TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel af fødevarer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter og fødevarekontaktmaterialer med særlige restriktioner m.v. og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter

DanmarkBekendtgørelse2022

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 538 af 26/04/2022 I medfør af § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 2. juli 2018, § 37, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, og § 39, § 49, stk. 1, § 50, og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Område

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter indførsel til Danmark samt indførsel via Danmark til et andet samhandelsland af fødevarer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter og fødevarekontaktmaterialer, for hvilke der er pålagt importrestriktioner eller intensiveret kontrol. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke:

  1. De i afsnit II-IV anførte fødevarer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter og fødevarekontaktmaterialer, der er indført via andre EU-medlemsstater og frigivet til fri omsætning i EU.
  2. Prøver, for så vidt angår folkesundhedsmæssige restriktioner.
  3. Sendinger af ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder, som udelukkende er bestemt til privates eget forbrug eller anvendelse, med mindre andet er angivet i den relevante forordning. I tilfælde af tvivl ligger bevisbyrden hos modtageren af sendingen.

Definitioner

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Samhandel: Modtagelse i Danmark af fødevarer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter og fødevarekontaktmaterialer, som a) er produceret i et andet samhandelsland, eller b) har oprindelse i tredjelande, og som efter officiel kontrol på et grænsekontrolsted eller et godkendt kontrolsted er frigivet og videresælges fra modtagervirksomheden i et andet samhandelsland.
  2. Samhandelsland: EU-lande, Norge, Island, Nordirland, Liechtenstein og Andorra. Herudover gælder, at: a) Schweiz er samhandelsland for animalske fødevarer, foder med animalsk indhold, animalske biprodukter, afledte produkter og visse ikke-animalske fødevarer og visse ikke-animalsk foder. b) Færøerne er samhandelsland for fisk og fiskevarer samt uforarbejdet uld. c) Grønland er samhandelsland for fisk og fiskevarer, sammensatte produkter med forarbejdede fiskevarer samt animalske biprodukter og afledte produkter af vanddyr, bortset fra havpattedyr.
  3. Samhandelsområdet: Alle samhandelslande, jf. nr. 2. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet: a) Ceuta og Melilla i Spanien. b) Oversøiske territorier og departementer i Frankrig.
  4. Indførsel: Enhver handling, hvorved varer bringes ind i et af de områder, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, som senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1756 af 6. oktober 2021, fra steder uden for disse områder.
  5. Videre transport: Flytning af sendinger af varer fra et grænsekontrolsted til deres endelige bestemmelsessted i Unionen i afventning af resultaterne af laboratorieanalyser og -test, jf. kapitel II, afdeling I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for offentlig kontrol af sendinger af dyr og varer ved transit, omladning og videre transport gennem Unionen, som senest ændret ved Kommisionens delegerede forordning (EU) 2021/2305 af 21. oktober 2021.
  6. Tredjelande: Lande uden for samhandelsområdet, jf. nr. 3.
  7. Fiskevarer: Alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr, levende havsnegle og alle pattedyr, krybdyr og frøer), hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr.
  8. Toskallede bløddyr: Bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden den optages.
  9. Fisk: Hvirveldyr af overklassen Pisces.
  10. Krebsdyr: Leddyr af underrækken Crustacea.
  11. Akvakulturprodukter: Produkter fremstillet af opdrættede fisk, bløddyr eller krebsdyr, uanset deres udviklingstrin.
  12. Sammensatte produkter: Fødevarer, der indeholder både forarbejdede animalske fødevarer og vegetabilske fødevarer, hvor forarbejdningen af den animalske ingrediens er en integreret del af fremstillingen af den færdige sammensatte fødevare.
§ 2
  1. Foder: Alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr.
  2. Animalske biprodukter: Hele kroppe eller dele af dyr, animalske produkter eller andre produkter fra dyr, som ikke er bestemt til konsum, herunder oocytter, embryoner og sæd.
  3. Afledte produkter: Produkter, der er fremstillet ved en eller flere behandlinger, omdannelser eller trin i forarbejdningen af animalske biprodukter.
  4. Fødevarekontaktmaterialer: Materialer og genstande som beskrevet i artikel 1, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019.
  5. Sending: En mængde varer omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, som befordres med samme transportmiddel og kommer fra samme område eller tredjeland, og som er af samme type, klasse eller betegnelse.
  6. Den ansvarlige for sendingen: Importøren eller en person eller virksomhed, som, bemyndiget af importøren, foretager transport eller oplagring af en specifik sending.
  7. Grænsekontrolsted: Et sted med tilhørende faciliteter udpeget af en medlemsstat med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol, jf. artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. Liste over grænsekontrolsteder fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside.
  8. Kontrolsted: Et sted med tilhørende faciliteter udpeget af en medlemsstat med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol, som beskrevet i artikel 53, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. Liste over kontrolsteder fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside.
  9. CHED: Det tosidede fælles sundhedsimportdokument, jf. artikel 56 i forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. Del 1 er til den ansvarlige for sendingens forhåndsanmeldelse, mens del 2 er forbeholdt grænsekontrollens dokumentation for veterinærkontrol og afgørelse om sendingens lovlighed.
  10. Grænsedyrlæge: En af Fødevarestyrelsen ansat embedsdyrlæge ved et grænsekontrolsted.
  11. Grænsekontrollen: Grænsedyrlægen eller særligt uddannede officielle personer, udpeget af Fødevarestyrelsen, der er ansvarlige for at gennemføre offentlig kontrol af fødevarer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter og fødevarekontakt-materialer på grænsekontrolsteder.
  12. Den kompetente myndighed: Fødevarestyrelsen eller andre landes tilsvarende autoriteter på fødevare- og veterinærområdet.
  13. Prøve: a) Animalske fødevareprøver til produktanalyse og kvalitetstestning. b) Animalske biprodukter som vareprøver og udstillingsgenstande. c) Animalske biprodukter som prøver til forskning og diagnosticering. d) Prøver under 30 kg. af ikke animalske varer.

