvevis importkontrol. Forhåndsanmeldelsen skal ske efter artikel 56 i kontrolforordningen ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES.
§ 9. Import af uforarbejdede trækævler, savet og tilhugget træ og brugte landbrugsmaskiner, der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, anmeldes senest 72 timer før varernes ankomst til toldhavnen.
Særligt for transit og omladning
Forhåndsanmeldelse af sendinger omfattet af plantesundhedsforordningens artikel 72
(Stk. 2)
§ 10. Sendinger i transit eller til omladning af planter og planteprodukter m.v., der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 72 i plantesundhedsforordningen, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til kontrol, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for offentlig kontrol af sendinger af dyr og varer ved transit, omladning og videre transport gennem Unionen og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008, (EF) nr. 1251/2008, (EF) nr. 119/2009, (EU) nr. 206/2010, (EU) nr. 605/2010, (EU) nr. 142/2011, (EU) nr. 28/2012, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 og Kommissionens beslutning 2007/777/EF. Forhåndsanmeldelse skal ske i overensstemmelse med kontrolforordningen artikel 56 ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES. Stk. 2. Hvis omladningstidsrummet overskrides, skal der ske fornyet forhåndsanmeldelse via TRACES efter artikel 16, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124.
Forhåndsanmeldelse af andre sendinger
§ 11. Sendinger i transit eller til omladning af planter og planteprodukter m.v., der er oplistet i bilag VI eller i bilag XI, del B, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 40 og 73, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, samt varer der er oplistet i bilag 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til kontrol. Forhåndsanmeldelse skal ske i overensstemmelse med artikel 56 i kontrolforordningen ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES eller ved at indsende en skriftlig meddelelse til Landbrugsstyrelsen.
(Stk. 2)
§ 12. Anmeldelse, jf. § 10, stk. 1, og § 11, skal ske senest 24 timer før sendingens ankomst til Danmark. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal anmeldelse af uforarbejdede trækævler, savet og tilhugget træ og brugte landbrugsmaskiner, der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 72 i plantesundhedsforordningen, ske senest 72 timer før varernes ankomst til toldhavnen.
Overholdelse af særlige importkrav
§ 13. Sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter omfattet af hasteforanstaltninger for planteskadegørere, eller andre retsakter vedrørende særlige importkrav, udstedt af EU-Kommissionen, skal opfylde de særlige krav, der er angivet i bilag 1-4.
Udpegning af grænsekontrolsteder og godkendelse af andre kontrolsteder
Udpegning af grænsekontrolsteder og inspektionscentre
(Stk. 3)
§ 14. Landbrugsstyrelsen kan udpege andre grænsekontrolsteder end de i § 7, stk. 1, nævnte samt inspektionscentre, der skal drives af lokale interessenter, i overensstemmelse med artikel 59 og 64 i kontrolforordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014 af 12. juni 2019 om fastsættelse af nærmere regler for minimumskrav til grænsekontrolsteder, herunder til inspektionscentre, og til det format, de kategorier og de forkortelser, der skal anvendes i lister over grænsekontrolsteder og kontrolsteder. Stk. 2. Nye grænsekontrolsteder kan kun oprettes, hvis der er fastsat EU-regler, der sætter hindringer for, at importkontrollen kan foretages på kontrolsteder godkendt efter § 16. Stk. 3. Udpegningen af et grænsekontrolsted tilbagekaldes, hvis grænsekontrolstedet ikke har været benyttet som et sådant i de seneste 3 år.
Finansiering af grænsekontrolsteder og inspektionscentre
(Stk. 3)
§ 15. Det påhviler de lokale interessenter for egen regning at sørge for, at grænsekontrolstedet og inspektionscentret til enhver tid opfylder betingelserne i artikel 64 i kontrolforordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014. Stk. 2. De lokale interessenter foretager selv de fornødne investeringer i forbindelse med etablering, indretning og drift af et grænsekontrolsted eller et inspektionscenter med henblik på at sikre, at grænsekontrolstedet eller inspektionscenteret lever op til betingelserne i forordningerne nævnt i stk. 1. Stk. 3. De lokale interessenter stiller uden omkostninger for staten grænsekontrolstedets og inspektionscentrets lokaler, faciliteter samt teknisk og administrativt udstyr til rådighed for Landbrugsstyrelsen.
