Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om gasforsyning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1314 af 16/11/2023 I medfør af § 44, stk. 3, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på Forsyningstilsynets opkrævning af gebyrer til dækning af omkostningerne forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om gasforsyning og regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 samt forordninger udstedt i medfør heraf.
Transmissionsselskabers, systemoperatørers og transmissionssystemejeres betalingsforpligtelser
§ 2. Transmissionsselskaber, systemoperatører og transmissionssystemejere skal ud fra timeforbruget betale det i henhold til § 11 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:
- Økonomisk regulering af Energinet efter bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber, bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer og bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatører samt bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionsselskaber.
- Certificering af transmissionsselskaber og tilsyn med ejermæssig adskillelse, jf. § 10 c, jf. § 10 b i lov om gasforsyning.
- Intern overvågning af Energinet efter bekendtgørelse om program for intern overvågning for distributions- og lagerselskaber og Energinet.dk i henhold til lov om naturgasforsyning, jf. § 11 c i lov om gasforsyning.
- Klagesagsbehandling over transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers afgørelser efter § 18, stk. 3, jf. § 18, stk. 5, i lov om gasforsyning.
- Behandling af ansøgninger om undtagelse af større nye anlæg i gasinfrastrukturen, jf. § 22 a i lov om gasforsyning.
- Klagesagsbehandling over transmissionsselskabets eller transmissionssystemejerens og systemoperatørens afgørelser efter § 35 a, stk. 2, jf. stk. 6, i lov om gasforsyning.
- Behandling og godkendelse af transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers metoder til beregning og fastsættelse af priser og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer, jf. § 36 a og § 40 i lov om gasforsyning, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 samt forordninger udstedt i medfør heraf.
- Overvågningsopgaver efter bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v., jf. § 41 a i lov om gasforsyning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005.
(Stk. 3)
§ 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører skal betale det i stk. 2 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:
- Tilsyn med priser og betingelser for ydelser efter § 38, jf. § 38, stk. 4, i lov om gasforsyning.
- Behandling af sager vedrørende priser og leveringsbetingelser, jf. § 41 i lov om gasforsyning.
- Oprettelse af et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser m.v. og offentliggørelse af et repræsentativt udsnit mindst 1 gang årligt, jf. § 42 a i lov om gasforsyning.
- Analysearbejde efter § 42 a, stk. 3, i lov om gasforsyning. Stk. 2. For betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem transmissionssystemet til forbrug i Danmark: 6.153,46 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2 forholdsmæssigt derefter.
Lagerselskabers betalingsforpligtelser
(Stk. 3)
§ 4. Lagerselskaber skal betale det i stk. 2 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til tilsyn med adgang til lagerfaciliteter m.v., jf. § 20 a, stk. 3, i lov om gasforsyning. Stk. 2. For betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem transmissionssystemet til forbrug i Danmark: 143,23 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2 forholdsmæssigt derefter.
Opstrømsselskabers betalingsforpligtelser
§ 5. Opstrømsselskaber skal ud fra timeforbruget betale det i henhold til § 11 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til tilsyn med priser og betingelser for adgang til opstrømsrørledninger og behandling af tvister efter bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet og til opstrømsanlæg.
Gasdistributionsselskabernes betalingsforpligtelser
§ 6. Gasdistributionsselskaberne skal ud fra timeforbruget betale det i henhold til § 11 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:
- Klagesagsbehandling over gasdistributionsselskabers afgørelser efter § 18, stk. 3, jf. § 18, stk. 5, i lov om gasforsyning.
- Behandling af ansøgninger om undtagelse af større nye anlæg i gasinfrastrukturen, jf. § 22 a i lov om gasforsyning.
- Klagesagsbehandling over gasdistributionsselskabers afgørelser efter § 35 a, stk. 2, jf. stk. 6, i lov om gasforsyning.
- Beregning og fastsættelse af indtægtsramme for det enkelte distributionsselskab efter bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne med senere ændringer, jf. § 37 og § 37 a i lov om gasforsyning.
- Behandling og godkendelse af det enkelte gasdistributionsselskabs metoder til beregning og fastsættelse af priser og betingelser for adgang til distributionssystemet jf. bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning, jf. § 36 a og § 40 i lov om gasforsyning.
(Stk. 3)
§ 7. Gasdistributionsselskaber skal betale det i stk. 2 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:
- Intern overvågning af gasdistributionsselskaber efter bekendtgørelse om program for intern overvågning for distributions- og lagerselskaber og Energinet.dk i henhold til lov om naturgasforsyning, jf. § 11 a i lov om gasforsyning.
- Benchmarking af det enkelte gasdistributionsselskabs økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen efter § 37 og § 37 a i lov om gasforsyning.
