Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme

§ 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for offentlige og private behandlingssteder, læger og andre autoriserede sundhedspersoner, der har patienter i behandling eller udfører ligsyn eller obduktioner, samt offentlige og private laboratorier, der udfører laboratorieanalyser af prøvemateriale fra mennesker, herunder laboratorier for klinisk mikrobiologi, klinisk biokemi og klinisk immunologi m.v. Stk. 2. Ansvaret for videregivelse af oplysninger efter denne bekendtgørelse påhviler den læge, der har en person i behandling med smitsom sygdom eller mistanke herom, eller som udfører ligsyn eller obduktion på en afdød, der inden dødsfaldet led af en smitsom sygdom, eller hvor der er mistanke herom, jf. dog stk. 3 og 4. Lægen kan uddelegere til andre at videregive oplysningerne. Stk. 3. Ansvaret for videregivelse af oplysninger efter denne bekendtgørelses kapitel 3, § 13, stk. 2-3, og § 14, stk. 1 og 3-4, påhviler laboratoriets ledelse, der i nødvendigt omfang udpeger en læge til at videregive oplysningerne. Videregivelsen kan uddelegeres til andre. Stk. 4. Ansvaret for videregivelse af oplysninger efter denne bekendtgørelses kapitel 4 påhviler behandlingsstedets ledelse, der i nødvendigt omfang udpeger en læge til at videregive oplysningerne. Videregivelsen kan uddelegeres til andre. Stk. 5. Anmeldelsespligten omfatter personoplysninger vedrørende de smitsomme sygdomme, jf. bekendtgørelse om smitsomme sygdomme, der fremgår af denne bekendtgørelses liste 1a, 1b, 1c og 2 jf. bekendtgørelsens bilag. Stk. 6. Oplysninger, der er pligt til at videregive efter stk. 5, omfatter følgende, jf. dog §§ 10-12:

1. Personlig identifikation af patienten, herunder navn, CPR-nummer eller lignende og adresse samt aktuelle indlæggelses/opholdssted.
2. Behandlingsstedets og anmeldende læges navn og kontaktoplysninger.
3. Tidspunkt for diagnose og eventuel indlæggelse.
4. Diagnose eller mistænkt diagnose, subsidiært identificeret mikroorganisme eller smitstof.
5. Hvorvidt der er symptomer, eller om sygdommen eller tilstanden er opdaget i forbindelse med screening, kontaktopsporing eller lignende.
6. Sygdommens debuttidspunkt, såfremt der er symptomer.
7. Smittekilde eller mistænkt smittekilde.
8. Resultater af relevante kliniske og laboratoriemæssige undersøgelser.
9. Oplysninger om nylig udlandsrejse, såfremt sygdommen mistænkes erhvervet i udlandet.
10. Øvrige oplysninger om patientens færden, ophold og kontakter i ind- og udland (kun sygdomme på liste 1a og 1b).
11. Hvorvidt patienten har bopæl eller opholdssted på en lokalitet med særlig risiko for smitte eller hvor der opholder sig personer med særlige risikofaktorer, herunder fængsel, plejehjem, bosted, asylcenter m.v.
12. Hvorvidt der er mistanke om at sygdommen eller tilstanden er en del af et udbrud eller ophobning med flere erkendte eller mistænkte tilfælde af samme sygdom/tilstand indenfor en afgrænset personkreds.
13. Hvorvidt der er sikret relevant opfølgning, herunder profylaktisk behandling til relevante kontakter.

§ 3. Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af en af de på liste 1a anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted. Stk. 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1 omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1a anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet. Stk. 3. Telefonisk anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal desuden snarest muligt, og indenfor 24 timer efter den telefoniske anmeldelse, suppleres af skriftlig anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut, jf. § 5, med mindre mistanken umiddelbart afkræftes. Stk. 4. I tilfælde, hvor en læge konstaterer eller får mistanke om tilfældet i forbindelse med behandling udenfor sygehus, og patienten umiddelbart indlægges på et sygehus, påhviler anmeldelsen den behandlende læge på sygehuset . Stk. 5. Der skal ligeledes ske anmeldelse efter reglerne i stk. 1-4 ved en ophobning af sygdomme eller tilstande:

1. der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller
2. med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring.

