Bekendtgørelse om pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Transportministeriet
BEK nr 990 af 26/06/2022 I medfør af tekstanmærkning nr. 121 ad § 28.53.02. til § 28 på finanslov for finansåret 2022 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 15 i bekendtgørelse nr. 2432 af 14. december 2021 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. På Finansloven for 2022 er der som følge af »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021« afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i 2022-2026 til flere grønne busser og grøn flextrafik. Stk. 2. Formålet med bekendtgørelsen er at regulere udmøntning af midler fra puljen, der målrettes fremme af regionale 0-emissionsbusser samt 0-emissions flextrafik.
Statsligt tilskud
(Stk. 4)
§ 2. Det statslige tilskud til et projekt udgør maksimalt 50 pct. af den støtteberettigede del af projektet. Ansøger bidrager selv med mindst 50 pct. af den støtteberettigede del af projektet. Stk. 2. Det statslige tilskud kan ydes i årene 2022-2026. Stk. 3. Trafikstyrelsen kan indstille til, at der til konkrete projekter stilles vilkår for tilskud eller tilsagn om tilskud. Stk. 4. Hvis der søges om tilskud til indkøb af udstyr, der kan videresælges, skal det angives i ansøgningen, for hvilken periode udstyret vil blive anvendt i projektet, som der søges tilskud til.
§ 3. Tilskudsmodtagers egenfinansiering, jf. § 2, stk. 1, kan ikke dækkes af andre statslige puljer inden for Transportministeriets område.
Ansøgning om tilskud
(Stk. 2)
§ 4. Ansøgning om tilskud kan indgives til Trafikstyrelsen af offentlige myndigheder, trafikselskaber og offentligt ejede selskaber. Stk. 2. Offentlige myndigheder, trafikselskaber og offentligt ejede selskaber kan indgå i et samarbejde mellem flere ansøgningsberettigede og med andre parter om et projekt. Dog kan kun én ansøgningsberettiget part være ansvarlig for anvendelsen af tildelte puljemidler.
Indgivelse af ansøgning og frister
(Stk. 3)
§ 5. Ansøgning om tilskud skal indsendes via virk.dk og vedhæftes projektbeskrivelse og projektbudget, jf. bilag 1. Skabeloner til brug herfor er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. En ansøgning om tilskud skal være modtaget i Trafikstyrelsen senest den 15. september i år 2022 eller senest den 10. august i årene 2023-2026. Stk. 3. Trafikstyrelsen kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
Procedure for politisk beslutningsproces
§ 6. Trafikstyrelsen udarbejder på baggrund af »Administrationsgrundlag for pulje til grønne busser og grøn flextrafik«, jf. bilag 1, indstilling om tildeling af tilskud til projekter, der kan sikre fremme af regionale 0-emissionsbusser samt 0-emissions flextrafik.
(Stk. 2)
§ 7. Transportministeren forestår på baggrund af indstilling efter § 6, forhandlinger med ordførere fra forligskredsen, jf. § 1, om tildeling af tilskud til de enkelte projekter. Stk. 2. Parterne i forligskredsen kan stille vilkår for tilskud eller tilsagn om tilskud.
§ 8. Transportministeren giver meddelelse til Trafikstyrelsen om de beslutninger, der er truffet efter § 7, med henblik på, at Trafikstyrelsen forestår den praktiske administration heraf, jf. §§ 9-11.
Administration, opfølgning m.v.
(Stk. 7)
§ 9. Trafikstyrelsen giver meddelelse til ansøgerne om beslutninger om tildeling af tilskud til de enkelte projekter, jf. § 7, og forestår den praktiske udbetaling af puljemidler. Stk. 2. Ændring af et projekt kan godkendes af Trafikstyrelsen på betingelse af, at ændringen efter Trafikstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med projektets formål, jf. projektbeskrivelsen. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Trafikstyrelsen, inden ændringen iværksættes. Stk. 3. Tilskudsmodtager skal indsende en afrapportering til Trafikstyrelsen 1 år efter projektstart. Afrapporteringen skal indeholde et foreløbigt regnskab. Skabeloner til brug herfor findes på Trafikstyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren eller tilskudsmodtageren. Stk. 5. I det omfang ansøgeren anvender samarbejdspartnere, er ansøgeren forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe oplysninger fra den pågældende samarbejdspart. Stk. 6. Tilskudsmodtager skal straks underrette Trafikstyrelsen, hvis
- der foreligger forhold, som efter stk. 7 kan medføre krav om helt eller delvist bortfald af tilskud eller tilsagn om tilskud,
- der foreligger forhold, som efter § 10 kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, eller
- tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden. Stk. 7. Trafikstyrelsen træffer beslutning om, at tilskuddet eller tilsagn om tilskud bortfalder, hvis
- ansøger eller tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
- ansøger eller tilskudsmodtager tilsidesætter sin underretningspligt efter stk. 6,
- projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, eller eventuelle senere ændringer, som er godkendt af Trafikstyrelsen,
- betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes, eller
- midlerne har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen.
