TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om etableringsstøtte til unge landbrugere

DanmarkBekendtgørelse2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 111 af 30/01/2023 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, § 4 og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Landbrugsstyrelsen kan give tilskud til, at unge landbrugere eller unge gartnere etablerer en landbrugsbedrift eller et gartneri.

Ansøgningskriterier

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Ansøger skal opfylde følgende kriterier:

  1. have et aktivt CVR-nummer,
  2. eje en virksomhed, som driver en primær landbrugsbedrift eller et gartneri, der producerer produkter omfattet af bilag 1 til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling med undtagelse af aktiviteter vedrørende forberedelse til første salg,
  3. have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 1. Hvis produktionsformen ikke fremgår af bilag 1, afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet efter en konkret vurdering,
  4. være under 41 år gammel på tidspunktet for ansøgning om tilsagn,
  5. have en købsaftale eller et endeligt skøde, som ikke er tinglyst mere end 4 år før ansøgningstidspunktet, og
  6. have en uddannelse, tilsvarende eller højere end faglært landmand eller gartner. Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til unge landbrugere, som tidligere har modtaget 5 års støtte under ordning om årlig betaling til unge landbrugere (Støtte til unge landbrugere), jf. artikel 50, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. jf. dog § 7. Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til unge landbrugere, som tidligere har modtaget etableringsstøtte til unge landbrugere efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. Tilsagn om tilskud kan ikke gives til konkursboer.

Ansøgningen

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives ved brug af det ansøgningsskema, som er tilgængeligt for ordningen, og skal vedlægges en forretningsplan, som udfyldes i ansøgningsskemaet. Hvis der ikke er foretaget tinglysning af aftalen, skal købsaftalen vedlægges ansøgningen om tilsagn om tilskud. Stk. 2. Ansøgninger om tilsagn om tilskud skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i en af følgende perioder:

    1. februar 2023 til 24. april 2023.
    1. februar 2024 til 22. april 2024.
    1. februar 2025 til 21. april 2025.
    1. februar 2026 til 20. april 2026.
    1. februar 2027 til 19. april 2027.

Afgørelse på baggrund af prioriteringen

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Der træffes afgørelse om tilsagn om tilskud på grundlag af en samlet prioritering af alle tilskudsberettigede ansøgninger inden for hver ansøgningsperiode. Stk. 2. Ansøgninger prioriteres efter datoen for endelig indgåelse af købsaftalen eller endelig tinglysning. Ansøgninger rangordnes fra nyeste til ældste. Stk. 3. Hvis der på grund af de bevillingsmæssige rammer skal gives afslag til et eller flere projekter, gives der afslag til de ansøgninger, der opnår lavest prioritering, jf. stk. 2. Stk. 4. Hvis der efter prioriteringen i stk. 3 fortsat er lighed mellem et eller flere projekter, træffes der afgørelse ved elektronisk, automatiseret lodtrækning.

Projektperiode

§ 5

§ 5. Projektperioden er på 1 år, og løber fra ansøgningen om tilsagn er modtaget i Landbrugsstyrelsen, medmindre andet fremgår af tilsagnet eller bliver meddelt af Landbrugsstyrelsen.

Beregning af tilskud

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Der kan gives tilskud beregnet på baggrund af følgende faste satser:

  1. 50.000 Euro ved et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer, og
  2. 100.000 Euro ved et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 1.665 timer. Stk. 2. Tilskuddet udbetales i DKK.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Er der ydet tilskud til unge landbrugere under ordning om årlig betaling til unge landbrugere (Støtte til unge landbrugere), jf. artikel 50, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, i mindre end 5 år, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så det samlede offentlige tilskud ikke overstiger loftet fastsat i § 6. Stk. 2. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med andre offentlige, nationale tilskud i form af garanti, kaution eller lignende til omkostninger, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

§ 8

§ 8. Tilsagn om tilskud er betinget af, at tilsagnshaver fra ansøgningstidspunktet til og med udløbet af projektets opretholdelsesperiode, jf. § 9, nr. 2, til stadighed minimum har det årlige arbejdskraftbehov, som er beskrevet i § 2, stk. 1, nr. 4.