- Behandling af sager vedrørende priser og leveringsbetingelser, jf. § 41 i lov om gasforsyning.
- Oprettelse af et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser m.v. og offentliggø- relse af et repræsentativt udsnit mindst 1 gang årligt, jf. § 42 a i lov om gasforsyning.
- Analysearbejde efter § 42 a, stk. 3, i lov om gasforsyning. Stk. 2. For betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem gasdistributionsselskabets net til forbrug i Danmark: 2.364,53 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2 forholdsmæssigt derefter.
Gasleverandørers betalingsforpligtelser
(Stk. 3)
§ 8. Gasleverandører, der har indrapporteret priser til prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas, jf. bekendtgørelse om gasleverandørers indberetning af priser, tariffer, rabatter og vilkår til prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas, skal betale det i stk. 2 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:
- Tilsyn med gasleverandørenes indberetning af oplysninger om gældende priser for salg af gas og oplysninger om gasprodukterne til prisportalen, jf. bekendtgørelse om gasleverandørers indberetning af priser, tariffer, rabatter og vilkår til prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas.
- Behandling af sager vedrørende priser og leveringsbetingelser, jf. § 41 i lov om gasforsyning.
- Tilsyn med gasleverandørers overholdelse af bekendtgørelse om gasselskabernes fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Stk. 2. For betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der sælges til forbrug i Danmark: 801,33 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2 forholdsmæssigt derefter.
Fælles betalingsforpligtelser
(Stk. 5)
§ 9. Transmissionsselskaber, systemoperatører, transmissionssystemejere, gasdistributionsselskaber og gasleverandører skal betale det i stk. 2-4 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til:
- Overvågning af engros- og detailmarkedet, jf. bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v.
- Forsyningstilsynets øvrige opgavevaretagelse, herunder deltagelse i internationalt arbejde, som gebyr-finansieres efter § 44, stk. 1, i lov om gasforsyning. Stk. 2. For transmissionsselskabets betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem transmissionssystemet til forbrug i Danmark: 616,22 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 5. Stk. 3. For gasdistributionsselskabers betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem gasdistributionsselskabets net til forbrug i Danmark: 616,22 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 5. Stk. 4. For betaling efter stk. 1 fra gasleverandører, fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der sælges til forbrug i Danmark: 616,22 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 5. Stk. 5. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2-4 forholdsmæssigt derefter.
(Stk. 4)
§ 10. Gasdistributionsselskaber og gasleverandører skal betale det i stk. 2 og 3 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgavevaretagelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Stk. 2. For gasdistributionsselskabers betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem gasdistributionsselskabets net til forbrug i Danmark: 678,81 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 4. Stk. 3. For betaling efter stk. 1 fra gasleverandører, fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der sælges til forbrug i Danmark: 678,81 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 4. Stk. 4. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2 og 3 forholdsmæssigt derefter.
Takster og administrative bestemmelser
(Stk. 5)
§ 11. Forsyningstilsynets udgifter ved myndighedsbehandlingen omtalt i § 2, § 5 og § 6 beregnes på grundlag af en opgørelse over det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave, og den timesats, der er fastsat efter stk. 2. Stk. 2. Timesatsen fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de medarbejdere, der delta- ger i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende kalenderår. Stk. 3. Forsyningstilsynet opkræver betaling efter § 2, § 5 og § 6 på grundlag af den endeligt beregnede timesats efter stk. 2. Dette beløb reguleres med eventuelt foreløbigt indbetalte beløb. Stk. 4. Beløb, der erlægges efter stk. 3, indbetales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse. Stk. 5. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales renter heraf i medfør af renteloven.
(Stk. 3)
§ 12. Gebyrer efter § 3, § 4 og §§ 7-10 beregnes på baggrund af opgørelser over målinger af gasmængder i det foregående kalenderår, og opkræves halvårligt som acontobetalinger af Forsyningstilsynet. Energinet skal på Forsyningstilsynets anmodning indsende det nødvendige datagrundlag til beregning af gebyrerne. Stk. 2. Beløb opkrævet efter § 3, § 4 og §§ 7-10 indbetales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse. Stk. 3. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales renter heraf i medfør af renteloven.
§ 13. Efter udløbet af et kalenderår udarbejder Forsyningstilsynet en opgørelse over de beløb, som de omfattede selskaber skal betale for det pågældende år. Er der opkrævet for meget, modregnes dette i senere indbetalinger, hvis indtægterne forventes at overstige Forsyningstilsynets langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. Statens Budgetvejledning.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 2)
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1472 af 1. december 2022 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om gasforsyning ophæves.
Forsyningstilsynet /Carsten Smidt / Ting Huang Rygaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. november 2023