Godkendelse af andre kontrolsteder
(Stk. 3)
§ 16. Landbrugsstyrelsen kan godkende andre kontrolsteder i overensstemmelse med artikel 53 i kontrolforordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014. Stk. 2. Godkendelse af andre kontrolsteder forudsætter, at importøren har opnået bevilling til toldoplag hos Toldstyrelsen. Stk. 3. Ansøgning indgives på et skema, der fås hos Landbrugsstyrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 2)
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. april 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1078 af 1. juni 2021 om import, transit og omladning af sendinger af planter og planteprodukter m.v. ophæves.
Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Kristine Riskær/
Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må forekomme
a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner) b) Bakterier c) Virus og viruslignende organismer Rose rosette virus d) Fladorme og bløddyr Slægten Pomacea (Perry), arter af snegle
Bilag 2 Særlige krav, der skal være opfyldt ved import
Planter m.m. Særlige krav 1. Udgået 2. Planter af slægten Pinus L. og arten Pseudotsuga menziesii til plantning, herunder frø og kogler til opformeringsformål. En officiel erklæring, hvor det i rubrikken ”Tillægserklæring” er angivet, at planterne har oprindelse på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet, og 1) i hele deres levetid kun har været dyrket i et land, hvor Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnel ikke vides at forekomme, eller 2) i hele deres levetid kun har været dyrket i et område anerkendt som værende fri for Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnel, fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Navnet på det skadegørerfri område skal være angivet i plantesundhedscertifikatet i rubrikken ”Oprindelsessted”, eller 3) har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for eksporten ikke er konstateret tegn på Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnel, og er blevet undersøgt umiddelbart inden eksporten. Ved ”produktionssted” forstås i ovenstående: - bygninger eller arealer, der drives som en enkelt planteproduktionsenhed; dette kan omfatte produktionssteder, der drives separat af plantesundhedshensyn, eller - et afgrænset skovområde. 3. Planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus hippocastanum , Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus , Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp. og Ulmus spp. A. Import af planter med oprindelse i tredjelande, bortset fra Kina 1) Planter med oprindelse i tredjelande, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme, med undtagelse af Kina, ledsages af et plantesundhedscertifikat, hvor det i rubrikken "tillægserklæring" angives, at: a) planterne i hele deres levetid kun har været dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som er beliggende i et område, der er fastlagt som værende frit for Anoplophora chinensis (Forster) af den pågældende myndighed i overensstemmelse med relevante ’International Standards for Phytosanitary Measures’. Navnet på det skadegørerfrie område skal være angivet i rubrikken "Oprindelsessted", eller b) planterne i mindst to år forud for eksporten eller – for planter på under to år – i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for Anoplophora chinensis (Forster) i overensstemmelse med ’International Standards for Phytosanitary Measures’, og: i) som er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og ii) som årligt er blevet underkastet mindst to officielle omhyggelige kontroller for tegn på Anoplophora chinensis (Forster), der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren, og iii) hvor planterne er blevet dyrket på et sted: - der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af Anoplophora chinensis (Forster), eller - hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, og som er omgivet af en stødpudezone med en bredde på mindst 2 km, hvor der årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på Anoplophora chinensis (Forster). Findes der tegn på Anoplophora chinensis (Forster), træffes der straks udryddelses-foranstaltninger for at genoprette stødpudezonens status som fri for skadegøreren, og iv) hvor sendinger af planterne umiddelbart forud for eksporten er blevet underkastet en officiel omhyggelig kontrol for forekomst af Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler. Denne kontrol skal omfatte målrettet, destruktiv prøveudtagning. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %, eller c) planterne er produceret ved brug af grundstammer, der opfylder kravene i litra b), podet med podekviste, der opfylder følgende krav: i) De podede podekviste er på eksporttidspunktet ikke mere end 1 cm i diameter på det tykkeste sted. ii) De podede planter er blevet underkastet kontrol i overensstemmelse med litra b), nr. iv). 