Telefonisk og skriftlig anmeldelse af sygdomme på liste 1b hos børn og ansatte i dagtilbud

§ 4. Den læge, der konstaterer et tilfælde af en af de på liste 1b anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal førstkommende hverdag anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, såfremt der er tale om et barn i dagtilbud eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn. Tilfældet skal endvidere anmeldes skriftligt, jf. § 5. Stk. 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1 omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1b anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.

Skriftlig anmeldelse af sygdomme på liste 1a, 1b og 1c

§ 5. Den læge, der konstaterer et tilfælde af en af de på liste 1a, 1b og 1c anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal snarest muligt og uden unødig forsinkelse anmelde tilfældet skriftligt. Stk. 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1 omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1a, 1b eller 1c anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet. Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal ske via en af Statens Serum Institut anvist metode til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut for så vidt angår sygdomme på liste 1a og 1b. Anmeldelse skal ske til Statens Serum Institut for så vidt angår sygdomme på liste 1c.

§ 6. Laboratorier skal løbende anmelde prøveresultater, og supplerende oplysninger vedrørende prøveresultater, vedrørende sygdomme omfattet af liste 1a, 1b, 1c og 2 til Statens Serum Institut via en af Statens Serum Institut anvist metode og efter nærmere anvisninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved prøveresultater forstås resultater af analyser, der har til formål at påvise aktuel eller tidligere forekomst af mikroorganismer hos mennesker, herunder mikroskopi, dyrkning, resistensbestemmelse, nukleinsyrebaserede test, antistoftest, antigentest m.v. Ved supplerende oplysninger forstås oplysninger om omstændighederne omkring prøvetagningen, herunder årsag til prøven, særlige ekspositioner m.v., jf. § 2, stk. 6, i det omfang disse er tilgængelige for laboratoriet. Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke resultater af analyser foretaget i forbindelse med screening af gravide eller af levende eller afdøde donorer af blod, humane væv og celler samt organer. For disse analyser finder bestemmelserne i kapitel 5 og 6 anvendelse.

§ 12. Behandlingssteder skal på forespørgsel af Styrelsen for Patientsikkerhed videregive supplerende oplysninger ud over de i § 2, stk. 6 anførte, vedrørende patienter der er smittet eller formodes at være smittet med en alment farlig sygdom, jf. bekendtgørelse om alment farlige sygdomme, når det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning om foranstaltninger efter epidemilovens kapitel 5. Stk. 2. Pligten til at videregive oplysninger efter stk. 1 omfatter endvidere oplysninger vedrørende afdøde, herunder når det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning om der skal ske obduktion efter epidemilovens § 47.

§ 13. Tilfælde af hepatitis B (liste 1b), hiv og syfilis (liste 1c) konstateret i forbindelse med screening af gravide skal anmeldes skriftligt af den rekvirerende læge i overensstemmelse med § 5. Stk. 2. Laboratorier, der analyserer blodprøver fra gravide for hiv, hepatitis B og syfilis, skal endvidere månedligt indsende anmeldelse til Statens Serum Institut via en af instituttet anvist metode. Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 2 skal omfatte det totale antal gravide, der er testet for hiv, hepatitis B og syfilis, samt antallet af positive prøver. For hver positiv prøve skal desuden anmeldes oplysninger om den gravide, inklusive cpr-nummer, forventet fødested samt navn på egen læge.

§ 14. Tilfælde af hepatitis B (liste 1b), hiv, hepatitis C og syfilis (liste 1c) konstateret i forbindelse med screening af levende eller afdøde donorer af blod, humane væv og celler samt organer skal anmeldes skriftligt af en læge på det laboratorium, der forestår analysen, i overensstemmelse med § 5. Stk. 2. Tilfælde af gonorré (liste 1c) konstateret i forbindelse med screening af levende donorer af sædceller skal anmeldes skriftligt af den læge, der først får patienten i behandling, i overensstemmelse med § 5. Stk. 3. Laboratorier, der analyserer donorblod for hiv, hepatitis B og hepatitis C, skal endvidere månedligt indsende anmeldelse til Statens Serum Institut via en af instituttet anvist metode. Stk. 4. Anmeldelser efter stk. 3 skal omfatte det totale antal undersøgte donationer og antal førstegangsdonorer. For hver positiv prøve skal desuden anmeldes oplysninger om donoren, inklusive cpr-nummer.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2023. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.
2. Bekendtgørelse nr. 334 af 7. maj 1997 om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier.
3. Bekendtgørelse nr. 616 af 27. juni 2003 om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS).
4. Bekendtgørelse nr. 1002 af 6. oktober 2006 om lægers anmeldelse af tilfælde af Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) påvist hos personer.
5. Bekendtgørelse nr. 1091 af 30. august 2018 om anmeldelse af tilfælde af Carbapenemase-Producerende Organismer (CPO) påvist hos personer.
6. Bekendtgørelse nr. 348 af 21. marts 2023 om anmeldelse af covid-19.
7. Bekendtgørelse nr. 822 af 7. juni 2022 om anmeldelse af abekopper.

