Lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Videreførelse af igu-ordningen, mulighed for igu-forløb for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen)
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LOV nr 916 af 21/06/2022 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, § 11 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 722 af 27. april 2021 og § 37 i lov nr. 324 af 16. marts 2022, foretages følgende ændringer:
- I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«.
- I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »Ukraine.« til: »Ukraine, eller«.
- I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 6: »6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«
- I § 3, stk. 2, ændres »30. juni 2022« til: »31. december 2023«.
§ 2. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:
- I § 14, stk. 2, ændres »30. juni 2022« til: »31. december 2023«.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Kaare Dybvad Bek/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. juni 2022