Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer m.v. under markedsordningen for frugt og grønt 2023-2024

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Bedrift: Den samlede bedrift dækkende alle producentens producerende enheder.
2. Driftsfond: Den fond, der er oprettet og administreret af en producentorganisation for at finansiere det tilskudsudløsende driftsprogram.
3. Producent: En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde, og som udøver en landbrugsaktivitet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)2021/2115 af 2. december 2021, og som udelukkende producerer frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 bestemt til forarbejdning.
4. Producentorganisation: En producentorganisation, der består og kontrolleres af personer fra frugt og grøntsektoren, der er oprettet på initiativ af producenterne, der forfølger et bestemt mål, og der har mindst ét af de formål, der er nævnt i artikel 152, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013.
5. Referenceomsætning: Værdien af den afsatte produktion af producentorganisationens egen produktion og de tilsluttede producenters produktion, og omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for.

§ 6. En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst ét år. Stk. 2. Producenter har en opsigelsesperiode på 6 måneder. Producenter skal ved opsigelse af medlemskabet skriftligt meddele det til producentorganisationen inden den 30. juni for at udtræde af producentorganisationen den 31. december i samme år. Stk. 3. Producentorganisationen skal oplyse Landbrugsstyrelsen om alle tilsluttede producenter i forbindelse med den i § 21, stk. 1, eller § 22 nævnte årlige ansøgning om driftsprogram og den i § 47, stk. 2, nævnte årlige ansøgning om udbetaling. Der oplyses om fratrædende producenter inden den 30. juni. Stk. 4. Producenter skal være indmeldt i producentorganisationen fra 1. januar et givent år, for at der kan gives tilskud til investeringer på bedriften det pågældende år. Der kan ikke gives tilskud til opstart af en helt ny produktion.

§ 10. Producentorganisationen skal senest to måneder inden fremsendelse af den i § 21, stk. 1, og § 22 nævnte ansøgning om godkendelse eller årlige specifikation af driftsprogrammet skriftligt orientere alle deltagende producenter om det påtænkte indhold af næste års driftsprogram. Orienteringen skal endvidere indeholde oplysninger vedrørende producenternes mulighed for at fremsætte forslag til indholdet af næste års program. Stk. 2. Driftsprogrammet skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen ved den årlige generalforsamling og være indeholdt i beretningen. Stk. 3. Intet medlem må råde over en stemmeandel på mere end 20 pct. Stk. 4. Producenter, der ikke bidrager til referenceomsætningen, har ikke stemmeret til beslutninger vedrørende driftsfonden, og må ikke medregnes i forbindelse med det i § 5, stk. 1, nævnte om mindste antal deltagende producenter eller drage direkte fordel af ordninger, der finansieres af EU. Stk. 5. Proceduren for fordelingen af stemmeandele skal fremgå af producentorganisationens vedtægter. Derudover skal producentorganisationen på Landbrugsstyrelsens anmodning kunne fremvise en oversigt over samtlige stemmeberettigede producenter med angivelse af hver enkelt producents stemmeandel.

Sammenlægning

§ 11. Såfremt anerkendte producentorganisationer ønsker at lægge sig sammen, kan de skriftligt ansøge om at blive anerkendt som én sammenlagt producentorganisation. Stk. 2. Sammenlægning af producentorganisationer består af en organisationssammenlægning samt en sammenlægning af driftsprogrammer. Sammenlægning skal ske på én af følgende måder:

1. Sammenlægning af driftsprogrammer fra sammenlægningstidspunktet.
2. Den sammenlagte producentorganisation fortsætter med de oprindelige programmer separat frem til 1. januar året efter sammenlægningen.
3. Godkendelse af at fortsætte sideløbende med separate driftsprogrammer på baggrund af en begrundet ansøgning fra producentorganisationerne. Stk. 3. Sammenlagte producentorganisationer skal leve op til de samme forpligtelser som ikke-sammenlagte producentorganisationer, ligesom sammenlagte driftsprogrammer skal leve op til de til enhver tid gældende forpligtelser til sammensætningen af driftsprogrammer.

§ 14. Driftsfonden skal forvaltes med separat bogføring, separat bankkonto og driftsfondens regnskab skal holdes adskilt fra producentorganisationens øvrige regnskab. Stk. 2. Alle udgifter og indtægter i driftsfonden skal bogføres på en sådan måde, at de enkelte poster kan identificeres og kontrolleres. Udgifter og indtægter skal modsvares af betalingstransaktioner, og det skal fremgå af den separate bankkonto, at beløbet er overført. Producentorganisationen skal have en særskilt bankkonto til driftsfonden. Fra kontoen må der kun være transaktioner til finansiering af driftsfonden, og disse skal kunne identificeres i overensstemmelse med projektbeskrivelser, bankudtog og fakturaer. Stk. 3. Driftsfondens regnskab skal indgå som et særskilt punkt i producentorganisationens årsrapport.

§ 15. Producentorganisationen skal for driftsprogrammet sikre,

1. at driftsprogrammet forfølger de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra b, e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115,
2. at mindst 15 pct. af udgifterne dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger,
3. at driftsprogrammet omfatter tre eller flere aktioner, som er knyttet til de målsætninger, der er nævnt i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115,
4. at mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, og
5. at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f, g og h, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede interventionstyper ikke overstiger 33,3 pct. af de samlede udgifter. Stk. 2. Hvis mindst 80 pct. af producenterne af en producentorganisation er omfattet af en eller flere identiske miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller økologiske landbrugsforpligtelser, der er fastsat i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021, regnes hver af disse forpligtelser som en aktion med henblik på mindsteantallet på tre, jf. stk. 1, nr. 3. Stk. 3. Allokeringsforpligtelserne nævnt i stk. 1, nr. 2-5, opgøres over hele driftsprogrammets løbetid.

§ 18. Anerkendte producentorganisationer, der i deres godkendte driftsprogram tildeles tilskud under aktionstypen salgsfremstød, kommunikation og markedsføring mv., skal dokumentere, at salgsfremstød sker i overensstemmelse med artikel 14 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. Stk. 2. Reklamemateriale til generiske salgsfremstød og salgsfremstød for kvalitetsmærker forsynes med Unionens logo og følgende finansieringserklæring: "Finansieret af Den Europæiske Union". Stk. 3. Unionens logo og finansieringserklæringen skal vises i overensstemmelse med de tekniske karakteristika, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014.

§ 21. Ansøgning om godkendelse af det tre-syv årige driftsprogram skal indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema med dertilhørende bilag, der er tilgængeligt for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ved ansøgninger om godkendelse skal der vedlægges en begrundelse med et fyldestgørende estimat for de anslåede udgifter på det relevante indsatsområde. Stk. 3. Ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammet, jf. stk. 1., kan tidligst indgives til Landbrugsstyrelsen 1. januar 2023.

§ 23. Den årlige specifikation af det godkendte driftsprogram skal vedlægges to sammenlignelige tilbud, afgivet af to af hinanden uafhængige parter, for alle indkøb, der overstiger kr. 50.000,00, til dokumentation for rimelige priser. Hvis det ene tilbud indeholder elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse elementer ud, så priserne kan sammenlignes. Hvis der indsendes tilbud på varer, der opfylder samme formål, skal der vedlægges en velbegrundet teknisk og faglig vurdering af, at varerne opfylder samme formål. Stk. 2. Der ydes tilskud til det billigste tilbud på baggrund af de to sammenlignelige tilbud, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Der kan ydes tilskud til det dyrere af de to sammenlignelige tilskud, hvis det vurderes, at der er væsentlige holdepunkter herfor i begrundelsen. Stk. 4. Forpligtelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen.