2) Planter, der er importeret i overensstemmelse med nr. 1, underkastes en omhyggelig kontrol på et kontrolsted, der er godkendt efter § 16. De anvendte kontrolmetoder skal sikre, at ethvert tegn på Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler, påvises. Denne kontrol skal omfatte målrettet, destruktiv prøveudtagning. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %. B. Import af planter med oprindelse i Kina 1) Planterne ledsages af et plantesundhedscertifikat, hvor det i rubrikken "tillægserklæring" angives, at: a) planterne i hele deres levetid kun har været dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i Kina, og som er beliggende i et område, der er fastlagt som værende frit for Anoplophora chinensis (Forster) af den pågældende myndighed i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Navnet på det skadegørerfrie område skal være angivet i rubrikken "Oprindelsessted", eller b) planterne i mindst to år forud for eksporten er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for Anoplophora chinensis (Forster) i overensstemmelse med ’International Standards for Phytosanitary Measures’, og: i) som er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i Kina, og ii) som årligt er blevet underkastet mindst to officielle kontroller for tegn på Anoplophora chinensis (Forster), der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren, og iii) hvor planterne er blevet dyrket på et sted: - der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af Anoplophora chinensis (Forster), eller - hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, og som er omgivet af en stødpudezone med en bredde på mindst 2 km, hvor der årligt på passende tidspunkter foretages officielle undersøgelser af forekomst af eller tegn på Anoplophora chinensis (Forster). Findes der tegn på Anoplophora chinensis (Forster), træffes der straks udryddelsesforanstaltninger for at genoprette stødpudezonens status som fri for skadegøreren, og iv) hvor sendinger af planterne umiddelbart forud for eksporten er blevet underkastet en officiel omhyggelig kontrol, herunder målrettet, destruktiv prøveudtagning af hvert parti, for forekomst af Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %, eller c) planterne er produceret ved brug af grundstammer, der opfylder kravene i litra b), podet med podekviste, der opfylder følgende krav: i) De podede podekviste er på eksporttidspunktet ikke mere end 1 cm i diameter på det tykkeste sted. ii) De podede planter er blevet underkastet kontrol i overensstemmelse med litra b), nr. iv) d) produktionsstedets registreringsnummer. 2) Planter, der er importeret i overensstemmelse med litra B, nr. 1, underkastes en omhyggelig kontrol på et kontrolsted, der er godkendt efter § 16. De anvendte kontrolmetoder, herunder målrettet, destruktiv prøveudtagning af hvert parti, skal sikre, at ethvert tegn på Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler, påvises. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %. Antallet af planter der skal gennemskæres ved den destruktive prøveudtagning, jf. litra B, nr. 1, skal udgøre 10 % af hvert parti, dog kun 450 planter for partier med flere end 4500 planter. 4. Planter til plantning, hvis stængel har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Cercidiphyllum spp., Corylus spp., Fagus spp., Fraxinus spp., Koelreuteria spp., Platanus spp., Populus spp., Salix spp., Tilia spp. og Ulmus spp. 1) Planter med oprindelse i tredjelande, hvor Anoplophora glabripennis (Forster) vides at forekomme, ledsages af et plantesundhedscertifikat, hvor det i rubrikken "tillægserklæring" angives, at: a) planterne i hele deres levetid kun har været dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som er beliggende i område, der er konstateret frit for Anoplophora glabripennis (Forster) i overensstemmelse med relevante ”International Standards for Phytosanitary measures”. Navnet på det skadegørerfri område skal være angivet i rubrikken »Oprindelsessted«, eller b) planterne i mindst to år forud for eksporten eller — for planter på under to år — i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for Anoplophora glabripennis (Forster) i overensstemmelse med relevante ”International Standards for Phytosanitary measures”: i) som er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og ii) som årligt er blevet underkastet mindst to omhyggelige offentlige kontroller for tegn på Anoplophora glabripennis (Forster), der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren, og iii) hvor planterne