§ 9

§ 9. Tilsagnshaver er forpligtet til:

  1. At informere offentligheden om tilskuddet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, herunder ved skiltning, jf. bilag III, del 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2022/129 af 21. december 2021.
  2. At sørge for, at projektet opretholdes i 3 år efter datoen for slutudbetaling.

Udbetaling af tilskud

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Tilsagnshaver kan anmode om udbetaling af tilskud, når etableringen er gennemført. Stk. 2. En etablering anses for gennemført, når tilsagnshaver opfylder alle følgende kriterier for at være driftsleder:

  1. Der er foretaget tinglysning af købsaftalen med minimum 25 pct. ejerandele til tilsagnshaver eller, hvis virksomheden er en A/S eller ApS virksomhed, ved registrering af minimum 25 pct. ejerandele til tilsagnshaver digitalt i ejerbogen under Erhvervsministeriet.
  2. Der i CVR-registret er registreret en stemmeandel på minimum 50 pct. til tilsagnshaver.
§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Tilsagnshaver erklærer ved indsendelse af anmodningen om udbetaling etableringen for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Stk. 2. Anmodning om udbetaling skal være modtaget hos Landbrugsstyrelsen senest på projektperiodens slutdato, jf. § 5. Stk. 3. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives ved brug af det udbetalingsskema, der er tilgængeligt for ordningen. Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema, skal der vedlægges følgende:

  1. Dokumentation for korrekt udført skiltning, jf. § 9, nr. 1. Som dokumentation for skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside og officielle sociale medieplatforme angives websted eller der sendes skærmbilleder af webstedet.
  2. Hvis tilsagnshaver ejer mindre end 50 pct. af virksomheden, skal indsendes dokumentation for, at tilsagnshaver er driftsleder. Dette kan f.eks. være selskabskontrakt, stiftelsesdokument, vedtægter, mødereferat fra generalforsamling eller beslutningsdygtigt forum, regnskaber, strategi- og udviklingsplaner, herunder planer for at øge ejerskabsprocenten, dokumentation for, at tilsagnshaver er tegningsberettiget, eller lignende dokumentation, der kan påvise beslutningsret i tilsagnshavers selskab. Stk. 4. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af de i § 6 fastsatte satser. Stk. 5. Tilskud kan alene udbetales i én slutudbetaling.
selskabregnskab
§ 12

§ 12. Udbetaling af tilskud nedsættes med 1 pct. pr. kalenderdag til og med den 20. kalenderdag, hvis udbetalingsanmodningen modtages i Landbrugsstyrelsen efter fristen fastsat i § 11, stk. 2.

§ 13

§ 13. Tilskuddet udbetales til tilsagnshavers NemKonto.

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Tilsagn bortfalder, og tilskud skal tilbagebetales, når:

  1. Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
  2. Tilsagnshaver har tilsidesat sine pligter efter lovens § 8 eller § 15, stk. 2.
  3. Tilsagnshaver lægger hindringer i vejen for kontrolmyndighedens adgang til området for etableringen.
  4. Betingelsen i § 8 ikke er opfyldt.
  5. Anmodning om udbetaling ikke er modtaget i Landbrugsstyrelsen, og der er forløbet mere end 20 dage fra udløbet af fristen for indsendelse af anmodning om udbetaling af tilskud, som fastsat i § 11, stk. 2. Stk. 2. Tilskuddet kræves tilbagebetalt, hvis forpligtelsen i § 9, nr. 2, ikke overholdes. Der anvendes følgende procentsatser ved beregningen af tilbagebetalingskravet:
  6. Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller i op til én måned, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
  7. Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end én måned, men ikke mere end 18 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
  8. Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
§ 15

§ 15. Tilskuddet nedsættes, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf. § 9, nr. 1, som beskrevet i bilag III, del 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2022/129 af 21. december 2021. Nedsættelsen udgør 1 pct. af tilskudsbeløbet.

Obligatorisk digital kommunikation

§ 16

§ 16. Afgørelser og partshøringer efter forvaltningslovens § 19 samt anmodninger om supplerende oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen sendes digitalt til ansøgeren via Tast selv.