§ 28. Ansøgning om ændring af driftsprogrammet skal vedlægges to sammenlignelige tilbud, afgivet af to af hinanden uafhængige parter, for alle indkøb, der overstiger kr. 50.000,00, til dokumentation for rimelige priser. Hvis det ene tilbud indeholder elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse elementer ud, så priserne kan sammenlignes. Hvis der indsendes tilbud på varer, der opfylder samme formål, skal der vedlægges en velbegrundet teknisk og faglig vurdering af, at varerne opfylder samme formål. Stk. 2. Der ydes tilskud til det billigste tilbud på baggrund af de to sammenlignelige tilbud, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Der kan ydes tilskud til det dyrere af de to sammenlignelige tilskud, når det vurderes, at der er væsentlige holdepunkter herfor i begrundelsen. Stk. 4. Forpligtelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen.

§ 30. Ændringer af driftsprogrammet kan iværksættes forud for godkendelse og for producentorganisationens egen regning og risiko, når disse kun vedrører indkøbsudgifter til enkelte indsatsområder i driftsprogrammet, hvis

1. udgifterne maksimalt overskrides med 20 pct.,
2. det totale budget i driftsprogrammet omfattende samtlige indsatsområder ikke overskrides, og
3. ansøgning om ændring er indsendt til Landbrugsstyrelsen. Stk. 2. Efter den 1. november kan ændringer efter stk. 1 alene vedrøre nødvendige udgifter til allerede godkendte investeringer.

§ 31. Foretager producentorganisationen under et godkendt driftsprogram investeringer på individuelle producenters bedrifter, skal investeringerne ejes af producentorganisationen. Stk. 2. Producentorganisationen skal i forbindelse med den årlige tilskudsansøgning vedlægge en inventarliste, der viser, hvor alle investeringerne er placeret fysisk. Stk. 3. Hvis en investering flyttes, udlånes eller udlejes, skal der oprettes en logbog. Logbogen skal følge investeringen, og ved ny lokation skal producentorganisationen have en opdateret kopi, hvor alle ændringer er noteret og opdateret. Logbogen skal indeholde oplysninger om følgende:

1. Hvor investeringen er lokaliseret.
2. Hvem investeringen er udlånt eller udlejet til.
3. I hvilket omfang investeringen er udlånt eller udlejet.
4. Hvilke produkter investeringen anvendes til.

§ 32. Producentorganisationen er forpligtet til at sikre,

1. at erhvervede immaterielle og materielle investeringer anvendes i overensstemmelse med deres beskaffenhed, formål og tiltænkte anvendelse som beskrevet i det godkendte driftsprogram, og
2. at erhvervede immaterielle og materielle investeringer forbliver producentorganisationens ejendom og i producentorganisationens besiddelse i mindst fem år. Perioden beregnes fra datoen for erhvervelsen af investeringen eller fra den dato, hvor investeringen stilles til rådighed for producentorganisationen, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Såfremt investeringer erstattes før besiddelsesperioden, jf. stk. 1, nr. 2, er udløbet, skal den højeste værdi af enten salgsprisen eller restværdien af de erstattede investeringer tilføres producentorganisationens driftsfond eller fratrækkes de dertil forbundne genanskaffelsesomkostninger. Stk. 3. Investeringer, der i henhold til deres beskaffenhed, formål og tiltænkte anvendelse som beskrevet i det godkendte driftsprogram ikke kan opretholdes i fem år, er undtaget fra stk. 1, nr. 2.

§ 38. Udliciteringskontrakten skal

1. gøre det muligt for producentorganisationen at udstede bindende instrukser,
2. omfatte bestemmelser, der sætter producentorganisationen i stand til at opsige kontrakten, hvis tjenesteudbyderen ikke opfylder udliciteringskontraktens vilkår og betingelser, og
3. fastsætte de nærmere vilkår og betingelser, herunder indberetningsforpligtelser og tidsfrister, der sætter producentorganisationen i stand til at evaluere og udføre reel kontrol med de udliciterede aktiviteter. Stk. 2. Producentorganisationen skal opbevare udliciteringskontrakterne og de i stk. 1, nr. 3, nævnte indberetninger i mindst fem år med henblik på efterfølgende kontrol. Udliciteringskontrakterne og indberetningerne skal på anmodning stilles til rådighed for alle producenter.

§ 41. Opgørelsen af referenceomsætningen skal overholde følgende forpligtelser:

1. Den afsatte produktion skal faktureres ab producentorganisationen, således at værdien fastsættes ud fra den stand/værdi varen har, når den forlader producentorganisationen.
2. Produkterne kan sælges emballerede og klargjorte, men værdien af forarbejdede produkter i forhold til den første forarbejdning kan ikke indgå i værdifastsættelsen. Klargøring omfatter blandt andet vask, skrælning, afpudsning, rensning, udskæring, trimning og tørring, uden at produkterne omdannes til forarbejdede frugter og grøntsager. Første forarbejdning indebærer en forarbejdning af en frugt eller en grøntsag til et andet produkt.

§ 42. Referenceomsætningen omfatter ikke følgende:

1. Producentorganisationens omsætning af øvrige varer, som producentorganisationen ikke er anerkendt for.
2. Producentorganisationens omsætning af varer, der ikke er produceret af producentorganisationen selv eller af dens producenter, herunder tilkøb fra danske producenter, der ikke er medlemmer af producentorganisationen eller import fra udlandet.
3. Moms.
4. Udgifter til ekstern transport betragtes som transporten fra første distributionssted til detailbutikken, herunder også eksport. I avancen på producenters produkter ved intern transport til første distributionssted, kan dog indgå omkostninger for op til 300 km transport.

§ 48. Anerkendelse kan suspenderes eller tilbagekaldes, såfremt producentorganisationen ikke overholder forpligtelserne herfor, jf. kapitel 2. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen sender en varslingsskrivelse forud for suspendering eller tilbagekaldelse af anerkendelse. Tilskudsudbetalinger suspenderes ved varslingsskrivelsens fremsendelse, men genoptages såfremt producentorganisationen indenfor en nærmere specificeret frist sikrer overholdelsen af de i kapitel 2 nævnte anerkendelseskriterier. Stk. 3. Afhængigt af varigheden og omfanget af producentorganisationens manglende overholdelse af anerkendelseskriterier kan der udover tilbagekaldelsen af anerkendelse blive rejst tilbagebetalingskrav over for producentorganisationen for uberettiget udbetalt EU-tilskud.

Frivillig udtræden og tilbagebetalingskrav

§ 49. Hvis en producentorganisation frivilligt ønsker at udtræde af ordningen og således at få tilbagekaldt sin anerkendelse, skal producentorganisationen indsende skriftlig ansøgning herom til Landbrugsstyrelsen. Stk. 2. Der kan i forbindelse med en frivillig tilbagekaldelse af anerkendelse blive rejst et tilbagebetalingskrav for uberettiget udbetalt tilskud. Stk. 3. Hvis producentorganisationen ophører med at eksistere, og der fortsat er EU-finansierede investeringer med restværdi hos producentorganisationen, som der ikke kræves tilbagebetaling for, skal restværdien af investeringerne ved likvidation tilbageføres til driftsfonden eller fordeles ligeligt mellem producenterne i overensstemmelse med organisationens vedtægter.

§ 51. Tilskud kan nedsættes, hvis

1. producentorganisationen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2. producentorganisationen forhindrer kontrolmyndighedens adgang til projektområder udtaget til kontrolbesøg,
3. producentorganisationens dokumenterede opgørelse, jf. § 47, er mangelfuld,
4. producentorganisationen helt eller delvist ikke gennemfører det godkendte driftsprogram eller forpligtelser forbundet hermed, jf. §§ 17-18 og § 21,
5. forpligtelserne til investeringer på enkelte producenters bedrifter eller på producentorganisationsniveau ikke overholdes af producentorganisationen, jf. §§ 31-35,
6. forpligtelserne for producentorganisationens udlicitering af aktiviteter ikke overholdes af producentorganisationen, jf. §§ 37-40,
7. forpligtelserne til producentorganisationens referenceomsætning ikke overholdes af producentorganisationen, jf. § 41 og § 44, eller
8. producentorganisationen ikke overholder europæiske eller nationale regler om offentlige udbud. Stk. 2. Tilskud nedsættes ud fra en skønsmæssig vurdering af alvoren, varigheden og omfanget af producentorganisationens manglende opfyldelse af de i stk. 1, nævnte forpligtelser.