Generelt

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Den ansvarlige for sendingen skal forhåndsanmelde enhver sending af fødevarer, foder, animalske biprodukter og afledte produkter et grænsekontrolsted senest én arbejdsdag før sendingens forventede ankomst, jf. dog stk. 2. Én arbejdsdag beregnes fra modtagelsen af anmeldelsen inden for Fødevarestyrelsens normale åbningstid. Stk. 2. Den ansvarlige for sendingen skal forhåndsanmelde visse plastkøkkenartikler fra Kina og Hongkong, jf. afsnit IV, senest to arbejdsdage forud for sendingens forventede ankomst. De to arbejdsdage beregnes fra modtagelsen af ansøgningen inden for Fødevarestyrelsens normale åbningstid. Stk. 3. Forhåndsanmeldelse af alle sendinger jf. stk. 1 og 2, skal ske på et CHED i Traces NT. CHED skal være udfyldt på dansk eller engelsk. CHED skal være korrekt udfyldt og uden rettelser. Hvis det udfyldte CHED indeholder rettelser eller ikke er udfyldt korrekt, skal den ansvarlige for sendingen udarbejde et nyt CHED uden rettelser i Traces NT. Stk. 4. Hvis en sending ankommer før det tidspunkt, der er anført på CHED, kan Fødevarestyrelsen acceptere forhåndsanmeldelsen som rettidig, forudsat

  1. at forhåndsanmeldelsen er ledsaget af den nødvendige dokumentation for, at det forventede ankomsttidspunkt var som angivet,
  2. at sendingen ikke er frigivet til fri omsætning, og
  3. at sendingen ikke er forsøgt importeret uden kontrol. Stk. 5. Den ansvarlige for sendingen skal sende det færdige CHED til toldmyndighederne ved grænsekontrolstedet efter endt officiel kontrol af varer omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 4