§ 17

§ 17. Ansøgninger, anmodninger om udbetaling, besvarelse af partshøringer efter forvaltningslovens § 19 samt supplerende oplysninger til sagen indgives til Landbrugsstyrelsen via Tast selv.

Ikrafttrædelse

§ 18

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2023.

Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Catrine Hartung Durrani/

Bilag 1 Normtimesatser

Konventionel produktion Kornafgrøder Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Vårbyg 100 6,3 Vinterbyg 100 6,6 Hvede 100 7,3 Rug og triticale 100 7,0 Ærter og anden bælgsæd til modenhed 100 6,0 Havre, majs til modenhed og blandsæd 100 6,0 Specialafgrøder Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Græs- og kløverfrø 100 5,7 Raps 100 6,7 Sukkerroer og andre rodfrugter til fabrik 100 12 Spisekartofler 100 42 Industrikartofler 100 37 Hestebønner 90 6,6 Juletræer og energipil 60 57 Frilandsgrønsager 105 211 Jordbær 65 503 Frugt og bær, ekskl. jordbær 65 243 Planteskole 65 774 Andre salgsafgrøder 100 6,7 Væksthusproduktion Basisforbrug, timer (m 2 > 1) Timer pr. m 2 Potteplanter 65 1,5 Grønsager 65 1,4 Grovfoder Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Majs (til ensilage) 110 6,9 Helsæd 110 5,1 Foderroer 110 12 Sædskiftegræs 110 9,3 Vedvarende græs 10 4,8 Andet Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Brak 10 1,0 Husdyr Basisforbrug, timer Timer pr. enhed Malkekøer, eksklusiv opdræt 205 20 t/årsdyr Opdræt 20 2,9 t/årsdyr Slagtekalv 20 2,9/produceret slagtekalv Ammekøer 80 2,9 t/årsdyr Søer og pattegrise til 7 kg 80 8,5 t/årsso Smågrise 7-35 kg 40 8,0 t/100 producerede grise Slagtesvin 40 17 t/100 producerede dyr Får og geder 40 1,0 t/moderdyr Æglæggende høner 160 8,7 t/100 årshøner Slagtekyllinger 160 2,5 t/1.000 producerede dyr Økologisk produktion Kornafgrøder Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Vårbyg 130 7,2 Vinterbyg 130 6,6 Hvede 130 7,4 Rug og triticale 130 7,4 Ærter til modenhed 130 6,7 Havre, majs til modenhed og blandsæd 130 7,0 Specialafgrøder Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Græs- og kløverfrø 130 6,1 Raps 130 7,4 Sukkerroer og andre rodfrugter til fabrik 125 7,9 Spisekartofler 130 39 Industrikartofler 125 28 Hestebønner 125 7,1 Juletræer og energipil 75 72 Frilandsgrønsager 140 247 Jordbær 85 625 Frugt og bær, eksklusiv jordbær 85 254 Andre salgsafgrøder 130 7,4 Væksthusproduktion Basisforbrug, timer (m 2 > 1) Timer pr. m 2 Grønsager 85 1,7 Grovfoder Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Majs (til ensilage) 130 8,2 Helsæd 130 5,4 Foderroer 130 7,9 Sædskiftegræs 130 9,8 Vedvarende græs 15 5,1 Andet Basisforbrug, timer (ha > 0,1) Timer pr. ha Brak 15 1,0 Husdyr Basisforbrug, timer Timer pr. enhed Malkekøer, eksklusiv opdræt 210 21 t/årsdyr Opdræt, antal timer/årsopdræt 20 3,0 t/årsdyr Slagtekalv, 20 3,0 t/ produceret slagtekalv Ammekøer, 80 3,0 t/årsdyr Søer med pattegrise til min 7 uger 90 24 t/årsso Slagtesvin 40 47 t/100 producerede dyr Får og geder 40 0,7 t/moderdyr Æglæggende høner 170 19 t/100 årshøner Slagtekyllinger 170 4,7 t/1.000 producerede dyr

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
30. januar 2023