§ 55. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. august 2023.

Landbrugsstyrelsen /Lars Solskov Lind / Michael Etting Pentz/

Bilag 1 Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsprogrammer

1. Indholdet på Miljøpositivlisten Nærværende miljøpositivliste for producentorganisationers driftsprogrammer indeholder de tilskudsberet- tigede teknologier og dyrkningsmetoder, som har en dokumenteret miljøeffekt indenfor:

• Reduktion af energiforbrug. - Klima. - Reduktion af nærringsstofforbrug. - Reduktion af pesticidforbrug. - Reduktion af vandforbrug. - Udvikling af den økologiske produktion. - Miljø og klimavenlig production. Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har leveret myndighedsrapporten ” Miljøpositivliste for produ- centorganisationers driftsfonde til støtteberettigede teknologier til frugt- og grøntsagssektoren ”. Rapporten dokumenterer potentialerne for de opnåelige miljøeffekter. De teknologier og dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten er således gennemgået og vurderet af eksperter ved Aarhus Universitet i første del af 2018, og på den baggrund er de godkendt til at opfylde de forordningsfastsatte krav til miljøeffekt 1) . For at kunne opnå den påkrævede miljøeffekt af investeringerne i miljøaktionstyper baseret på teknologier og dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten, er det en forudsætning, at investeringerne baseres på nyindkøbte maskiner. Brugt udstyr er således ikke tilskudsberettiget som miljøaktionstype, fordi der enten vil være tale om teknologi med mindre miljøeffekt end det vurderede, eller fordi der vil være andre afledte negative effekter på miljøet. Dermed er de oplistede teknologier og dyrkningsmetoder, der er opført på miljøpositivlisten, tilskudsberettigede som miljøaktionstyper under ordningens miljøindsatsområder. For nærmere gennemgang af de teknologier og dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten, henvises til Myndighedsrapporten ”Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsfonde til støttebe- rettigede teknologier til frugt- og grøntsagssektoren” fra Aarhus Universitet, som i sin fulde længde er tilgængelig på dette link: http://pure.au.dk/portal/files/126098304/Milj_positivliste_2019_2023_130418. pdf. Rapporten er velegnet som dokumentation af de enkelte investeringer, og rapporten vil blive benyttet af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling af ordningen. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er alle teknologier, der fremgår af rapporten, som er optaget på den officielle miljøpositivliste. I 2022 udarbejdede Aarhus Universitet et tillæg til den eksisterende miljøpositivliste med investeringsemner vurderet ift. deres klima- og/eller miljøeffekt, som er tilgængelig på dette link: https://pure.au.dk/portal/files/284647884/Levering_Milj_positivlisten_22. pdf På baggrund af rapporten er der tilføjet nye teknologier til miljøpositivlisten.

1. Miljøpositivlisten er ikke udtømmende Miljøpositivlisten er ikke udtømmende. Listen er således åben for tilføjelse af nye konkrete teknologier og dyrkningsmetoder, forudsat at der foreligger dokumentation for opfyldelse af kravene til miljøeffekt.

Den part, der ønsker miljøpositivlisten suppleret med nye investeringer, skal fremlægge dokumentation for opfyldelse af kravene til miljøeffekt, som skal være udfærdiget eller attesteret af et uafhængigt kvalificeret organ eller en uafhængig ekspert inden for de pågældende miljøområder. Landbrugsstyrelsen vurderer den fremlagte dokumentation, og beslutter om det ønskede supplement lever op til regelsættet, og dermed kan tilføjes til miljøpositivlisten. Det bemærkes i øvrigt, at miljøpositivlisten opremser teknologier der specifikt er vurderet iht. kravene om miljøeffekt. Når det drejer sig om investeringer i teknologi og produktionssystemer, der anvendes i den økologiske dyrkning og produktion, er det muligt at opnå godkendelse af disse aktionstyper som miljøaktionstyper. Den finansielle støtte fra EU i ordningen udgør normalt maksimalt 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt. For miljøaktionstyper, der omfatter investeringer, der er særlig nødvendige for den økologiske dyrkning, kan tilskudssatsen efter anmodning af producentorganisationen forhøjes til 60 %. Den forhøjede tilskudssats er begrænset til investeringer, der er særlig nødvendige i den økologiske produktion. Investe- ringer der kan opnå forhøjet tilskudssats på 60 % er markeret i skemaet under afsnittet "Teknologi til økologisk produktion" nedenfor. Teknologi til energi-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (MWh pr ha pr år) 1 Gardinanlæg til isole- ring af væksthuse I væksthuse kan gardiner medvir- ke til at reducere energiforbruget om natten. Energireduktionen er afhængig af anvendt materiale (størst effekt ved anvendelse af gardiner i aluminium) og af om der anvendes et eller flere lag gardiner. Energibesparelsen er af- hængig af den styringsstrategi der anvendes og maksimal miljø- effekt kræver ofte en omlægning af klimastyringen. Energiforbruget vil kunne re- duceres med ca. 20 % i for- hold til et væksthus uden gar- diner. Det forudsætter ændrin- ger i klimastyringen. Energi- besparelsen kan øges med 10-15 % hvis der installeres et ekstra lag gardiner. 530 2 Kaloriferer til vækst- huse I gartnerier som er tilsluttet fjern- varme, er varmefladen i væksthu- sene forøget for at kunne maksi- mere nedkølingen. En yderligere nedkøling kan ske ved brug af kaloriferer eller anblæste varme- flader. Teknologien er omkost- ningstung, men giver langsigtet effekt. Energiforbruget vil kunne re- duceres med ca. 20 % i for- hold til gartnerier uden kalori- ferer. Det kræver ændringer af klimastrategi og der kan væ- re fugtstyringsgevinster som reducerer energiforbruget. 530 3 Klimacomputer til dynamisk klimasty- ring i væksthuse Ved dynamisk klimastyring er det muligt at tilpasse temperatur, ventilation og CO2 i forhold til lysintensiteten. Styringsprogram- met Intelligrow findes allerede i nyere klimacomputere. Energiforbruget vil kunne re- duceres med op til 30 % hvis varmesætpunktet sænkes fra 20 til 16 grader. Det kræ- ver aktiv indsats med klima- styring. 795 4 LED belysning i væksthuse I LED sker der ikke noget energitab. Nye lysdioder er der- for meget energieffektive og på niveau med højtryksnatriumlam- per. Teknologien er omkostnings- tung, men giver langsigtet effekt. Et gennemsnitligt elforbrug på 60 kWh/m2 vil kunne reduce- res med ca. 50 % i forhold til elforbrug til SONT-lamper. Da LED ikke afgiver så meget varme vil der være behov for en øget varmetilførsel. Energi- reduktionen vil derfor kun væ- re ca. 15 %. 90 5 Tørrings- og kølean- læg med varmege- nindvinding til løgla- ger Energireduktion opnås ved kom- bineret effektiv affugtnings-tek- nologi og højeffektiv varmepum- pe-teknologi. Energiforbruget reduceres med 75-85 % i tørringsfasen af spiseløg sammenlignet med traditionelle tørringssystemer hvor der anvendes 350 kWh pr tons eller 820 kWh pr m2 lagerareal ved løg i 5 m kasse- højde. 6560 6 Ukrudtsbrænding med nedsat energifor- brug til grønsager på friland Reduceret energiforbrug ved op- timeret teknik ved flammebe- handling (afskærmning og luftas- sistance til blanding af gas og luft). Gasforbruget vil kunne redu- ceres med 30-40 % i forhold til gængse brændere, som an- vender 60-80 kg propangas pr ha svarende til 0,09 kWh pr m2 dyrkningsareal. Gasfor- bruget vil derfor kunne redu- ceres med mere end 300 kWh pr ha pr år. 0,315 7 Optager med ekstra pigbånd En optager med ekstra pigbånd / rensesystem øger kapacitet og nedbringer transport af jord ved høst af rodfrugter. Pigbånd, læn- gere vandring, og roterende pig- ge lige efter optagning er alt sam- men en forbedring for frarens- ning af jord, plantetop og andet uønsket materiale. Hvis der sammenlignes med 10 år gamle optagere er der sket en stor forbedring. Fra- rensningsprocenten er vurde- ret til at variere meget men ligger i hvert fald over 15%, og er afhængig af jordens tekstur og jordfugtighed og rodfrugtsart. Dvs. der trans- porteres mindst 15 % mindre jord og andet overflødigt ma- teriale, hvilket reducerer ener- giforbruget med mindst 15 %. 0,008