er blevet dyrket på et sted: - der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af Anoplophora glabripennis (Forster), eller - hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, og som er omgivet af en stødpudezone med en radius på mindst 2 km, hvor der årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på Anoplophora glabripennis (Forster). Findes der forekomst af eller tegn på skadegøreren, træffes der straks udryddelsesforanstaltninger for at genoprette stødpudezonens status som fri for skadegøreren, og iv) hvor sendinger af planterne umiddelbart forud for eksporten er blevet underkastet en officiel omhyggelig offentlig kontrol for forekomst af Anoplophora glabripennis (Forster), særlig i planternes stængler og grene. Denne kontrol skal omfatte målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode. Hvor sendinger indeholder planter med oprindelse i steder, som på fremstillingstidspunktet befandt sig i en stødpudezone, hvor der var blevet konstateret forekomst af eller tegn på Anoplophora glabripennis (Forster), skal der foretages prøveudtagning af planterne i sendingen ved den destruktive metode i overensstemmelse med følgende skema: Antal planter i partiet Omfanget af prøveudtagningen ved den destruktive metode (antal planter, der skal destrueres) 1-4500 10 % af det samlede parti >4500 450 eller c) planterne er produceret ved brug af grundstammer, der opfylder kravene i litra b), podet med podekviste, der opfylder følgende krav: i) De podede podekviste er på eksporttidspunktet ikke mere end 1 cm i diameter på det tykkeste sted. ii) De podede planter er blevet underkastet kontrol i overensstemmelse med litra b), nr. iv). 2) Planter, der er importeret i overensstemmelse med nr. 1, underkastes en omhyggelig offentlig kontrol på et kontrolsted, der er godkendt efter § 16. De anvendte kontrolmetoder skal sikre, at ethvert tegn på Anoplophora glabripennis (Forster), særlig i planternes stængler og grene, påvises. 5. Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, bortset fra frugter af Citrus aurantium L. og Citrus latifolia Tanaka, med oprindelse i Brasilien. Frugterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvori det i rubrikken »Tillægserklæring« er angivet at 1) frugterne har oprindelse i en produktion, der har været underkastet behandlinger mod Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) på passende tidspunkter siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, 2) der er blevet foretaget en passende offentlig kontrol på produktionsmarken i vækstsæsonen, og at der ikke er blevet observeret symptomer på Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) i den pågældende frugt siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, 3) der mellem ankomst og emballering i emballeringsfaciliteterne er udtaget prøver af mindst 600 frugter af hver art pr. 30 ton, eller en del heraf, som så vidt muligt er udvalgt på grundlag af mulige symptomer på Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely), og at alle frugter, der indgår i prøven, og som viser symptomer, er blevet undersøgt og fundet fri for skadegøreren. 6. Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, bortset fra frugter af Citrus aurantium L. og Citrus latifolia Tanaka, med oprindelse i Argentina, Brasilien, Sydafrika og Uruguay. Frugterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvori det i rubrikken »Tillægserklæring« er angivet at 1) frugterne har oprindelse i en produktion, der har været underkastet behandlinger mod Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) på passende tidspunkter siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, 2) der er blevet foretaget en passende offentlig kontrol på produktionsmarken i vækstsæsonen, og at der ikke er blevet observeret symptomer på Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) i den pågældende frugt siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, 3) der mellem ankomst og emballering i emballeringsfaciliteterne er udtaget prøver af mindst 600 frugter af hver art pr. 30 ton, eller en del heraf, som så vidt muligt er udvalgt på grundlag af mulige symptomer på Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) , og at alle frugter, der indgår i prøven, og som viser symptomer, er blevet undersøgt og fundet fri for skadegøreren, 4) i tilfælde af Citrus sinensis (L.) Osbeck »Valencia«, ud over erklæringerne i litra a), b) og c): en erklæring, hvoraf det fremgår, at der er udtaget en prøve pr. 30 ton, eller en del heraf, som er blevet undersøgt for latent infektion og fundet fri for Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) . 7. Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, bortset fra frugter af Citrus aurantium L. og Citrus latifolia Tanaka, med oprindelse i Argentina Frugterne må kun undføres i EU, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: 1) Frugterne er produceret på produktionsmarker, der består af en eller flere produktionsenheder, der er identificeret som unikke og fysisk adskilte dele af en produktionsmark, og både produktionsmarken og dens produktionsenheder er officielt godkendt af Argentinas nationale plantesundhedsmyndighed med henblik på eksport til EU. 2) De godkendte produktionsmarker og produktionsenhederne deri er blevet registreret af Argentinas nationale plantesundhedsmyndighed under respektive unikke identifikationskoder (»sporbarhedskoder«). 3) Frugterne er produceret i en godkendt produktionsenhed, der har været underkastet behandlinger og dyrkningsmæssige foranstaltninger, der er effektive mod Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely), på passende tidspunkter siden begyndelsen af den seneste vækstperiode, og deres anvendelse er blevet verificeret under officielt tilsyn af Argentinas nationale plantesundhedsmyndighed. 4) Der er foretaget officielle inspektioner i form af visuelle observationer og, hvis der konstateres symptomer, prøveudtagning for forekomst af Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) i de godkendte produktionsenheder i vækstsæsonen, og der er ikke blevet observeret symptomer på skadegøreren på de pågældende frugter siden begyndelsen af den seneste vækstperiode. 5) Der er udtaget en prøve a) ved ankomsten til emballeringsfaciliteterne, forud for forarbejdning, af 200-400 frugter pr. parti af frugterne, afgrænset ved ankomsten til emballeringsanlægget, b) af mindst 1 pct. pr. parti af frugterne, afgrænset i pakkelinjen langs linjen mellem ankomst og emballering i emballeringsfaciliteterne, c) af mindst 1 pct. pr. parti af frugterne, afgrænset efter emballeringen, inden afgang fra emballeringsanlægget, d) af mindst 1 pct. pr. parti af frugterne, der er forberedt til eksport, forud for eksport som led i den endelige officielle inspektion med henblik på udstedelse af plantesundhedscertifikatet. 6) Der er taget prøver af alle frugterne omhandlet i nr. 5, så vidt muligt på grundlag af et eventuelt åbenbart symptom på Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely), og alle de frugter, der er udtaget prøver af, jf. nr. 5, a, er fundet frie for skadegøreren på grundlag af visuelle inspektioner, mans alle de frugter, der er udtaget prøver af, jf. nr. 5, 2-4, og som har vist symptomer på skadegøreren, er blevet testet og fundet frie for skadegøreren. 7) Frugterne er blevet transporteret i pakker og hver pakning er forsynet med en etiket med sporbarhedskoden for den produktionsenhed, som de har oprindelse i. 8) Frugterne ledsages af et plantesundhedscertifikat, som indeholder antallet af pakker fra hver produktionsenhed og under overskriften »Tillægserklæring« de relevante sporbarhedskoder og følgende erklæring: »Sendingen er i overensstemmelse med artikel 5b i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715«. 9) Frugterne har oprindelse i en godkendt produktionsenhed, hvor Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) ikke er blevet konstateret på frugterne under officielle inspektioner i Argentina i de godkendte produktionsenheder, jf. nr. 4, eller på frugterne, jf. nr. 5, og under den offentlige kontrol af sendinger på EU-indgangsstederne i vækst- og eksportsæsonen. 10) Frugterne har oprindelse i produktionsenheder, hvor P hyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) ikke er blevet konstateret under undersøgelser foretaget af Argentina, efter forekomst af skadegøreren er blevet bekræftet i en produktionsenhed, der tilhører samme produktionsmark som de pågældende produktionsenheder, under officielle inspektioner i Argentina af frugterne, jf. nr. 5, eller under den offentlige kontrol af sendinger på EU-indgangssteder i vækst- og eksportsæsonen. 11) De har oprindelse i produktionsenheder, hvor Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) ikke er blevet konstateret i den foregående vækst- og eksportsæson, under officielle inspektioner i Argentina eller under offentlig kontrol af sendinger i EU. 8. Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, bortset fra frugter af Citrus aurantium L. og Citrus latifolia Tanaka, med oprindelse i Argentina, Brasilien, Sydafrika og Uruguay, udelukkende bestemt til industriel forarbejdning til saft. 1) Frugterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvor følgende er anført i rubrikken »Tillægserklæring«: a) Frugterne har oprindelse i en produktionsmark, der har været underkastet behandlinger mod Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) på passende tidspunkter, b) Under emballeringen har der været udført en offentlig visuel inspektion, og at der ikke er observeret symptomer på Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (Syn. Guignardia citricarpa Liely) i de pågældende frugter, som er høstet på den pågældende mark i den inspektion, c) Ordene »Frugt udelukkende til industriel forarbejdning til saft«. 