Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LOV nr 453 af 20/04/2022 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, lov nr. 1193 af 8. juni 2021, lov nr. 2056 af 16. november 2021 og lov nr. 2057 af 16. november 2021, foretages følgende ændringer:
- I § 8 A ændres »kan« til: »skal«, og efter »erhvervelsen« indsættes: », medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.
- I § 8 A indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes barn ved dom frakendes indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.«
- § 8 B, stk. 1, affattes således: »Den, som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, skal ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«
- To steder i § 8 B, stk. 2, ændres »kan« til: »skal«.
(Stk. 3)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse, selv om det svigagtige forhold har fundet sted før lovens ikrafttræden. Stk. 3. § 1, nr. 3 og 4, gælder ikke for handlinger begået før lovens ikrafttræden. For sådanne handlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Mattias Tesfaye/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. april 2022