8 Bugserede vogne og selvkørende køretøjer med omskiftlad for containere Frakørselsvogne er nødvendige for at mindske marktryk og de giver mulighed for at køre under mere ekstreme vejrforhold, således at produkter kan hø- stes uanset vejrforholdene. Fra- kørselsvognene fungerer således at lastbilerne leverer containere til marken, hvorefter frakørsels- vognene kører rundt med contai- nere som fyldes med f.eks. rod- frugter ved at køre ved siden af optageren. Når containeren er fuld, sættes den af ved lastbilen ved markskellet, så man kun be- høver at køre i marken med fra- kørselsvognene. Denne investe- ring sikrer leveringssikkerhed til kunderne, selv under mere eks- treme vejrforhold 57 % reduktion i brændstof- forbrug ved landevejstransport med lastbil i stedet for traktor og vogn 0,010 9 Elektrificerede køre- tøjer for transport og logistik for lager og i væksthuse Elektrificering af benzin-/die- sel-/gasdrevne køretøjer for la- ger, transport og logistisk i væksthuse samt til lignende op- gaver som kræver lille trækkraft Mellem 30 og 40 % bed- re virkningsgrad for elektrifi- cerede køretøjer ift. benzin, gas og dieseldrevne køretø- jer. Det samlede væksthus- areal udgjorde i 2014 ca. 4.321.000 m2 (Tal om Gartne- riet 2017). 6,000 10 (ny) Køl/varme/fugt anlæg og opbyggede isole- rede rum i eksisteren- de bygninger til lag- ring af frugt og grønt Korrekt opbevaringstemperatur er den mest effektive metode til at forlænge holdbarheden og kva- liteten af frisk frugt og grønt ef- ter høst. Optimal køling giver mindre spild og svind, og virk- ningen af køl afhænger af pro- dukt, modenhed, håndtering og behandling før køl. Energiforbru- get varierer og afhænger af fle- re faktorer og primært isolering, klima (ydre temperatur) og kø- leteknologi (kompressorer, venti- latorer, kølemiddel, ventiler og computerstyring), og der kan op- nås betydelige reduktioner i ener- giforbrug ved at opgradere til de nyeste teknologier. Det vurderes, at energiforbru- get vil kunne reduceres med 30% ved anvendelse af et kø- leanlæg med de nyeste tekno- logier i forhold til et anlæg af ældre dato 977 11 (ny) Udskiftning af del- komponenter i eksi- sterende køle/klima- anlæg for energiopti- mering Udskiftning af delkomponenter såsom (kompressor, fordamper, kondensator mm. i køleanlæg for energioptimering. Det vurderes, at energiforbru- get vil kunne reduceres med 25% ved at udskifte delkom- ponenter i eksisterende anlæg af ældre dato. 814 Teknologi vedr. Klima Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (MWh pr ha ¬ pr år) 1 (ny) Elektriske lastbiler og varevogne til gods- transport Brug af elektriske lastbiler i ste- det for diseldrevne lastbiler. Ved at overgå fra dieseldrev- ne lastbiler og varevogne til elektriske køretøjer, forventes det at reducere CO2 emission med ca. 90 %, dog afhængig af CO2 eq. emissioner pr kWh for elektricitet. 46 2 (ny) Energilagring fra sol- celler, vindmøller og CHP anlæg Teknologien er energilagringsde- len af hybride systemer som be- står af termiske akkumulerings- tanke og/eller batterier ifbm. energi- lagring fra hybriddelene solcel- leanlæg, vindmøller og/eller var- me plus strømproduktionsanlæg (CHP anlæg). Det er vurderet, at værdien af det hybride system med en op- timeret konfiguration var hø- jere end værdien af solpaneler alene. Et hybridsystem øger også muligheden for at ven- tilere og køle lukkede vækst- huse hvorved der dels ikke mistes nyttig CO2. Den årli- ge energireduktion vurderes at være 112 kWh pr m2 pr år i gennemsnit for danske vækst- huse. 1120 Teknologi til næringsstof-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Standard miljøeffekt (kg N pr ha pr år) 1 Gødningsblander og gødningscomputer til styring af gødning i væksthus-produktion af tomat og agurk Ved dyrkning i væksthus (tun- nel, plastichus eller glashus) kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anven- des til styring af gødningstilførs- len. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næ- ringsstoffer. Næringsstofforbruget kan re- duceres med ca. 20 % ved an- vendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Typisk tilføres 3000 kg N pr ha ved helårs- dyrkning af tomat og agurk. 600

2 Gødningsblander og gødningscomputer til styring af gødning i væksthus-produktion af grøntsager og bær Ved dyrkning i væksthus (tun- nel, plastichus eller glashus) kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anven- des til styring af gødningstilførs- len. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næ- ringsstoffer. Næringsstofforbruget kan re- duceres med ca. 20 % ved an- vendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Typisk tilføres omkring 1000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af grøntsager og bær. 200 3 Gødningsblander og gødningscomputer til styring af gødning i produktion af ud- plantningsplanter Ved dyrkning i væksthus (tun- nel, plastichus eller glashus) kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anven- des til styring af gødningstilførs- len. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næ- ringsstoffer. Næringsstofforbruget kan re- duceres med ca. 20 % ved an- vendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Typisk tilfø- res omkring 300 kg N pr ha ved produktion af udplant- ningsplanter. 60 4 Recirkulering af gø- devand i væksthus- produktion af tomat og agurk Ved gødevanding tilføres ofte omkring 15 % mere gødevand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstræk- keligt. Dette overskud kan op- samles og genanvendes, og tab af gødning kan herved reduce- res. Herunder render der mulig- gør opsamling af drænvand, op- samlingstanke, udstyr til måling af ledningsværdi og næringsstof- indhold samt systemer til fjer- nelse af sygdomme (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid- anlæg, biologiske anlæg mm.). Ved recirkulering kan næ- ringsstofforbruget reduceres med mindst 15 % sammenlig- net med gødevanding uden re- cirkulering hvor der typisk an- vendes 3000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af tomat og agurk. 450 5 Recirkulering af gø- devand i væksthus- produktion af grønt- sager og bær Ved gødevanding tilføres ofte omkring 15 % mere gødevand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstræk- keligt. Dette overskud kan op- samles og genanvendes, og tab af gødning kan herved reduce- res. Herunder render der mulig- gør opsamling af drænvand, op- samlingstanke, udstyr til måling af ledningsværdi og næringsstof- indhold samt systemer til fjer- nelse af sygdomme (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid- anlæg, biologiske anlæg mm.). Ved recirkulering kan næ- ringsstofforbruget reduceres med mindst 15 % sammenlig- net med gødevanding uden re- cirkulering hvor der typisk an- vendes omkring 1000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af grøntsager og bær. 150 6 Recirkulering af gø- devand i produktion af udplantningsplan- ter Ved gødevanding tilføres ofte omkring 15 % mere gødevand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstræk- keligt. Dette overskud kan op- samles og genanvendes, og tab af gødning kan herved reduce- res. Herunder render der mulig- gør opsamling af drænvand, op- samlingstanke, udstyr til måling af ledningsværdi og næringsstof- indhold samt systemer til fjer- nelse af sygdomme (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid- anlæg, biologiske anlæg mm.). Ved recirkulering kan næ- ringsstofforbruget reduceres med mindst 15 % sammenlig- net med gødevanding uden re- cirkulering hvor der typisk an- vendes omkring 300 kg N pr ha ved produktion af udplant- ningsplanter. 45 7 Kompostvender til produktion af kom- post PTO-drevet maskine som ven- der kompostmiler. Kompostering foretages i overdækkede miler placeret på fast grund. Etable- ring af fast grund og presen- ning til overdækning kan in- kluderes i investeringen. Miler- ne skal omstikkes eller vendes jævnligt for at sikre en opti- mal omsætning. Komposterings- processen tager mellem 3 og 12 måneder. Teknologien tilbagefører næ- ringsstoffer fra organisk stof som er fjernet fra mark, samt fra andre affaldskilder. Typisk tilbageføres ca. 5 tons kom- post pr ha pr år. Komposten indeholder typisk 5,6 kg N/ ton, 1 kg P/ton og 2,7 kg K/ton. Ved recirkulering af næringsstoffer vil det således være muligt at reducere gød- ning med omkring 28 kg N pr ha. Miljøeffekten er afhæn- gig af kapacitet og tilgænge- lighed for organisk affaldskil- der, samt af afgrøder hvortil komposten tilføres. I afgrøder med et N-behov på 185 kg/ha eller derunder vil der ved til- bageførsel af 5 tons kompost pr ha være muligt at reduce- re gødning med mindst 15 %. Generelt skal der tilbage- føres mindst 27 kg kompost pr kg N-behov for at opnå en miljøeffekt på mindst 15 %. 28 8 Udstyr til placering af gødning i rækkeaf- grøder Ved placering af gødning tæt ved frøene sikres tilgængeligheden af næringsstoffer. Udstyr til place- ring af gødning monteres på så- maskinen. Gødningen placeres i Anvendes normalt ved place- ring af NP-gødning i direkte såede afgrøder hvor der kan spares omkring 25 % N-gød- ning og omkring 30 % P-gød- ning, svarende til 40 kg N og 40