2) Plantesundhedscertifikatet skal indeholde beholdernes identifikationsnumre og de unikke numre på etiketterne på de individuelle pakker. 3) Af hensyn til sporbarheden må frugterne kun indføres, hvis de har oprindelse på et officielt registreret produktionssted, og der har været en offentlig registrering af flytningen af disse frugter fra produktionsstedet til det sted, de eksporteres til. Den registrerede produktionsenhedskode skal nævnes i plantesundhedscertifikatet i rubrikken »Tillægserklæring«. 4) Frugterne kan kun indføres til anlæg til forarbejdning, som er godkendt af Landbrugsstyrelsen eller af plantesundhedsmyndigheden i en anden medlemsstat, jf. artikel 15 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715. 5) Importøren skal oplyse detaljer om hver beholder inden ankomsten på indførselsstedet. Følgende skal oplyses: a) mængden af de pågældende citrusfrugter b) beholdernes identifikationsnumre c) forventet dato for indførsel og indførselssted d) navne, adresser og beliggenhed for godkendte anlæg til forarbejdning, jf. artikel 15 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715. Hvis forarbejdningen skal foregå i en anden medlemsstat i EU, skal importøren endvidere indformere plantesundhedsmyndigheden i denne medlemsstat. Importøren skal oplyse om eventuelle ændringer til disse oplysninger, så snart importøren er bekendt med dem, og under alle omstændigheder før forsendelsens ankomst til indførselsstedet. 6) De pågældende frugter kan indføres i og flyttes inden for unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) de indgår i individuelle pakker i en beholder b) et mærke er anbragt på hver beholder og hver enkelt pakke, der er omhandlet i punkt a), med følgende oplysninger: i) et unikt nummer på hver enkelt pakke ii) frugtens angivne nettovægt iii) et mærke med ordene: »Frugt udelukkende til industriel forarbejdning til saft«. 9. Frugter af Capsicum L., Momordica L., Solanum aethiopicum L., Solanum macrocarpon L. og Solanum melongena L., og planter, bortset fra levende pollen, plantevævskulturer, frø og korn, af Zea mays med oprindelse i andre tredjelande end Schweiz. 1) De har oprindelse i et tredjeland, hvor Spodoptera frugiperda (Smith) ikke vides at forekomme. 2) De har oprindelse i et område, der er frit for Spodoptera frugiperda (Smith) som fastslået af den pågældende nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante 'International Standards for Phytosanitary Measures'; områdets navn skal angives i plantesundhedscertifikatet i rubrikken »Oprindelsessted«. 3) De har oprindelse i andre områder end dem, der er omhandlet i nr. 1 og 2, og de overholder følgende betingelser: a) Planterne er blevet produceret på et produktionsareal, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet. b) Der er foretaget officielle inspektioner på produktionsarealet inden for de sidste tre måneder forud for eksporten, og ingen forekomst af Spodoptera frugiperda (Smith) er konstateret på planterne. c) Forud for deres eksport har planterne været genstand for en officiel inspektion, og de er fundet frie for Spodoptera frugiperda (Smith). d) Oplysninger, der sikrer sporbarheden af planterne til deres produktionsareal, er blevet sikret under deres flytning forud for eksporten. e) Planterne er blevet produceret på et produktionsareal, hvor der er sørget for fuldstændig fysisk beskyttelse mod indslæbning af Spodoptera frugiperda (Smith). 4) De har oprindelse i andre områder end dem, der er omhandlet i nr. 1 og 2, og de overholder nr. 3, litra a-d, og har været genstand for en effektiv behandling for at sikre, at de er frie for Spodoptera frugiperda (Smith). 5) De har oprindelse i andre områder end dem, der er omhandlet i nr. 1 og 2, og de har været genstand for en effektiv behandling efter høst for at sikre, at de er frie for Spodoptera frugiperda (Smith), og behandlingen er angivet på plantesundhedscertifikatet. 10. Planter, bortset fra frø, af Rosa spp. med oprindelse i Canada, Indien eller USA 1) Planterne skal, alt efter forholdene, overholde kravene i enten nr. 2, 3 eller 4, og det relevante kravs ordlyd skal anføres i plantesundhedscertifikatet under »Tillægserklæring«. 2) Planterne skal i hele deres levetid være dyrket i et område, der er frit for Rose rosette virus som fastslået af den pågældende nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante 'International Standards for Phytosanitary Measures'. Områdets navn skal anføres i plantesundhedscertifikatet under »Oprindelsessted«. 