§ 4. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at sendinger, der er omfattet af denne bekendtgørelse og hvor der er krav om officiel prøveudtagning, tilbageholdes enten på grænsekontrolstedet, et godkendt kontrolsted eller på et af grænsekontrollen anvist lager, indtil Fødevarestyrelsen med baggrund i analyseresultaterne træffer afgørelse om sendingen.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Det er forbudt at tage sendinger omfattet af denne bekendtgørelse, som er tilbageholdt af Fødevarestyrelsen, i anvendelse eller overdrage dem, før Fødevarestyrelsen meddeler tilladelse hertil. Dette gælder også sendinger af ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder, der videresendes til et kontrolsted med henblik på identitetskontrol og fysisk kontrol, eller sendinger af ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder og fødevarekontaktmaterialer, som sendes til en godkendt facilitet for videre transport i afventning af analyseresultat for sendingen. Stk. 2. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at videresendelse fra Danmark til et andet samhandelsland af sendinger af ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder, der endnu ikke er godkendt til fri omsætning af myndighederne, sker i transportmidler eller beholdere, der er forseglet af Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Anbrud af den kompetente myndigheds officielle forsegling må kun foretages efter forudgående aftale med Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for aftalen.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at sendingen ikke opdeles, før alle offentlige kontroller er udført af de kompetente myndigheder. Stk. 2. I tilfælde af efterfølgende opdeling efter offentlig kontrol, jf. stk. 1, skal den ansvarlige for hver delsending sikre sig, at betingelserne for opdeling af den pågældende type sending overholdes.

§ 7

(Stk. 6)

§ 7. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en afvist sending skal videresendes, destrueres, om den kan undergives særlig behandling, eller om der kan iværksættes andre foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelsen af reglerne. Stk. 2. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 1, herunder for den dokumentation, som den ansvarlige for sendingen skal fremlægge. Stk. 3. Den ansvarlige for sendingen skal over for Fødevarestyrelsen dokumentere, at afviste sendinger er videresendt til tredjeland, undergivet særlig behandling i en autoriseret virksomhed, eller destrueret. Stk. 4. Dokumentation for videresendelse skal være en kvittering fra toldmyndighederne ved det sted, hvor sendingen føres ud af EU. Stk. 5. Dokumentation for destruktion skal være en vejeseddel fra forbrændingsanlægget eller anden dokumentation efter aftale med Fødevarestyrelsen. Stk. 6. Dokumentation for særlig behandling skal som minimum kunne fastslå at risikoen er elimineret.

Albanien

Akvakulturprodukter

§ 8

§ 8. Det er forbudt at importere følgende produkter, der har oprindelse i eller er afsendt fra Albanien, jf. Kommissionens beslutning 2004/225/EF af 2. marts 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for bestemte levende dyr og animalske produkter, der har oprindelse i eller kommer fra Albanien:

  1. Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle.
  2. Levende fisk og levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, der transporteres i vand.
§ 9

§ 9. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at fiskevarer bestemt til konsum fra Albanien tilhørende familierne Scombridae, Clupeidae, Coryfenidae, Pomatomidae og Scombresosidae, kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2007/642/EF, af 4. oktober 2007 om beredskabsforanstaltninger vedrørende fiskevarer importeret fra Albanien og bestemt til konsum.

Bulgarien

Animalske biprodukter hidrørende fra kvæg

§ 10

§ 10. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at animalske biprodukter hidrørende fra kvæg fra Bulgarien kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 af 28. juni 2021 om særlige, tidsbegrænsede foranstaltninger til bekæmpelse af infektion med lumpy skin disease.

Grækenland

Animalske biprodukter hidrørende fra kvæg

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at animalske biprodukter hidrørende fra kvæg fra Grækenland kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 af 28. juni 2021. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for de regioner og regionale enheder i Grækenland, der er anført i del I, nr. 2, litra A og B, i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 af 28. juni 2021.

Indien

Akvakulturprodukter

§ 12

§ 12. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at akvakulturprodukter bestemt til konsum fra Indien kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens afgørelse 2010/381/EU af 8. juni 2010 om beredskabsforanstaltninger vedrørende sendinger af akvakulturprodukter importeret fra Indien og bestemt til konsum, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1774 af 4. oktober 2016.

