TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om professionshøjskoler for videregående uddannelsers opgaver som centre for undervisningsmidler

DanmarkBekendtgørelse2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 1306 af 16/11/2023 I medfør af § 2 i lov om centre for undervisningsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 8. august 2011, fastsættes efter bemyndigelse:

Opgaven som center for undervisningsmidler

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Opgaven som center for undervisningsmidler varetages af professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Opgaven som center for undervisningsmidler varetages, sådan at den i forhold til offentligheden klart fremstår som en særlig del af en professionshøjskoles virksomhed.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Opgaven som center for undervisningsmidler består i, at

  1. omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner,
  2. sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse og
  3. yde bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug. Stk. 2. Opgaven efter stk. 1 retter sig mod grundskole-, ungdomsuddannelses-, videregående uddannelses- og voksenuddannelsesniveau, dog med særligt fokus på grundskolen og ungdomsuddannelserne.
§ 3

§ 3. Opgaven som center for undervisningsmidler kan bestå i:

  1. Kursusvirksomhed, it- og medievirksomhed, projekt- og udviklingsarbejde samt netværksdannelser i relation til opgaverne som nævnt i § 2 over for undervisningsinstitutioner m.fl.
  2. Pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektroniske net.
§ 4

§ 4. Opgaver efter §§ 2 og 3 af landsdels- eller landsdækkende art kan varetages i et samarbejde mellem professionshøjskoler, der varetager opgaven som center for undervisningsmidler.

Brugerbetaling

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Opgaver efter § 3, nr. 1 og 2, gennemføres med brugerbetaling, der dækker de direkte omkostninger, der er forbundet med opgaven, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kursusvirksomhed, omfattet af § 3, nr. 1, på op til 12 timer gennemføres med brugerbetaling efter stk. 1. Kursusvirksomhed, omfattet af § 3, nr. 1, på mere end 12 timer gennemføres som indtægtsdækket virksomhed. Stk. 3. Andre aktiviteter end opgaver efter §§ 2-3 kan udbydes som indtægtsdækket virksomhed.

Geografisk dækningsområde

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. En professionshøjskoles opgaver som center for undervisningsmidler efter § 2 varetages inden for professionshøjskolens dækningsområde, som fastsat i professionshøjskolens vedtægt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole varetager opgaven i Kolding Kommune.

Inddragelse af brugerne

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. En professionshøjskole etablerer et rådgivende udvalg med henblik på dialog med interessenter om varetagelsen af opgaven som center for undervisningsmidler. Stk. 2. Det rådgivende udvalg består af repræsentanter for:

  1. Grundskoleområdets undervisere.
  2. Grundskoleområdets skolebibliotekarer.
  3. Erhvervsuddannelsernes undervisere.
  4. De gymnasiale uddannelsers undervisere.
  5. Grundskoleområdets ledere.
  6. Ungdoms- og voksenuddannelsernes ledere.
  7. Børne- og kulturchefforeningen.
  8. Kommunerne i forening inden for det geografisk omfattede område.
  9. De videregående uddannelser. Stk. 3. Det rådgivende udvalg kan suppleres med anden repræsentation efter professionshøjskolens beslutning.

Ikrafttræden

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. november 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 126 af 11. februar 2016 om professionshøjskoler for videregående uddannelsers opgaver som centre for undervisningsmidler ophæves.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Helle Rosenvold Anderson/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
21. november 2023