3) Planterne skal i hele deres levetid være dyrket på et produktionssted, hvor der ved offentlige kontrolbesøg hverken er konstateret symptomer på Rose rosette virus eller vektoren Phyllocoptes fructiphilus , siden begyndelsen af den sidste vækstperiode. Derudover skal følgende betingelser være opfyldt: a) Planterne til plantning skal forud for eksport være stikprøveundersøgt og testet og fundet frie for Rose rosette virus. b) Planterne, bortset fra planter til plantning, skal forud for eksport være kontrolleret og i tilfælde af symptomer stikprøveundersøgt og testet for forekomst af skadegøreren og fundet frie for Rose rosette virus. 4) Planter i vævskultur, som ikke har oprindelse i et område, der er frit for Rose rosette virus, skal være fremstillet af moderplanter, der er testet og fundet frie for skadegøreren. 5) Planterne må kun indføres til Unionen, hvis de håndteres, emballeres og transporteres på en sådan måde, at angreb af vektoren forhindres. 11. Knolde af Solanum tuberosum L. 1) Kartoffelknolde med oprindelse i tredjelande, hvor en eller flere af skadegørerne Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix similaris (Gentner), Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner) vides at forekomme, ledsages af et plantesundhedscertifikat, hvor rubrikken »tillægserklæring« indeholder oplysninger om, at a) kartoffelknoldene er dyrket i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den pågældende nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med relevante ’International Standards for Phytosanitary Measures’ eller b) kartoffelknoldene er blevet vasket eller børstet, således at der højst er 0,1 % jord tilbage, eller har gennemgået en tilsvarende behandling specifikt med henblik på at opnå samme resultat og fjerne de pågældende skadegørere for at sikre, at der ikke er risiko for spredning af skadegørerne. 2) Certifikatet, jf. nr. 1, skal indeholde følgende: a) oplysning om, at kartoffelknoldene er fundet frie for de pågældende skadegørere og for symptomer på disse og ikke indeholder mere end 0,1 % jord som led i en officiel undersøgelse udført umiddelbart inden eksport og b) oplysning om, at emballagematerialet, som kartoffelknoldene importeres i, er rent. 3) Efter angivelse af oplysningerne i nr. 1, litra a) anføres navnet på det skadegørerfrie område under rubrikken »Oprindelsessted«. 12. Udgået 13. Afskårne blomster af Orchidaceae med oprindelse i Thailand 1) de afskårne blomster skal være produceret på et produktionssted, der er fundet fri for Thrips palmi Karny ved officielle undersøgelser, der har fundet sted mindst en gang om måneden i de sidste tre måneder inden udførsel, eller 2) sendingen skal inden udførsel være underkastet en egnet behandling ved gasning for at sikre frihed for Thysanoptera . I plantesundhedscertifikatets rubrik ”tillægserklæring” angives, om muligheden i nr. 1 eller nr. 2 er blevet anvendt. Plantesundhedscertifikatet skal desuden - i de tilfælde, hvor muligheden i nr. 2 er blevet anvendt - indeholde nærmere oplysninger om den gasning, der har fundet sted inden udførsel. 14. Udgået 15. Udgået 16. Planter til plantning, bortset fra frø af Coffea , Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L., og Prunus dulcis (mill.) D. A. Webb Planterne er dyrket på et sted, der er genstand for årlig offentlig kontrol, inklusive prøveudtagning og test for forekomst af Xylella fastidiosa (Wells et al.) foretaget på passende tidspunkter af de pågældende planter og i overensstemmelse med internationale standarder, der ved hjælp af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med en pålidelighed på 99 % at påvise en forekomst af inficerede planter på 5 %, bekræfter, at skadegøreren er fraværende. Endvidere, og før den første flytning af de pågældende planter ud af deres produktionssted og så tæt på tidspunktet for flytning som muligt, underkastes hvert parti af planter til plantning af Polygala myrtifolia L. offentlig visuel kontrol og prøveudtagning samt test i overensstemmelse med internationale standarder for forekomst af skadegøreren, der ved hjælp af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med en pålidelighed på 99 % at påvise en forekomst af inficerede planter på 5 %, bekræfter, at skadegøreren er fraværende. 17. Udgået 18. Planter til plantning, undtagen frø, der kun kan gro i vand eller permanent vandmættet jord, med oprindelse i tredjelande. Planterne er konstateret fri for snegle af slægten Pomacea (Perry), umiddelbart inden eksporten. Dette skal være angivet i plantesundhedscertifikatets rubrik »tillægserklæring«.