Japan

Animalske fødevarer og foder med animalsk indhold

§ 13

§ 13. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at animalske fødevarer og foder med animalsk indhold, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan, kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1533 af 17. september 2021 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima.

Kina

Animalske fødevarer og foder med animalsk indhold

§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Det er forbudt at importere animalske fødevarer og foder med animalsk indhold med oprindelse i eller afsendt fra Kina, jf. Kommissionens beslutning 2002/994/EF af 20. december 2002, om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter importeret fra Kina, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1068 af 1. juli 2015, jf. dog forordningens stk. 2-4. Stk. 2. Det er tilladt at importere følgende fødevarer:

  1. Gelatine.
  2. Fiskevarer, bortset fra a) akvakulturprodukter, b) pillede eller forarbejdede rejer, og c) krebs af arten Procambrus clarkii, der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri.
  3. Stoffer, der anvendes som fødevaretilsætningsstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2022/141 af 21. januar 2022.
  4. Stoffer, der anvendes som eller i kosttilskud, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2021/418 af 9. marts 2021. Stk. 3. Det er også tilladt at importere følgende foder:
  5. Foder til selskabsdyr, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019.
  6. Chondroitinsulfat og glucosamin, der betragtes som værende fodermidler, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2020/764 af 10. juni 2020.
  7. L-cystein og L-cystin, der betragtes som værende fodertilsætningsstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019. Stk. 4. Følgende produkter kan importeres, hvis den ansvarlige for sendingen sikrer, at produkterne kun indføres i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2002/994/EF af 20. december 2002, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1068 af 1. juli 2015:
  8. Akvakulturprodukter.
  9. Pillede eller forarbejdede rejer.
  10. Krebs af arten Procambrus clarkii, der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri.
  11. Tarme.
  12. Kaninkød.
  13. Fjerkrækødprodukter.
  14. Æg og ægprodukter.
  15. Honning.
  16. Gelée royale.
  17. Propolis og bipollen.

Sammensatte produkter med indhold af ris

selskab
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at sammensatte produkter med indhold af ris med oprindelse i eller afsendt fra Kina, kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU af 22. december 2011, om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt genetisk modificeret ris i risprodukter med oprindelse i Kina, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/287/EU af 13. juni 2013. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for risprodukter, der er opført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU af 22. december 2011.

Mexico

Kød og kødprodukter hidrørende fra dyr af hestefamilien

§ 16

§ 16. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at fersk kød og kødprodukter hidrørende fra dyr af hestefamilien bestemt til konsum med oprindelse i eller afsendt fra Mexico, kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2006/27/EF af 16. januar 2006 om særlige betingelser for kød og kødprodukter af dyr af hestefamilien importeret fra Mexico og bestemt til konsum.

Rumænien

Kød, kødprodukter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra svin

§ 17

§ 17. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at svinekød, kødprodukter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra svin fra Rumænien kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/934 af 9. juni 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2158 af 6. december 2021.

Thailand

Krebsdyr og fjerkrækød

§ 18

§ 18. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at krebsdyr eller fjerkrækød bestemt til konsum fra Thailand kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2002/251/EF af 27. marts 2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for fjerkrækød og visse fiskerivarer og akvakulturprodukter til konsum importeret fra Thailand, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/895/EF af 19. december 2003.

Tyrkiet

Toskallede bløddyr

§ 19

§ 19. Det er forbudt at importere levende og kølede toskallede bløddyr bestemt til konsum med oprindelse i eller afsendt fra Tyrkiet, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/478 af 24. marts 2022 om opretholdelse af beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum.

Ukraine

Mælkeprodukter og mælkeerstatning fremstillet af mælkepulver

§ 20

§ 20. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at mælkepulver bestemt til foder fra Ukraine, herunder mælkeerstatning fremstillet af mælkepulver, kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissions beslutning 2002/805/EF af 15. oktober 2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse animalske produkter til foder importeret fra Ukraine.

