TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indholdet af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1. juni 2022

DanmarkBekendtgørelse2022

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 448 af 12/04/2022 I medfør af § 98, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022, fastsættes:

§ 1

§ 1. Ved udarbejdelse af stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni 2022 finder bestemmelserne med undtagelse af § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger anvendelse. § 2 i denne bekendtgørelse træder i stedet for § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens venstre kant anføres med fede typer »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? «. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesedlens venstre kant anføres med almindelige typer »(Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)«. Stk. 2. Overskriften i stk. 1 anføres umiddelbart under betegnelsen for dato og år for afstemningen, der skal placeres som beskrevet i § 4, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger.

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Indenrigs- og Boligministeriet /Kaare Dybvad Bek / Christine Boeskov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
19. april 2022