Bekendtgørelse om kompensation til kommuner som taber uforholdsmæssigt ved fastfrysning af den kommunale medfinansiering for 2020
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 471 af 22/04/2022 I medfør af tekstanmærkning nr. 130 ad 16.91.61. til § 16 på finansloven for finansåret 2022 fastsættes:
§ 1. Der udmøntes efter denne bekendtgørelse 114,5 mio. kr. som et statsligt tilskud til kommuner, som taber uforholdsmæssigt ved fastfrysning af den kommunale medfinansiering for 2020.
Sundhedsministeriets fastlæggelse af det statslige tilskud
(Stk. 6)
§ 2. Kommunernes aconto-betalinger af kommunal medfinansiering for perioden fra 1. marts 2020 til 1. april 2021 for ydelsesåret 2020 efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 2581 af 15. december 2021 udgør det kommunale udgangspunkt for kompensation. Stk. 2. Det skønnede niveau for de kommunale udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering er for året 2020 for kommunerne fastlagt på baggrund af aktiviteten i sundhedsvæsenet i 2017, som kan henføres til betalingskommunen og opgjort efter kapitel 2, jf. bekendtgørelse nr. 2581 af 15. december 2021. Betalingskommunen er den kommune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. samt § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse. Stk. 3. Den opgjorte forskel mellem det kommunale udgangspunkt for kompensation efter stk. 1, og det skønnede niveau efter stk. 2, der overstiger nul, udgør udgangspunktet for fastlæggelsen af det kommunale udgangspunkt for det uforholdsmæssige tab. Stk. 4. Udgangspunktet for fastlæggelsen af det kommunale udgangspunkt for det uforholdsmæssige tab efter stk. 3 korrigeres for den yderligere tilbagebetaling, jf. § 2, stk. 4 i cirkulære nr. 10088 af 15. december 2021, og udgør det korrigerede udgangspunkt for fastlæggelsen af det kommunale udgangspunkt for det uforholdsmæssige tab. Stk. 5. Det uforholdsmæssige tab opgøres som den andel af det korrigerede udgangspunkt for fastlæggelsen af det kommunale udgangspunkt for det uforholdsmæssige tab efter stk. 4, som overstiger 1½ pct. af det kommunale udgangspunkt for kompensation efter stk. 1. Stk. 6. Kompensationen for uforholdsmæssigt tab er det uforholdsmæssige tab efter stk. 5 opgjort i hele 1.000 kr.
Oplysning, anvisning og udbetaling af det statslige tilskud
(Stk. 3)
§ 3. Sundhedsdatastyrelsen giver via informationssystemet eSundhed meddelelse til kommunalbestyrelserne om kompensation, jf. § 2, stk. 6, senest den 28. april 2022. Stk. 2. Sundhedsdatastyrelsen anviser kompensation, jf. § 2, stk. 6, til kommunerne. Stk. 3. Betalingerne efter § 2, stk. 6 afregnes pr. 1. maj 2022 via kommunens og statens konto i Offentligt BetalingsSystem (OBS) i henhold til gældende regler om dette system.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. april 2022.
Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Pernille Tougaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. april 2022