en konstant afstand fra frøene samtidig med såning. 9 kg P pr ha. Ved placering af NP-gødning sikres en hurtig tilvækst i det tidlige forår og dermed et større udbytte ved høst. Teknologi til pesticid-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (B pr ha ¬pr år) 1 Rækkedyrknings-sy- stemer Bekæmpelse af ukrudt i rækkeaf- grøder af grønsager. Består af radrenser og båndsprøjte, eventu- elt kombineret, samt med auto- styring af begge. Ca. 60 % reduktion af her- bicidforbrug i rækkeafgrøder dyrket på 50 cm rækkeafstand. 2,12 2 Båndsprøjtning Ved båndsprøjtning med fungici- der/insekticider i rækkeafgrøder (jordbær og grønsager) reduceres det sprøjtede areal. Besparelsen afhænger af dyrk- ningssystemet. Der er anvendt en besparelse på 20 % i f.eks. jordbær. 1,49 3 Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske Sprøjtevæske der ikke rammer kultur (træfrugt) opsamles og genbruges. Reduktion af pesticid- forbrug og afdriften. Ca. 20 % besparelse på for- brug af fungicider og insekti- cider i træfrugt. 1,49 4 Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter Sensorer registrerer "huller" i plantebestand og lukker for dy- se. Størst potentiale i unge kul- turer af træ- og buskfrugt og i tidlige vækststadier. Stærkt af- driftsreducerende. Ca. 20 % besparelse på fungi- cider og insekticider i træ- og buskfrugt. 1,49 5 Sensorbaseret ukrudtssprøjte Sensorbaseret ukrudtssprøj- te. Sikrer at der kun sprøjtes når der registreres ukrudt i træ- og buskfrugt Ca. 30 % reduktion i forbrug af herbicider i træ- og busk- frugt. 0,22 6 Lugerobot til ræk- keafgrøder af grønsa- ger Primært til økologisk produktion, men relevant til konventionel produktion hvor der savnes ef- fektive herbicider. Teknologien tilbydes i dag til de fleste udplan- tede kulturer I udplantede kulturer kan lu- gerobotten eliminere behovet for kemisk ukrudtsbekæmpel- se. Restukrudt efter lugerobot- ten fjernes manuelt. Dvs. nær 100 % reduktion. 3,53 7 Autostyring af meka- nisk ukrudts-bekæm- pelse i grønsager Radrensere udstyret med auto- styring og specialredskaber som fingerhjul, skrabepinde og strig- letænder til mekanisk ukrudtsbe- kæmpelse mellem og i afgrøde- rækkerne Fuldstændig bekæmpelse mel- lem afgrøderækkerne og del- vis bekæmpelse i rækkerne kan erstatte 2 og evt. 3 bånd- sprøjtning. 2,82 8 Ukrudtsbrænder til fladebehandling Fremspiret ukrudt bekæmpes ved fladebrænding Fladebrænding før fremspring af kulturen kan reducere her- bicidforbruget med omkring 20 % i primært langsomspi- rende afgrøder. 0,71 9 Ukrudtsbrænder til rækkebehandling Fremspiret ukrudt i afgrøderæk- ken bekæmpes ved rækkebræn- ding. Rækkebrænding før frem- spring af kulturen kan reduce- re herbicidforbruget med om- kring 80 % i primært lang- somspirende afgrøder. 2,82 10 Redskabsstyring og IPM (integreret plantebe- skyttelse) Såning, radrensning og bånd- sprøjtning vha. præcis GPS-sty- ring. Op til 50 % reduktion i herbi- cidforbrug som følge af IPM- strategi med radrensning og båndsprøjtning 3,57 11 Drone Drone og egnet software kan an- vendes til visualisering af områ- der med svær ukrudtsdækning og til visualisering af udbyttepo- tentiale i året via vegetationsind- ex. Udbyttet af teknologien frem- kommer dog kun ved tidskræven- de manuel registrering af drone data. Pletsprøjtning og/eller variabel dosering (+/- 15%) vil kunne reducere herbicid- forbruget i rækkeafgrøder med op til 20%, anslået på bag- grund af nationale såvel som internationale studier og de muligheder droner og soft- ware kan foranledige. Flade- belastning for grøntsager på friland for herbicider i 2016: 3,53 B pr ha. 0,71 12 Insektnet Insekt net anvendes til dækning af afgrøder gennem hele sæsonen mod flyvende insekter. Dækning med insektnet kan reducere forbruget af insekti- cider med nær 100 %. 1,98 13 Ukrudtsdug i produk- tion af grønsager Ukrudtsdug anvendes til dækning af jordoverfladen for bekæmpel- se af ukrudt. Dækning med ukrudtsdug kan reducere forbruget af herbici- der med nær 100 %. 3,53 14 Ukrudtsdug i produk- tion af frugt og bær Ukrudtsdug anvendes til dækning af jordoverfladen for bekæmpel- se af ukrudt. Dækning med ukrudtsdug kan reducere forbruget af herbici- der med nær 100 %. 0,73 15 Mekanisk ukrudts-be- kæmpelse i frugt- og bærplantager Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stedet for kemisk ukrudtsbekæm- pelse hvor der normalt sprøjtes med herbicider 2-4 gange pr. år. Relevant for konventionelle producenter som ikke ønsker at anvende herbicider. Hel eller delvis udskiftning af kemiske midler med mekani- ske metoder vil kunne reduce- re forbruget af herbicider med op til 100 %. 0,73 16 Mekanisk blomster- udtynding i frugttræer Udstyr til mekanisk udtynding af blomster i frugttræer kan helt el- ler delvist erstatte kemisk udtyn- Udskiftning af kemiske mid- ler med mekaniske metoder vil helt eller delvist kunne re- 0,01

