Bekendtgørelse om adgang til at aftale undtagelse om den daglige arbejdstid, hvor der udføres natarbejde
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 1332 af 24/11/2023 I medfør af § 9 i lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, som ændret ved lov nr. 639 af 18. maj 2022, og efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og Færdselsstyrelsen fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Der kan ved kollektiv overenskomst fastsættes fravigelse af § 6 om daglig arbejdstid, hvor der udføres natarbejde, i lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, som ændret ved lov nr. 639 af 18. maj 2022, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Fravigelse i henhold til stk. 1 må ikke medføre, at mobile lønmodtageres daglige arbejdstid overstiger 15 timer inden for et tidsrum på 24 timer, hvor der udføres natarbejde. Stk. 3. Der kan ikke i henhold til stk. 1 fastsættes fravigelser fra forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2023.
Beskæftigelsesministeriet /Ane Halsboe-Jørgensen / Christian Andersen-Mølgaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. november 2023