Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 1360 af 27/11/2023 I medfør af § 30, stk. 1, § 45, stk. 1 og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, fastsættes:
Definitioner og anvendelsesområde
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Brandslukningsskumkoncentrat: Stoffer og blandinger til brug i brandslukningsskum.
- Brandøvelsesplads: Ethvert areal, hvor der foretages øvelser med brandslukningsskum.
- PFAS: Ethvert stof, der indeholder mindst et fuldt fluoreret methyl (CF 3 ) eller methylen (CF 2 ) kulstofatom, uden nogle H-/Cl-/Br-/I-atomer bundet til det.
- Total PFAS: Summen af PFAS.
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke PFAS, som er reguleret af enten
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006/EF af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger af kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæiske kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF med senere ændringer, eller
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) med senere ændringer. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke brandslukningsskumkoncentrat til brug i faste brandslukningsanlæg på brandøvelsespladser og på offshore-anlæg.
Forbud mod import, salg og anvendelse
(Stk. 2)
§ 3. Import og salg af brandslukningsskumkoncentrat, der indeholder total PFAS i en koncentration på mere end 1 ppm (mg/kg), og som er beregnet til anvendelse på en brandøvelsesplads, er forbudt. Stk. 2. Brandslukningsskumkoncentrat, der indeholder total PFAS i en koncentration på mere end 1 ppm (mg/kg), er forbudt at anvende på en brandøvelsesplads, jf. dog § 6, stk. 2.
Kontrol, dispensation og klageadgang
(Stk. 3)
§ 4. Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. lovens regler herom. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade at § 3 fraviges. Miljøstyrelsen kan stille vilkår for tilladelsen. Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Straf, ikrafttrædelse og overgangsperiode
(Stk. 3)
§ 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
- overtræder forbud mod import, salg og anvendelse i § 3, eller
- tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation efter § 4, stk. 2. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på mennesker eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
- voldt skade på miljøet eller fare derfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelser, for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Anvendelse på en brandøvelsesplads af lagre af brandslukningsskumkoncentrat, der indeholder total PFAS i en koncentration på mere end 1 ppm (mg/kg), er tilladt indtil den 1. juli 2024.
Miljøministeriet /Magnus Heunicke / Henrik Søren Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. december 2023