Sundhedsstyrelsen /Jonas Bent Egebart / Kirstine Moll Harboe/

Bilag 1 Lister over anmeldelsespligtige sygdomme

Tabel 1. Alfabetisk oversigt over anmeldelsespligtige sygdomme og tilstande samt mikroorganismer og eventuelt indsendelse af isolater eller andet biologisk materiale. Tabellen viser sygdommens danske og internationale navn samt hvilket agens, der forårsager sygdommen. I kolonnen ’Liste’ er angivet bestemmelser for anmeldelse m.v., jf. følgende anvisninger: Liste 1a Telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og skriftlig anmeldelse til både Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens §§ 3-4 og § 5, stk. 1-2 og 3, 1. pkt., samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6. Liste 1b Skriftlig anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens §§ 3-4 og § 5, stk. 1-2 og 3, 1. pkt., samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6. Endvidere telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed på førstkommende hverdag, hvis patienten er et barn i dagtilbud (daginstitution, dagpleje el.lign.) eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn, jf. bekendtgørelsens § 4. Liste 1c Skriftlig anmeldelse til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 3, 2. pkt., samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6. Liste 2 Alene laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 6. For sygdomme markeret med skal isolater eller andet biologisk materiale, herunder i visse tilfælde primærprøver, indsendes til Statens Serum Institut efter nærmere beskrevne retningslinjer, der fremgår af Statens Serum Instituts hjemmeside, jf. bekendtgørelsens § 7. Dansk navn Markering Internationalt navn Agens Liste Anisakis Anisakidosis Anisakide nematoder 2 Antimikrobiel resistens af mulig klinisk betydning Kendte mikroorganismer med antimikrobiel resistens, som eksempelvis vancomycin-resistente enterokokker (VRE), patogener med resistens overfor 3. generations cephalosporiner fra blod, herunder ESBL -producerende bakterier og AmpC producerende E. coli, linezolid-resistente enterokokker (LRE) og resistente candida- og tricophyton-arter, der ikke er selvstændigt nævnt i liste 1 eller 2. Jf. vejledningen. Antimicrobial resistance of potential clinical importance Se vejledningen 2 Bakterier i spinalvæske Bacteria in cerebrospinal fluid 2 Bakteriæmi Bacteraemia 2 Bartonella-arter Bartonella spp. Bartonella spp. 2 Beta-hæmolytiske streptokokker som har forårsaget invasiv Fund af bakterier i blod, cerebrospinalvæske eller andre normalt sterile steder, f.eks i pleura- og ledvæske infektion Beta-haemolytic streptococci which have caused invasive infection Streptococcus pyogenes, Streptococcus agalactiae og Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis 2 Bordetella pertussis infektion (kighoste) hos børn under 6 år Bordetella pertussis infection (pertussis) in children under 6 years Bordetella pertussis 1b Borrelia-arter i cerebrospinalvæske (neuroborreliose) Borrelia spp. in cerebrospinal fluid (Lymes disease) Borrelia-arter 2 Botulisme Botulism Clostridium botulinum 1a Brucella arter Brucella spp. Brucella arter 2 Burkholderia mallei, og Burkholderia pseudomallei (melioidose) Burkholderia mallei, og Burkholderia pseudomallei (melioidose) Burkholderia mallei, og Burkholderia pseudomallei 2 Calicivirus (norovirus og sapovirus ) Calicivirus Norovirus og sapovirus 2 Campylobacter-arter Campylobacter spp. Campylobacter- arter 2 Candida auris, infektion eller kolonisation Candida auris, infection and colonisation Candida auris 2 Carbapenemase-producerende Acinetobacter spp., infektion eller kolonisation Carbapenemase producing Acinetobacter spp., infection and colonisation Acinetobacter spp. 2 Carbapenemase-producerende Enterobacteriales (CPE), infektion eller kolonisation Carbapenemase producing Enterobacteriales (CPE), infection and colonisation Enterobacteriales 1b Carbapenemase-producerende Pseudomonas spp., infektion eller kolonisation Carbapenemase producing Pseudomonas spp, infection and colonisation Pseudomonas spp. 2 Clostridioides difficile Clostridioides difficile Clostridioides difficile 2 Coxiella burnetii (Q-feber) Q-fever Coxiella burnetii 2 Cryptosporidium- arter Cryptosporidium spp. Cryptosporidium-arter 2 Cytomegalovirus Cytomegalovirus Cytomegalovirus 2 Difteri Diphtheria Corynebacterium diphtheriae, C. ulcerans og C. pseudotuberculosis 1a E. coli , HUS-associerede Shigatoksin-producerende (HUSEC) Infection with HUS inducing Shiga toxin-producing E. coli (HUSEC) HUS-associerede Shiga toksinproducerende Escherichia coli (HUSEC) 1b E. coli, shigatoksin-producerende (STEC) Infection with shiga toxin-producing E. coli (STEC) Shiga toksinproducerende Escherichia coli (STEC) 2 Echinococcus granulosus og Echinococcus multilocularis Echinococcus granulosus and Echinococcus multilocularis Echinococcus granulosus og Echinococcus multilocularis 2 Entamoeba histolytika Entamoeba histolytica Entamoeba histolytika 2 Enterovirus-arter Enterovirus spp. Enterovirus-arter (inkl. poliovirus, coxsackievirus og rhinovirus) 2 Epstein-Barr Virus (mononukleose) Epstein-Barr Virus (mononucleosis) Epstein-Barr Virus 2 Fasciola hepatica (leverikte) Fasciola hepatica Fasciola hepatica 2 Francisella tularensis (tularæmi) Tularemia Francisella tularensis 2 Giardia lamblia s. intestinalis/duodenalis Giardia lamblia s. intestinalis/duodenalis Giardia lamblia s. intestinalis/duodenalis 2 Gonorré Gonorrhoea Neisseria gonorrhoeae 1c Haemophilus influenzae som har forårsaget invasiv Fund af bakterier i blod, cerebrospinalvæske eller andre normalt sterile steder, f.eks i pleura- og ledvæske infektion Haemophilus influenzae (invasive disease) Haemophilus influenzae 2 Hanta-virus Hanta Hanta-virus 2 Havbakterier Marine bacteria Vibrio- arter og Shewanella-arter 2 Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) Hepatitis A (infectious hepatitis) Hepatitis A virus 1b Hepatitis B, akut og kronisk Hepatitis B, acute and chronic Hepatitis B virus 1b Hepatitis C, akut og kronisk Hepatitis C, acute and chronic Hepatitis C virus 1c Hepatitis E virus Hepatitis E Hepatitis E virus 2 Hiv-infektion HIV infection Human immunodeficiency virus 1c Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), ved mistanke om infektiøs oprindelse Haemolytic-uraemic syndrome of suspected infectious origin 1b Influenza, pandemisk alarmfase Efter nærmere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen Influenza, pandemic alert phase Influenzavirus af ny type/subtype 1a Influenza af zoonotisk oprindelse, herunder fugleinfluenza, svineinfluenza mv. Zoonotic Flu, e.g. Avian Flu, Swine Flu etc. Influenzavirus af zoonotisk oprindelse 1a Influenzavirus Influenza virus Influenzavirus 2 Klamydia, okulo-genital Chlamydia, ocular or genital Chlamydia trachomatis 2 Kolera Cholera Vibrio cholerae 1b Kopper Smallpox Variolavirus 1a Legionærsygdom (Legionella-pneumoni) Legionnaires’ disease Legionella-arter 1b Leishmania-arter Leishmania spp. Leishmania-arter 2 Lepra (spedalskhed) Leprosy Mycobacterium leprae 1c Leptospirose Leptospirosis Leptospira-arter 1b Listeriose Listeriosis Listeria monocytogenes 2 MERS Middle East Respiratory Syndrome MERS-coronavirus 1a Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), infektion eller kolonisation Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA), infection or colonization Methicillinresistente Staphylococcus aureus 1b Mikroorganismer, der forårsager urinvejsinfektioner og dybe infektioner efter planlagt total hoftealloplastik (kunstig hofte) eller knæalloplastik (kunstigt knæ) (HAIBA) Udvalgte sundhedssektorerhvervede infektioner defineret ud fra behandlingsdata, mikrobiologiske data fra udvalgte mikrobiologiske prøvekategorier og algoritmer der fastlægger tidsmæssige relationer for behandling, mikrobiologisk diagnose samt kontakt med hospital (HAIBA) omfatter udover de tre nævnte også Clostridioides difficile og bakteriæmi, som begge fremgår selvstændigt af liste 2. Microorganisms that cause urinary tract infections and deep infections after planned total hip arthroplasty or knee arthroplasty. Se vejledningen. 2 Miltbrand Anthrax Bacillus anthracis 1a Mistanke om ophobning af sygdomme eller tilstande, uanset om de særskilt er opført i indeværende bilag, jf. § 3, stk. 5: der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring. Suspected outbreak of diseases, regardless of whether the disease is specifically included in this appendix: that are serious and unexplained, and suspected to be caused by a biological agent, but where the agent has not necessarily been proven, or of known cause, but presenting in an unusual manner that causes concern 1a Mistanke om fødevare- eller vandbårent udbrud: Sygdomstilfælde der mistænkes at være forårsaget af indtag af fødevarer eller af vandforsyning, og hvor der foreligger oplysninger om flere sammenhængende tilfælde. Agens skal ikke nødvendigvis være påvist. Suspected food- or waterborne outbreak: Disease cases suspected to be caused by ingestion of food or by water supply, and where information suggests multiple related cases. It is not necessary for the causative agent to be proven. 