Bekendtgørelse om undtagelse af geologisk lagring af CO2 under havbunden og transport af CO2 til geologisk lagring under havbunden fra forbuddene i lov om beskyttelse af havmiljøet mod dumpning og transport af stoffer og materialer til dumpning
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 934 af 15/06/2022 I medfør af § 25, stk. 3, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 2608 af 28. december 2021, fastsættes:
§ 1. Geologisk lagring af CO 2 under havbunden undtages fra forbuddet mod dumpning i § 25, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, i de havområder, der er udlagt til CO 2 -lagring i den til enhver tid gældende havplan fastsat i medfør af § 9 i lov om maritim fysisk planlægning. Havplanen kundgøres som en digital bekendtgørelse på havplan.dk, jf. § 13 i lov om maritim fysisk planlægning.
§ 2. Transport af CO 2 til geologisk lagring under havbunden undtages fra forbuddet mod transport af stoffer og materialer til dumpning i § 25, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.
Miljøministeriet /Lea Wermelin / Katrine Nissen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. juni 2022