TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om administration, støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af støtte fra brexittilpasningsreserven

DanmarkBekendtgørelse2022

Erhvervsministeriet

BEK nr 664 af 13/05/2022 I medfør af § 6 a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2, § 9 g, § 15, stk. 4 og § 16, stk. 7 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 2381 af 14. december 2021, fastsættes i henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 161 af 28. januar 2022 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling:

Indledende bestemmelser

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Erhvervsministeren er i medfør af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af brexittilpasningsreserven (reserven) i Danmark. Stk. 2. Erhvervsministeren fordeler under iagttagelse af fællesskabsretlige regler og retningslinjer det danske bidrag fra reserven. Stk. 3. Erhvervsministeren udmønter de midler fra reserven, der tildeles Danmark for at imødegå de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for den del af erhvervet (erhvervsaksen), der ikke omfatter fiskeri.

Organer med ansvar for forvaltningen af det finansielle bidrag fra reserven

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven udpeger medlemsstaten et forvaltningsorgan og et uafhængigt revisionsorgan, som varetager forvaltnings- og administrationsopgaver i forbindelse med udmøntning af reserven. Erhvervsstyrelsen har ansvaret som forvaltningsorgan og uafhængigt revisionsorgan for reserven. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen har ansvaret for implementeringen af de midler fra reserven, der ikke er overladt til bemyndigede organer. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav til budgetter, regnskaber, rapporter, støtteberettigelse, revision, kontrol og effektmåling m.v. for projekter, der modtager støtte under erhvervsaksen. Kravene fastsættes i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gældende forordninger og vejledninger og beslutninger truffet af Europa-Kommissionen. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen har det overordnede ansvar for det danske bidrag fra reserven og varetager kontakten til Europa-Kommissionen, herunder samarbejde og forhandlinger med Europa-Kommission samt regnskabsaflæggelse over for Europa-Kommissionen.

regnskab
§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Erhvervsstyrelsen udsteder tilsagn eller afslag på baggrund af de indsendte ansøgninger. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen udarbejder et tilsagn til de ansøgere, der opnår støtte fra reserven, med angivelse af blandt andet støttebeløbets størrelse, det godkendte projektbudget samt relevante vilkår. Stk. 3. Tilsagnet er accepteret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget tilsagnsmodtagers accept ved underskrift af tilsagnet. Accepten skal være modtaget inden for den frist, der er angivet i tilsagnet. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at accepten modtages efter den i tilsagnet fastsatte frist. Stk. 4. Tilsagnsmodtager forpligter sig ved sin accept til at gennemføre projektet i henhold til den endelig godkendte ansøgning og tilsagnet samt de vilkår, der er knyttet til ansøgningen og tilsagnet, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Tilsagnsmodtager er forpligtet til at overholde de gældende regler for støtte under reserven. Tilsagnsmodtager skal straks underrette Erhvervsstyrelsen, hvis der påtænkes ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet, eller hvis de vilkår, hvorpå støtten er givet, i øvrigt ikke kan overholdes. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen tager stilling til anmodninger om væsentlige projektændringer.

Bemyndigede organer og tilsagnsmodtagere

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Fiskeristyrelsen udpeges i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven, artikel 63, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og § 8, stk. 1 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling som bemyndiget organ for projekter under fiskerikompensationsaksen og varetager administrationsopgaver i forbindelse med gennemførelsen heraf. Revisionsopgaver i forbindelse med udmøntning af fiskerikompensationsaksen overdrages til en uafhængig revisionsenhed af det uafhængige revisionsorgan for reserven. Der indgås formel aftale mellem Erhvervsstyrelsen og Fiskeristyrelsen om den nærmere ansvars- og opgavefordeling i forbindelse med udmøntning af reserven. Stk. 2. Fiskeristyrelsen fastsætter nærmere krav til budgetter, regnskaber, støtteberettigelse, revision, kontrol og effektmåling mv. for projekter, der modtager støtte under fiskerikompensationsaksen. Kravene fastsættes i overensstemmelse med gældende ret. Stk. 3. Tilsagnsmodtager og øvrige støttemodtagere under fiskerikompensationsaksen skal overholde statslige regler og vejledninger udstedt af Fiskeristyrelsen.

