TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

DanmarkBekendtgørelse2022

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 511 af 20/04/2022 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til beslagsmed har som overordnet formål, at eleven eller lærlingen gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

  1. Fremstilling og tilretning af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag.
  2. Foretagelse af fornøden beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi.
  3. Vurdering af behovet for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten.
  4. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet beslagsmed, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Varighed

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. del og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens speciale 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 21 uger fordelt på minimum to skoleperioder. Stk. 3. For elever eller lærlinge, der skal gennemføre uddannelsens speciale som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsen 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, (euv2) i lov om erhvervsuddannelser.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal lærlingen eller eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Lærlingen eller eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:

  1. Lærlingen eller eleven kan anvende de gældende sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet og udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.
  2. Lærlingen eller eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer.
  3. Lærlingen eller eleven kan redegøre for udførelse og anvendelse af enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation.
  4. Lærlingen eller eleven kan udføre enkel bearbejdning af plader.
  5. Lærlingen eller eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med håndsaks, profilsaks, kurvesaks og maskinsaks.
  6. Lærlingen eller eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav under overholdelse af fastsatte tolerancekrav.
  7. Lærlingen eller eleven kan udføre svejseopgaver med anvendelse af forskellige svejseprocesser på baggrund af viden om standarder, normer og fastsatte kvalitetskrav, herunder redegøre for valg af egnet svejsemetode og udføre enkel kontrol af svejsearbejde.
  8. Lærlingen eller eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation.
  9. Lærlingen eller eleven kan vurdere sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed.
  10. Lærlingen eller eleven kan foretage måling med forskellige måleværktøjer og redegøre for deres anvendelighed til en given opgave i forhold til standarder og toleranceangivelser. Stk. 3. Lærlingen eller eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau:
  11. Lærlingen eller eleven kan udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrunde sit materialevalg.
  12. Lærlingen eller eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagende og spånløs bearbejdning af stål- og plastmaterialer.
  13. Lærlingen eller eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde de mest gængse håndværktøjer, der anvendes inden for faget og redegøre for værktøjernes anvendelighed til konkrete arbejdsopgaver. Stk. 4. Lærlingen eller eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
  14. Dansk på E-niveau, bestået.
  15. Matematik på E-niveau, bestået.
  16. Engelsk på E-niveau, bestået.
  17. Fysik på F-niveau, bestået. Stk. 5. Lærlingen eller eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
  18. Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring (§ 17-kursus), jf. Arbejdstilsynets regler.
  19. Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
  20. Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
§ 3

(Stk. 6)

  1. Varmt arbejde i henhold til Arbejdstilsynets krav om brandforanstaltninger i forbindelse med gnist-producerende værktøj. Stk. 6. Lærlinge og elever, der har gennemført grundforløbet til smedeuddannelsen og skibsmontøruddannelsen, har adgang til hovedforløbet på uddannelsen til beslagsmed.

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål:

  1. Lærlingen kan arbejde selvstændigt med fremstilling af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag.
  2. Lærlingen kan foretage den fornødne beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi.
  3. Lærlingen kan vurdere, om der er behov for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten.
  4. Lærlingen kan planlægge og tilrettelægge sit arbejde under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav.
  5. Lærlingen kan indgå i samarbejdsprocesser ud fra et kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker.
  6. Lærlingen kan kommunikere med kunder ud fra en forståelse af passende betjening.
  7. Lærlingen kan planlægge, strukturere og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver ud fra sit kendskab til produktionsstyring.
  8. Lærlingen kan tilrettelægge alle arbejdsprocesser i forhold til drift af egen virksomhed.
  9. Lærlingen kan arbejde energi- og miljøbevidst og overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder med forståelse for bæredygtighed.
  10. Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder.
  11. Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af lærlingens eller elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes som en del af den sidste skoleperiode og udgør en svendeprøve. Prøven omfatter en teoretisk og en praktisk del. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. Prøven har en samlet varighed på 22 timer og 30 min. Den teoretiske del af prøven varer 2 timer og 30 minutter, og den praktiske del af prøven varer 20 timer. Ved den praktiske del af prøven indgår lærlingen i dialog med eksaminator og skuemestre om det faglige arbejde, som lærlingen udfører under prøven og de hestesko, der er fremstillet. Stk. 3. Skuemestrene er til stede under hele den praktiske del af prøven samt ved bedømmelsen af den praktiske og den teoretiske prøve, i alt 21 timer af det samlede prøveforløb. Der afgives en karakter for henholdsvis den teoretiske del af prøven og den praktiske del af prøven. Den endelige prøvekarakter er et vægtet gennemsnit, hvor karakteren for den teoretiske del af prøven vægtes 25 pct., og karakteren for den praktiske del af prøven vægtes med 75 pct. Den samlede karakter meddeles lærlingen umiddelbart efter voteringen. Stk. 4. Prøvens grundelementer er:

  1. Mål og krav for prøven er, at lærlingen ved prøven skal vise, at de kompetencemål, der gælder for specialet, er nået. Prøven tager afsæt i uddannelsens kerneområder, som er følgende: a) Beskæring af hove. b) Pålægning af almindelige og særlige beslag. c) Fremstilling og tilretning af beslag.
  2. Eksaminationsgrundlaget er skolens beskrevne teoriopgave, de hestesko som lærlingen fremstiller samt de beskærings- og beslåningsopgaver, lærlingen skal udføre.
  3. Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens samlede præstation i forhold til de stillede beskærings- og beslåningsopgaver, de fremstillede hestesko samt den stillede teoriprøve.
  4. Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. De generelle bedømmelseskriterier er lærlingens evne til at: a) fremstille og tilrette hestesko, b) foretage beskæring og c) pålægge almindelige og særlige beslag. Stk. 5. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle fag. Lærlingen skal tillige have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag. Stk. 6. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren for prøven, jf. stk. 3.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022. Stk. 2. Bekendtgørelsen nr. 570 af 27. april 2020 om erhvervsuddannelsen til beslagsmed ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter bekendtgørelsen. For disse elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 570 af 27. april 2020 om erhvervsuddannelsen til beslagsmed anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styelsen for Undervisning og Kvalitet /Vicedirektør\nMartin Larsen / Erik Engel/

Bilag 1 Kriterier for godskrivning

For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring ) , skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget i en funktion som beslagsmed eller lignende i en periode svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse med at udføre følgende beslagsmedeopgaver regelmæssigt: 1. Arbejdet selvstændigt med fremstilling og tilretning af beslag til heste 2. Arbejdet selvstændigt med beskæring og beslåning af heste 3. Selvstændigt foretaget observering af lidelser ved heste 4. Selvstændigt planlagt og tilrettelagt beslagsmedeopgaver ) Note: Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater og lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse. Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Fremstilling af hestesko og specialbeslag Arbejdet med fremstilling eller tilretning af almindelige beslag til heste i forskellige materialer 6 måneder 1 1 Arbejdet med fremstilling og tilretning af specialbeslag til heste 6 måneder 0,5 2 Arbejdet med opgaver relateret til smedning af emner med brug af esse og tilhørende værktøjer 6 måneder 0,5 1 Beskæring og skoning Arbejdet med beskæring af heste 6 måneder 0,5 0,5 Arbejdet med pålægning af beslag på heste 6 måneder 0,5 0,5 Observering af lidelser ved heste Foretaget observering af lidelser ved heste i samråd med dyrlæge 6 måneder 1 1 Planlægning og tilrettelæggelse Udført tilrettelægning og planlægning af beslagsmedeopgaver 6 måneder 0,5 0,5 Erfaringen skal være opnået inden for de seneste ti år. Uddannelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Eud Smed 1110 5 6

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
27. april 2022
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed | TheLawyer.sh