(Stk. 2)
Bilag 3 Planter m.m., der ved import skal være ledsaget af plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat
- Træ med oprindelse i tredjelande hvor Anoplophora glabripennis (Motschulsky) vides at forekomme, og som kommer fra en af nedenstående slægter: Acer spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Cercidiphyllum spp., Corylus spp., Fagus spp., Fraxinus spp., Koelreuteria spp., Platanus spp., Populus spp., Salix spp., Tilia spp. og Ulmus spp, og som svarer til en af nedenstående beskrivelser, som er fastsat i del II i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87: KN-kode Varebeskrivelse 4401 10 00 Brænde 4401 22 00 Træ i form af flis eller spåner, undtagen af nåletræ ex 4401 39 80 Andet træaffald, ikke agglomereret til briketter eller lignende former 4403 10 00 Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider, malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler 4403 92 Bøgetræ ( Fagus -arter), ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider ex 4403 99 Træ, undtagen nåletræ (dog ikke bøg ( Fagus -arter), poppel ( Populus -arter) eller birk ( Betula -arter)), ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider 4403 99 10 Poppeltræ ( Populus -arter), ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider 4403 99 51 Ubearbejdet rundtræ af birk ( Betula -arter), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget 4403 99 59 Birketræ ( Betula -arter), også afbarket, afgrenet eller groft firhugget, undtagen rundtræ ex 4404 20 00 Stolper, pæle, stokke og lign. af træ, undtagen nåletræ, kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen 4406 Jernbane- og sporvejssveller af træ 4407 92 00 Bøgetræ ( Fagus -arter), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm. 4407 93 Lønnetræ ( Acer -arter), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm. 4407 95 Asketræ ( Fraxinus -arter), savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm.
Bilag 4 Forpligtelser for importører og forarbejdningssteder af citrusfrugter til industriel forarbejdning
Importører af citrusfrugter til industriel forarbejdning skal overholde følgende forpligtelser: 1) Importøren skal, forud for importen, oplyse Landbrugsstyrelsen om følgende for hver forsendelse, der importeres, når Danmark er første indgangssted i EU, eller når Danmark er den endelige destination for forsendelsen: a) Mængden af frugt, der importeres. b) Forsendelsernes identifikationsnummer. c) Forventet dato for import og indførselsstedet i Unionen. d) Navn, adresse og beliggenhed for anlæg, hvor forarbejdning og bortskaffelse skal finde sted. 2) Importøren skal informere Landbrugsstyrelsen om enhver ændring i oplysninger omfattet af nr. 1, så snart importøren er bekendt med dem. 3) Transport til en anden medlemsstat, end den medlemsstat, der er første indgangssted i EU, kan kun ske, hvis begge medlemsstater er enige om transporten. 4) Transport i Danmark skal ske direkte og omgående til forarbejdningsstedet eller opbevaringsstedet. Forarbejdningssteder af citrusfrugter til industriel forarbejdning skal overholde følgende betingelser: 1) Forarbejdning skal ske på anlæg i områder, hvor der ikke produceres de pågældende frugter. 2) Forarbejdningsstedet skal godkendes af og registreres i Landbrugsstyrelsen til forarbejdning af de pågældende frugter. 3) Forarbejdningsvirksomheden skal opbevare dokumentation for de pågældende frugter, der forarbejdes, i mindst tre år. Dokumentationen skal kunne forevises Landbrugsstyrelsen efter anmodning. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om a) forsendelsernes identifikationsnumre og særlige kendetegn, b) mængden af modtaget frugt samt c) mængden af affald og biprodukter og andre oplysninger vedrørende anvendelse eller destruktion heraf. 4) Affald og biprodukter fra de pågældende frugter skal anvendes eller destrueres i et område, hvor der ikke produceres de pågældende frugter, og som er beliggende i den medlemsstat, hvor frugterne er blevet forarbejdet. 5) Affald og biprodukter skal destrueres ved en teknisk begrundet metode, der er godkendt af Landbrugsstyrelsen. 6) Frugt, der ikke forarbejdes med det samme, skal opbevares på et sted, der skal godkendes af og registreres i Landbrugsstyrelsen til opbevaring af de pågældende frugter. 7) Forsendelserne skal kunne identificeres særskilt. 8) De pågældende frugter skal opbevares på en måde, der forhindrer risikoen for spredning af Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa, Xanthomonas citri pv. citri og Xanthomonas citri pv. aurantifolii .
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. april 2022