TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indberetning af statsstøtte i medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

DanmarkBekendtgørelse2022

Skatteministeriet

BEK nr 796 af 02/06/2022 I medfør af ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 9, 5. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, fastsættes:

Indberetningspligt

§ 1

§ 1. Selskaber, der modtager statsstøtte fra medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder i form af, at en eller flere af selskabets ansatte tildeles vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., jf. § 7 P, stk. 7, er omfattet af indberetningspligt efter denne bekendtgørelse.

selskab
§ 2

§ 2. Det påhviler selskaber, som benytter medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, at indberette støttebeløbet til Skatteforvaltningen. Indberetning skal alene foretages, hvis den samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører.

skatselskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Støtten opgøres pr. juridisk enhed (cvr-nummer). Støttebeløbet opgøres på baggrund af en overordnet, standardiseret tilgang, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. For lønsumsafgiftspligtige virksomheder anses grænsen i § 2, 2. pkt., for overskredet, hvis virksomhedens samlede aflønning med aktieløn omfattet af ligningslovens § 7 P har en værdi på mindst 16,5 mio. kr. i et kalenderår. Hvis værdien efter 1. pkt. er overskredet, opgøres støttebeløbet som 80 pct. af virksomhedens aktieløn omfattet af ligningslovens § 7 P ganget med 0,283. Stk. 3. For virksomheder, som ikke er lønsumsafgiftspligtige, anses grænsen i § 2, 2. pkt., for overskredet, hvis virksomhedens samlede aflønning med aktieløn omfattet af ligningslovens § 7 P har en værdi på mindst 22,3 mio. kr. i et kalenderår. Hvis værdien efter 1. pkt. er overskredet, opgøres støttebeløbet som 80 pct. af virksomhedens aktieløn omfattet af ligningslovens § 7 P ganget med 0,21.

moms
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Indberetning til Skatteforvaltningen skal ske senest den 1. september i året, der følger efter støttemodtagelsen. Stk. 2. Indberetningen foretages elektronisk efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Stk. 3. Indberetningen foretages i danske kroner.

skat
§ 5

§ 5. Ud over oplysningerne, der skal indberettes efter § 2, skal selskaber, der er omfattet af indberetningspligten, oplyse følgende:

  1. Støttemodtagers navn.
  2. Cvr-nummer.
  3. Støttebeløbets størrelse i danske kroner.
  4. Dato for tildeling af aktieløn skal angives som den 31. december i det kalenderår, som tildelingen vedrører.
  5. Dansk Branchekode-reference.
selskab
§ 6

§ 6. Oplysninger indberettet efter reglerne i denne bekendtgørelse offentliggøres af Skatteforvaltningen i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

Ikrafttræden

skat
§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Skatteministeriet /Jeppe Bruus / Rikke Kure Wendel/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2022
Ikrafttrædelsesdato
3. juni 2022