1b Mpox Mpox Mpox-virus 1a Mycoplasma genitalium Mycoplasma genitalium Mycoplasma genitalium 2 Mycoplasma pneumoniae Mycoplasma pneumoniae Mycoplasma pneumoniae 2 Mæslinger Measles Morbillivirus 1a Neisseria meningitidis som har forårsaget invasiv Fund af bakterier i blod, cerebrospinalvæske eller andre normalt sterile steder, f.eks i pleura- og ledvæske infektion (invasiv meningokoksygdom) Neisseria meningitidis (invasive meningococcal disease) Neisseria meningitidis 1a Nipahvirus infektion Nipah virus infection Nipahvirus 1a Ornitose (papegøjesyge) Ornithosis Chlamydia psittaci 1b Parasitter i spinalvæske/cerebralvæv Parasites in cerebrospinal fluid/ cerebral tissue 2 Parotitis virus (parotitis epidemica) Mumps (epidemic parotitis) Parotitis virus 2 Patogen Yersinia enterocolitica og Yersinia pseudotuberculosis Yersiniosis Patogen Yersinia enterocolitica og Yersinia pseudotuberculosis 2 Pest Plague Yersinia pestis 1a Plasmodium-arter (malaria) Plasmodium spp. (malaria) Plasmodium-arter 2 Polio Poliomyelitis Poliovirus 1a Rabies Rabies Lyssavirus 1a Respiratorisk syncytial virus (RSV) RSV infections Respiratory Syncytial Virus 2 Rickettsia-arter (rickettsioser inkl. Plettyfus) Typhus Rickettsia-arter 2 Rotavirus Rotavirus infection Rotavirus 2 Rubella, herunder i graviditeten og ved kongenit rubella Rubella including rubella diagnosed in pregnancy and congenital rubella Rubellavirus 1b Salmonella-arter Salmonellosis Salmonella-arter 2 SARS Severe Acute Respiratory Syndrome SARS-coronavirus-1 1a SARS-coronavirus-2 (covid-19) SARS-coronavirus-2 (covid-19) SARS-coronavirus-2 2 Shigella spp. / enteroinvasive E. coli (EIEC) (ipaH positive), som har forårsaget akut gastroenteritis Acute gastroenteritis caused by Shigella or ipaH positive enterobacteriales Shigella spp. og ipaH positive E. coli 1b Staphylococcus aureus Staphylococcus aureus Staphylococcus aureus 2 Streptococcus pneumoniae som har forårsaget invasiv Fund af bakterier i blod, cerebrospinalvæske eller andre normalt sterile steder, f.eks i pleura- og ledvæske infektion (invasiv pneumokoksygdom) Streptococcus pneumoniae (invasive pneumococcal disease) Streptococcus pneumoniae 2 Syfilis inklusiv medfødt syfilis Syphilis including congenital syphilis Treponema pallidum 1c Taenia solium (bændelorm) Taenia solium Taenia solium 2 Tetanus (stivkrampe) Tetanus Clostridium tetani 1c Toxoplasma gondii (kongenit toxoplasmose) Toxoplasmosis, congenital Toxoplasma gondii 2 Trichinella-arter (trikinellose) Trichinellosis Trichinella-arter 2 Trypanosomoa brucei gambiense og Trypanosoma brucei rhodiense (Afrikansk sovesyge) og Trypanosoma cruzi (Chagas sygdom) Trypanosomiasis (sleeping sickness); African and Chagas disease Trypanosomoa brucei gambiense, Trypanosoma brucei rhodiense og Trypanosoma cruzi 2 Tuberkulose Anmeldes ved diagnose, og resultatet af behandlingen oplyses på forespørgsel til Statens Serum Institut efter endt behandling, jf. bekendtgørelsens § 10, efter nærmere beskrevne retningslinjer, der fremgår af vejledningen til nærværende bekendtgørelse. Tuberculosis Følgende i Mycobacterium tuberculosis kompleks: M. tuberculosis , M. bovis og M. africanum 1b Tyfus og Paratyfus Typhoid fever and Paratyphoid fever Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi 1b Variant Creutzfeld-Jacobs sygdom Variant Creutzfeld-Jacob’s disease Specifikke prioner 1c Vektorbårne vira, herunder Flavivirus, Chikungunya, West Nile virus, TBE virus, Zika virus, Rift Valley-feber-virus mv. Vectorborne viral infections (including Flavivirus, Chikungunya, West Nile virus, TBE virus, Zika virus, Rift Valley fever virus etc. ) Flavivirus, Chikungunya, West Nile virus, TBE virus, Zika virus, Rift Valley-feber-virus mv. 2 Viral hæmoragisk feber (Ebola, Lassa, Marburg og Krim-Congo) Viral haemorrhagic fever (Ebola, Lassa, Marburg and Crimean-Congo) Ebola-, Lassa- og Marburg-virus 1a Øvrige tarmpatogener af klinisk betydning Other intestinal pathogens of clinical importance Tarmpatogene agens, der ikke specifikt fremgår af listerne. (Se vejledningen) 2