§ 10. Trafikstyrelsen kan kræve, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis
- der er sket helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud i henhold til § 9, stk. 7, eller
- tilskudsmodtager efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af udgifter, som er finansieret med tilskud fra pulje til grønne busser og grøn flextrafik.
§ 11. Hvis et udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Rente fastsættes i overensstemmelse med renteloven og beregnes fra forfaldsdagen.
Regnskab og revision
(Stk. 2)
§ 12. Den til enhver tid gældende regnskab- og revisionsinstruks skal overholdes. Stk. 2. Den pågældende udgave for henholdsvis regnskabs- og revisionsinstruks vil være tilgængelig på Trafikstyrelsens hjemmeside. Dette materiale vil ligeledes kunne rekvireres ved henvendelse til Trafikstyrelsen.
Klageadgang
§ 13. Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til transportministeren. Klagen skal sendes til Trafikstyrelsen senest 14 dage efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren. Trafikstyrelsen skal, hvis afgørelsen fastholdes, snarest og senest 14 dage efter modtagelse af klagen sende sagen og dens dokumenter til transportministeren.
Ikrafttræden
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Jan Albrecht/
Bilag 1 Administrationsgrundlag for ”Pulje til grønne busser og grøn flextrafik”
- Baggrund I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 (regeringen (S), V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA, ALT og KD) er der afsat 250 mio. kr. til en pulje til flere grønne busser og mere grøn flextrafik. Puljen udmøntes med 50 mio. kr. årligt i perioden 2022-2026, og skal være med til at understøtte, at regionerne kan efterleve og implementere de gældende klimasamarbejdsaftaler, som regeringen har indgået med 23 kommuner og de fem regioner. 1 Siden den politiske aftale blev indgået, har flere kommuner tiltrådt klimasamarbejdet. Således er der pr. 3/12-21 indgået klimasamarbejdsaftaler med 27 kommuner.
- Udmøntning af puljen 2.1 Formål Puljens formål er:
- At fremme udbredelsen af 0-emissionsbusser. 2) At fremme grøn flextrafik i hele landet. Med udgangspunkt i at kontraktomkostningerne for 0-emissionsbusser i byområder er konkurrencedygtige ift. dieseldrevne busser, målrettes puljen regionale busruter samt eventuelle kommunale busruter uden for byområder, der drives i sammenhæng med regionale busruter. Derudover målrettes puljen til fremme af 0-emissionsflextrafik for at skabe incitamenter til, at flextrafikken i Danmark også omstilles til mere grøn og klimavenlig trafik. 2.2 Der kan søges om støtte til:
- Medfinansiering af merudgiften ved omstilling af regionale busruter til 0-emissionsbusser. - Medfinansiering af merudgifter ved omstilling af flextrafik til 0-emissionskøretøjer. - Medfinansiering af omkostninger til ladeinfrastruktur til den grønne flextrafik. Der kan søges til opsætning og evt. drift af ladestandere målrettet til flextrafik. Ansøger kan dermed medfinansiere et antal ladestandere, placeret hensigtsmæssigt ift. afvikling af flextrafik, hvor ladestanderne driftes af udbyderne og kan være til kommerciel afbenyttelse udover benyttelsen til flextrafik. Kommunale ruter kan indgå i en ansøgning med de regionale ruter, såfremt der er tale om et fælles udbud, hvor busserne både anvendes kommunalt og regionalt. Der kan søges om tilskud til busser, der indgås kontrakt om i 2022-2027. Endvidere kan trafikselskaber og kommuner søge om tilskud til merudgifter til udbud af flextrafik udført med 0-emissionskøretøjer. Herunder kan der ydes tilskud til ladeinfrastruktur som kommuner, regioner og trafikselskaber kan udbyde. Det vil være et krav, at ladestandere er åbne for alle flextrafikbiler. Ved udbud af ladestandere sættes det som krav, at de omfattes af samme krav til roaming, betalingsmuligheder og prisregulering som forventes at blive indført ved offentlige udbud på offentlige arealer, jf. udkast til forslag til lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport. Ansøgningen skal omfatte et samlet ”projekt”, eksempelvis en kontrakt, der omfatter et antal busruter, et trafikomfang eller et antal busser/flexbiler samt de nødvendige faciliteter til opladning, tankning og lignende. Den forventede CO 2 -besparelse samt nedbringelse af øvrige emissioner skal dokumenteres i ansøgningen.