regnskab
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Reserven støtter kun udgifter afholdt og betalt af offentlige myndigheder i Danmark. Stk. 2. Øvrige offentlige myndigheder, der administrerer projekter under reserven, kategoriseres som tilsagnsmodtagere, der ansøger om finansiering til deres projekter hos Erhvervsstyrelsen eller Fiskeristyrelsen. Stk. 3. Tilsagnsmodtager skal ansøge om tilsagn hos Erhvervsstyrelsen eller Fiskeristyrelsen, opfylde informations- og kommunikationsforpligtelser og opstille betingelser for støtte til deltagende virksomheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådes forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven og kan udbyde midler til deltagende virksomheder.

Midler til at imødegå de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen under erhvervsaksen

Generelle krav til tilsagnsmodtagere

§ 6

§ 6. Tilsagnsmodtager skal have den fornødne faglige, økonomiske og organisatoriske kapacitet til at gennemføre projektet.

§ 7

§ 7. Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at skriftlig kommunikation, herunder indsendelse af ansøgning om tilsagn, accept af tilsagn, projektbudget, slutregnskab og slutafrapportering samt effektmålingsoplysninger, skal foregå digitalt via de skabeloner og it-systemer, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed.

Budgetter, effektkæder og output

regnskab
§ 8

§ 8. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte kontoplaner med støtteberettigede udgiftstyper i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven og gældende vejledninger om støtteberettigelse. Tilsagnsmodtager skal anvende én af disse kontoplaner ved fremsendelse af budget og slutregnskab.

regnskab
§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Tilsagnsmodtager skal opstille et projektbudget for den samlede projektperiode. Stk. 2. Budgettet skal indeholde alle projektrelaterede offentlige udgifter, støtte fra reserven samt eventuel øvrig finansiering under projektperioden. Stk. 3. Alene nettoudgifter er støtteberettigede. Indtægter i projektperioden skal oplyses og fratrækkes støttegrundlaget, førend støtte fra reserven beregnes. Stk. 4. Støtte fra reserven må ikke bevirke, at tilsagnsmodtager opnår et overskud ved finansieringen af projektet eller opnår finansiering af de samme udgifter fra flere EU-kilder (dobbeltfinansiering).

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Tilsagnsmodtager skal på ansøgningstidspunktet beskrive, hvilken af støtteforanstaltningerne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven projektet falder under. Beskrivelsen skal indeholde

  1. projektets planlagte aktiviteter og
  2. projektets forventede output i overensstemmelse med bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven. Stk. 2. Tilsagnsmodtager kan anvende flere outputindikatorer end nævnt i bilag II. Tilsagnsmodtager skal beskrive en klar og logisk sammenhængende effektkæde for projektet, hvoraf det fremgår, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem projektets planlagte aktiviteter og de forventede output. Endvidere skal tilsagnsmodtager opstille målbare kriterier for projektets aktiviteter og output samt beskrive, hvordan projektet i løbet af projektperioden vil følge op på, om kriterierne opfyldes. Stk. 3. Tilsagnsmodtager skal beskrive de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, der gør behovet for støtte relevant, samt hvorledes projektet modvirker disse. Stk. 4. Tilsagnsmodtager skal beskrive de tiltag, der gennemføres for at undgå dobbeltfinansiering. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav til tilsagnsmodtagers ansøgning om tilsagn.

Registrerings- og regnskabsmæssige forhold

regnskab
§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Tilsagnsmodtager kan få udbetalt støtte fra reserven som et forskud. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav for udbetaling af støtte. Stk. 3. Støtte fra reserven kan bortfalde helt eller delvist, og en allerede udbetalt støtte kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis projektet eller udgifter herunder underkendes af Europa-Kommissionen og efter nærmere retningslinjer udstedt af Erhvervsstyrelsen.