Tabel 2. Oversigt over telefonisk og/eller skriftligt anmeldelsespligtige sygdomme og tilstande fordelt på liste 1a, 1b og 1c: Liste 1a Botulisme Difteri Influenza, pandemisk alarmperiode Influenza af zoonotisk oprindelse, herunder fugleinfluenza og svineinfluenza Kopper Neisseria meningitidis som har forårsaget invasiv infektion (invasiv meningokoksygdom) MERS Miltbrand Mistanke om ophobning af sygdomme eller tilstande, uanset om de særskilt er opført i indeværende bilag, jf. § 3, stk. 5: der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring. Mpox Mæslinger Nipahvirusinfektion Pest Polio Rabies Viral hæmoragisk feber (Ebola, Lassa, Marburg og Krim-Congo) SARS Liste 1b Carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), infektion eller kolonisation Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) Hepatitis B, akut og kronisk Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), ved mistanke om infektiøs oprindelse Bordetella pertussis infektion (kighoste) hos børn under 6 år Kolera Legionærsygdom (Legionella-pneumoni) Leptospirose Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), infektion eller kolonisation Mistanke om fødevare- eller vandbårent udbrud: Sygdomstilfælde der mistænkes at være forårsaget af indtag af fødevarer eller af vandforsyning, og hvor der foreligger oplysninger om flere sammenhængende tilfælde. Agens skal ikke nødvendigvis være påvist. Ornitose (papegøjesyge) Rubella, herunder i graviditeten og ved kongenit rubella Shigella spp. / enteroinvasive E. coli (EIEC) (ipaH positive), som har forårsaget akut gastroenteritis Tyfus og Paratyfus E. coli, HUS-associerede shigatoksin-producerende (HUSEC) Tuberkulose Liste 1c Gonorré Hepatitis C, akut og kronisk Hiv-infektion Lepra (spedalskhed) Syfilis inklusiv medfødt syfilis Tetanus (stivkrampe) Variant Creutzfeld-Jacobs sygdom