Tilbage
Lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. og vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje)
DanmarkLov2022
Transportministeriet
LOV nr 480 af 26/04/2022 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2396 af 14. december 2021 og § 22 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
- I § 28, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »midterrabat«: », skillerabat«.
- I § 28, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »fortov«: »eller skillerabat«.
- I § 42, stk. 5, indsættes som 3. pkt . : »Tilsvarende gælder uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset område kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særlig egner sig hertil.«
- I § 90, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ved øvrige pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen, kan vejmyndigheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne regulering af færdslen.«
- I § 123, stk. 2, indsættes efter »statsvej«: », herunder når køretøjet henstår akut trafikfarligt«.
- I § 123, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Tilsvarende kan A/S Storebælt og A/S Øresund som vejejere foranledige et køretøj fjernet, som henstår på et vejareal ejet af selskaberne. Reglerne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på fjernelser foranlediget af A/S Storebælt og A/S Øresund.«
- I § 123, stk. 7, indsættes efter »ejeren«: », klageadgang«, og efter »for« indsættes: »fjernelse og«.
selskab
§ 2
§ 2. I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 og § 2 i lov nr. 2082 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
- I § 31, stk. 1, nr. 1, ændres »reglerne i lov om offentlige veje kapitel 4« til: »§ 47 i lov om offentlige veje«.
- Efter § 83 indsættes: »§ 83 a. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med grundejerne langs en vejstrækning om, at kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres efter § 79, stk. 1, for grundejernes regning.«
- I § 99 a, stk. 2, udgår »21,«, og »§ 83« ændres til: »§§ 83 og 83 a«.
§ 3
§ 3. Loven træder i kraft den 1. maj 2022.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Trine Bramsen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. februar 2023