§ 12

(Stk. 7)

§ 12. Tilsagnsmodtager skal bogføre samtlige afholdte og betalte udgifter i overensstemmelse med gældende bogføringsregler. Stk. 2. Tilsagnsmodtager skal udarbejde et samlet slutregnskab for projektet, som skal sendes til Erhvervsstyrelsen efter projektperiodens udløb. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist i vilkårene i tilsagnet. Stk. 3. Slutregnskabets udgifter skal kunne dokumenteres med faktura eller bilagsdokumentation med tilsvarende bevisværdi. Det skal fremgå af bilaget, hvilken vare eller tjenesteydelse der ligger bag udgiften, og at udgiften er afholdt og betalt inden for projektperioden. Erhvervsstyrelsen foretager endelig afregning med tilsagnsmodtager på baggrund af slutregnskabet. Stk. 4. Tilsagnsmodtager skal udarbejde en slutafrapportering efter projektperiodens udløb om forløbet sammenholdt med det forventede output. Stk. 5. Slutregnskabet og slutafrapporteringen skal være ledsaget af en ledelseserklæring. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fra projekterne indhente oplysninger til brug for evaluering med henblik på opfyldelse af artikel 17, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven. Erhvervsstyrelsen og Europa-Kommissionen kan anvise, hvilke oplysninger der kan indhentes, og at disse oplysninger på anmodning skal videregives til Europa-Kommissionen. Stk. 7. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav til udarbejdelse af slutregnskab og slutafrapportering.

regnskab
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Tilsagnsmodtager skal opbevare alle relevante oplysninger om projektet, herunder regnskabsbilag, betalingsdokumentation og dokumentation for projektets aktiviteter, i fem år fra og med den 30. september 2024. Stk. 2. For projekter, hvori der indgår statsstøtte, herunder de minimis-støtte, skal alle relevante oplysninger opbevares i overensstemmelse med EU-reglerne herfor.

Støtteberettigede udgifter

regnskab
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Reserven støtter kun udgifter afholdt og betalt af offentlige myndigheder i Danmark. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter i styrelsens tilsagnsskrivelse for udstedelse af tilsagn den dato, hvorfra der kan medtages udgifter. Der kan tidligst medtages udgifter fra den 1. januar 2020 og senest den 31. december 2023.

§ 15

(Stk. 5)

§ 15. Der kan kun medtages afholdte og betalte støtteberettigede udgifter i slutregnskabet. En udgift er støtteberettiget, hvis den opfylder kravene for støtteberettigelse i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven og gældende vejledninger om støtteberettigelse samt er relateret til og relevant for det projekt, hvortil der ydes støtte. Stk. 2. Udgifter til moms, renter af gæld, flytninger som defineret i artikel 3, nr. 8 og udgifter omfattet af artikel 5 stk. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven er ikke støtteberettigede. Stk. 3. Udgifter i tilsagnsmodtagers daglige drift kan ikke medtages i projektets støttegrundlag. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan udarbejde regler og vejledninger om støtteberettigede udgifter og krav til dokumentation, herunder en vejledning om støtteberettigelse for projekter under erhvervsaksen. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav til medtagelse af løn som støtteberettiget udgift. De støtteberettigede lønudgifter kan ikke overstige de faktiske udbetalte lønudgifter.

momsregnskab
§ 16

§ 16. Såfremt projektet er en videreførelse af eller et supplement til en eksisterende ordning, kan Erhvervsstyrelsen for projekter under erhvervsaksen bestemme, at tilsagnsmodtager kan anvende egne vejledninger om støtteberettigede udgiftstyper og kontoplaner, såfremt disse er i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Tilsagnsmodtager skal overholde gældende regler for udbud, herunder reglerne om offentlige indkøb. Stk. 2. Prisen for en given vare eller tjenesteydelse må ikke være bestemt af sammenfald af interesser mellem køber og sælger.