2.3 Tildelingskriterier Der prioriteres i de enkelte år mellem ansøgningerne på baggrund af følgende kriterier : 2 Kriterierne er opstillet i ikke-prioriteret rækkefølge
- Nedbringelse af CO 2 pr. tilskudskrone. 2. Nedbringelse af øvrige emissioner. 3. Acceleration af grøn omstilling. 4. Geografisk spredning af puljemidlerne.
- Økonomiske rammer Der er afsat en ramme på i alt 250 mio. kr. i perioden 2022-2026 (50 mio. kr. årligt). Tilskuddet til øgede driftsomkostninger kan udgøre op til 50 pct. af forskellen mellem at benytte grønne busser sammenlignet med at købe den tilsvarende bustrafik med traditionelle dieselbusser. Det er en forudsætning for ansøgningen, at der indgås kontrakt om den buskørsel, der søges om tilskud til, i ansøgningsåret eller det efterfølgende år. Merudgiften, defineret som den øgede udgift i forhold til et tilsvarende indkøb af dieselbuskørsel eller dieselflextrafik, skal dokumenteres i ansøgningen. Merudgiften kan dokumenteres ved anvendelse af Trafikstyrelsens regnearksskabelon. Tilskuddet til ladeinfrastruktur kan udgøre op til 50 pct. af omkostningen ved opstilling og evt. drift af ladeinfrastruktur, som helt eller delvist anvendes af flextrafik. Ansøgerne skal reservere beløb til egenfinansiering på de relevante budgetter. Ved ansøgning om tilskud til 0-emissionsbusser, der anvendes til blandet regional og kommunal trafik, kan den kommunale medfinansiering medtages som egenfinansiering. Ansøgerne kan ikke få dækket deres egenfinansiering ved f.eks. at bruge tildelte midler af andre bevillinger fra Transportministeriets område. Op til 1 pct. af rammen anvendes til Trafikstyrelsens administration af ordningen.
- Procedure for ansøgning 4.1 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er regioner, kommuner og trafikselskaber. Ansøgerkredsen må gerne bestå af flere ansøgerberettigede, og også gerne ansøgerberettigede i samarbejde med andre parter, der udfører offentlig servicetrafik. 4.2 Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 15. september i 2022 og 10. august i årene 2023-2026. Ansøgningerne sendes elektronisk via virk.dk. 4.3 Ansøgningens indhold Det må generelt forlanges, at ansøgningerne er gennemarbejdede og konkrete. Ansøgningsberettigede kan søge Trafikstyrelsen med oplysninger om følgende indhold:
- Projektets indhold.
- Projektets start- og sluttidspunkt.
- Projektets forventede C0 2 -reduktion.
- Projektets forventede emissionsreduktion.
- Antallet af passagerer, der påvirkes af projektet.
- Det ansøgte beløb og samlede omkostninger ved projektet fordelt på eventuelle forundersøgelser og selve projektet. 4.4 Behandling af indkomne ansøgninger Trafikstyrelsen modtager, koordinerer og behandler ansøgningerne. På baggrund af de indkomne ansøgninger fremsender Trafikstyrelsen indstillingsnotat til transportministeren, der i fællesskab med relevant forligskreds træffer beslutning om udmøntning. Trafikstyrelsen udmelder herefter tilsagn og afslag, hvilket i udgangspunktet senest finder sted tre måneder efter ansøgningsfristen. 4.5 Afrapportering og udbetaling af støtte
Det er en forudsætning for tildeling af midler, at projektet indsender en afrapportering 1 år efter projektstart. Afrapporteringen skal følge op på punkterne i ansøgningen og skal indeholde en rapportering samt et foreløbigt regnskab. Tilskuddet udbetales på baggrund af afrapporteringen indsendt efter 1 år, senest 30 dage efter at Trafikstyrelsen har godkendt afrapporteringen. På den baggrund udarbejder Trafikstyrelsen en status for projekterne, tilsagn om og anvendelse af støttemidler.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2022
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. august 2025