ding. Relevant for konventionelle producenter som ikke ønsker at anvende kemiske udtyndingsmid- ler. ducere forbruget af kemiske udtyndingsmidler med 80-100 %. 17 Klimastation og soft- ware til varsling af sygdomme og skade- dyr i frugt- og bæravl Klimastation med tilknyttet soft- ware kan time behandlinger med fungicider og insekticider således at antallet af behandlinger redu- ceres med 50-100 % i forhold til plansprøjtning. Forbruget af fungicider og in- sekticider kan reduceres med 50-100 % i forhold til plan- sprøjtning. Typisk sprøjtes 15-30 gange om året i en frugtplantage. 5,60 18 Tunneler til dyrkning af bær Lette væksthuse af plast til sæ- sonforlængelse ved produktion af bær. Overdækning resulterer i et reduceret angreb af svampesyg- domme såfremt luftfugtigheden kan styres med ventilation, og i et reduceret angreb af skadedyr hvis der anvendes biologisk be- kæmpelse. Ved dyrkning af bærkulturer i tunneller i stedet for på friland kan fungicid- og insekticidfor- bruget reduceres med 50 %. 3,73 19 Tunneler til dyrkning af grønsager Lette væksthuse af plast til sæ- sonforlængelse ved produktion af grøntsager. Overdækning resulte- rer i et reduceret angreb af svam- pesygdomme såfremt luftfugtig- heden kan styres med ventilation, og i et reduceret angreb af skade- dyr hvis der anvendes biologisk bekæmpelse. Ved dyrkning af grøntsager i tunneller i stedet for på friland kan fungicid- og insekticidfor- bruget reduceres med 50 %. 1,81 20 Tabletop-systemer og hængende render til dyrkning af bær Planterne dyrkes i afgrænset me- die på smalle borde eller i hæn- gende render. Ved tabletop-dyrkning / hæn- gende render er risikoen for svampeangreb reduceret og det skønnes at pesticidforbru- get vil kunne reduceres med omkring 30 %. Samtidig vil herbicidforbruget reduceres med 100 %. 2,36 21 Regntag over frugt og bær Regntag (markise) over rækker af frugt og bær reducerer overflade- fugtighed og dermed angreb af svampesygdomme. Forbruget af fungicider kan reduceres med 80-100 % i for- hold til normal sprøjtning. Ty- pisk sprøjtes 12-25 gange om året. 4,88 22 Varmtvandsbehand- ling til forebyggelse af lagerråd på frug- ter og bær Bekæmpelse af svampesygdom- me på frugter og bær ved dyp- ning eller overbrusning med varmt vand før lagring. Overfladebehandling med varmt vand kan reducere ud- vikling af lagerråd med 50-90 %. Normalt udføres 2-4 fore- byggende fungicidsprøjtninger 1,36 i marken. Disse kan undla- des når metoden med dyp- ning eller overbrusning med varmt vand anvendes. Herved kan pesticidforbruget reduce- res med 25 %. 23 Varmtvandsbehand- ling til forebyggelse af lagerråd på grønt- sager Bekæmpelse af svampesygdom- me på grøntsager ved dypning el- ler overbrusning med varmt vand før lagring. Overfladebehandling med varmt vand kan reducere ud- vikling af lagerråd med 50-90 %. Normalt udføres 2-4 fore- byggende fungicidsprøjtninger i marken. Disse kan undla- des når metoden med dyp- ning eller overbrusning med varmt vand anvendes. Herved kan pesticidforbruget reduce- res med 25 %. 0,41 24 Høstmaskine til skån- som høst af bær Der udvikles løbende nye typer af selvkørende portalhøstere til industribær. Disse nye modeller har nye høstaggregater og teknik, som gør høstprocesserne mere skånsomme, og derfor ikke ska- der buske og bær så meget som tidligere. Ved en mere skånsom høst vil der f.eks. kunne spares 2 sprøjtninger mod barkgalmyg i solbær. Disse skadedyr til- lokkes af fysiske skader på grene og lægger æg i grens- årene. Desuden vil der kunne spares 2-3 sprøjtninger mod svampesygdomme, som infi- cerer sår på grenene. En me- re skånsom høst forventes at kunne reducere pesticidforbru- get med 40 % i forhold til ældre typer portalhøstere. 2,98 25 CA-lager til frugt Ved lagring i kontrolleret atmo- sfære (CA) eller ved ultra-lav oxygen (ULO) vil produktionen kunne foregå på et mindre are- al, da tab pga. lagerråd redu- ceres. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret høstpro- dukt med 50-70 % i forhold til almindelig kølelagring. Forbruget af pesticider til pro- duktion af produkter, som kas- seres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 2,17 26 CA-lager til grøntsa- ger Ved lagring i kontrolleret atmo- sfære (CA) eller ved ultra-lav oxygen (ULO) vil produktionen kunne foregå på et mindre are- al, da tab pga. lagerråd redu- ceres. CA-lagring kan reducere Forbruget af pesticider til pro- duktion af produkter, som kas- seres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 0,65

mængden af frasorteret høstpro- dukt med 50-70 % i forhold til almindelig kølelagring. 27 CA-lagringskasser til frugt I stedet for egentlige CA-lagre kan man placere specielle lag- ringskasser i et eksisterende køle- rum, som derved kan udnyttes til både almindelig lagring og CA- lagring. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret frugt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Forbruget af pesticider til pro- duktion af produkter, som kas- seres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 2,17 28 CA-lagringskasser til grøntsager I stedet for egentlige CA-lagre kan man placere specielle lag- ringskasser i et eksisterende køle- rum, som derved kan udnyttes til både almindelig lagring og CA- lagring. CA-lagring kan reduce- re mængden af frasorteret grønt med 30-50 % i forhold til almin- delig kølelagring. Forbruget af pesticider til pro- duktion af produkter, som kas- seres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 0,65 29 Rensning af pesticid- holdigt spildevand I væksthuse med recirkulering af gødningsvand kan spildevand renses for pesticider ved oxide- ring med ozon kombineret med aktiv kul eller hydrogen-peroxid i kombination med UV-lys og ak- tiv kul. Ved udskiftning af pesticid- holdigt gødningsvand reduce- res udledningen af pesticider til miljøet med 95 % såfremt vandet renses. 0,76 30 Rensning af gød- ningsvand til recirku- lering Udstyr til vandrensning (sandfil- tre, UV-anlæg, kobberanlæg, klo- rid-anlæg, biologiske anlæg), så man undgår smittespredning, når vandet genanvendes. Ved rensning af recirkuleret gødningsvand for svampesyg- domme kan fungicidforbruget reduceres med skønsmæssigt 20 % i forhold til ingen rens- ning. 0,14 Teknologi til vand-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (m3 pr ha pr år) 1 Intelligente vandin- gskanoner Computerstyret vandingsmaskine med mulighed for zone vanding, evt. computerstyring af vandin- gskanon Zonevanding og vandingspro- gram og vandingsdyse afstemt efter forventet afdampning vil med nogen sandsynlighed gi- ve vandbesparelser på mindst 15%. Det er anslået værdi, ik- 173 ke på nogen måde bevist i for- søg. 2 Bomvanding på fri- land Ved bomvanding spredes vandet fra en række dyser monteret på en bom, der er monteret på hjul og som trækkes langsomt hen over afgrøderne. Bomvanding vil kunne give en besparelse på vand på 25 % i forhold til vandingskanon. 750 3 Drypvanding på fri- land Ved drypvanding lægges dryps- langer på jordoverfladen langs afgrøderækkerne. Drypslangerne kan eventuelt lægges ned i ca. 10 cm dybde. Drypslanger vil kunne give en vandbesparelse på 40 % i for- hold til bomvanding og 70 % i forhold til vandingskanon. 2.100 4 Vandingsindika- tor/vandstyringsan- læg Sensorer placeres i jorden fle- re steder i marken og evt. i flere dybder afhængig af kulturen. Som supplement kan tilhørende beslutningsstøttesystem indikere behovet for vanding Vandingssensorer og tilhø- rende beslutningsstøttesystem vurderes at kunne reducere vandforbrug med ca. 25 % 750 5 Recirkulering af vandingsvand i væksthus-produktion af tomat og agurk Ved vanding tilføres ofte om- kring 15 % mere vand end nød- vendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles og gen- anvendes, og tab af vand kan herved reduceres. Udstyr vedrø- rer render der muliggør opsam- ling af drænvand, opsamlingstan- ke, pumper, mm. Ved recirkulering kan vand- forbruget reduceres med ca. 15 % sammenlignet med van- ding uden recirkulering, hvor der typisk anvendes 1000 L pr m2 ved helårsdyrkning af tomat og agurk. 1.500 6 Recirkulering af vandingsvand i væksthus- og tunnel- produktion af grønt- sager og bær Ved vanding tilføres ofte om- kring 15 % mere vand end nød- vendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles og gen- anvendes, og tab af vand kan herved reduceres. Udstyr vedrø- rer render der muliggør opsam- ling af drænvand, opsamlingstan- ke, pumper, mm. Ved recirkulering kan vand- forbruget reduceres med ca. 15 % sammenlignet med van- ding uden recirkulering, hvor der typisk anvendes omkring 500 L pr m2 ved produktion af udplantningsplanter. 750 7 Recirkulering af vandingsvand i pro- duktion af udplant- ningsplanter Ved vanding tilføres ofte om- kring 15 % mere vand end nød- vendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles og gen- anvendes, og tab af vand kan herved reduceres. Udstyr vedrø- rer render der muliggør opsam- Ved recirkulering kan vand- forbruget reduceres med ca. 15 % sammenlignet med van- ding uden recirkulering hvor der typisk anvendes omkring 200 L pr m2 ved produktion af udplantningsplanter 300