Kontrol og revision

regnskab
§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Erhvervsstyrelsen varetager som forvaltningsorgan driften af et effektivt og produktivt system for intern kontrol af projekterne under reserven. Stk. 2. Erhvervsstyrelsens controllere foretager stikprøvekontrol af de faktisk afholdte og betalte udgifter i projekterne under erhvervsaksen på baggrund af de indgivne slutregnskaber. Stk. 3. Fiskeristyrelsen fører kontrol med projekterne under fiskerikompensationsaksen.

regnskab
§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Det uafhængige revisionsorgan har til opgave at revidere forvaltnings- og kontrolsystemerne for reserven. Det uafhængige revisionsorgan samt den uafhængige revisionsenhed for fiskerikompensationsaksen kan på stedet kontrollere Erhvervsstyrelsens og Fiskeristyrelsens forvaltnings- og kontrolsystemer, og om de to organer overholder gældende regler. Stk. 2. Det uafhængige revisionsorgan og den uafhængige revisionsenhed for fiskerikompensationsaksen har til opgave at revidere de iværksatte projekter under reserven. Revision af projekterne sker på baggrund af en repræsentativ stikprøve af de faktisk afholdte og betalte udgifter under udvalgte projekter. Stk. 3. Den uafhængige revisionsenhed for fiskerikompensationsaksen reviderer Fiskeristyrelsens forvaltnings- og kontrolsystem for reserven og projekter under fiskerikompensationsaksen. Revisionsenheden skal efter projektperiodens udløb indgive en revisionserklæring for fiskerikompensationsaksen til Erhvervsstyrelsen. Stk. 4. Det uafhængige revisionsorgan udarbejder en samlet revisionserklæring for reserven, som skal vedlægges Erhvervsstyrelsens anmodning om endelig betaling til Europa-Kommissionen.

regnskab
§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, Rigsrevisionen, Erhvervsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til at kontrollere alle relevante oplysninger om projekter, der modtager støtte fra reserven. Stk. 2. Tilsagnsmodtager skal efter anmodning stille alle relevante oplysninger til rådighed med henblik på kontrol heraf. Stk. 3. Kontrol kan finde sted i samme periode, som tilsagnsmodtager skal opbevare projektrelaterede og -relevante oplysninger i, jf. § 13, stk. 1 og 2.

regnskab

Information

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Tilsagnsmodtager skal bl.a. ved brug af EU-logo informere offentligheden om, at projektet er iværksat med støtte fra EU. Stk. 2. Tilsagnsmodtager skal informere offentligheden om projektets indhold og resultater.

Klageadgang

§ 22

§ 22. Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter bekendtgørelsen eller forskrifter udstedt i medfør af bekendtgørelsen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23

(Stk. 4)

§ 23. I det omfang Erhvervsstyrelsen delegerer afgørelseskompetence vedrørende administration af støtte fra reserven til anden offentlig myndighed, kan afgørelsen truffet af den delegerede offentlige myndighed påklages til Erhvervsstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Klager efter stk. 1 skal indgives skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagefristen løber fra dagen efter, afgørelsen er kommet frem til adressaten, jf. stk. 3. Hvis klagefristen er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber klagefristen den førstkommende hverdag. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at klagen skal indgives via e-mail eller anden digital løsning. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte vilkår for, hvortil klagen skal sendes. Der kan også fastsættes en vejledende sagsbehandlingstid.

Afsluttende bestemmelser

§ 24

§ 24. Tilsagnsmodtagers manglende efterlevelse af reglerne kan medføre, at støtte fra reserven bortfalder helt eller delvist, eller at allerede udbetalt støtte kræves tilbagebetalt helt eller delvist.

Ikrafttræden

§ 25

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. maj 2022.

Erhvervsstyrelsen /Niels May Vibholt / Pernille von Lillienskjold/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
23. maj 2022
Bekendtgørelse om administration, støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af støtte fra brexittilpasningsreserven | TheLawyer.sh