Flere lande

Kød, kødprodukter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra svin

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Den ansvarlige for sendingen skal sikre at kød, kødprodukter, animalske biprodukter og afledte hidrørende fra svin, kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021, om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/587 af 8. april 2022. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for de områder og lande, der er anført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021.

Japan

Ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder

§ 22

§ 22. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1533 af 17. september 2021.

Kina

Risprodukter

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at risprodukter med oprindelse i eller afsendt fra Kina kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU af 22. december 2011. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for risprodukter, der er opført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU af 22. december 2011.

Visse tredjelande

Svampe og bær

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at sendinger af svampe og bær til konsum eller bestemt til foder med oprindelse i eller afsendt fra tredjelande kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1158 af 5. august 2020 om betingelser for import af fødevarer og foder med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for de tredjelande, der er anført i bilag II til forordning (EU) 2020/1158 af 5. august 2020.

Visse tredjelande

Ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at sendinger af ikke-animalske fødevarer og ikke-animalsk foder fra visse tredjelande kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 af 22. oktober 2019 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2246 af 15. december 2021. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for de ikke-animalske fødevarer, ikke-animalsk foder og tredjelande, som er anført i bilag I og II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 af 22. oktober 2019.

Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong

Plastkøkkenartikler af polyamid eller melamin

§ 26

§ 26. Den ansvarlige for sendingen skal sikre, at sendinger af plastkøkkenartikler af polyamid eller melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina eller Det Særlige Administrative Område Hongkong kun indføres til Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens Forordning (EU) Nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong, Kina.

Straffebestemmelser

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3, stk. 1-3 og stk. 5, § 4-6, § 7, stk. 1 og stk. 3-6, § 8, § 14, stk. 1, § 19 eller
  2. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 5, stk. 3, 2. pkt., eller § 7, stk. 2. Stk. 2. Jf. § 70, stk. 3, 3. pkt. i lov om hold af dyr og § 60, stk. 3, 3. pkt., i lov om fødevarer, kan straffen ved overtrædelse af § 5, stk. 1 og § 8, for så vidt angår sendinger af fødevarer, animalske biprodukter, afledte produkter og fødevarekontaktmaterialer, eller ved overtrædelse af § 14, stk. 1, eller § 19 stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
  3. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
  4. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person- er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 28

(Stk. 2)

§ 28. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende:

  1. Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2007/642/EF af 4. oktober 2007 om beredskabsforanstaltninger vedrørende fiskevarer importeret fra Albanien og bestemt til konsum.
  2. Artikel 15 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 af 28. juni 2021 om særlige, tidsbegrænsede foranstaltninger til bekæmpelse af infektion med lumpy skin disease.
  3. Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2010/381/EU af 8. juni 2010 om beredskabsforanstaltninger vedrørende sendinger af akvakulturprodukter importeret fra Indien og bestemt til konsum.
  4. Artikel 3, artikel 4, artikel 5, stk. 1-4 og stk. 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1533 af 17. september 2021 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima.
  5. Artikel 3-4 og artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU af 22. december 2011 om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt genetisk modificeret ris i risprodukter med oprindelse i Kina.
  6. Artikel 15, stk. 1-4, artikel 17 og artikel 30 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/934 af 9. juni 2021, om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest.
  7. Artikel 19, stk. 1-4, artikel 21, artikel 50 og artikel 52 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021, om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest.
  8. Artikel 3, artikel 4, stk. 1-3 og stk. 5-6, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1158 af 5. august 2020 om betingelser for import af fødevarer og foder med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl.
  9. Artikel 5, artikel 7, artikel 9, artikel 10 og artikel 11, stk. 1-3 og stk. 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 af 22. oktober 2019 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002.
  10. Artikel 3, stk. 1-3, artikel 4 og artikel 8 i Kommissionens forordning (EU) Nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong, Kina. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab

Ikrafttræden m.v.

§ 29

(Stk. 2)

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 362 af 22. marts 2022 om indførsel af fødevarer og foder, animalske biprodukter, afledte produkter til foder og fødevarekontaktmaterialer med særlige restriktioner m.v. og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter ophæves.

Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Henriette Tarris/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
2. maj 2022