ling af drænvand, opsamlingstan- ke, pumper, mm. 8 Rensning af vaske- vand Udstyr til rensning af vaskevand. Genanvendelse af vaske- vand. Skønsmæssigt vil vand- forbruget kunne reduceres med 50 % i gennemsnit. Re- duktionen varierer dog meget. 25 Teknologi til økologisk produktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Standard miljøeffekt 1 Lugerobot til ræk- keafgrøder af grønsa- ger Udstyr med kameraer, der kan genkende afgrødeplanter, og der- ved få mekaniske lugeaggregater til at undvige afgrødeplanterne. I udplantede kulturer kan lu- gerobotten reducere behovet for manuel ukrudtsbekæmpel- se. Øget økologisk dyrkning 2 Ukrudtsbrænder Primært til anvendelse i langsom- spirende kulturer før afgrødens fremspring. Ukrudtsbrænding kan under- støtte en udvidelse af det øko- logiske areal og dermed bidra- ge til en nedsættelse af pesti- cidforbruget. Øget økologisk dyrkning 3 Autostyring af meka- nisk ukrudts-bekæm- pelse i grøntsager Radrensere udstyret med autosty- ring og specialredskaber som fin- gerhjul, skrabepinde, hyppeskær og strigletænder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse mellem og i afgrøderækkerne. Fuldstændig bekæmpelse mel- lem afgrøderækkerne og del- vis bekæmpelse i rækker- ne. Restukrudt fjernes manu- elt. Øget økologisk dyrkning 4 Båndsprøjtning Ved båndsprøjtning med økolo- gisk godkendte midler i rækkeaf- grøder (jordbær og grønsager) re- duceres det sprøjtede areal. Besparelsen afhænger af dyrk- ningssystemet. Der opnås en besparelse på ca. 20 %. Øget økologisk dyrkning 5 Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske Sprøjtevæske af økologisk god- kendte midler der ikke rammer kultur (træfrugt) opsamles og genbruges. Stærkt afdriftsreduce- rende. Ca. 20 % besparelse på for- brug af økosprøjtemidler. Øget økolo- gisk dyrkning 6 Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter Sensorer registrerer "huller" i plantebestand og lukker for dy- se. Størst potentiale i unge kul- turer af træ- og buskfrugt og i tidlige vækststadier. Stærkt af- driftsreducerende. Ca. 20 % besparelse på øko- sprøjtemidler i træ- og busk- frugt. Øget økolo- gisk dyrkning 7 Lugevogn Platform hvor lugepersonale på nemmeste, hurtigste og på mest komfortable vis kan fjerne ukrudt over en eller flere afgrøderæk- ker. Platformene er typiske trak- tordrevne, men elektriske og selvkørende er markedsført. Øget produktivitet ved øget dyrkningssikkerhed. Øget økologisk dyrkning 8 Mekanisk ukrudts-be- kæmpelse i frugt- og bær-plantager Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Reducerer behovet for manuel ukrudtsbekæmpelse. Øget økologisk dyrkning 9 Insektnet og fiberdug Anvendes til dækning af afgrø- der gennem hele sæsonen mod flyvende insekter. Dækning øger produktionen af salgbart produkt hvorved der opnås en øget ressourceudnyt- telse. Endvidere reduceres for- bruget af økologisk godkendte bekæmpelsesmidler. Øget økologisk dyrkning 10 Ukrudtsdug Ukrudtsdug anvendes til dækning af jordoverfladen for bekæmpel- se af ukrudt. Dækning med ukrudtsdug kan reducere behovet for meka- nisk og manuel ukrudtsbe- kæmpelse. Øget økologisk dyrkning 11 Tunneler til dyrkning af bær og grøntsager Lette væksthuse af plast resulte- rer i et reduceret angreb af svam- pesygdomme såfremt luftfugtig- heden kan styres med ventila- tion. Herudover reducerer tunne- ler. Resulterer i øget produktion af salgbar vare og bedre kva- litet samt forbedret ressour- ceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider). Øget økologisk dyrkning 12 Tabletop-systemer og hængende render til dyrkning af bær Planterne dyrkes i afgrænset me- die på smalle borde eller i hæn- gende render. Ved tabletop-dyrkning / hæn- gende render er risikoen for svampeangreb reduceret og det skønnes at produktionen kan øges med omkring 30 %. Øget økologisk dyrkning 12 Løvopsamler til frugtplantager Opsamling af gamle blade kan reducere angreb af skurvsvampen året efter. Skurvangreb er den primære årsag til reduceret frug- tudbytte og ødelagt salgskvalitet såfremt der ikke sprøjtes. Ved opsamling af løv vil det være muligt at reduce- re angreb af skurv. Herved kan sprøjtning med øko-mid- ler udelades helt eller delvist. Øget økologisk dyrkning 13 Sorteringsanlæg med NIR-teknologi System baseret på analyse i det nær-infrarøde (NIR) spektrum gør det muligt at detektere defek- ter inde i frugt eller grønt. Et sorteringsanlæg med NIR- teknologi er væsentlig mere automatiseret sammenlignet med referencesituationen hvil- ket sikrer en optimal produkt- kvalitet og resulterer i en for- bedret ressourceudnyttelse. Øget økologisk dyrkning

14 Varmtvands-behand- ling til forebyggelse af lagerråd på frugter og bær og grønsager Bekæmpelse af svampesygdom- me på frugter, bær og grønsager ved dypning eller overbrusning med varmt vand før lagring. Overfladebehandling med varmt vand kan reducere udvikling af lagerråd med 50-90 % hvilket forbedrer ressourceudnyttelsen (energi, gødning, vand, øko-pesticider) via en øget dyrknings-sikker- hed og øget kvalitet. Øget økologisk dyrkning 15 Gødevandings-udstyr Ved dyrkning i væksthus (tunnel, plastichus eller glashus) og på friland kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anvendes til styring af gødnings- tilførslen. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næringsstoffer. Næringsstofforbruget kan re- duceres med 10-30 % ved an- vendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Øget økologisk dyrkning 16 Markiser til beskyt- telse mod regn Regntag (markise) over rækker af frugt og bær reducerer overflade- fugtighed og dermed angreb af svampesygdomme. Resulterer i øget produktion af salgbar vare og bedre kva- litet samt forbedret ressour- ceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider). Øget økologisk dyrkning 17 Tørrings- og kølean- læg med varme-gen- indvinding Ved opvarmning til 30-35 °C i tørringsfasen af økologiske spi- seløg er det muligt at hæmme udvikling af svampesygdomme under lagring og dermed forbedre produktkvaliteten og salgbart ud- bytte. Samtidig reduceres energi- forbruget ved en kombineret ef- fektiv affugtnings-teknologi og høj-effektiv varmepumpe-tekno- logi. Opvarmning til 30-35 °C i tør- ringsfasen af økologiske spi- seløg resulterer i et øget salg- bart udbytte på omkring 20-60 % hvorved udnyttelsen af an- vendte indsatsfaktorer (energi, gødning, vand, osv.) forbed- res. Samtidig reduceres ener- giforbruget i selve tørringsfa- sen med omkring 80 %. Øget økologisk dyrkning 18 Klimastation og soft- ware til varsling af sygdomme og skade- dyr i frugt- og bæravl Klimastation med tilknyttet soft- ware kan time behandlinger med økologisk godkendte midler såle- des at antallet af behandlinger re- duceres. Resulterer i øget produktion af salgbar vare og bedre kva- litet samt forbedret ressour- ceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider). Øget økologisk dyrkning 19 Mekanisk blomster- udtynding i frugttræer Traktor-drevet udstyr som kan nedbringe forbruget af tids- krævende håndudtynding med 80-100 %. Øget produktivitet via en stør- re automatisering. Øget økologisk dyrkning 20 Høstmaskine til skån- som høst af bær Der udvikles løbende nye typer af selvkørende portalhøstere til industribær. Disse nye modeller har nye høstaggregater og teknik, som gør høstprocesserne mere Ved en mere skånsom høst re- duceres angreb af sygdomme og skadedyr. I forhold til ældre typer portalhøstere opnås en Øget økologisk dyrkning skånsomme, og derfor ikke ska- der buske og bær så meget som tidligere. øget produktion af salgbar vare og bedre kvalitet. 21 Bedsystem med faste kørespor Teknologien opnås ved en kom- bination af ny investeringer i GPS-basereret autostyring og til- pasninger af eksisterende maski- ner. Faste kørespor implemente- res ved at opbygge et dyrknings- system, hvor al maskinteknologi og arbejdsgange tilpasses en fast sporbredde baseret på anvendelse af GPS-styring i alle markopera- tioner. Brugen af faste kørespor (con- trolled traffic farming) baseret på GPS-automatisering i dyrkningen har vist en forbed- ret jordstruktur, plantevækst og kvælstofudnyttelse (Dickson & Ritchie, 1996). Disse faktorer er afgørende for et højt udbytte i økologisk produktion. Udbyttet af grøn- sager ved brug af systemer med faste kørespor har vist en signifikant udbytteforbedring (Vermeulen & Mosquera, 2009). Seneste resultater fra Økospor projektet. Øget økologisk dyrkning 22 CA-lager til frugt og grønsager Ved lagring i kontrolleret atmo- sfære (CA) eller ved ultra-lav oxygen (ULO) vil produktionen kunne foregå på et mindre are- al, da tab pga. lagerråd redu- ceres. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret høstpro- dukt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Resulterer i øget produktion af salgbar vare og bedre kvalitet samt forbedret ressour- ceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider). Øget økologisk dyrkning 23 CA-lagringskasser til frugt og grønsager I stedet for egentlige CA-lagre kan man placere specielle lag- ringskasser i et eksisterende køle- rum, som derved kan udnyttes til både almindelig lagring og CA- lagring. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret frugt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Resulterer i øget produktion af salgbar vare og bedre kvalitet samt forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider). Øget økologisk dyrkning 24 Plante- og såmaskiner med GPS-styret sek- tionskontrol for pelle- teret øko-gødning Plante- og såmaskiner med gød- ningsudstyr hvor udmadning af gødning kan åbnes og lukkes sektionsvis vha. GPS-styring. I gns for danske markpolygo- ner vil der kunne opnås ca. 5 % reduktion i utilsigtet over- lap som følge af den automati- ske åbne og lukke funktion for komi såmaskiner og plantema- skiner. Øget økologisk dyrkning

25 Kompostvender til produktion af kom- post PTO-drevet maskine som ven- der kompostmiler. Kompostering foretages i overdækkede miler placeret på fast grund. Etable- ring af fast grund og presen- ning til overdækning kan in- kluderes i investeringen. Miler- ne skal omstikkes eller vendes jævnligt for at sikre en opti- mal omsætning. Komposterings- processen tager mellem 3 og 12 måneder. Teknologien tilbagefører næ- ringsstoffer fra organisk stof som er fjernet fra mark, samt fra andre affaldskilder. Typisk tilbageføres ca. 5 tons kom- post pr ha pr år. Komposten indeholder typisk 5,6 kg N/ ton, 1 kg P/ton og 2,7 kg K/ ton. Miljøeffekten er afhængig af kapacitet og tilgængelighed for organisk affaldskilder samt af afgrøde hvortil komposten tilføres. Øget økologisk dyrkning 26 Drone Drone og egnet software til vi- sualisering områder med svær ukrudtsdækning og udbyttepoten- tiale i året via vegetationsind- ex. Udbyttet af markedsførte software fremkommer dog kun ved tidskrævende manuel regi- strering via drone data. Brændstofbesparelse ved mål- rettet Indsats mod områder af marker med begyndende problemer med specielt rodu- krudt. Rodukrudt opstår i ko- lonier og MST rapport (2017) anslår at selvom marker umid- delbart ser ud til at have højt ukrudtstryk, dækker ro- dukrudtet kun 20%. Konser- vativt anslås målrettet rodu- krudtsbekæmpelse til områder hvor brugeren via dronedata og software har registreret be- hov for bekæmpelse til at op- nå 50% reduktion i brændstof- forbrug ved mekanisk bekæm- pelse af rodukrudt. Beregnet enten 2 gange stubharvning eller gns. for KvikKiller og KvikUp, ca. 15 l/ha (FarmTest 111 (2010). Øget økologisk dyrkning 27 Autostyring af ra- drensersektioner på rad- og bedrenser med stor arbejdsbredde Bortlugning af afgrøder ved for- ager og i marker med kiler mi- nimeres ved at udstyret automa- tisk hæver og sænker sektioner på rad-/bedrenser. Øget økologisk produktion på bekostning af pesticidsprøjtet konventionel produktion. Øget økologisk dyrkning 28 Udstyr til høst og spredning af grøn- gødning Høst- og jordbearbejdningstekno- logier som findeler og nedmulder mobil grøngødning. Øget økologisk produktion på bekostning af konventionel produktion. Øget økologisk dyrkning 29 Udstyr for placering af øko-gødnings-udtræk og pelleteret øko-gødning Udstyr til placering af gødning monteres på såmaskinen og gød- ningsstrengen placeres i en konstant afstand på 5-7 cm fra frøene samtidig med såning. Øget økologisk produktion på bekostning af konventionel produktion. Øget økologisk dyrkning Teknologi til miljø- og klimavenlig produktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Standard miljøeffekt 1 Bionedbrydelig plast Håndtering og nedmuldning af bionedbrydelig plastik. Ved at anvende bionedbryde- ligt plastik og nedmulde det med passende maskineri, vil man kunne undgå indsamling og afbrænding. Affaldsreduktion 2 Udstyr til opsamling af halm Maskine til skånsom opsamling af halm anvendt som frostbeskyttelse i marker med rodfrugter. Ved at genanvende halmen reduceres ressourceforbruget (energi, næringsstoffer, osv.) til produktion af ny halm. Øget ressource udnyttelse 3 Mikser til fremstilling af dyrkningssubstrat Udstyr til fremstilling af substrat som erstatning for spagnum fra højmoser. Alternativ til spagnum der er en begrænset ressource. Alternativer til spagnum kan være fiberfraktionen efter bioforgasning, træfibre eller afdrevet kompost efter champignon fremstilling. Alternativ til spagnum der er en begrænset ressource